Artikler » NFL
Tidl. Giants-koordinator skal styre Buccaneers' forsvar
Den langvarige jagt på assistenter har langt om længe båret frugt for Tampa Bay Buccaneers og head coach Greg Schiano. Ifølge Ohio State Lantern har Buccaneers således ansat Bill Sheridan som ny defensiv koordinator.
Sheridan overtog i 2009 jobbet som defensiv koordinator hos New York Giants efter Steve Spagnuolo blev ansat som head coach hos St. Louis Rams, men fik kun en enkelt sæson i jobbet efter forsvaret faldt fuldstændig fra hinanden i den sidste del af sæsonen, og tillod over 40 points i tre af de sidste fire kampe i sæsonen - hvilket var med til at koste holdet en plads i slutspillet.
Efter fyringen vendte han tilbage til jobbet som linebacker-coach og har de seneste to sæsoner trænet Miami Dolphins' linebackers, inden han efter den forgangne sæson blev ansat hos Ohio State University som defensiv assistent. Det job bliver altså nu udskiftet med en stilling som defensiv koordinator hos Buccaneers, hvor det dog ventes at den defensivt orienterede head coach Greg Schiano også vil have en del at skulle sige i forhold til forsvaret.
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
NFL - seneste nyheder
Flere nyheder (kategori: NFL) »
Alle kategorier
NFL
NCAA
Draft
Optakter
| NFL 2011/12 - Optakt |
06/09
|
| NFL Playoffs 2010/11 - Optakt |
07/01
|
| NFL 2010/11 Optakt |
10/09
|











