Peter Jensen » Ekspertblog
Hvem tager priserne?
Vi er nu mindre end én uge væk fra Super Bowl. Som noget nyt - i denne skribents optik, tåbeligt - vil priserne til årets spillere, MVP-prisen, Offensive og Defensive Player/Rookie of the Year, Coach of the Year og Comeback Player of the Year blive uddelt af Associated Press.
Priserne uddeles på baggrund af stemmer fra 50 journalister, der dækker NFL - bl.a. Sports Illustrateds Peter King, ESPNs Chris Mortensen og Fox Sports' Alex Marvez. Disse 50 personer indsendte i ugen efter afslutningen på den regulære sæson - og inden den første slutspilskamp - deres stemmer, og nu vil priserne altså blive uddelt.
Der er én altoverskyggende grund til at jeg finder det tåbeligt først at uddele priserne på dette tidspunkt: Timingen. Der er tale om en pris for spillet i den regulære sæson, ikke for spillet gennem hele sæsonen. Når Tom Brady på søndag med 99% sikkerhed bliver kåret til MVP, så vil han blive det på en dag hvor det i stedet er Aaron Rodgers og Ben Roethlisberger der står i Super Bowl - og med en tvivlsom slutspilspræstation af Brady relativt frisk i erindringen.
For folk, der ikke er sat ind i afstemningsproceduren, kan det virke underligt at se Tom Brady blive kåret til MVP efter Aaron Rodgers har domineret i slutspillet og Ben Roethlisberger to uger i træk har lavet store altafgørende spil, der har ført til at Steelers er i Super Bowl.
Men nok om timingen - lad os se på hvilke priser der skal uddeles og hvornår de uddeles:
Defensive Player of the Year (uddeles mandag 31/1)
Offensive Player of the Year (tirsdag 1/2)
Coach of the Year (onsdag 2/2)
Offensive Rookie of the Year og Defensive Rookie of the Year (4/2)
Comeback Player of the Year (5/2)
MVP (6/2)
Defensive Player of the Year:
Sammen med Coach of the Year den pris jeg er mest i tvivl om. Favoritterne til titlen inkluderer Clay Matthews, Julius Peppers, Troy Polamalu, James Harrison, Ed Reed, Haloti Ngata, DeMarcus Ware, Tamba Hali og Cameron Wake er umiddelbart blandt favoritterne, mens spillere som Trent Cole og Kyle Williams har været overset sæsonen igennem og også har gjort sig fortjent til nogle stemmer, som de næppe kommer til at få.
Matthews åbnede sæsonen som lyn og torden med stort spil efter stort spil. En skade midt på sæsonen hæmmede ham i den afsluttende del af året, hvor han ikke var helt så dominerende og åbnede døren for andre spillere. Julius Peppers noterede sig kun for 8 sacks, men havde ualmindeligt stor andel i Bears' overraskende flotte sæson, og fik presset quarterbacken mere end sacktotalen angiver, samtidig med at han også bidrog flot mod løbet.
Ware, Hali og Wake sluttede i top 3 i sacks i sæsonen, men er på trods af dét ikke blandt de største favoritter. Harrison var igen fantastisk med 10 sacks, 6 forced fumbles, 100 tacklinger og to interceptions - men han overskygges alligevel lidt af sin holdkammerat Troy Polamalu, som igen og igen viser sin vigtighed for holdet. Ikke mindst i de kampe hvor han ikke er med kan det ses - der er gigantisk forskel på Steelers med og uden Polamalu.
Ed Reed fik kun ti kampe for Ravens - men sluttede alligevel med NFL-højeste otte interceptions. Tre gange noterede han sig for to interceptions i én kamp, og han lukkede sæsonen med to interceptions i hver af de to sidste regulære sæsonkampe.
Min Defensive Player of the Year: Julius Peppers
Mit bud på hvem der tager prisen: Clay Matthews III
Offensive Player of the Year:
Dette er en af de svære priser efter min mening. Vi har de seneste år oplevet, at denne pris ikke er gået til vinderen af MVP-titlen (Drew Brees og Chris Johnson tog den de to foregående sæsoner mens Peyton Manning blev MVP). Den store forskel mellem MVP og Offensive Player of the Year har i tidens løb været, at MVP-titlen går til en spiller, der har spillet med i slutspillet, mens denne pris ikke har haft den begrænsning.
Tom Brady er dog en oplagt kandidat i år. 3900 yards, 36 touchdowns (flest i ligaen), blot 4 interceptions (færrest blandt QBs med mindst 224 pass attempts (14 pr. kamp)) og NFL-højeste 111,0 i passer rating.
