Peter Jensen » Ekspertblog
Week 3 Preview
Tredje runde i NFL-sæsonen står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hvor jeg finder værdi - de er lavet uden at skele til odds på kampene. At jeg spår en kamp som højtscorende betyder ikke at værdien er på over; og at jeg spår en sejr til et hold betyder ikke at værdien ikke er på det andet hold.
Tennessee Titans @ New York Giants
To hold der begge fik ørerne i maskinen i sidste uge. Titans reddede lidt af æren mod slutningen mod Steelers, men bænkningen af Vince Young taler sit tydelige sprog om hvor skidt det stod til. Chris Johnson blev lukket ned, men har mulighed for at komme godt tilbage her mod et Giants-forsvar, der lod Colts’ (!!!) løbeangreb gå amok i sidste uge. Det var dog til dels af respekt for kastet at det skete, men Johnson har en god matchup her, som han bør kunne udnytte. Men er det så nok på udebane mod et Giants-hold, der bør kunne presse Titans’ kasteforsvar? Jeg ved det ikke, men jeg synes det lugter af et tæt opgør, hvor hjemmebanen får en lille fordel.
Tennessee Titans 24 @ 27 New York Giants
Cincinnati Bengals @ Carolina Panthers
Panthers’ Jimmy Clausen-æra sparkes i gang hjemme mod Bengals, og det bliver bestemt ikke nogen let debut overfor en af ligaens bedste cornerbackduoer. Bengals har på papiret det bedste forsvar og det bedste angreb, så det er svært at se hvordan Panthers skal vinde her, medmindre Bengals spiller som i første halvleg mod Patriots. Kan Panthers få gang i løbeangrebet er der håb, men den her ligger til Bengals,
Cincinnati Bengals 19 @ 10 Carolina Panthers
Pittsburgh Steelers @ Tampa Bay Buccaneers
Et møde mellem to hold som få havde forventet ville være 2-0 her. Steelers har imponeret ved at besejre Falcons og Titans, mens Bucs’ sejre er hevet i hus mod Browns og Panthers. Jeg ved godt hvad der imponerer mig mest – og det er ikke Bucs. Buccaneers kan med hjemmebanen såmænd sagtens gå hen og overraske hvis Steelers slækker lidt på det imponerende forsvarsspil de har vist de seneste uger, og som har holdt dem inde i deres kampe – og reelt set vundet kampene for dem. Men Steelers’ pass rush mod Bucs’ offensive linje taler klart imod Buccaneers, og Freeman kan let komme til at lave fejl, der vil koste dyrt.
Pittsburgh Steelers 23 @ 10 Tampa Bay Buccaneers
Buffalo Bills @ New England Patriots
Bills fik stryg af Packers i sidste uge, og nu venter et Patriots-mandskab, der formentlig vil gøre alt for at få hævn ovenpå sidste uges nederlag til Jets. Patriots er et hold, der ofte har leveret storsejre ugen efter et bittert nederlag, og selvom Bills har formået at holde nogle af de seneste indbyrdes opgør relativt tætte, så kan jeg godt forestille mig at Patriots ikke alene bringer sig op på 14 sejre i træk mod Bills, men også gør det i absolut overlegen stil. Bills har atter Fitzpatrick under center og hans kemi med Lee Evans er bedre end Trent Edwards’, så måske Bills kan få flyttet bolden en lille smule.
Buffalo Bills 10 @ 38 New England Patriots
Cleveland Browns @ Baltimore Ravens
Ravens udradrede Browns i begge møder sidste år, og Browns er kommet skidt fra land i år. Godt nok har begge deres nederlag været smalle (3 til Bucs, 2 til Chiefs), men det var to af de kampe der på papiret rent faktisk var rimelige muligheder for at vinde i år. Denne hører ikke til i samme kategori, og slet ikke med det forsvarsspil Ravens har vist hidtil i sæsonen. Ravens’ angreb har ikke imponeret specielt i de hidtidige kampe, men selvom det ikke nødvendigvis bliver let i denne kamp, så er der muligheder her, og dette er en kamp Ravens skal bruge til at tanke selvtillid ovenpå sidste uges nederlag og inden det vigtige opgør mod Steelers i næste uge.
