Af Jesper Christensen

 

Sidste sæson:

I en sæson, hvor Atlantas fans kunne spejde mod nord til Philadelphia for at se deres tidligere leder og quarterback, Michael Vick, opstå som en anden fugl phønix, blev der faktisk også spillet rigtigt godt fodbold hjemme i Georgia Dome. Denne gang var det dog Matt Ryan, der stod for underholdningen fint akkompagneret af et tungt og straffende running-game, spektakulært receiverspil fra førstereceiver Roddy White og tight end Tony Gonzales samt et defense, der rangerede som ligaens femte bedste med blot 288 tilladte points efter de 16 kampe. Og med en sikker 13-3 record og en førsteseedning i NFC var vejen brolagt med en bye-week i wildcard-runden og visheden om, at vejen skulle gå igennem Atlanta, hvis noget hold ville repræsentere NFC i Super Bowl XLV. Men det var der så også et hold, der gerne ville... Efter at have ekspederet Eagles ud i første runde af playoffs kom det sjetteseedede Packers-hold tilbage til Georgia Dome, hvor de tidligere i regular season var blevet sendt hjem til ostemejeriet med et nederlag efter en tæt kamp. Men i playoffs skulle det vise sig at blive knapt så tæt... Falcons, som ellers lignede et mandskab, der red på en bølge, fik gevaldige prygl og blev slet og ret udspillet i noget nær alle spillets facetter. Resultattavlen skrev 21-48 da sidste snap var sendt afsted og Falcons måtte se en bemærkelsesværdig god regular season vekslet til et velfortjent nederlag i første playoff-kamp. Der var altså alligevel steder, hvor et ellers tilsyneladende komplet mandskab manglede lige det allersidste. GM Thomas Dimitroff gik så tilbage til tegnebrættet og mødte frem til den efterfølgende draft i foråret med en klar plan i første runde: Alabamas wide receiver Julio Jones måtte erhverves for enhver pris, så en ægte dyb trussel kunne komplimentere holdets i forvejen lysende receiver-stjerne Roddy White. Så - hold nu fast - to førsterundevalg, ét andenrundevalg samt to fjerderundevalg røg til Cleveland Browns, hvorefter Jones kunne snuppes med det femte valg i draften. 21-48 ydmygelsen skulle vaskes af uniformen, så holdet kunne se frem mod 2011...

 

Angrebet:

Under offensive koordinator Mike Mularkey synes devisen i Atlanta at være: Kontinuitet, stabilitet og simple, men godt udførte spil kan også være underholdende så længe holdet vinder. Glemt alt om fem-receiver sets, fleaflickers eller wildcat-formationer. Næ, så hellere endnu en hammer af et løb signeret Michael Turner imellem de to tackles. Turners kræftfulde stænger er om noget grundpillen i angrebet og vil sandsynligvis også være det i år, selvom Julio Jones som sagt er kommet til. Sidste år løb Turner for 1371 yards og 12 TDs og var om nogen manden, der hjalp holdet til de 13 grundspilssejre. Turner er stor og forholdsvis tung, men formår at løbe med lavt tyngdepunkt bl.a. takket være et kropsbygning med megen styrke i ben og lår. Bag sig har han udmærkede Jason Snelling, mens blot 21-årige Jacquizz Rodgers runder runningback-gruppen af.

 

For at åbne op for løbene har Mularkey og head coach Mike Smith sørget for den førnævnte kontinuitet ved at videreføre en O-line, der måske nok har nogle år på bagen, men som på ingen måde så træt eller overrumplet ud i sidste sæson. Venstre guard Justin Blalock og højre tackle Tyson Clabo fik forlænget kontrakterne, mens venstre tackle sikkert og stabilt bemandes af Sam Baker. Todd McClure som center og Garrett Reynolds på højre guard runder en O-line af, som ikke har nogle åbenlyse svagheder, men som ikke er den mest atletiske linje i NFL. Til gengæld bliver arbejdet gjort færdigt og særligt løbeblokeringsmæssigt ser det positivt ud.

