Peter Jensen » Ekspertblog
Week 16 Preview
De tidlige lørdagskampe:
Cleveland Browns @ Baltimore Ravens
Browns har tabt fire i træk og kun nederlaget hjemme mod Ravens blev ikke afgjort med én scoring. Ravens fik stryg af Chargers i sidste uge og ovenpå den problemfrie sejr i det seneste møde med Browns er der en lille risiko for at Ravens undervurderer modstanderen her og har mere fokus på den sværere kamp i næste uge – mod Bengals. Et nederag vil næsten forære divisionen til Steelers, men tiden må efterhånden være kommet til at Ravens også prøver at spille en hjemmekamp i slutspillet.
Cleveland Browns 13 @ 20 Baltimore Ravens
Denver Broncos @ Buffalo Bills
Syv kampe i træk har Bills tabt ovenpå sin flotte start på sæsonen. Broncos tabte for anden gang i denne sæson med Tim Tebow under center, da Patriots gæstede Denver i sidste uge. Ni af Broncos’ 14 kampe er afgjort indenfor syv points, herunder fem i træk inden kampen mod Patriots. Det ligner på papiret en lavtscorende affære og det taler for et relativt tæt opgør. Der er ingen garanti for sejren her, men Broncos bør stadig kunne hente den.
Denver Broncos 16 @ 13 Buffalo Bills
Tampa Bay Buccaneers @ Carolina Panthers
NFLs længste aktive losing streak gæster Panthers, der har vundet tre af sine seneste fire. Bucs ligner et hold, der har opgivet at vinde mere i denne sæson og de må yderligere undvære Aqib Talib, der er færdig for sæsonen. Panthers’ løbeangreb har et drømmematchup og uden Talb ser kasteangrebets matchup heller ikke tosset ud. Bucs’ løbeangreb har et fint matchup – så længe kampen er tæt, men det er der ingen garanti for at den er i ret lang tid.
Tampa Bay Buccaneers 17 @ 34 Carolina Panthers
Arizona Cardinals @ Cincinnati Bengals
Cardinals er tvunget til at vinde for bare at kunne drømme om at holde liv i slutspilsdrømmen – Bengals er ikke tvunget til at sejre, men vil gøre sin egen slutspilschancen en særdeles stor tjeneste ved at vinde her. John Skelton er atter under center for Cards og Bengals er 2-4 i de seneste seks kampe, med uimponerende sejre over Browns og Rams. Tre af Cardinals’ seks sejre med John Skelton under center er hentet i overtid – og de øvrige tre er vundet med 4, 3 og 2 points. Det må næsten blive tæt – men jeg har fidus til Cardinals.
Arizona Cardinals 23 @ 20 Cincinnati Bengals
Oakland Raiders @ Kansas City Chiefs
Raiders smed sejren på gulvet mod Lions – og gjorde det dermed noget sværere for sig selv at genvinde divisionstitlen. Chiefs leverede en fornem præstation i sejren over Packers og kan forsvaret fortsætte med at levere storspil, mens angrebet undgår turnovers må det næsten være nok til at sweepe Raiders, der kæmper bravt, men bare ikke virker til længere at have dét der skal til for at vinde, og nå i slutspillet.
Oakland Raiders 13 @ 17 Kansas City Chiefs
Miami Dolphins @ New England Patriots
I uge 1 gav Dolpins overraskende god modstand til Patriots i Miami i det første af syv nederlag på stribe. Brady leverede en fantastisk indsats i den kamp, som han får svært ved at matche mod et Dolphins-mandskab, der spiller markant bedre end i uge 1. Dolphins har flere gange voldt problemer for Patriots, også i Foxborough, og Patriots’ forsvar er dårligt nok til at Dolphins bør kunne holde kampen relativt tæt. Er det nok til at vinde? Næppe – Patriots spiller for AFCs førsteseedning og det bør være nok mod et hold, der trods alt kun har æren at spille for.
Miami Dolphins 24 @ 30 New England Patriots
New York Giants @ New York Jets
Både Jets og Giants fik en elendig optakt til dette opgør med sidste uges pinagtige nederlag. Om det var fordi de mentalt allerede var fremme ved dette opgør eller det på et plan rent faktisk er sigende for deres niveau i øjeblikket, tør jeg dog ikke sige. Giants har efterhånden fået for vane at kollapse i anden halvdel af sæsonen, men de har fulgt flere af deres dårlige præstationer op med gode indsatser – helt det samme kan ikke siges om Jets, der dog plejer at være et fint slutspilshold. Og Jets’ slutspil må vel næsten være startet nu (det var det så også bare næsten allerede i sidste uge). Jeg har ikke megen tiltro til nogle af holdene, men jeg går med Giants, som umiddelbart har mere brug for sejren.
