Peter Jensen » Ekspertblog
Week 6 Preview + Power Rankings
Lad os tage et kig på rundens kampe. Bemærk, at bud på resultater IKKE skal ses som udtryk for hvor jeg finder værdi - de er lavet uden at skele til odds på kampene. At jeg spår en kamp som højtscorende betyder ikke at værdien er på et overspil; og at jeg spår en sejr til et hold betyder ikke at værdien ikke er på det andet hold.
Inden mine bud på kampene i denne runde hvor de første bye weeks venter, følger her Power Rankings forud for Week 6:
1. (1) Green Bay Packers (5-0)
Endnu en overbevisende sejr – på trods af en dårlig start på kampen.
2. (2) New Orleans Saints (4-1)
Saints måtte kæmpe hårdt for sejren, men fik den til sidst.
3. (3) New England Patriots (4-1)
Brady til Welker er ustoppelig.
4. (4) Baltimore Ravens (3-1)
Texans venter efter en friuge.
5. (5) Detroit Lions (5-0)
Calvin Johnson blev holdt i skak og greb kun fem bolde for 130 yards og ét touchdown......
6. (7) San Diego Chargers (4-1)
Kom faretruende tæt på nederlaget, men er nu 4-1.
7. (10) Pittsburgh Steelers (3-2)
Overbevisende sejr mod Titans. Kan de også gøre det onde ved Jaguars?
8. (6) Houston Texans (3-2)
Ingen Super Mario resten af året. Måske de burde længere ned på den baggrund.
9. (14) Buffalo Bills (4-1)
Kom tilbage på sporet med sejr over Eagles. Jeg vil også bare gerne se dem gøre den slags på udebane – chancen kommer ude mod Giants i aften.
10. (20) San Francisco 49ers (4-1)
Okay, nu er det vist på tide at få rettet op på en fejl. 49ers ER for real i år – udraderede Bucs med 48-3.
11. (17) Oakland Raiders (3-2)
Just win.
12. (11) New York Jets (2-3)
Gav Patriots anstændig modstand, men det fungerer stadig ikke helt for Jets – defensiven kan dog stadig bringe dem langt.
13. (9) New York Giants (3-2)
Tabte til Seahawks og burde måske næsten sendes endnu længere ned på listen.
14. (8) Atlanta Falcons (2-3)
Åbnede stærkt mod Packers med to touchdowns – og tillod så 22 points på stribe.
15. (16) Dallas Cowboys (2-2)
Har fået Austin tilbage i friugen.
16. (13) Tennessee Titans (3-2)
Vælg frit mellem to af Titans’ første fire kampe – og de vil stadig have tilladt mindst otte points mere fra Steelers alene i sidste uge.
17. (12) Tampa Bay Buccaneers (3-2)
3-48. Det kan I vist godt gøre bedre?
18. (21) Cincinnati Bengals (3-2)
Kravler langsomt og sikkert opad – og burde måske ligge højere.
19. (15) Chicago Bears (2-3)
Ni false starts i én kamp – udebane eller ej, så duer det bare ikke.
20. (19) Washington Redskins (3-1)
Med en quarterback jeg turde stole på ville Redskins måske være i top 10.
21. (25) Seattle Seahawks (2-3)
Flot sejr i New Jersey, men jeg stoler stadig ikke på Seahawks (især deres quarterback-situation).
22. (23) Cleveland Browns (2-2)
Kravler en enkelt plads op i friugen inden de tager til Oakland.
23. (18) Philadelphia Eagles (1-4)
Jeg kan ikke finde på mere negativt at skrive om Eagles i øjeblikket.
24. (22) Carolina Panthers (1-4)
Close, but no cigar. Måske mod Falcons?
25. (30) Kansas City Chiefs (2-3)
Dwayne Bowe med årets catch i flot comebacksejr?
26. (32) Minnesota Vikings (1-4)
Væk fra sidstepladsen efter overbevisende sejr. Jared Allen og Brian Robison er klar til at vise på nationalt tv hvad de duer til
27. (29) Denver Broncos (1-4)
Kønt er det ikke (og det bliver det nok heller aldrig) når Tebow spiller, men underholdende er det da – og mere effektivt end Orton.
