Af Henrik Hansen

 

Sidste sæson:

To år i træk vandt Arizona Cardinals NFC West. I 2009 gik holdet helt til Super Bowl, mens de sidste år vandt en slutspilskamp mod de nuværende Super Bowl-mestre fra Green Bay Packers. Derfor var forventninger store i sidste sæson, men det gik slet ikke som ønsket for ørkenholdet. Det startede allerede efter forrige sæson, hvor quarterback Kurt Warner stoppede sin karriere. Arizona fik aldrig erstattet ham fyldestgørende, og det endte med at smitte af på resten af holdet. Samtidig manglede forsvaret Karlos Dansby og Antrel Rolle, som begge forsvandt i free agency, mens angrebet led under fraværet af Anquan Boldin, der blev sendt til Baltimore. Holdet vandt ganske vist fem kampe, men reelt var det kun i kampen mod Denver, at Cardinals var deres modstander klart overlegen. Den første kamp mod Rams blev vundet primært fordi, at det var Sam Bradfords første start i NFL. Den anden sejr kom mod Raiders, hvor den ellers yderst pålidelige kicker, Sebastian Janikowski, missede to field goals i løbet af kampen, inden han sluttede af med at brænde et nemt 32-yards field goal med fem sekunder tilbage, og dermed gav Cardinals sejren. Tredje sejr kom mod Saints, i en kamp hvor Arizona ikke scorede et eneste offensivt touchdown. Den femte sejr kom hjemme mod Cowboys. Med 1.41 igen bragte Cowboys sig foran 26-24, hvorefter David Buehler brændte forsøget på et extra point. Det satte Cardinals op til at konvertere en 4. og 15, og senere kunne nøjes med et field goal for at vinde kampen.

 

Angrebet:

Siden Ken Whisenhunt tog over som head coach i 2007, har angrebet satset på et quick passing offense, hvor korte kast til receiverne skal flytte kæderne og sætte spillet op til enten runningbacks eller det store spil. Det virkede fortrinligt i de år, hvor man havde Kurt Warner som quarterback, samt superstjernerne Larry Fitzgerald og Anquan Boldin som receivere. Sidste år gik Warner dog på pension og Boldin blev handlet væk. Derek Anderson blev hentet ind, men han er ikke hurtig til at komme af med bolden, og på grund af lockouten ønskede holdets ejere ikke at bruge for mange penge på holdet. Det betød, at Whisenhunt ikke fik lov til også at hente Marc Bulger, som ellers ville have passet noget bedre til systemet. Samtidig blev runningback Beanie Wells småskadet i preseason og han nåede aldrig op på et acceptabelt niveau i sæsonen. Alt sammen var årsager til, at Arizona var direkte elendige på angrebet i sidste sæson, hvor de sluttede som det næstdårligste hold i NFL.

 

Derek Anderson, John Skelton, Max Hall og Richard Bartel startede alle kampe som quarterback i sidste sæson for Cardinals. Ingen af dem leverede noget specielt, og derfor faldt alt sammen for holdet. Noget måtte ske, og til denne sæson har Cardinals handlet sig til Kevin Kolb hos Eagles. Kolb er et relativt ubeskrevet blad, der har spillet i 19 NFL-kampe, men kun syv af dem fra start. I de kampe har han været meget svingende i sine præstationer, blandt andet har han tre gange haft en quarterback rating på over 100 (de to af gangene over 120), han er blevet kåret til NFC offensive player of the week, men han har også tre kampe med en quarterback rating på under 60, og tre gange har hans completion percentage været på 50 eller lige over. Talentet kan der dog ikke være tvivl om. Det er til debat, hvorfor han blev sendt væk fra Eagles, men faktum er, at Andy Reid – der er kendt som et geni med quarterbacks – valgte at handle sin mangeårige starter, Donovan McNabb, væk, fordi han regnede med Kolb som fremtidens starter. Faktum er også, at Eagles tog en chance, der i den grad betalte sig med Michael Vick. Noget kunne derfor tyde på, at Reid havde store forventninger til Kolb, men at han mere eller mindre ved et tilfælde kom i overskud. Kolb havde et år tilbage af sin kontrakt med Eagles, og det er muligt, at Andy Reid simpelthen bare ville have mest muligt ud af Kolb, og at han derfor besluttede at handle Kolb væk, mens Reid stod i en favorabel forhandlingssituation. Det gjorde han blandt andet fordi, at Cardinals var tvunget til at hente en quarterback, og fordi de havde set sig særdeles varme på Kevin Kolb. Det er i sagens natur stadig op til Kolb at bevise, at han er det hele værd, men der er grund til at være optimistisk på hans vegne. Dels fulgte Andy Reid ham fra hans freshman year hos Houston University, dels ville Reid som nævnt hellere satse på Kolb end McNabb og dels er head coach hos Cardinals, Ken Whisenhunt, meget tilfreds med Kolb indtil videre.