Cleveland Browns 6 @ 27 Baltimore Ravens
San Francisco 49ers @ Kansas City Chiefs
Et uventet 2-0-hold tager imod et uventet 0-2-hold. 49ers er bedre end deres record viser og Chiefs er dårligere end deres viser, så er der retfærdighed til vil 49ers vel vinde her. Så let går det dog næppe. 49ers viste gode takter mod Saints, men fejl koster, og det viste den kamp tydeligt. Chiefs har bestemt ikke spillet fejlfrit, men de har udnyttet modstandernes fejl og lavet tilpas mange spil til selv at vinde. Jeg er fristet af at gå med Chiefs her, men 49ers viste tilpas meget fremskridt i mandags til at jeg tør tro på at de går ud og vinder her – Chiefs får svært ved at stoppe Frank Gore og Vernon Davis, og 49ers’ forsvar er godt nok til at begrænse Chiefs’ produktion.
San Francisco 49ers 17 @ 13 Kansas City Chiefs
Dallas Cowboys @ Houston Texans
Vigtigt opgør mellem ligaens to Texas-baserede hold. Kan 2-0-Texans gøre det rigtig rigtig onde mod 0-2-Cowboys? De har bestemt holdet til det, ikke mindst med deres kasteangreb. Jay Cutler ødelagde Cowboys’ secondary i sidste uge, trods manglen på en left tackle (og vil nogen sige at det var hele den offensive linje der manglede skal jeg nok lade være med at brokke mig), så hvorfor skulle Matt Schaub ikke også kunne det, når han har et bedre receiverarsenal (og en bedre running back)? Cowboys er i desperation mode og Tony Romo bør blive den tredje quarterback i træk til at kaste Texans’ forsvar i sænk – men er det nok til at vinde? Ingen anelse, men det bliver mit bud, selvom det altså er udeholdet jeg går med her.
Dallas Cowboys 34 @ 30 Houston Texans
Detroit Lions @ Minnesota Vikings
Puha, jeg er fristet. M-e-g-e-t fristet... Vikings har ikke vist nok i de første uger til at jeg tør tro på at de tager sejren klart her. Havde Lions Stafford under center ville jeg uden tvivl have taget dem til at vinde, men med Shaun Hill er jeg ikke så sikker. Vikings ville tidligere bare kunne løbe Lions over med Adrian Peterson, men løbeforsvaret er ikke så dårligt længere som det har været, og Vikings kan blive tvunget til at gå gennem luften, og her har Favre ikke imponeret endnu i år. Jahvid Best har med fem touchdowns i de første to kampe gjort et hurtigt indtryk og kan Lions få bolden i hænderne på ham på screens (så han slipper for at lege med Kevin og Pat Williams) kan han blive farlig for Vikings. Hvorom alting er – hvor fristet jeg end er til at gå med Lions her, så er Vikings på hjemmebane, har vundet 14 af de seneste 15 opgør mod Lions og har mest brug for sejren, da de jo – trods alt – er en potentiel playoffkandidat. Men jeg vil ikke blive vildt overrasket hvis Lions ender med at tage sejren.
Detroit Lions 13 @ 17 Minnesota Vikings
Atlanta Falcons @ New Orleans Saints
To hold jeg reelt set ikke rigtig ved hvor jeg har. Falcons udraderede Cardinals i søndags, ugen efter at være blevet lukket helt ned af Steelers. Og hvor er Saints’ eksplosive angreb? Det er to hold der så småt har fået tradition for at spille pointrige opgør, og selv uden Reggie Bush må Saints tage favoritværdigheden her. Falcons har uden tvivl hvad der skal til for at tage sejren her, men Saints er på hjemmebane, og får fordelen.
Atlanta Falcons 22 @ 27 New Orleans Saints
Washington Redskins @ St. Louis Rams
Redskins smed sejren væk mod Texans og tabte i overtid, mens Rams tabte et tæt opgør for anden uge i træk. På papiret ser Rams overmatchet ud her, men Redskins’ kasteforsvar har vist svaghedstegn de seneste uger, og Bradfords kemi med Mark Clayton kan lægge grobunden for en lille overraskelse. Den ligger til Redskins – men jeg går med hjemmebanen.