28. (24) Arizona Cardinals (1-4)
Kunne ikke få Vikings til at formøble en kæmpeføring – men burde aldrig have ladet Vikings komme på 28-0 i første quarter. Krisen kradser.
29. (27) Jacksonville Jaguars (1-4)
Dårligste hold i ligaen, af de der har hentet en sejr. Gabbert kan godt blive god engang, men han er ikke klar endnu.
30. (26) Miami Dolphins (0-4)
Kunne næsten slå med terning for at placere de sidste tre. Har vundet tre i træk ude mod Jets, så måske lykken vender mandag aften?
31. (28) St. Louis Rams (0-4)
Har haft en friuge til at forberede sig mentalt på de smæk, der kan vente når de drager til Lambeau Field.
32. (31) Indianapolis Colts (0-5)
Colts er 0-5 – Lions er 5-0. Jojo, dette er en helt ny slags sæson. Colts tager sidstepladsen efter at have formøblet en 17-0-føring mod Chiefs.
Og så til sjette spillerundes 13 kampe:
De tidlige søndagskampe:
Carolina Panthers @ Atlanta Falcons
Det er endnu relativt tidligt på sæsonen, men presset på de forsvarende NFC South-mestre er ved at være voldsomt stort med en 2-3-record, og et kampprogram, der byder på bl.a. Lions, to gange Saints, Texans og Buccaneers. Hjemme i Georgia Dome er Falcons generelt et stærkt hold, men uden Julio Jones skal sejren bestemt ikke tages for givet mod et Panthers-mandskab, der gav Saints kamp til stregen i sidste uge (det var så godt nok på hjemmebane). Der kan snildt lure et upset her, men jeg vil se mere krise fra Falcons’ side før jeg går mod dem i Georgia Dome mod et hold, der ikke er helt oppe på samme niveau.
Carolina Panthers 23 @ 27 Atlanta Falcons
Indianapolis Colts @ Cincinnati Bengals
Bengals flyver endnu lidt under radaren, men forsvaret er ligaens statistisk bedste målt på tilladte yards pr. kamp. Colts’ krise flyver ikke under radaren og med Castonzo, Addai og Nevis ude ligner det en svær opgave. Bengals har en offensiv linje, der kan give Andy Dalton tid til at finde A.J. Green, og Colts’ defensive tackle-position er for skadesramt til at jeg ser dem stoppe Cedric Benson. Colts’ angreb har i perioder vist gode takter med Curtis Painter under center, men uden et løbeangreb til at tage presset af ham og en offensiv linje til at beskytte ham mod et undervurderet Bengals-pass rush kan Painter få det svært.
Indianapolis Colts 13 @ 23 Cincinnati Bengals
San Francisco 49ers @ Detroit Lions
Rundens kamp! Jeg havde grinet højlydt hvis jeg forud for sæsonen havde fået at vide at jeg ville skrive det ud for denne kamp – ikke kun fordi runden også byder på andre storkampe, men også fordi jeg i al min visdom havde spået 49ers til at slutte med draftens topvalg. Nå, men skal man tage fejl kan man ligeså godt gøre det med et brag. Jim Harbaugh-effekten har været tydelig. Men kan de fortsætte ovenpå sidste uges udradering af Buccaneers når de besøger de sultne løver, der er oppe på ni regulære sæsonsejre i træk (13 sejre i træk inkl. preseason)? Jeg er faktisk lidt fristet til at sige ja. Lions har leveret to forrygende comeback-sejre, og selvom sejren mod Bears i mandags kom forholdsvis sikkert i hus i sidste ende, så var jeg ikke voldsomt imponeret. Stafford har ikke holdt niveauet fra de første kampe i de seneste uger og der kan vente Jahvid Best en særdeles svær kamp mod et stærkt 49ers-løbeforsvar. All good things must come to an end – men jeg modstår fristelsen og siger at Lions venter lidt endnu med at lide sæsonens første nederlag.