 

Larry Fitzgerald er i denne offseason blevet gjort til den bedst betalte wide receiver nogensinde i NFL. Det er der også god grund til, for udover at han på alle måder er holdets ansigt udadtil, har han også leveret varen på banen. I hans syvårige karriere har han kun to gange haft under 90 receptions på en sæson, og kun i de to sæsoner har han grebet bolde for under 1000 yards. Paradoksalt nok var sidste sæson ikke en af de to gange til trods for horribelt quarterback-spil. Fitzgerald formåede stadig at gribe 90 bolde for over 1.100 yards, mens det til gengæld kun blev til seks touchdowns. Selvfølgelig skal det også ses i den sammenhæng, at efter Boldins afgang, var Fitzgerald det uomtvisteligt bedste og sikreste våben i angrebet, og med de usikre, og for to af dems vedkommende også unge, quarterbacks, så var det logisk for dem, at gå efter Fitzgerald på mange spil.

 

Det ville overraske rigtig meget, hvis ikke Fitzgerald igen bliver en yderst dominerende spiller, og op til denne sæson får hans sandsynligvis hjælp fra andre receivere. Godt nok har Steve Breaston forladt holdet, og trods rygter om det modsatte, er der endnu ikke hentet en #2 receiver ind, men alligevel ser kasteangrebet ud til at være kraftigt opgradet. Det sker fra tight end-positionen, hvor Todd Heap er kommet til fra Baltimore, mens Rob Housler blev draftet i tredje runde. Heap er ikke på sit tidligere niveau, men han er stadig en af de bedre tight ends i ligaen, og på mange måder vil han komme til at løbe nogle af de samme ruter som Boldin, der gik meget ind over midten og på den måde skabte plads til Fitzgerald. Housler har imponeret i training camp, hvor han har vist virkelig gode hænder, udmærket ruteløb og en stor villighed (men også manglende evne) til at blokere. Hos Eagles benyttede Kevin Kolb sig meget ofte af sine tight ends, og det får han næppe nogen grund til at ændre i Arizona.

Holdet har ligeledes nogle talentfulde receivere i Andre Roberts, Stephen Williams og DeMarco Sampson. Roberts forventes at overtage Breastons rolle som #2, men meldingerne fra training camp går på, at Sampson har spillet så flot, at han måske kan komme i betragtning til den rolle. Personligt lægger jeg nu ikke alt for meget i det, for der var præcis samme hype om Stephen Williams sidste år, hvor han var en stor overraskelse i training camp.