New York Giants 24 @ 20 New York Jets
St. Louis Rams @ Pittsburgh Steelers
Kellen Clemens mod Charlie Batch. Det er ikke just det mest attraktive matchup dette opgør byder på på quarterback-positionen. Rashard Mendenhall kan formentlig godt begynde at varme benene gevaldigt op, for han kan få en stor rolle i dette opgør, mens Steelers’ pass rush kan gøre klar til et indbydende matchup. Clemens gjorde det bedre end ventet mod Bengals’ forsvar, men får det endnu sværere her. Steelers uden Big Ben giver Rams en lille chance her, men hjemme i ketchupflasken går jeg med Steelers.
St. Louis Rams 9 @ 13 Pittsburgh Steelers
Jacksonville Jaguars @ Tennessee Titans
Titans lever stadig i kampen om en slutspilsplads, men nederlaget til Colts hjalp dem ikke just i forsøget på at komme med på det yderste mandat. Løbeforsvaret har set skidt ud i de seneste uger og selvom løbenangrebet er det eneste som Jaguars har, så kan det snildt være nok til at volde Titans problemer. Titans har kæmpet flot i flere kampe i den seneste tid, men sejrene – mod stærkt formsvage mandskaber, i form af Bucs og Bills – har ikke været overbevisende og Jaguars viste i uge 1 at de godt kan besejre Titans. Med Hasselbeck under center for Titans kan alt ske – spørgsmålet er for mig at se om Jaguars’ forsvar er for skadesramt til at give modstand. Jeg er fristet til at sige at det er det, men fornemmelsen siger mig alligevel at det her kan blive tæt, og at Jaguars kan levere overraskelsen.
Jacksonville Jaguars 13 @ 10 Tennessee Titans
Minnesota Vikings @ Washington Redskins
Med Colts’ sejr over Texans (og Jaguars ventende i næste uge) kan Vikings pludselig snuse til topvalget i næste års draft. Redskins leverede en overbevisende indsats i sejren over Giants, men denne kamp betyder ikke i nærheden af det samme for dem som et opgør mod en divisionsrival. Motivationen må være på Vikings’ side, i jagten på at ende som NFLs dårligste hold i denne sæson, men Redskins’ kasteangreb har et fint matchup, og har i de seneste uger vist sig godt nok til at udnytte disse. Spørgsmålet er så om Jared Allen kan presse Grossman til at uddele julegaver til Vikings’ cornerbacks ved at lege Bad Rex. Jeg er lidt splittet her.
Minnsota Vikings 24 @ 31 Washington Redskins
De sene lørdagskampe:
San Diego Chargers @ Detroit Lions
Med en sejr vil Lions være i slutspillet – med et nederlag vil Chargers være uden chance for at nå slutspillet. Chargers’ skæbne kan dog allerede være afgjort inden de går på banen, da en Broncos-sejr over Bills vil afslutte Chargers’ håb om at vinde divisionen. Chargers har leveret forrygende spil de seneste uger og når de kan sætte 34 points på tavlen mod Ravens’ forsvar, bør de også på dagen kunne score godt med points mod Lions’. Lions’ angreb er dog også stærkt nok til at volde problemer for Chargers og spørgsmålet er om ikke motivationen kan ende med at blive afgørende her? Lions har ikke været overbevisende i lang tid, men sidste uges sejr må have givet et moralsk boost og udsigten til at spille sig i slutspillet for første gang siden 1999 må kunne give noget ekstra. Det er ikke nødvendigvis nok, men nu hvor jeg har Broncos til at vinde over Bills – og dermed har sikret at Chargers intet har at spille for udover æren – så går jeg med Lions her.
San Diego Chargers 31 @ 34 Detroit Lions
Philadelphia Eagles @ Dallas Cowboys
Situationen her er lidt den samme som ovenfor, og så alligevel ikke. Hvis Jets slår Giants har begge hold her masser at spille for. Eagles kan med en sejr holde sig inde i kampen om divisionen, mens Cowboys med en sejr kan sikre sig divisionen. Hvis Giants slår Jets betyder kampen intet for Cowboys, da de dermed skal afgøre divisionen i næste uge – men den betyder heller intet for Eagles, der vil være uden chance for at vinde divisionen. Jeg har Giants til at vinde, og spørgsmålet er så hvem der vil det mest i en kamp, som ikke betyder noget for nogle af holdene? Eagles har spillet stærkt på det seneste, men Cowboys vil formentlig gerne lukke sæsonen godt af foran hjemmepublikummet. Jeg går med det mest formstærke hold i denne situation.
Philadelphia Eagles 24 @ 13 Dallas Cowboys
San Francisco 49ers @ Seattle Seahawks
I 10 kampe i streg har Marshawn Lynch fundet vej til end zone – i 14 kampe i streg har 49ers ikke tilladt et rushing touchdown. Begge stimer kan naturligvis holdes i live hvis Lynch griber sit andet touchdown i sæsonen, men ellers ligner det lidt et ”something’s gotta give”-scenarie. Seahawks kæmper for at holde sig inde i kampen om en slutspilsplads, mens 49ers kæmper om andenseedningen. 49ers leverede en flot præstation i mandags mod Steelers, mens Seahawks har leveret flere flotte præstationer i den seneste tid. Hjemme i Seattle er Seahawks altid farlige at have med at gøre, men jeg går med det stærkeste forsvar – og bedste special teams – her.