San Francisco 49ers 20 @ 24 Detroit Lions
St. Louis Rams @ Green Bay Packers
5-0 hjemme mod 0-4. Ligaens bedste kasteangreb mod et hold uden sine tre bedste cornerbacks. Indimellem behøver man ikke lave den store analyse – og så alligevel. Rams kommer fra en friuge mens Packers mangler muligvis begge sine startende tackles og derudover så... nej, jeg vil ikke engang prøve. Any Given Sunday og alt det der skal selvfølgelig med i overvejelserne, men den her kamp må Packers ikke smide. Selv hvis Rams spiller som jeg havde forventet at de ville gøre i år ville jeg spå Packers til at vinde her.
St. Louis Rams 13 @ 34 Green Bay Packers
Buffalo Bills @ New York Giants
Ligaens eneste New York-hold tager til New Jersey for at møde ét af ligaens to New York-mandskaber. Bills kom tilbage på sporet med en fin sejr hjemme over Eagles – nu venter så ét af de hold, der kunne glæde sig over Bills’ sejr i sidste uge. Giants, der selv led et overraskende nederlag hjemme til Seahawks, agerer vært for det overraskende AFC East-tophold, og med skader til løbeangrebet og pass rushet står Giants lidt svækket til denne kamp. Bills er ramt af flere fravær og kan også være uden Kyle Williams, hvilket vil være en slem bet, men der er noget, der siger mig at det her Bills-hold alligevel godt kan hente sejren.
Buffalo Bills 27 @ 21 New York Giants
Jacksonville Jaguars @ Pittsburgh Steelers
En immobil Ben Roethlisberger satte 38 points på tavlen for Steelers mod ligaens bedste forsvar målt på tilladte points – hvad kan han så ikke, i lidt mere rask tilstand, gøre ved et dårligere Jaguars-forsvar? Jaguars måler ikke op med Titans, og et Dick LeBeau-forsvar mod en rookie-quarterback, som ret beset ikke er klar til at spille endnu, er ikke en god kombination for Jaguars. Steelers har ikke været voldsomt overbevisende hidtil i år, og sidste uges præstation kan de sagtens gå ud og følge op med en indsats a la den de viste i Baltimore eller Indianapolis. I Pittsburgh går jeg dog ikke mod dem i dette matchup.
Jacksonville Jaguars 13 @ 31 Pittsburgh Steelers
Philadelphia Eagles @ Washington Redskins
Åh nej. Jeg har mest af alt lyst til at melde pas til denne. Jeg er blevet brændt af Eagles gang på gang på gang på gang, og burde for længst være begyndt at satse imod dem – men tanken om at hoppe af lige præcis den uge de vinder er for svær at klare. Damned if I do, damned if I don’t... nå, men jeg finder det altså en lille smule sjovt at se Eagles tabe hver uge, så jeg går også med dem i den her uge, selvom jeg sagtens kan finde argumenterne for at de skal tabe (det kan de fleste vel, for der er intet nyt i dem). Bad Rex taler for Eagles-sejren (ligesom den på papiret klart bedre trup også gør – men spørgsmålet er om ikke det kræver en friuge at få fikset problemerne?), mens Orakpo/Kerrigan, samt Fred Davis, Ryan Torain taler imod.
Philadelphia Eagles 17 @ 14 Washington Redskins
De sene søndagskampe:
Houston Texans @ Baltimore Ravens
Ingen Mario Williams, ingen Andre Johnson. Til gengæld står Haloti Ngata, Terrell Suggs, Ray Lewis og Ed Reed klar til at sige goddag. Ravens på hjemmebane med et forsvar, der allerede to gange har bidraget gigantisk til at vinde kampe, mod et svækket Texans-mandskab, taler ikke for en overraskelse her. Man ved aldrig med Texans’ angreb, men Andre Johnson virker som en for vigtig del af det til at Texans overkommer tabet mod en kvalitetsmodstander.