 

Ryan Williams var et overraskende valg i anden runde af draften. Cardinals havde i forvejen Beanie Wells og Tim Hightower, mens LaRod Stephens-Howling var en trussel på forskellige spil, der var designet til ham. Når de alligevel valgte Williams skyldtes det dels, at de havde ham som klart best player available på det tidspunkt, og dels at de længe har været frustreret over de alt for mange fumbles fra Wells og Hightower. Sidstnævnte blev sendt til Washington i denne offseason, og efterfølgende fik Wells at vide, at han nu var den ubestridte starter. Det har han ikke prøvet før hos Cardinals, og håbet er, at det endelig kan få ham til at vise, hvorfor han blev valgt i første runde. Et andet håb var, at Ryan Williams kunne presse ham for spilletid, men det håb gik i stykker, da Williams fik en alvorlig knæskade i en preseason-kamp. Han havde ellers indtil da været den store oplevelse i training camp, og flere var allerede begyndt at spekulere i, at han i løbet af sæsonen ville overtage starterpladsen. Nu må Cardinals i stedet håbe på, at Williams nogensinde kommer tilbage på det høje niveau, for skaden sætter ikke nødvendigvis kun en stopper for hans rookie-sæson – den kan også slutte hans karriere. Uden at komme med en længere lægelig diagnose, har han revet en sene bag knæskallen over. Den sene er den primære årsag til, at under- og overben overhovedet hænger sammen. Det var i øvrigt den samme skade som Cadillac Williams fik for nogle år siden.

 

Derfor hænger rigtig meget altså nu på Beanie Wells. Som tidligere nævnt var han godt nok småskadet i sidste sæson, men alligevel har Wells endnu ikke vist, hvorfor Cardinals skal satse på ham. Han skaffer ikke nok yards, han fumbler alt for meget, han har en tendens til at trække sig, når han nærmer sig en tackling, han kan ikke finde ud af at samle blitzen op og han er ikke nogen trussel i kastespillet. De to første ting kan til dels forklares med en ret dårlig offensiv linie, men de tre sidste ting falder udelukkende tilbage på ham selv, og dem må og skal han forbedre til denne sæson. I hans første halvanden sæson lagde modstanderne ikke det store i, at han ikke kunne finde ud af noget i kastespillet, for det er trods alt forventet af unge runningbacks. Det ændrede sig dog i anden halvdel af sidste sæson, og det betød helt konkret, at hele verden vidste, at når Beanie Wells var på banen, ville Cardinals køre et løbespil. Det går selvfølgelig ikke i en sæson, hvor han vil få klart mest spilletid af holdets runningbacks, og hvor Kevin Kolb desuden har brug for alt den hjælp, han overhovedet kan få. Derfor er det tvingende nødvendigt, at Wells stepper op lige nu. Ellers kan dette nemt være hans sidste sæson hos Cardinals. I særdeleshed hvis Ryan Williams kommer tilbage på sit tidligere niveau.

 

LaRod Stephens-Howling er en af NFLs allerbedste special team-spillere, men han kan også godt være en trussel som runningback. Dog er det kun på et begrænset antal spil, og de spil er oftest designet specielt til ham. Det er endnu uvist, om han får en større rolle nu efter skaden til Williams, men den generelle opfattelse er, at Arizona sandsynligvis henter en ny runningback, der bliver fyret hos et andet hold, når de skærer antallet af spillere ned til det tilladte.

 

En ikke uvæsentlig tilføjelse til Arizonas løbeangreb er tight end Jeff King, som holdet har hentet i free agency. King har i hele sin karriere været kendt som en dygtig blokerings-spiller, og man kan nemt forestille sig, at han vil blive brugt relativt ofte. Cardinals har ellers ikke brugt et two-tight end-set ret meget under Ken Whisenhunt, men med King, Heap og Housler på holdet vil det være underligt, om ikke de begynder på det nu, netop fordi de er så forskellige typer.

 

Den offensive linie har i bedste fald været usikker i de sidste par sæsoner. Det er en af grundene til, at Cardinals satser på et quick passing offense, fordi det helt enkelt giver modstanderne kortere tid til at komme ind til quarterbacken. Det virkede fint under Kurt Warner, der havde den måske hurtigste kastebevægelse i NFL, men det gik helt galt i sidste sæson, hvor ingen af de nye quarterbacks mestrede den kunst. Det er blandt andet også derfor, at Kevin Kolb blev vurderet som den quarterback, der passede bedst til holdet af de tilgængelige.