Washington Redskins 17 @ 20 St. Louis Rams
Philadelphia Eagles @ Jacksonville Jaguars
Eagles med Vick—æh Kolb.. eller... nå nej, det blev Vick. Reid snakkede lidt frem og tilbage, men valgte i sidste ende den eneste logiske beslutning; at starte Michael Vick. If it ain’t broke, don’t fix it. Vick har en lækker matchup mod Jaguars’ kasteforsvar, og med DeSean Jackson og Jeremy Maclin til rådighed skulle han have gode muligheder for at levere en god kamp. Eagles’ forsvar havde store problemer med Jahvid Best i sidste uge og på den baggrund kan man være bekymret for hvor stor skade Jones-Drew kan lave her – men i sidste ende er dette en kamp som Jaguars typisk choker i. De kan indenfor divisionen, men udenfor ser det værre ud, og det gjorde det bestemt også i sidste uge. 1-3 mod NFC West sidste år, hvor den eneste sejr kom i overtid mod Rams vidner lidt om de problemer der til tider er i Jacksonville.
Philadelphia Eagles 31 @ 17 Jacksonville Jaguars
Indianapolis Colts @ Denver Broncos
Colts kom tilbage på sporet med sejren over Giants i søndags og skal nu forsøge at indtage Inwesco Field at Mile High hvor Broncos i sidste uge kørte Seahawks over. Broncos må undvære Knowshon Moreno og både Champ Bailey og Andre Goodman døjer med skader, der i sidste ende kan betyde at de misser kampen (og hvis de er med, vil kunne hæmme dem), og det er skidt forud for et møde med en brandvarm Peyton Manning. Broncos’ pass rush er ikke ret godt, så Colts’ problemer på den offensive linje vil næppe blive udstillet i samme omfang som det gjorde mod Texans og til dels Giants. Colts er, selv uden Garcon, for farlige gennem luften til at jeg tror på at Broncos kan stoppe det – heller ikke selvom Demaryius Thomas skulle formå at følge op på sin fornemme debut i sidste uge, og levere noget der bare minder lidt om Brandon Marshalls præstation i sidste års kamp mod Colts
Indianapolis Colts 27 @ 17 Denver Broncos
Oakland Raiders @ Arizona Cardinals
Et af de på papiret mindst attraktive opgør i denne uge. To hold der begge er 1-1, med smalle sejre over Rams og forsmædelige udebanenederlag til hhv. Titans (Raiders) og Falcons (Cardinals). Who wants it more... or less? Raiders starter Bruce Gradkowski, og selvom jeg vil fastholde at Campbell er den bedste quarterback på Raiders’ roster, så ser holdet bare ud til at køre bedre med Gradkowski under center, ligesom sidste år. Modsat Raiders har Cardinals ikke skiftet quarterback, og vil altså stadig forsøge at få angrebet til at køre med Derek Anderson under center. Løbeangrebene kan blive spændende at følge med Darren McFaddens gennembrud og Beanie Wells’ forventede comeback, men i sidste ende handler det her opgør formentlig om hvem der er mindst dårlige på dagen. Det kan gå begge veje, og uden at jeg har reelt tiltro til nogle af de to quarterbacks, så har jeg mest tro på at Gradkowski kan levere mirakler, især når Andersons bedste mål, Larry Fitzgerald vil være dækket tæt af Nnamdi Asomugha.
Oakland Raiders 21 @ 14 Arizona Cardinals
San Diego Chargers @ Seattle Seahawks
Nå, hvilket Seahawks-mandskab får vi så at se? Dem der sønderbankede 49ers hjemme på Qwest Field eller dem der blev kørt over af Broncos i Denver? Og hvilket Chargers-mandskab bliver det? Dem der tillod flere store spil i uge 1 og havde dumme turnovers, eller dem der dummede sig med turnovers i uge 2, men også selv fremtvang nogle? Seahawks kan godt holde denne kamp tæt og kan sagtens gå hen og levere overraskelsen mod et Chargers-mandskab, der er ustabilt her i starten af sæsonen. Chargers er dog det bedste mandskab, og spørgsmålet er om ikke dét at der er kommet lidt ro omkring McNeills situation (selvom han ikke er med her) kan have en form for effekt på holdet.
