Artikler » NFL
Mannings arm mildtvidt fra at være klar
De hold, der har interesse i at hente Peyton Manning, hvis (når) Colts fritstillet ham inden starten på free agency, kan have brug for tålmodighed.
NFL Networks Michael Lombardi kunne torsdag i Bill Simmons' BS Report fortælle, at Manning er særdeles hæmmet når han kaster med bolden.
- Han kan ikke kaste bolden. Jeg har talt med spillere, der har grebet bolde fra ham (under Mannings genoptræning, red.). Han kan ikke kaste bolden på tværs af kroppen, fordi han ikke føler det. Folk, der griber bolde fra ham, siger at han stadig ikke har fart på boldene.
Da Manning ikke har klaret et lægetjek hos Colts kan han ifølge ProFootballTalk.com's Mike Florio ikke komme til at kaste bolde til sine holdkammerater eller arbejde sammen med holdets læger, hvorfor han tilsyneladende har søgt mod North Carolina, hvor Duke Universitys offensive linjemand Matt Skura via twitter har afsløret, at Manning genoptræner i øjeblikket, i samarbejde med Dukes head coach David Cutcliffe, der er en ven af Manning-familien - og var Mannings offensive koordinator da han spillede college-football hos Tennessee. Cutcliffe arbejdede også sammen med Eli Manning under sidste års lockout.
Også den lokale Indianapolis-skribent, Indianapolis Stars Bob Kravitz har i de seneste dage meldt ud, at Manning ikke er i nærheden af at være tilbage i topform og sagde i Tony Kornheiser Podcast, at Manning angiveligt ikke ligner en NFL-quarterback på nuværende tidspunkt. Kravitz gik så vidt som til at bruge ordet "nudelarm" om Manning, men slog dog fast at det kun var på nuværende tidspunkt det var tilfældet og ikke nødvendigvis et tegn på at hans armstyrke ikke kunne genfindes.
ESPNs Adam Schefter har på twitter skrevet, at Manning skulle være villig til at underskrive en kontrakt uden garanterede penge når han rammer free agency, således at det hold han måtte ende med at vælge ikke vil være bundet op på en dyr kontrakt, hvis ikke Manning bliver helt klar.
Washington Redskins er ifølge flere medier blandt favoritterne til at lande Manning, mens Schefter selv holder Dolphins, hvis ejer Steve Ross angiveligt er "besat" af tanken om at hente Manning, som favorit. Schefters kollega Chris Mortensen tvivler på at Cardinals vil ende med at blive holdet, som Manning skriver under med, og lokale medier har spekuleret i at Seattle Seahawks også skulle være interesserede.
Skulle Manning ende hos Dolphins eller Giants vil der være lagt op til et par quarterback-stormøder hvert år - to kampe mod Tom Brady i AFC East-divisionsopgørene eller to møder med lillebror Eli Manning i NFC East-divisionsopgørene
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
NFL - seneste nyheder
Flere nyheder (kategori: NFL) »
Alle kategorier
NFL
NCAA
Draft
Optakter
| NFL 2011/12 - Optakt |
06/09
|
| NFL Playoffs 2010/11 - Optakt |
07/01
|
| NFL 2010/11 Optakt |
10/09
|