 

På tight end positionen får vi endnu en gang at se den kommende hall of famer Tony Gonzalez, der tidligere har været så mindeværdigt dominerende hos Kansas City Chiefs. Gonzalez kom netop til Atlanta fordi han mente, at her var chancen for endeligt at vinde en ring nu engang større end i Kansas City. Intet tyder på, at det endnu er begyndt for alvor at gå ned af bakke for Gonzalez, der dog må indstille sig på, at der nok kun er denne sæson og måske én mere tilbage, hvis målet om en Super Bowl ring til smykkeskrinet skal indfries. Forvent at se en Gonzalez, der spiller som om hver kamp bliver hans sidste.

 

På receiver-pladserne blev Mike Jenkins sendt afsted til Vikings, så gruppen nu hedder White, Jones og Harry Douglas. Roddy White kræver næsten doubleteams på ethvert spil, så tilføjelsen af Julio Jones ligner et decideret home run. Jeg vil personligt ikke blive overrasket, hvis vi ser Jones gribe for over 1.000 yards allerede i sin første sæson, han er stærk på ydersiden og ligner på mange måder næsten en endnu bedre trussel på de dybe ruter end White. Han er en næsten ubeskrivelig stor opgradering over Jenkins og tager man Jones' løbeblokeringstalenter med i betragtningen kan man med rette tale om, at en need-position i draften blev vekslet til en af holdets absolutte styrker. Umiddelbart inden startskuddet på regular season ligner Jones den største favorit til årets offensive rookie-spiller.

 

Og til at dele sol og vind lige har vi Matt Ryan under center. Ryan har vist lederevner ud over det sædvanlige allerede som nu 26-årig. Han er ikke den mest polerede passer i ligaen endnu, men har for hver eneste spillet sæson taget et sikkert og solidt spring fremad. Intet tyder på, at 2011 skulle være anderledes. Ryan har en rolig attitude, træffer sjældent forkerte beslutninger og har undervurderet mobilitet. Desuden er han blevet langt bedre til at forudse hvor presset kommer fra og timer ofte sit release så godt, at det i sig selv gør det vanskeligt at sacke ham. Ryan har alle muligheder for at blive endnu bedre i år, nu hvor han har fået en klar opgradering på receiver-pladsen modsat Roddy White.

 

Forsvaret:

Hvis der er en vis konservatisme at spore hos den offensive enhed hos Falcons, så er det måske også muligt at putte det mærkat på forsvaret. Eksotiske 3-4 eller 2-5 formationer praktiseres sjældent for ikke at sige aldrig. I stedet fokuseres der på at på så meget ud pres som overhovedet muligt ud af en stærk 4-mand O-line. Dette sikres bl.a. andet ved en høj grad af rotation, så der altid er friske ben, navnligt på DE-positionerne, hvor der også er hentet friskt blod ind i form af tidligere Viking, Ray Edwards. Modsat ham starter John Abraham, mens Kroy Biermann og Lawrence Sidbury er klar til at deltage i rotationen, som har sagt farvel til den ellers stærke run-stopper Jamaal Anderson, hvilket jeg ikke personligt ligefrem havde set komme. I midten huserer Jason Babineaux og Corey Peters, som blev valgt i tredje runde af sidste årets draft og allerede sidste år lignede et svar på pladsen ved siden af Babineaux de næste mange år frem. Forvent Peters tage et stort skridt i den rigtige retning i denne sæson.

 

I linebackergruppen skal Sean Weatherspoon på strongside styrke sit spil imod løbet, så han ikke bliver taget alt for ofte på det forkerte ben. Ingen slinger i valsen er der til gengæld midt for hos MLB Curtis Lofton, der noterede ikke færre end 118 tacklinger i sidste sæson. Stephen Nicholas runder gruppen af på weakside, hvorfra han også giver mulighed for at bringe et vist pres, når han sendes som blitzer.

