Artikler » NFL
Finley re-signer med Packers
Green Bay Packers har sent onsdag re-signet tight end Jermichael Finley til en 2-årig kontrakt til en værdi af 15 mio. dollars, hvor Finley via bonus tjene yderligere én mio. dollars.. Det skriver ProFootballTalk.com
Aftalen betyder at Finley undgår at få tildelt franchise tagget, som mange ellers havde formodet at Packers ville bruge på ham - et tag, som Finley og hans agent havde forsøgt at argumentere for skulle være et wide receiver-tag fremfor det mindre værdifulde tight end-tag, grundet Finleys rolle i angrebet, hvor han både bruges som traditionel tight end og som receiver.
Med 7,5 mio. om året ender Finley i sidste ende med en aftale, der betaler ham ca. gennemsnittet af et tight end- og et wide receiver-franchise tag, og den backloadede aftale, der indeholder en grundløn på 8,25 mio. dollars i 2013, sikrer at når han rammer free agency i 2014, vil Packers skulle betale ca. 10 mio. dollars hvis de tildeler ham franchise tagget. Samtidig pointerer ProFootballTalk, at Finley rammer free agency på et tidspunkt hvor holdene, pga. ligaens tv-aftale, vil have et højere lønloft, hvorved han - hvis han formår at indfri sit store potentiale over de kommende sæsoner - vil kunne score en stor kontrakt.
Finley, der fylder 25 i slutningen af marts og altså blot vil være 27 når han igen rammer det frie marked, greb i den forgangne sæson 55 bolde for 767 yards og 8 touchdowns, men havde ikke den dominerende sæson som mange havde forudset at han ville få.
Re-signingen af Finley åbner op for andre muligheder for Packers når det kommer til franchise tagget og Milwaukee Journal-Sentinels Tom Silverstein skriver på twitter at han forventer at det nu vil blive brugt på quarterback Matt Flynn med henblik på at trade ham efterfølgende.
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
NFL - seneste nyheder
Flere nyheder (kategori: NFL) »
Alle kategorier
NFL
NCAA
Draft
Optakter
| NFL 2011/12 - Optakt |
06/09
|
| NFL Playoffs 2010/11 - Optakt |
07/01
|
| NFL 2010/11 Optakt |
10/09
|










