Forum Spilforslag
| Emne | Svar | Visn. | Seneste indlæg | |
|---|---|---|---|---|
|
|
Jets @ Broncos - lidt tankeraf Peter, NFLXpert.com 17/11-2011 21:26 |
2 | 173 |
Af Peter, NFLXpert.com 18/11-2011 05:50 |
|
#1
Peter, NFLXpert.comModeratorAntal indlæg: 182 |
17. november 2011, kl. 21:26
Hej folkens
Lidt tanker om nattens kamp. Ikke nogen anbefaling til regnskab - men lidt tanker om nattens kamp, hvor jeg for relativt lavt indskud har spillet følgende to spil: 1) Under 40,5 points 2) Broncos-sejr Som nævnt, ikke de helt store indsatser – til spil 1 fordi det er mit første over/under-spil på en NFL-kamp i 2-3 år, fordi jeg generelt rammer elendigt på det (you've been warned), og til spil 2 fordi det er et langskud, men… Argumenterne for begge to spil går egentlig lidt på det samme princip – Denver Broncos’ ”nyopfundne” angreb. I søndags mod Chiefs løb Broncos bolden på 55 ud af 63 offensive spil i kampen – det er helt og aldeles uhørt i NFL-sammenhæng at man har sådan en skævvridning. QB Tim Tebow har ikke værktøjerne til at blive en succesfuld NFL-quarterback (i traditionel forstand), og det ved de i Denver, hvorfor de har skræddersyet angrebet så det passer til Tebow og hans evner som option-quarterback. Broncos har ganske enkelt sammensat en playbook (næsten) fyldt med collegespil som de bruger nu, og det betyder RUN, RUN, RUN.... Efterfulgt af RUN, RUN, RUN.... Efterfulgt af RUN, RUN, (PASS OR RUN)... det tager tid af klokken med alle de løb og lange drives til det ene hold, der ikke nødvendigvis udmunder i touchdowns (de møder et stærkt forsvar i Jets’), og færre drives til det andet hold. Samlet set giver det færre chancer for at sætte points på tavlen for de to offensiver => få points. Jeg havde umiddelbart forventet en grænse i omegnen af 37,5 points (og generelt kan underspil på torsdagskampene vist godt være en god idé fordi det giver kortere forberedelsestid, hvilket måske især offensivt kan skade – i Broncos’ tilfælde tvivler jeg dog på at det skader meget, da game planen næppe er specielt kompliceret (da playbooken heller ikke er det)). Risikoen består naturligvis i at hvis Jets formår at stoppe det her option-angreb og/eller komme hurtigt foran, så kan Broncos være tvunget til at kaste løs – og det går formentlig galt... derudover viste Lions for nogle uger siden at man på dagen godt kan gennembanke Broncos’ defensiv. Jets er dog ikke umiddelbart et hold, der vil sætte voldsomt mange points på tavlen og bedste receiver, Santonio Holmes, vil formentlig tilbringe en stor del af dagen i Champ Baileys opdækning. Jeg ser turnovers som den største risiko for et underspil, men Tebow har hidtil passet ganske godt på bolden i år og kun lavet to turnovers hidtil – Jets laver generelt flere, men har et fint nok matchup til at det ikke nødvendigvis vil blive udnyttet. Broncos’ angreb er ligeledes tilpas ”nyt” til at det kan give Jets problemer i den her kamp. Mentalt kan Jets være ramt efter nederlaget til ærkerivalerne fra Patriots i søndags (37 tilladte points foran hjemmepublikummet – flest i den tid Rex Ryan har været head coach for holdet), og med en kort uge til at forberede sig til et HELT andet angreb end Patriots’ samt en flyvetur på ca. tre-fire timer (hvis jeg husker ret) og to tidszoner gør ikke opgaven lettere; læg dertil at Jets spillede den sene kamp søndag og dermed har haft endnu kortere tid til at restituere. Og selvom man kan sige meget negativt om Tim Tebow (jeg kunne snakke løs om negative ting ved ham og hans spil i timevis...), så må man samtidig konstatere at Broncos i år er 3-1 med Tebow som