 

Levi Brown var holdets første valg i 2007-draften. Mange mente, at Cardinals tog ham for tidligt i forhold til hans talent, og selvom det givetvis er rigtigt, havde de reelt ikke noget valg dengang. Det kan undre mere, at de har holdt fast i Brown, der i sidste sæson var den statistik set tredjedårligste offensive tackle i ligaen. Hans rookie-kontrakt løber et år endnu, og da den er konstrueret således, at han får en kæmpe bonus for at være på holdet til næste sæson, kræver det sandsynligvis virkelig godt spil fra ham i år, hvis han ikke skal blive fyret. En anden mulighed kunne i øvrigt være, at flytte ham til guard, hvor hans kvaliteter formentlig ville gøre noget mere gavn (han minder meget om Leonard Davis), men det er en anden snak.

På venstre guard er Daryn Colledge kommet til fra Packers. Han erstatter Alan Faneca, der er gået på pension, og egentlig kan det godt undre lidt, at man lige har valgt at hente Colledge. Udenfor banen passer han fremragende ind, men på banen virker det som et lidt underligt fit i Russ Grimms power blocking scheme, hvor det primært handler om, at spillerne skal være stærke som okser. Colledge er en ret dygtig pass protector, men han er ikke synderligt stærk af en offensive lineman at være, og det kan være lidt svært at se, hvordan Colledge skulle kunne hjælpe specielt meget med løbeangrebet. På den anden side handler rigtig meget om Kevin Kolb, og hvis Colledge kan beskytte ham, er Arizona allerede nået langt.

Lyle Sendlein var for nogle år siden en undrafted free agent, men han har formået at imponere trænere kontinuerligt, og det blev i denne offseason belønnet med en ny kontrakt. Sendlein er over middel til det meste, men han er langtfra fantastisk til noget.

 

Mens de tre førnævnte pladser ret sikkert er besat, er der mere tvivl om højre guard. Lige nu er Rex Hadnot øverst på depth charten, men han kan hurtigt blive overhalet af Deuce Lutui. Lutui har i flere år været holdets bedste offensive lineman, men forud for sidste sæson begyndte han at få problemer med vægten. Det medførte, at holdet kun ville give ham en mindre kontrakt op til denne sæson, og derfor tog Lutui chancen i free agency. Det gav ham som udgangspunkt en kontrakt med Bengals, men den handel glippede i sidste sekund, da Lutui dumpede sit lægetjek på grund af overvægt. Han skyndte sig derfor at skrive under på Arizonas kontraktforslag. På nogenlunde samme tidspunkt sidste år var han ligeledes placeret som backup på depth charten, men han endte alligevel med at starte samtlige kampe. Det kan sagtens blive tilfældet igen i år.

Der er heller ikke fuldstændig sikkerhed om pladsen som højre tackle. Godt nok er Brandon Keith favorit, og han blev også gradvist bedre i sidste sæson, inden en skade satte ham ud af spillet, men Jeremy Bridges presser sig også på.

 

Forsvaret:

Forsvaret var i 2010 lyspunktet hos Cardinals, og det var bestemt ikke fordi, at enheden spillede strålende. Angrebet var bare langt dårligere, og som nævnt scorede forsvaret blandt andet alle pointene i sejren over New Orleans. I løbet af sæsonen var det da også meget op og ned for forsvaret, der ganske enkelt mistede motivationen nogle gange, som følge af angrebets manglende formåen. Det kan ses på statistikkerne, hvor forsvaret var det fjerdedårligste i NFL, men hvor det altså også snyder lidt, da de i enkelte kampe faktisk spillede rigtig godt. Manglen på et konstant pass rush har været et problem for Cardinals siden 2004, hvor Bertrand Berry registrerede 14.5 sacks. Den defensive linie gør et godt arbejde, men i et 3-4 system er det sjældent derfra, at det primære pass rush skal komme.