Houston Texans 16 @ 24 Baltimore Ravens
Cleveland Browns @ Oakland Raiders
Raiders vender tilbage til Oakland og skal op mod Browns, der kommer fra en friuge. Browns har tilladt 100+ yards til Cedric Benson og Chris Johnson og 95 yards til Dolphins’ Daniel Thomas, og nu kommer så Darren McFadden på besøg, og efter at han er blevet holdt nogenlunde i skak to runder i træk må han være særdeles opsat. Browns ventes derudover også at skulle klare sig uden Joe Haden, som formentlig skulle have dækket Denarius Moore, og det åbner op for muligheden for en god kamp gennem luften for Raiders. Gæsterne er muligvis 2-2, men sejrene er kommet mod to hold, der endnu er uden sejr, og mod et stærkt spillende Raiders-mandskab tvivler jeg på at Browns henter sejren.
Cleveland Browns 10 @ 24 Oakland Raiders
Dallas Cowboys @ New England Patriots
Romo og co. drager nordpå. Austin er tilbage på 100%, Bryant skulle også være helt klar. Romo? Næsten klar. Men er det nok? Formentlig ikke. Patriots er stærkt spillende på angrebet og Cowboys virker ikke umiddelbart til at have forsvaret til at lukke ned for the Brady Bunch. Rob Ryan havde succes med det sidste år hos Browns, så muligheden foreligger da, selvom jeg ikke umiddelbart kan se for mig at det vil ske. Patriots tillader ganske vist masser af yards på forsvaret, men i red zone har forsvaret vist sig i stand til at lukke tilpas godt ned for modstanderne, og med et effektivt angreb som Patriots’ vil det som regel være nok til at vinde.
Dallas Cowboys 24 @ 34 New England Patriots
New Orleans Saints @ Tampa Bay Buccaneers
Buccaneers kom ned på jorden i voldsom stil da de gæstede 49ers i sidste uge, og nu skal de tage imod et endnu stærkere Saints-mandskab på hjemmebane. Og det skal de vel at mærke gøre uden Gerald McCoy og LeGarrette Blount på banen. Saints har ikke været lige overbevisende hver gang, og var på hælene ude mod Panthers i sidste uge, men de har formået at hente sejren i de kampe hvor det var forventeligt – og det vil jeg også tillade mig at mene at det er i denne.
New Orleans Saints 30 @ 23 Tampa Bay Buccaneers
Sunday Night Football:
Minnesota Vikings @ Chicago Bears
Bears tabte i sidste runde for anden gang i år til en divisionsrival. Vikings er klar til at gøre det til tre efter at have hentet sæsonens første sejr i sidste weekend. Jared Allen og Brian Robison må slikke sig om munden med udsigt til deres matchup mod Bears’ offensive linje, og Adrian Peterson må også se frem til denne kamp efter at have set Jahvid Best slippe fri for et par store løb i mandags. Jay Cutler kan glæde sig over at Antoine Winfield formentlig ikke er med for Vikings og at Matt Forté er stærkt spillende, men derudover er der ikke det helt store at juble over, udover hjemmebanefordelen i dette opgør. Nu skal dette så ikke læses som om jeg forventer en storsejr til Vikings – det er svært at komme til Chicago og vinde og Vikings har efter fem kampe kun én gang formået at spille en hel god kamp (og selv det kan man så næsten stille spørgsmålstegn ved efter de kom på 28-0 i første quarter mod Cardinals).
Minnesota Vikings 20 @ 16 Chicago Bears
Monday Night Football:
Miami Dolphins @ New York Jets
Marshall vil smides ud tidligt i kampen. Spørgsmålet er hvor meget det ændrer for hans impact på kampen. En tur til Revis Island med Matt Moore under center lyder ikke just som en opskrift på succes for Dolphins og Marshall. Det er generelt to angreb, der ikke rigtig fungerer, som tørner sammen i dette opgør, og det lover ikke just godt for seerne til denne kamp. Men – det er to hold som så småt har fået tradition for tætte opgør (kun ét af de seneste 11 opgør er endt med en større sejrsmargin end 8 points), der skal op mod hinanden, og de har tidligere leveret underholdende opgør i dårligt spillende perioder, så hvorfor ikke igen? Kun ét af de seneste syv møder er endt med hjemmesejr – en Dolphins-sejr på 31-27 i MNF, midt i Revis’ absolutte gennembrudssæson i 2009, hvor Ted Ginn Jr. brød fri af Revis’ opdækning for et langt touchdown (det absolut længste catch han tillod den sæson) – og Jets’ spil de seneste uger har ikke givet løfter om at de uden problemer henter sejren her. Jeg vil ikke blive voldsomt overrasket hvis Jets skuffer igen, men jeg har ikke set nok fra Dolphins, der giver mig en fornemmelse af at de vinder her, så jeg satser på at Jets for første gang siden 2007 henter sejren på hjemmebane.