 

På corner-positionerne skulle den altoverskyggende spiller have været den dyrtindkøbte Dunta Robinson, der - selvom han på ingen måde har skuffet siden han blev hentet til Atlanta - efterhånden må se den lille, men meget atletiske Brent Grimes blive fansenes darling. Grimes har sin styrke i den anticiperende spillestil, der ofte kan føre en interception med sig. Får han lidt bedre styr på sit forsvar mod løb ligner han mere og mere den bedste corner Atlanta kan mønstre her i 2011. Strong safety William Moore og free safety Thomas DeCoud runder den defensive side af bolden af. Hold i 2011 særligt øje med DeCoud, der til min egen overraskelse formåede at skrabe en hel del tacklinger sammen i sidste sæson.

 

Special teams:

På special teams tager Matt Bryant sig af field goals, men har måtte se rookie punter Matt Bosher overtage pladsen som kickoff-specialist. Tilgangen af Bosher har også betydet et farvel til punter Michael Koenen, der nu stævner ud for Tampa Bay. Det er dog hverken på punter- eller kicker-pladsen de for alvor sner for Falcons, når vi taler om special teams. Her er den helt store åbenbaring nemlig returner Eric Weems, der tager sig både af modstanderens punts og kickoffs. Sidste år havde han det tredjebedste return-gennemsnit målt på yards af alle i ligaen. Desuden fik han taget intet mindre end tre returns hele vejen til huset. Weems er helt ubemærket gået hen og blevet en af Atlantas absolutte styrker. Jeg vil holde vejret ekstra meget, når Falcons returnerer kicks i år.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Bears

Week 2: vs. Eagles (SNF)

Week 3: @ Buccaneers

Week 4: @ Seahawks

Week 5: vs. Packers (SNF)

Week 6: vs. Panthers

Week 7: @ Lions

Week 8: Bye

Week 9: @ Colts

Week 10: vs. Saints

Week 11: vs. Titans

Week 12: vs. Vikings

Week 13: @ Texans

Week 14: @ Panthers

Week 15: vs. Jaguars (Thu.)

Week 16: @ Saints (MNF)

Week 17: vs. Buccaneers

 

Do or die player: K Matt Bryant

Breakout player: DT Corey Peters

Rookie impact: WR Julio Jones

 

Konklusion:

Atlanta Falcons ligner et hold, der på alle måder er under kyndig kommando både på træner siden og i særdeleshed på front office siden. De små mangler, der var på holdet synes at være identificeret med tilgangen af Ray Edwards og ikke mindst Julio Jones. Jeg elsker desuden signalet, der ligger i at handle op i draften på den måde, som Falcons gjorde det for netop at få kloen i Jones. Det er et signal, der siger: Vi går ind i 2011 for at vinde det hele. Og ser man lidt ned over rosteren, så er det måske også ved at være åbenlyst, hvorfor det er mest logisk at satse på succes lige netop nu i stedet for om fem år. Bl.a. den offensive linje er ved at være kommet op i årene enkelte steder, men intet sted er det mere udtalt end på tight end positionen, hvor 2011 måske bliver sidste år vi får kommende Hall of Famer Tony Gonzalez at se helt på toppen. Ligeledes er det også sandsynligt, at den gode Michael Turner kun har et år eller to tilbage i fuldt vigør, hvis man fortsætter med at give ham den arbejdsbelastning som man gør for øjeblikket. Og hvor mange spil kan en John Abraham eksempelvis klare efter denne sæson? Alt i alt ligner Falcons på trods af en ung QB faktisk et hold, der med rette bør gå efter at vinde det hele netop nu. Jeg havde et godt øje til holdet før indgangen til sidste sæson, og jeg har det om muligt endnu bedre med holdet nu hvor 2011-sæsonen står for døren.

 

Bud på endelig record:

Jesper: 13-3

Jonathan: 13-3

Henrik: 13-3

Peter: 12-4

Analyser af de andre hold i NFC South

Carolina Panthers
New Orleans Saints
Tampa Bay Buccaneers