Peter Jensen » Ekspertblog
Week 15 T(+Sat.)NF Preview + Power Rankings
Denne uge byder på nattekamp både torsdag og lørdag, inden det fpor alvor går løs søndag. Lad os tage et kig på disse kampe. Bemærk, at bud på resultater IKKE skal ses som udtryk for hvor jeg finder værdi - de er lavet uden at skele til odds på kampene. At jeg spår en kamp som højtscorende betyder ikke at værdien er på et overspil; og at jeg spår en sejr til et hold betyder ikke at værdien ikke er på det andet hold.
Inden mit bud, følger her Power Rankings forud for Week 15. Preview af resten af ugens kampe kommer i weekenden:
1. (1) Green Bay Packers (13-0)
18 sejre i træk inkl. slutspil. Tre sejre fra NFL-rekorden.
2. (2) New Orleans Saints (10-3)
Ikke så overbevisende som i de forgangne uger, men de vandt, og kan nu lugte muligheden for at tage andenseedningen.
3. (3) New England Patriots (10-3)
Det elendige kasteforsvar bør komme til at koste i slutspillet – og det er synd for et så fantastisk offensivt hold.
4. (4) Baltimore Ravens (10-3)
Vandt uden større besvær over Colts og holder fast i førstepladsen. Chargers søndag aften kan til gengæld godt risikere at give problemer, hvis altså at deres spil fra de seneste kampe er en rettesnor for hvad vi kan tillade os at forvente fremover.
5. (6) Pittsburgh Steelers (10-3)
Harrison suspenderet, Roethlisberger skadet – Harrison spiller ikke, Roethlisberger burde ikke, men gør det nok, når Steelers mandag møder 49ers.
6. (7) Houston Texans (10-3)
Texans skal spille slutspils-football for første gang nogensinde i det nye år.
7. (8) Denver Broncos (8-5)
Forsvaret, Matt Prater og Marion Barber havde større andel i den sejr end Tim Tebow – men Tebows tilstedeværelse har ændret mandskabet, og dét skal ikke undervurderes-
8. (5) San Francisco 49ers (10-3)
To nederlag i de seneste tre kampe har åbnet kampen om NFCs andenseedning – med Steelers og Seahawks i de kommende to uger kan 49ers snildt nå at smide den bye week på gulvet.
9. (9) Atlanta Falcons (8-5)
Ikke så overbevisende som ønsket mod Panthers – men det er også Panthers’ skyld. I aften skal Falcons gerne kunne gøre kort proces.
10. (12) Detroit Lions (8-5)
Lions burde aldrig have tilladt Vikings at få chancen for at vinde. Men Lions vandt og får nu Suh tilbage.
11. (13) New York Jets (8-5)
Det store spørgsmål for Jets er om de er for sent ude – hvis ikke: Watch out, AFC.
12. (17) New York Giants (7-6)
Eli Manning sendte Giants tilbage i slutspilskampen – når de dertil skal de ikke undervurderes.
13. (10) Dallas Cowboys (7-6)
To nederlag i træk – ovenpå to kampe, der blev vundet med samlet fire points. Jeg tillader mig at forvente at Cowboys ikke også afgør kampen på lørdag med så lille margin.
14. (19) San Diego Chargers (6-7)
Velkommen til 2011-sæsonen, San Diego Chargers – sæsonen hvor ”bedre sent end aldrig” næppe er nok til at redde en divisionstitel, eller Norv Turners job.
15. (20) Seattle Seahawks (6-7)
Måske lidt en billig baggrund at sende Seahawks fem pladser op på – det var jo bare Rams. Men Seahawks er bare utrolig velspillende på forsvaret – og løbeangrebet. Og special teams. Kasteangrebet er jeg stadig ikke helt tryg ved.
16. (14) Tennessee Titans (7-6)
Bittert nederlag til Saints, men Titans kan trøste sig med at de kan revanchere det i Indianapolis på søndag.
17. (16) Cincinnati Bengals (7-6)
Smed formentlig slutspilschancen med det sidste sekunds-nederlag til Texans.
18. (22) Philadelphia Eagles (5-8)
Viste igen noget af det spil, der gør at Eagles er så svære at spå om. På dagen kan de slå alle – og tabe til alle.
19. (11) Miami Dolphins (4-9)
Styrtdykker efter nederlaget til Eagles – Matt Moore og Jake Long skadet. Og Tony Sparano fyret.
20. (23) Arizona Cardinals (6-7)
Cards har i al stilfærdighed vundet fem af sine seneste seks kampe – dette kan være for lavt for dem.
21. (15) Oakland Raiders (7-6)
Hvor god ser den Palmer-trade ud nu? Raiders er bedre end dette, men det ser vi næppe før de får deres offensive playmakers tilbage.
22. (21) Carolina Panthers (4-9)
Gav igen Falcons god modstand og bør være i stand til at finde en femte sejr i denne sæson når de tager imod Bucs i næste uge – ude mod Texans og Saints ser det til gengæld svært ud. Kan Newton fortsætte fremgangen bliver Panthers farlige allerede fra næste år.
23. (18) Chicago Bears (7-6)
Regel nummer 1: Når dit hold er foran, og har bolden indenfor two-minute warning, så bliv in-bounds! Regel nummer 2: Når dit hold er foran i overtime og har bolden indenfor field goal-afstand, så lad væer med at fumble!
24. (29) Jacksonville Jaguars (4-9)
Overraskende god præstation mod Bucs, selvom jeg føler mig ret overbevist om at det i højere grad siger noget om Bucs end om Jaguars at MJD og co. satte 41 points på tavlen.