Miami Dolphins 13 @ 17 New York Jets
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
Seneste blogs fra Peter Jensen
Højest ratede blogs
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
| 2011 Preseason Power Rankings 2011 Preseason Power Rankings 0 Sæsonen sparkes i gang om under to timer, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. ... |
09/09
|
| 2011 All-Pro's & Awards 2011 All-Pro's & Awards 1 En historisk regulær sæson er forbi. En kort offseason, fulgt op af 17 underholdende - og til tider overraskende - ugers football er slut, og kun 11 betydningsfulde kampe (samt Pro Bowl... |
04/01
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview - Monday Night Football Week 1 Preview - Monday Night Football 1 Darrelle Revis og resten af New York Jets gør klar til at tage imod Baltimore Ravens - og i AFC West venter et divisionsopgør mellem Chiefs og Chargers. Å... |
13/09
|
Mest kommenterede blogs
| 2012 Week 3 Preview 2012 Week 3 Preview 8 De tidlige søndagskampe – kampstart kl. 19.00: St. Louis Rams @ Chicago Bears... |
23/09
|
| Preseason Power Rankings Preseason Power Rankings 5 Sæsonen sparkes i gang i nat, så på et hængende hår kommer her sæsonens første Power Ranking fra min hånd. 1. Indiana... |
09/09
|
| Week 1 Preview Week 1 Preview 5 De tidlige søndagskampe: Pittsburgh Steelers @ Baltimore Ravens ... |
11/09
|
| 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 2012 Week 14 TNF Preview + Power Rankings 3 Lad os tage et kig på torsdagens kamp. Bemærk, at mit bud på resultatet IKKE skal ses som udtryk for hvor jeg finder værdi - det er lavet uden at skele til odds på kam... |
06/12
|
| Week 1 Preview - søndagskampene Week 1 Preview - søndagskampene 2 Første søndag i den nye NFL-sæson står for døren. Nedenfor følger mine bud på kampenes udfald - bemærk at buddene ikke skal ses som udtryk for hv... |
12/09
|
Seneste ekspertblogs
| Mockdraft for andendagen Mockdraft for andendagen 0 Det siges, at første runde får eksponeringen, men at hold bygges gennem anden og tredje runde. Den filosofi tror jeg på, så jeg glæder mig virkelig meget til startsku... |
26/04
|
| Derfor vil rangeringerne ændre sig. Derfor vil rangeringerne ændre sig. 0 Som jeg skrev i min mockdraft, kommer rangeringerne til draften med stor sandsynlighed til at ændre sig mere eller mindre kraftigt her i den sidste måned. Det er der flere grunde til, m... |
27/03
|
| Oaklands problemer - og håb. Oaklands problemer - og håb. 0 Penge taler. Åbenbart bare ikke for enhver pris. For andet år i træk er Oakland Raiders i store problemer, både hvad angår deres salary cap, men måske endnu mere... |
18/03
|
| Opdatering på free agency Opdatering på free agency 0 Ja ja, det er kun nogle dage siden jeg skrev lidt om free agency, men det går altså stærkt i NFL og jeg synes det er ved at være tid igen. Dermed slet ikke sagt, at jeg i fr... |
15/03
|
| Småtanker om starten på free agency Småtanker om starten på free agency 0 Den første bølge af aktivitet i free agency stopper traditionelt først en lille uges tid efter, at holdene er blevet sluppet løs i forhandlingslokalerne. Alligevel synes... |
13/03
|