Michael Vick, Philip Rivers, Arian Foster, Jamaal Charles og Roddy White er også værd at nævne i denne sammenhæng. Vick havde karrierens bedste sæson med 21 kastede touchdowns og yderligere ni løbet ind, og havde kun ni turnovers i sine optrædener. Alt til trods er det dog svært at se hans sæson være mere imponerende end Bradys, målt på statistikken, som ofte vil blive afgørende.
Philip Rivers bar Chargers på sine skuldre i en sæson hvor skaderne væltede ned over receiverpositionen og special teams floppede kamp efter kamp. 4710 yards, 30 touchdowns og 13 interceptions - med 8,7 yards pr. attempt, 65 completions for 20+ yards og 14 for 40+ yards (alle tre var flest blandt QBs i ligaen) - er imponerende under de svære omstændigheder.
Arian Foster sluttede med 1619 rushing yards og 604 receiving yards og 18 touchdowns - men er det nok i et år med stærke QB-præstationer? Jeg har mine tvivl. Det samme kan også siges om Jamaal Charles, der "blot" scorede otte touchdowns, men snittede 6,4 yards pr. carry for sæsonen og havde 1935 scrimmage yards på blot 275 touches - svarende til 7,04 yards pr. touch.
Det er ualmindeligt svært for en receiver at tage denne pris, hvorfor jeg ikke tror på at Roddy White, trods en flot sæson med 115 catches, 1389 yards og 10 touchdowns, kommer til at vinde prisen - meget af kreditten for hans sæson vil automatisk gå til Matt Ryan, der kastede boldene til ham, og generelt leverede fornemt spil.
Min Offensive Player of the Year: Tom Brady
Mit bud på hvem tager prisen: Tom Brady
Coach of the Year:
Bill Belichick, Mike Smith, Raheem Morris, Andy Reid, Mike Tomlin og Todd Haley - nåja, og så kan vi jo også nævne Steve Spagnuolo, Pete Carroll, Lovie Smith og Mike McCarthy og sikkert mange mange flere.
Der mangler bestemt ikke kandidater i årets felt til denne pris. Skal den gå til Belichick, der smed Randy Moss på porten, hentede Deion Branch og gik tilbage til de gamle Patriots-dyder på angrebet, samtidig med at han fik to rookie-tight ends involveret og fik et ungt forsvar til at spille flot på vej mod NFLs bedste regular season-record? Eller skal den gå til Andy Reid, der skippede Donovan McNabb til divisionsrivalerne Washington Redskins, gav Michael Vick chancen da den bød sig og vandt NFC East? Eller skal den gå til Raheem Morris eller Todd Haley, der leverede en overraskende flot sæson med et ungt mandskab som få havde forhåbninger til? Eller hvad med Mike Tomlin, hvis Steelers-mandskab, uden Ben Roethlisberger i de første fire kampe, ikke blev skånet de store chancer i den regulære sæson, men endte med AFCs andenseedning? (hvis afstemningen først fandt sted nu ville han bare være en endnu bedre kandidat)
Spagnuolo førte Rams til flere sejre i denne sæson, med en rookiequarterback, end holdt havde vundet de foregående tre sæsoner - Carroll fik vendt skuden for Seahawks og ført dem til divisionstitlen. Mike McCarthys Packers overkom et hav af skader til nøglespillere og leverede i stor stil i de sidste kampe i den regulære sæson, da de skulle vinde, mens Lovie Smith med jobbet på spil førte Bears til NFCs andenseedning qua divisionssejr i NFC North.
Hvad vej skal man gå? Skal man belønne den dominerende optræden fra Patriots eller den overraskende sæson fra Buccaneers, Chiefs eller Steelers?
Jeg tror umiddelbart det kommer ned til et spørgsmål om Belichick og Morris baseret på hvad jeg har hørt - men jeg kan snildt tage fejl her. Jeg synes dog det vil være synd ikke også at inkludere Haley i den diskussion, da han trods alt fik sit mandskab i slutspillet, i modsætning til Morris med Buccaneers. Det er så åbent, at jeg ikke vil protestere hvis det bliver Belichick, Morris, Haley, Reid eller Tomlin, som jeg umiddelbart alle føler har gjort sig fortjent til titlen.
NFL elsker de gode historier, så fornemmelsen peger lidt mod Raheem Morris, men det kan let blive en helt helt anden end dem jeg har nævnt.