25. (28) Washington Redskins (4-9)
Redskins har været overaskende konkurrencedygtige i de seneste uger, men lad være med at konkludere noget om Redskins’ angreb på baggrund af kampen mod Patriots.
26. (26) Buffalo Bills (5-8)
Seks nederlag på stribe, med Dolphins, Broncos og Patriots ventende forude.
27. (24) Kansas City Chiefs (5-8)
Farvel til Haley – goddag til Josh McDaniels?
28. (27) Cleveland Browns (4-9)
Med Cardinals (ude), Ravens (ude) og Steelers (hjemme) er der langt fra nogen garanti for flere sejre at juble over i Cleveland i denne sæson.
29. (25) Tampa Bay Buccaneers (4-9)
Et hold trænet af en defensivt orienteret head coach tillader 41 points fra et Jaguars-mandskab med kun én trussel? Uacceptabelt.
30. (30) Minnesota Vikings (2-11)
Joe Webb var tæt på at levere det helt store comeback – men som så mange gange tidligere i denne sæson blev det ved ”tæt på” for Vikings.
31. (31) St. Louis Rams (2-11)
Jeg forstår stadig ikke hvordan Rams kan være så dårlige – men det er de.
32. (32) Indianapolis Colts (0-13)
Den gode nyhed: Peyton Manning kan begynde at kastetræne igen – den dårlige nyhed: Det er ikke sikkert Colts kommer til at nyde godt af det – nogensinde. Mannings fremtid ligner offseasons helt store historie.
Thursday Night Football:
Jacksonville Jaguars @ Atlanta Falcons
Et skadesplaget Jaguars-mandskab hentede en storsejr over Buccaneers i søndags takket være bl.a. fire Maurice Jones-Drew-touchdowns. Samtidig Falcons slide og slæbe for at hente sæsonens ottende sejr. På papiret er der stadig klasseforskel her, mellem et Falcons-mandskab, der sjældent taber på hjemmebane, har masser af våben på offensiven og et solidt løbeforsvar, der bør kunne holde Jones-Drew – Jaguars’ enlige offensive trussel – nogenlunde i skak.
Jacksonville Jaguars 13 @ 27 Atlanta Falcons
Saturday Night Football:
Dallas Cowboys @ Tampa Bay Buccaneers
Bucs har tabt syv i træk – Cowboys har tabt to i træk og har i perioder været ganske uimponerende. Deres bundniveau har dog ikke været ligeså ringe som det Bucs har præsteret, og trods udebane er Cowboys klare favoritter her. Bucs’ spillere virker til at have kastet håndklædet i ringen med mindst 35 tilladte points i fire af de seneste fem kampe, og nederlag på 19 og 27 points i de seneste to uger til to mandskaber, der begge blot er 4-9. Cowboys skal vinde her og det bør de også være gode nok til, selvom det er december, hvor Cowboys har for vane at levere nogle underlige præstationer.
Dallas Cowboys 37 @ 17 Tampa Bay Buccaneers
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
Seneste blogs fra Peter Jensen
Højest ratede blogs
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
| 2011 Preseason Power Rankings 2011 Preseason Power Rankings 0 Sæsonen sparkes i gang om under to timer, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. ... |
09/09
|
| 2011 All-Pro's & Awards 2011 All-Pro's & Awards 1 En historisk regulær sæson er forbi. En kort offseason, fulgt op af 17 underholdende - og til tider overraskende - ugers football er slut, og kun 11 betydningsfulde kampe (samt Pro Bowl... |
04/01
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview - Monday Night Football Week 1 Preview - Monday Night Football 1 Darrelle Revis og resten af New York Jets gør klar til at tage imod Baltimore Ravens - og i AFC West venter et divisionsopgør mellem Chiefs og Chargers. Å... |
13/09
|
Mest kommenterede blogs
| 2012 Week 3 Preview 2012 Week 3 Preview 8 De tidlige søndagskampe – kampstart kl. 19.00: St. Louis Rams @ Chicago Bears... |
23/09
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview Week 1 Preview 5 De tidlige søndagskampe: Pittsburgh Steelers @ Baltimore Ravens ... |
11/09
|
| 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 3 Lad os tage et kig på torsdagens kamp. Bemærk, at mit bud på resultatet IKKE skal ses som udtryk for hvor jeg finder værdi - det er lavet uden at skele til odds på kam... |
06/12
|
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
Seneste ekspertblogs
| Mockdraft for andendagen Mockdraft for andendagen 0 Det siges, at første runde får eksponeringen, men at hold bygges gennem anden og tredje runde. Den filosofi tror jeg på, så jeg glæder mig virkelig meget til startsku... |
26/04
|
| Derfor vil rangeringerne ændre sig. Derfor vil rangeringerne ændre sig. 0 Som jeg skrev i min mockdraft, kommer rangeringerne til draften med stor sandsynlighed til at ændre sig mere eller mindre kraftigt her i den sidste måned. Det er der flere grunde til, m... |
27/03
|
| Oaklands problemer - og håb. Oaklands problemer - og håb. 0 Penge taler. Åbenbart bare ikke for enhver pris. For andet år i træk er Oakland Raiders i store problemer, både hvad angår deres salary cap, men måske endnu mere... |
18/03
|
| Opdatering på free agency Opdatering på free agency 0 Ja ja, det er kun nogle dage siden jeg skrev lidt om free agency, men det går altså stærkt i NFL og jeg synes det er ved at være tid igen. Dermed slet ikke sagt, at jeg i fr... |
15/03
|
| Småtanker om starten på free agency Småtanker om starten på free agency 0 Den første bølge af aktivitet i free agency stopper traditionelt først en lille uges tid efter, at holdene er blevet sluppet løs i forhandlingslokalerne. Alligevel synes... |
13/03
|







