Artikler » Draft
Patriots handlede sig til 2012-draftvalg
De gjorde det igen. Selvfølgelig gjorde de det!
New England Patriots handlede ganske som ventet sit valg nummer 28 væk og skaffede et førsterundevalg i 2012-draften. Det gjorde de da New Orleans Saints valgte at handle op efter Alabama-running back Mark Ingram.
Der var high fives i Saints' lejr efter traden gik igennem og holdet kunne annoncere valget af running backen, som de tidligere havde udtalt at de ville overveje allerede 24. valget, hvor de i stedet fik fremragende værdi med valget af Cals defensive end Cameron Jordan, der faldt længere end mange havde forventet.
Med valget af Ingram står Saints med en stærk gruppe af running backs, bestående af Pierre Thomas, Mark Ingram, Reggie Bush og Chris Ivory, der supplerer hinanden godt.
Spørgsmålet er dog om Reggie Bush med dette valg er fortid hos Saints. Han lader til selv at forvente det og skrev meget kort "Det har været sjovt i New Orleans" på twitter efter valget.
Det var hele tiden forventet at Patriots ville handle sit 28. valg væk, og efter at være blevet på 17. valget, hvor de tog offensive tackle Nate Solder, valgte de så at trade ned fremfor at vælge Mark Ingram, som mange ellers havde anset for at være et godt fit på Patriots' mandskab.
Patriots har tre valg i anden runde af draften, herunder det første valg, og det forventes ligeledes at de vil handle ned fra dette 33. valg.
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
Draft - seneste nyheder
Flere nyheder (kategori: Draft) »
Alle kategorier
NFL
NCAA
Draft
Optakter
| NFL 2011/12 - Optakt |
06/09
|
| NFL Playoffs 2010/11 - Optakt |
07/01
|
| NFL 2010/11 Optakt |
10/09
|