Min Coach of the Year: Bill Belichick
Mit bud på hvem der tager prisen: Raheem Morris
Offensive Rookie of the Year:
Det har reelt set været Sam Bradfords show from the get-go, og jeg har svært ved at forestille mig prisen gå til en anden spiller end den unge Rams-quarterback. Ført an af Bradford nåede Rams op på syv sejre - én mere end i de foregående tre sæsoner tilsammen.
Bradfords spil var dog ikke specielt imponerende i de afsluttende uger af sæsonen, og statistisk set var specielt hans 6,0 yards pr. attempt ikke specielt imponerende. Det åbnede døren lidt på klem for to Buccaneers-spillere: WR Mike Williams og RB LeGarrette Blount.
Den undraftede Blount førte alle rookies med 1007 rushing yards (5,0 yards pr. carry), og nåede i end zone seks gange i sine 13 kampe (7 fra start), med flere flotte highlightspil til følge.
Williams førte alle rookies i både catches (65), yards (964) og receiving touchdowns (11) og havde 18 catches for mindst 20 yards (flest af alle rookies).
Cowboys' Dez Bryant måtte se sin sæson afsluttet før tid - på det tidspunkt havde han 45 catches for 561 yards og seks touchdowns, og havde yderligere vist sig som en farlig punt returner med to returntouchdowns til følge. Med en hel sæson kunne han nok have været en god kandidat. Steelers' center Maurkice Pouncey nævnes i visse kredse som en outsider, men jeg har svært ved at se ham være en mere værdig vinder end både Bradford, Williams og Blount.
Min Offensive Rookie of the Year: Sam Bradford
Mit bud på hvem der tager prisen: Sam Bradford
Defensive Rookie of the Year:
Det var førsterundevalgene, der dominerede defensivt i den forgangne sæson. Ndamukong Suh (Lions, 2nd overall), Joe Haden (Browns, 7th overall) og Devin McCourty (Patriots, 27th overall) er de tre front-runners, og jeg har umådeligt svært ved at se andre blande sig rigtigt i kampen (selvom Titans' CB Alterraun Verner også viste flotte takter).
Suh er storfavoritten og har været det fra start. Det lidt pudsige ved Suh er, at der var mest hype omkring ham i første halvdel af sæsonen, hvor hans spil reelt set var meget op og ned - mens hypen tog af i anden halvsæson, hvor hans spil gik op i en højere enhed. Forklaringen er ganske enkelt: Highlights. Suh jagtede konstant det store spil i første halvsæson, og det førte til masser af sacks - men betød også at han blev fanget ude af position, hvilket førte til store spil for modstanderne (specielt når de løb). I anden halvdel af sæsonen var han en force mod både løb og kast og trak flere mand til sig, men leverede ikke så mange sacks eller highlight-spil af anden type. Det fik nogle til at tro at hans niveau var gået ned - hvor det rent faktisk var gået betragteligt op. Endnu et bevis på at statistikker kan lyve noget så grusomt.
Patriots' rookiecornerback Devin McCourty er den primære udfordrer til titlen. McCourty, der blev valgt til Pro Bowl ovenpå en flot sæson, var fantastisk sæsonen igennem og udviklede sig næsten til en shutdown-corner allerede i sin rookiesæson. Han hjalp sig selv ved at lave flere af sine syv interceptions i store kampe (mod Chargers, Vikings, Colts og Jets - samt to på Thanksgiving mod Lions (den sidste kom i den ligegyldige kamp i uge 17 mod Dolphins)).
Browns' Joe Haden var længe en overset herre - han åbnede ikke sæsonen som starter, men gjorde sig med flot spil fortjent til en starterplads i de sidste syv kampe af sæsonen. Seks interceptions og en forced fumble noterede Haden sig for i denne sæson.
Skulle man nævne en fjerde kandidat til titlen må valget umiddelbart falde på Bengals' DE Carlos Dunlap, der kun fik spilletid i 12 kampe, men var ustoppelig i anden halvdel af sæsonen. I de sidste otte kampe i sæsonen noterede han sig for 9,5 sacks - 8,5 af disse kom i de sidste seks kampe, hvor han min. noterede sig for 0,5 sacks i hver kamp. Det er næppe nok til at få titlen - men om ikke andet lover det godt for fremtiden for Bengals.