 

Darnell Dockett er den store stjerne på den defensive linie. Der er ingen tvivl om, at han ville være bedst som defensive tackle i et 4-3 (hvilket han heller ikke forsømmer en chance for at gøre opmærksom på), men han gør sit absolut bedste som defensive end, og det er også mere end godt nok. Ganske vist havde han ikke sin bedste sæson i 2010, men som nævnt nogle gange var der ingen, der havde det, og man kan med rette have forventninger til Dockett igen i år. Det kan man også til fjerdeårsspilleren Calais Campbell, der i sidste sæson førte holdet i sacks. Bortset fra sine pass rush-evner, er Campbell en vældig fysisk spiller, der er dygtig til at tage blokeringer på sig og dermed skabe plads til andre spillere. Det er selvfølgelig ikke så relevant, når de andre spillere ikke skaber nogen produktion, men mulighederne er der i hvert fald. Dan Williams blev Arizonas førsterundevalg i sidste års draft, men på grund af en ret striks politik omkring brugen af rookies fra head coach Ken Whisenhunt, startede han ikke en eneste kamp i sidste sæson. Dog skal det også delvist ses som en konsekvens af, at han hele sæsonen kæmpede med sin vægt, og at det ikke lige faldt i Whisenhunts smag. Williams viste imidlertid flere prøver på, at han kan blive en rigtig dygtig nose tackle, og efter at Gabe Watson har forladt holdet, mens Bryan Robinson har trukket sig tilbage, er Dan Williams nu den eneste oplagte starter på positionen. Ganske vist er trænerne meget tilfredse med rookie David Carter, men han bliver højst rotationsspiller.

 

Linebacker-kæden har været det helt store problem hos Cardinals, efter at de skiftede forsvarssystem. I et 3-4 forsvar kan man aldrig have for mange linebackere, men Arizona har alligevel aldrig formået at have bare tilnærmelsesvis nok. I sidste sæson var både Clark Haggans og Joey Porter store skuffelser, og de viste med enhver tydelighed, at de er i deres karrieres efterår. Paris Lenon var en god inside linebacker med 127 tacklinger, hvilket var det 11. bedste i ligaen, men ret beset er han ikke en særlig god spiller. Daryl Washington brød den førnævnte ’regel’ om begrænsede spilletid til rookies hos Cardinals, og det kvitterede han for med 78 tacklinger, et sack, en forcerede fumble og en interception. Washington er en lynhurtig linebacker, der er fremragende i kastespillet, hvor hans hurtighed og atletiske evner virkelig kommer til sin ret. Til gengæld mangler han noget fysisk, og det er for nemt for offensive linemen og runningbacks at fjerne ham. Nogle har sågar spekuleret i, at Washington kunne blive flyttet til safety, men det sker med stor sandsynlighed ikke. Stewart Bradley er kommet til holdet fra Eagles, og han forventes at overtage Lenons plads ved siden af Washington. I 2008 var Bradley den store chef på Philadelphias forsvar og nogle snakkede allerede om en fremtidig All-Pro. Desværre for ham blev han slemt skadet, Jamar Chaney overtog hans plads på imponerende vis og da Bradley kom tilbage, fandt han allerede rigtig tilbage til sit niveau. Hvis han kan gøre det hos Arizona, har de virkelig skudt kaninen i free agency.

 

Det efterlyste pass rush skal helst komme fra et par unge outside linebackere, og det skaber af naturlige årsager en del tvivl om sandsynligheden for det. O’Brien Schofield er det største håb. Han blev draftet i fjerde runde sidste år, men faktisk var det kun en grim knæskade under Senior Bowl, der gjorde, at han overhovedet faldt så langt. Mange havde ham inden da rangeret til første runde, men i stedet endte det med, at et hold måtte tage en chance med ham. Det hold blev Arizona, og efter at han på rekordtid kom tilbage efter sin skade, håber holdet nu på, at han kan tage det næste skridt i sin udvikling og blive den dominerende pass rusher, hans talent berettiger til. Han har selv sagt, at hans største problem er det mentale, og når man ser ham i preseason-kampe kan man godt forstå ham. Hans fysiske potentiale er enormt, så hvis han kan få det hele til at klikke, har han forudsætninger for at blive en force. Sam Acho blev draftet i år og har imponeret i training camp. Alligevel skal man nok ikke forvente det helt store fra ham i år, for fysisk virker han simpelthen ikke klar endnu.