San Francisco 49ers 21 @ 13 Seattle Seahawks
Sunday Night Football:
Chicago Bears @ Green Bay Packers
Packers skal forsøge at rejse sig ovenpå nederlaget til Chiefs, mens Bears kæmper for den spinkle slutspilschance, som holdet stadig har. Bears er desværre bare ramt af flere vigtige offensive fravær, og selvom Packers også er skadesramt, så er Packers’ samlede niveau for godt til at jeg tør gå imod dem her – selvom en Packers-sejr vil markere første gang at et hold, der har startet sæsonen mindst 12-0 formår at vinde ugen efter at have lidt sæsonens første nederlag.
Chicago Bears 6 @ 24 Green Bay Packers
Monday Night Football:
Atlanta Falcons @ New Orleans Saints
De seneste fire møder mellem disse to hold er blevet afgjort med tre points, og de seneste seks møder er alle afgjort indenfor otte points. Saints har vundet ni af de seneste elleve opgør – siden Drew Brees kom til New Orleans i 2006 – og Saints spiller for muligheden for andenseedningen i NFC. Falcons har stadig en teoretisk chance for at vinde divisionen, men i sidste ende har de formentlig allerede indstillet sig på at de ”bare” skal videre på et wild card – med Buccaneers i sidste runde skulle den ene sejr, der skal til for at få wild cardet, nok kunne findes dér, så motivationen kan godt være på Saints’ side (selvom Falcons måske kan øjne chancen for divisionstitlen med sejr her, som vil tvinge Saints til at slå et lidt uforudsigeligt Panthers-hold i sidste runde, hvis Falcons selv slår Bucs).
Atlanta Falcons 27 @ 30 New Orleans Saints
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (2)
Seneste blogs fra Peter Jensen
Højest ratede blogs
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
| 2011 Preseason Power Rankings 2011 Preseason Power Rankings 0 Sæsonen sparkes i gang om under to timer, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. ... |
09/09
|
| 2011 All-Pro's & Awards 2011 All-Pro's & Awards 1 En historisk regulær sæson er forbi. En kort offseason, fulgt op af 17 underholdende - og til tider overraskende - ugers football er slut, og kun 11 betydningsfulde kampe (samt Pro Bowl... |
04/01
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview - Monday Night Football Week 1 Preview - Monday Night Football 1 Darrelle Revis og resten af New York Jets gør klar til at tage imod Baltimore Ravens - og i AFC West venter et divisionsopgør mellem Chiefs og Chargers. Å... |
13/09
|
Mest kommenterede blogs
| 2012 Week 3 Preview 2012 Week 3 Preview 8 De tidlige søndagskampe – kampstart kl. 19.00: St. Louis Rams @ Chicago Bears... |
23/09
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview Week 1 Preview 5 De tidlige søndagskampe: Pittsburgh Steelers @ Baltimore Ravens ... |
11/09
|
| 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 3 Lad os tage et kig på torsdagens kamp. Bemærk, at mit bud på resultatet IKKE skal ses som udtryk for hvor jeg finder værdi - det er lavet uden at skele til odds på kam... |
06/12
|
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
Seneste ekspertblogs
| Mockdraft for andendagen Mockdraft for andendagen 0 Det siges, at første runde får eksponeringen, men at hold bygges gennem anden og tredje runde. Den filosofi tror jeg på, så jeg glæder mig virkelig meget til startsku... |
26/04
|
| Derfor vil rangeringerne ændre sig. Derfor vil rangeringerne ændre sig. 0 Som jeg skrev i min mockdraft, kommer rangeringerne til draften med stor sandsynlighed til at ændre sig mere eller mindre kraftigt her i den sidste måned. Det er der flere grunde til, m... |
27/03
|
| Oaklands problemer - og håb. Oaklands problemer - og håb. 0 Penge taler. Åbenbart bare ikke for enhver pris. For andet år i træk er Oakland Raiders i store problemer, både hvad angår deres salary cap, men måske endnu mere... |
18/03
|
| Opdatering på free agency Opdatering på free agency 0 Ja ja, det er kun nogle dage siden jeg skrev lidt om free agency, men det går altså stærkt i NFL og jeg synes det er ved at være tid igen. Dermed slet ikke sagt, at jeg i fr... |
15/03
|
| Småtanker om starten på free agency Småtanker om starten på free agency 0 Den første bølge af aktivitet i free agency stopper traditionelt først en lille uges tid efter, at holdene er blevet sluppet løs i forhandlingslokalerne. Alligevel synes... |
13/03
|