startende quarterback – og gik 2-1 med ham som starter i sidste sæson. Det har ikke (nødvendigvis) været på grund af Tebow (men heller ikke nødvendigvis på trods af ham) – men de har vundet og det er nu engang dét der tæller. Et mentalt ”fladt” Jets-mandskab, på udebane mod et angreb de har haft kortere tid end normalt til at forberede sig på.... Det er ikke et drømmematchup – lad det dog være sagt, at hvis der er én træner jeg ville stole på kunne klare dette, så er det Rex Ryan (der var manden der som defensiv koordinator for Ravens mere eller mindre endegyldigt lukkede ned for Wildcat’en i 2008-sæsonen), så Jets skal bestemt være storfavoritter her. Jeg ligger med en CV omkring 70-30 i Jets' favør og ca. 55% på underspillet (måske lidt konservativt sat). Jeg satte spillene i aftes selv, og odds er faldet på begge (3,66 hos Pinnacle på Broncos i aftes var højeste - nu fås det ikke højere end 3,50. Pinnacle er i 3,48... under 40,5 er nu i 1,91 - men Ladbrokes giver 1,95 på under 40 points, hvilket også kunne ligne værdi i min bog). Mine tanker om kampen, hvor jeg ikke ellers for alvor har fundet værdi. Spillerspecials er jeg lidt usikker på, om end under 61,5 receiving yards til Santonio Holmes hos Ladbrokes måske kunne lokke lidt, da jeg forventer at han er dækket af Champ Bailey. Darrelle Revis vil formentlig være i opdækning af Eric Decker, men Broncos' kastespil var fokuseret på de dybe kast - ikke mindst til netop Decker - og hvis Broncos fortsætter det effektive løbeangreb, så kan det give plads til ham, på trods af opdækningen. Grænsen er omkring 40 yards, men det kan meget vel være bare ét catch fra ham der kan vise sig at være nok, så jeg tør trods Revis ikke tage underspillet her (selvom logikken siger mig at der er værdi). Mvh Peter, NFLXpert.com |
|
#2
EmilBjoernAntal indlæg: 52 |
18. november 2011, kl. 01:57
Hej Peter, spændende tråd.
Jeg må sige at denne kamp (eller egentlig hver kamp med Broncos involveret) er en af de mest uforudsigelige kampe i denne runde. Når jeg ser på kampen, så kan jeg ikke lade vær med at tænke, at Rex Ryan og Jets-defensiven har det der skal til, for at stoppe løbeangrebet. Man har jo sagt, at denne kamp er NFL vs. College, og alt logikken burde jo sige, at NFL er taktisk klogere og vil vinde denne kamp sikkert, men det jo ikke første gang at "college" møder NFL (Dolphins' wildcat, der bl.a. udspillede Patriots) - men som du også nævner, så var det jo netop Rex Ryan der stoppede den første version af College i NFL, så hvorfor ikke gøre det igen? Overordnet set bliver det spændende at se, hvordan den korte forberedelsestid for Jets har af indflydelse på kampen. Jeg spillede selv Jets tidligere på ugen, og jeg er ligesom dig også helt vild med under-spillet i denne her. Lad os håbe på en god kamp :) (Redigeret af bruger) |
|
#3
Peter, NFLXpert.comModeratorAntal indlæg: 182 |
18. november 2011, kl. 05:50
Hej
Så desværre ikke din kommentar før kampen, men mit argument for hvorfor Ryan ikke skulle have succes med at lukke det ned var egentlig to ting, som jeg også mener jeg nævnte i podcasten: 1. Kort uge til at omstille sig og forberede spillerne på dette angreb - og jeg har en klar fornemmelse af at al fokus i sidste uge var rettet mod Patriots, ikke dette opgør. 2 Manglende game tape: Selvom det på mange måder er et simpelt angreb Broncos kører, så er der mange looks at holde styr på og kun et begrænset antal kampe at se på for at se dem køre det. I 2008 havde Ryan 14 kampe at se på i perioden op til slutspilsmødet (og der var færre looks i det angreb) Mvh Peter, NFLXpert.com |