 

På det bageste forsvar mistede Arizona Dominique Rodgers-Cromartie, som var en del af prisen for Kevin Kolb. Selvom det selvfølgelig aldrig er en fordel at miste en så dygtig cornerback, kunne noget tyde på, at det ikke gør Cardinals alt for meget. Rodgers-Cromartie har mange evner, men de er ikke identiske med dem den nye defensive koordinator, Ray Horton, typisk efterspørger hos sine defensive backs. Desuden brugte Cardinals deres første valg i årets draft på Patrick Peterson. Han har haft svært ved at tilpasse sig NFL indtil videre, men hans potentiale tvivler ingen på. Det er ikke særlig sandsynligt, at Peterson starter fra dag et i NFL, men han vil helt givet blive brugt flittigt i forskellige pakker, samt muligvis på punt- og kick-returns. A.J. Jefferson kan sagtens være en af de største grunde til, at Peterson ikke kommer til at starte med det samme. Jefferson blev samlet op som undrafted free agent sidste år, og efter et år på holdets practice squad, har han i denne offseason imponeret trænerne så meget, at han ligner en starter mod Carolina i uge 1. Jefferson er den type cornerback, som Ray Horton gerne bygger sin secondary op omkring. Richard Marshall kunne ligne den anden starter, efter at han blev hentet ind dagen efter, at Rodgers-Cromartie var sendt til Eagles. Om det var sket alligevel er selvfølgelig svært at sige, men i hvert fald manglede Cardinals en cornerback på det tidspunkt, fordi det var før training camp, og derfor også før Jefferson havde vist sit potentiale frem. Marshall ligner uimddelbart en rigtig solid forstærkning, efter at have været starter to sæsoner i træk hos Panthers, hvor han i begge sæsoner har spillet det spil, som jeg har fremhævet hos Jefferson som et godt fit hos Ray Horton. Det skal med, at Greg Toler var udset som #1 cornerback, men han er blevet skadet for sæsonen. Arizona hentede Crezdon Butler og Kory Lindsey, efter at de to blev fyret af deres daværende hold. Lindsey er formentlig et projekt for fremtiden, men Ray Horton trænede Butler sidste år og må derfor have vidst helt nøjagtigt, hvad han ville få ved at hente ham, da muligheden opstod. Derfor kunne man godt forestille sig, at Butler har en rolle at spille i den her sæson.

 

Adrian Wilson har i mange år været en institution i Arizona, fordi han altid er gået forrest, altid har sat holdet før sig selv og altid været en vellidt person i truppen. Sidste sæson tog han dog et skridt tilbage, og til tider var han en direkte svaghed i opdækningen. Ofte blev han sat til at dække en tight end, og selvom det ofte er et dårligt matchup for safetien, var det i flere situationer allerede givet på forhånd, at Wilson ville tabe. Til hans forsvar skal siges, at han spillede hele sæsonen med en lille skade, men det hjælper ikke rigtig på optimismen forud for denne sæson, for halvvejs inde i training camp blev Wilson på ny skadet. Denne gang i overarmen, og selvom han er fuldt opsat på at spille med smerten, må det næsten komme til at svække ham. Til gengæld var Kerry Rhodes en stor opmuntring på free safety i sidste sæson, hvor han tog rollen som ballhawk på sig og samtidig var stærk mod løbet. Faktisk var Rhodes måske den største opmuntring på holdet i sidste sæson, hvis man ser bort fra Fitzgerald, der mere eller mindre bare gjorde hvad der var forventet af ham.