San Diego Chargers 23 @ 17 Seattle Seahawks
New York Jets @ Miami Dolphins
Jets uden Revis tager til det sydlige Florida, hvor Dolphins tager imod. Begge hold har vist stærkt forsvarsspil de seneste uger, og Jets har vist det bedste angrebsspil – i anden halvleg mod Patriots i søndags. Det er to hold der har fået tradition for at spille tætte kampe. Dolphins har vundet de seneste tre, men udeholdet har vundet fire af de seneste fem kampe. Med to tvivlsomme angreb og to stærke forsvar er der lagt op til en formodet lavtscorende affære, og derfor spår jeg naturligvis masser af points.
New York Jets 23 @ 27 Miami Dolphins
Green Bay Packers @ Chicago Bears
Sidste år mødtes de to i åbningskampen, hvor det blev en hård og tæt kamp. Bears’ manglende offensive linje uden Chris Williams mod Packers’ stærke pass rush med Clay Matthews i spidsen bliver spændende at følge – Bears vil gøre klogt i at angribe kampen som de gjorde det mod Cowboys efter de tidlige problemer i den kamp. Tre-skridt drops og hurtig afvikling af kastene, så ikke Cutler kan nå at blive ramt. Med to stærke angreb er der lagt op til et shootout... og derfor bliver det nok lavtscorende med min gode evne til at spå sådan noget. Packers’ angreb er det stærkeste af de to og forsvaret ligeså – men Bears’ hjemmebanefordel eliminerer lidt af forskellen. Packers kan sagtens tabe her, men jeg føler Bears har overpræsteret hidtil.
Green Bay Packers 13 @ 10 Chicago Bears
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (1)
Seneste blogs fra Peter Jensen
Højest ratede blogs
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
| 2011 Preseason Power Rankings 2011 Preseason Power Rankings 0 Sæsonen sparkes i gang om under to timer, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. ... |
09/09
|
| 2011 All-Pro's & Awards 2011 All-Pro's & Awards 1 En historisk regulær sæson er forbi. En kort offseason, fulgt op af 17 underholdende - og til tider overraskende - ugers football er slut, og kun 11 betydningsfulde kampe (samt Pro Bowl... |
04/01
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview - Monday Night Football Week 1 Preview - Monday Night Football 1 Darrelle Revis og resten af New York Jets gør klar til at tage imod Baltimore Ravens - og i AFC West venter et divisionsopgør mellem Chiefs og Chargers. Å... |
13/09
|
Mest kommenterede blogs
| 2012 Week 3 Preview 2012 Week 3 Preview 8 De tidlige søndagskampe – kampstart kl. 19.00: St. Louis Rams @ Chicago Bears... |
23/09
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview Week 1 Preview 5 De tidlige søndagskampe: Pittsburgh Steelers @ Baltimore Ravens ... |
11/09
|
| 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 3 Lad os tage et kig på torsdagens kamp. Bemærk, at mit bud på resultatet IKKE skal ses som udtryk for hvor jeg finder værdi - det er lavet uden at skele til odds på kam... |
06/12
|
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
Seneste ekspertblogs
| Mockdraft for andendagen Mockdraft for andendagen 0 Det siges, at første runde får eksponeringen, men at hold bygges gennem anden og tredje runde. Den filosofi tror jeg på, så jeg glæder mig virkelig meget til startsku... |
26/04
|
| Derfor vil rangeringerne ændre sig. Derfor vil rangeringerne ændre sig. 0 Som jeg skrev i min mockdraft, kommer rangeringerne til draften med stor sandsynlighed til at ændre sig mere eller mindre kraftigt her i den sidste måned. Det er der flere grunde til, m... |
27/03
|
| Oaklands problemer - og håb. Oaklands problemer - og håb. 0 Penge taler. Åbenbart bare ikke for enhver pris. For andet år i træk er Oakland Raiders i store problemer, både hvad angår deres salary cap, men måske endnu mere... |
18/03
|
| Opdatering på free agency Opdatering på free agency 0 Ja ja, det er kun nogle dage siden jeg skrev lidt om free agency, men det går altså stærkt i NFL og jeg synes det er ved at være tid igen. Dermed slet ikke sagt, at jeg i fr... |
15/03
|
| Småtanker om starten på free agency Småtanker om starten på free agency 0 Den første bølge af aktivitet i free agency stopper traditionelt først en lille uges tid efter, at holdene er blevet sluppet løs i forhandlingslokalerne. Alligevel synes... |
13/03
|