Min Defensive Rookie of the Year: Ndamukong Suh
Mit bud på hvem der tager prisen: Ndamukong Suh
Comeback Player of the Year:
Her må Eagles' QB Michael Vick umiddelbart betragtes som favoritten, ovenpå sin flotte sæson, men Vikings' MLB E.J. Henderson har også været nævnt - SI's Peter King har meldt ud at han delte sin stemme mellem Vick og Henderson. Henderson pådrog sig en så alvorlig knæskade i sidste sæson, at nogle spåede at hans karriere kunne være slut - han blev klar til sæsonstart, og blev valgt til Pro Bowl efter en flot sæson.
Giants' DE Osi Umenyiora, Jets' RB LaDainian Tomlinson og Patriots' WR Wes Welker har også i perioder i denne sæson vist spil, der kunne berettige stemmer. Umenyiora og Tomlinson falmede dog lidt mod slutningen af sæsonen, mens Welker ovenpå Randy Moss' farvel til Patriots havde det svært, og først kom i gang igen i slutningen af sæsonen.
Min Comebacker Player of the Year: Michael Vick
Mit bud på hvem der tager prisen: Michael Vick
Most Valuable Player - MVP:
Al historik peger i retning af at MVP-titlen skal gives til en spiller, der kom i slutspillet - og at det bliver enten en quarterback eller en running back. Jamaal Charles har næppe touchdowns nok til at komme i betragtning, sit flotte spil til trods, og Chiefs' 0-31-nederlag til Chargers indikerede også at Matt Cassel er en vigtigere spiller på holdet end Charles.
Men der er næppe grund til at bore meget i dette. Tom Brady er kæmpefavorit her, og end ikke Michael Vick ser ud til for alvor at kunne true ham.
Min MVP: Tom Brady
Mit bud på hvem der tager prisen: Tom Brady
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
Seneste blogs fra Peter Jensen
Højest ratede blogs
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
| 2011 Preseason Power Rankings 2011 Preseason Power Rankings 0 Sæsonen sparkes i gang om under to timer, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. ... |
09/09
|
| 2011 All-Pro's & Awards 2011 All-Pro's & Awards 1 En historisk regulær sæson er forbi. En kort offseason, fulgt op af 17 underholdende - og til tider overraskende - ugers football er slut, og kun 11 betydningsfulde kampe (samt Pro Bowl... |
04/01
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview - Monday Night Football Week 1 Preview - Monday Night Football 1 Darrelle Revis og resten af New York Jets gør klar til at tage imod Baltimore Ravens - og i AFC West venter et divisionsopgør mellem Chiefs og Chargers. Å... |
13/09
|
Mest kommenterede blogs
| 2012 Week 3 Preview 2012 Week 3 Preview 8 De tidlige søndagskampe – kampstart kl. 19.00: St. Louis Rams @ Chicago Bears... |
23/09
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview Week 1 Preview 5 De tidlige søndagskampe: Pittsburgh Steelers @ Baltimore Ravens ... |
11/09
|
| 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 3 Lad os tage et kig på torsdagens kamp. Bemærk, at mit bud på resultatet IKKE skal ses som udtryk for hvor jeg finder værdi - det er lavet uden at skele til odds på kam... |
06/12
|
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
Seneste ekspertblogs
| Mockdraft for andendagen Mockdraft for andendagen 0 Det siges, at første runde får eksponeringen, men at hold bygges gennem anden og tredje runde. Den filosofi tror jeg på, så jeg glæder mig virkelig meget til startsku... |
26/04
|
| Derfor vil rangeringerne ændre sig. Derfor vil rangeringerne ændre sig. 0 Som jeg skrev i min mockdraft, kommer rangeringerne til draften med stor sandsynlighed til at ændre sig mere eller mindre kraftigt her i den sidste måned. Det er der flere grunde til, m... |
27/03
|
| Oaklands problemer - og håb. Oaklands problemer - og håb. 0 Penge taler. Åbenbart bare ikke for enhver pris. For andet år i træk er Oakland Raiders i store problemer, både hvad angår deres salary cap, men måske endnu mere... |
18/03
|
| Opdatering på free agency Opdatering på free agency 0 Ja ja, det er kun nogle dage siden jeg skrev lidt om free agency, men det går altså stærkt i NFL og jeg synes det er ved at være tid igen. Dermed slet ikke sagt, at jeg i fr... |
15/03
|
| Småtanker om starten på free agency Småtanker om starten på free agency 0 Den første bølge af aktivitet i free agency stopper traditionelt først en lille uges tid efter, at holdene er blevet sluppet løs i forhandlingslokalerne. Alligevel synes... |
13/03
|