Rashad Johnson er i sit tredje år, og efter at være blevet kaldt et scoop i tredje runde, hvor Cardinals valgte ham, har han stadig til gode at bevise, at han er den titel værdig. Det får han sandsynligvis chancen for i år, for selv hvis Wilson ikke misser nogle kampe, vil Johnson givetvis få rigelig med spilletid, både som reserve for Wilson, men også i flere nickel- og dime-pakker.

 

Special teams:

Jay Feely er en dygtig kicker, og måske endnu vigtigere er han en utrolig vellidt person i omklædningsrummet. Ben Graham havde som en af få en rigtig god 2010-sæson, blandt andet med hele 29 punts indenfor 20 yard-linien, men alligevel er han blevet fyret op til sæsonen. Dave Zastudil overtager hans job. Andre Roberts og LaRod Stephens-Howling ligner henholdsvis kick- og punt returnere, men Patrick Peterson kan også blive brugt i den rolle, afhængig af hvor meget han bliver brugt på forsvaret. Cardinals draftede Anthony Sherman, fordi de havde ham rangeret som en af de tre bedste special team-spillere i draften og han slutter sig dermed til en efterhånden rimelig stor gruppe af potentielle special team-profiler.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Panthers

Week 2: @ Redskins

Week 3: @ Seahawks

Week 4: vs. Giants

Week 5: @ Vikings

Week 6: Bye

Week 7: vs. Steelers

Week 8: @ Ravens

Week 9: vs. Rams

Week 10: @ Eagles

Week 11: @ 49ers

Week 12: @ Rams

Week 13: vs. Cowboys

Week 14: vs. 49ers

Week 15: vs. Browns

Week 16: @ Bengals (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: vs. Seahawks

 

Do or die player: RB Beanie Wells

Breakout player: QB Kevin Kolb

Rookie impact: TE Rob Housler

 

Konklusion

Ken Whisenhunt havde svære betingelser i sidste sæson på grund af ejerskabets frygt for en kommende langvarig lockout. Alligevel gjorde han det dårligere end forventet med flere suspekte spilkald, en speciel strategi i forhold til spillervalg og en tilsyneladende stigende panikhåndtering af quarterback-situationen. Derfor er den her sæson vigtig i forhold til, at Whisenhunt skal genvinde sit gode ry, som han fik efter at have ført Cardinals til gentagne succeser. Fundamentet er der også til det, men ligesom med flere andre hold bliver det helt store problem, at der helt enkelt mangler tid til at implementere de forskellige ting. Med en ny mand på den vigtigste position overhovedet må det give hovedbrud for Whisenhunt. Samtidig har han ansat både en ny offensiv og defensiv koordinator. Den offensive får næppe det store tilvænningsproblem, for det er Mike Miller, der er blevet forfremmet fra wide receiver-coach og passing game coordinator, og helt konkret bliver det i den forstand spændende at se, om Whisenhunt helt kan fralægge sig ansvaret som play-caller, efter at han i sidste sæson genoptog den tjans. Til gengæld har Ray Horton haft travlt, efter at han kom til fra Pittsburgh. Horton har både skulle lære spillerne og de andre trænere at kende, samtidig med at han skulle ændre spillene og sproget fra den defensive playbook, og som om det ikke var nok, skulle han også lige have forklaret samtlige forsvarsspillere sit system. Det må nødvendigvis tage noget tid, og det kan blive et stort problem for Cardinals. Talentet er der ellers – specielt på angrebet, - og et relativt nemt kampprogram giver forhåbninger for holdet, men hvis spillerne konstant misforstår hinanden nytter det naturligvis ikke at have talent. Det er sandsynligt, at holdet tidligst har fundet sammen til deres friuge i uge 6, og derfor er det så afgørende for dem, at i hvert fald fire af deres første fem kampe ser ganske nemme ud.

 

Bud på endelig record:

Henrik: 8-8

Jesper: 7-9

Peter: 6-10

Jonathan: 6-10

Analyser af de andre hold i NFC West

San Francisco 49ers
Seattle Seahawks
St. Louis Rams