Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

Ravens kom tæt på den divisionstitel, som de ikke har vundet siden 2006-sæsonen, sidste år, men en dårligere record indenfor divisionen end Steelers gav Ravens deres tredje andenplads i træk i AFC North. Efter en sejr over Chiefs i Wild Card-runden blev det så til et nederlag til Steelers i Divisional Playoffs. Det var anden gang på tre sæsoner at Ravens måtte se sig ekspederet ud af slutspillet af Steelers. Vejen til Super Bowl vil blive betydeligt lettere for Ravens hvis de kan hente en divisionstitel og sikre sig en hjemmekamp i slutspillet – de seneste tre sæsoners andenplads i divisionen har ført til syv slutspilskampe (med en 4-3-record), men alle syv kampe har været spillet på udebane.

 

Angrebet:

Joe Flacco leverede en fin tredje sæson i ligaen og var altså med til at fortsætte stimen af slutspilsdeltagelser – Ravens har nået slutspillet hvert år siden de valgte Flacco – og den 26-årige quarterback holdt generelt et pænt niveau i sæsonen. Spilleuge 2 mod Bengals var sæsonens lavpunkt og fire af Flaccos ti interceptions i sæsonen kom i den ene kamp. Slutspilskampen mod Steelers var dog også en af Flaccos dårligste præstationer i sæsonen, og han ramte blot på 53,3% af sine kast for et gennemsnit på 4,2 yards pr. attempt med et touchdown og en interception, mens han ligeledes mistede en fumble. To år i træk har Flacco således ikke leveret varen i hvad der er blevet holdets sidste slutspilskamp – om end hans præstation mod Colts i 2009 kan undskyldes med en skade, der tydeligt hæmmede ham – og det skal der rettes op på i år. Flacco har taget et skridt i den rigtige retning hvert år hidtil og han virker klar til at hæve sit niveau endnu mere til denne sæson. Bag Flacco er dybden ikke overbevisende godt besat efter Marc er gået på pension – det efterlader rookie Tyrod Taylor og den uprøvede Hunter Cantwell som backups, og det lover ikke godt hvis Flacco skulle gå ned med en skade. Flacco har dog endnu ikke misset en start i sine tre sæsoner, og har kun set på fra sidelinjen på i alt 30 spil over de tre år – og alle de 30 spil går tilbage til 2008-2009.

 

Flacco må dog klare sig uden af nogle af sine mest pålidelige mål over de seneste sæsoner. Veteranerne Derrick Mason og Todd Heap er således begge fortid i klubben, mens T.J. Houshmandzadeh og Donte’ Stallworth også begge er væk efter én sæson i klubben. Anquan Boldin er der dog stadig og efter at have tradet sig til Lee Evans har Flacco formentlig fået det dybe mål, som Ravens håbede at Stallworth kunne vise sig som sidste år, og som rookie Torrey Smith – klubbens andetrundevalg i årets draft – kunne nå at vise sig som i preseason. Smith har dog haft en skuffende sæsonoptakt og viste sig ikke klar til at tage starterjobbet modsat Boldin fra spilleuge 1, og det fik Ravens til prompte at reagere og hente Evans. Torrey Smith vil se spilletid i tre-receiver sets, hvor han sammen med Evans vil bemande ydersiden med Boldin i slotten. Den anden rookie-receciver, Tandon Doss, har haft en bedre preseason og kan presse på for spilletid – og leverer Smith ikke varen kan Doss overtage hans job som tredjereceiver.

 

Flacco og Boldin formåede aldrig at finde ind i en ordentlig rytme i sidste sæson og Boldins 64 catches for 837 yards og syv touchdowns var – med tanke på at det var over 16 kampe – muligvis hans mindst imponerende sæson hidtil i karrieren (han har leveret dårligere stats over en sæson, men det har været for færre kampe). Det startede ellers stærkt ud med 110 og 142 yards i kampe i de første tre uger af sæsonen – og Boldin greb i ét opgør mod Browns tre touchdowns. Ved Ravens’ bye week efter 7 runder havde Boldin noteret sig for 38 catches for 518 yards og fem touchdowns – og det formåede han slet ikke at spille op til i de sidste ni kampe (26 catches for 319 yards og to touchdowns). I preseason har kemien dog set ud til at være der, og Lee Evans’ tilstedeværelse vil Boldin kunne nyde godt af, da det tager noget opmærksomhed fra ham og giver ham mulighed for at levere varen på de korte og mellemlange ruter, hvor han er så farlig.

 

Ravens’ beslutning om at lade Todd Heap gå skal ses i lyset af sidste års draft, hvor klubben valgte to tight ends – Ed Dickson og Dennis Pitta. Ingen af de to leverede sidste år spil i nærheden af Heaps niveau, og selvom Dickson vil åbne sæsonen som starter vil Pitta også få set en del spilletid på positionen. Dicksons evner som blokeringsspiller lader dog en del tilbage at ønske, hvilket på sigt kan give Pitta en lille fordel.

 

I running back Ray Rice har Ravens en komplet spiller, der efter klubbens beslutning om at lade Willis McGahee gå, også kan se frem til at bemande jobbet som goal-line back. Rice er ikke til den store hjælp hvis han skal blive inde i pass protection på kastespil, men til gengæld er han en fremragende pass catcher – en af de bedste i ligaen – og han har snittet 4,5 yards pr. carry over sine tre år i ligaen. Sidste år skaffede han dog i snit kun 4,0 yards, og de 370 touches han havde (307 løb, 63 catches) var nok lige i overkanten. Veteranen Ricky Williams er kommet til fra Miami Dolphins og efter at have snittet over 4,0 yards pr. carry de seneste tre år er der ikke umiddelbart grund til endnu at tro at han rammer muren. Han har delt carries med Ronnie Brown, hvorfor han ikke vil være så slidt som andre backs i hans alder, og som backup for Rice vil han også kun få et begrænset antal chancer, og dermed have muligheden for at holde sig frisk gennem hele sæsonen. Fullback Le’Ron McClain er skiftet til Kansas City Chiefs, men Ravens har i den tidligere Texan Vonta Leach hentet en spiller, der er en af ligaens bedste lead blockers – det er et godt tegn for Rices chancer for endnu en stor sæson. Rookie Anthony Allen giver dybde på running back-positionen, men skal næppe vente sig mange chancer i løbet af sæsonen. JalenParmele der var tredjevalg på positionen sidste år var således blot på banen til 7 offensive spil hele sidste år – seks af disse kom sent i slutspilssejren over Chiefs, da kampen for længst var afgjort.

 

På den offensive linje måtte Ravens se guard Chris Chester skifte til Washington Redskins, men det lykkedes til gengæld at re-signe Marshal Yanda, hvilket var noget vigtigere. Indersiden af linjen fås ikke meget stærkere med Ben Grubbs og Yanda på de to guard-positioner og center Matt Birk, der leverede en af sine bedste sæsoner i karrieren sidste år. Yanda måtte sidste år af nød starte på right tackle – hvor han var fremragende – men han viste i 2009 også sit værd som guard med flere fornemme præstationer. Michael Oher spillede fornemt på right tackle i sin rookie-sæson, men blev rykket til left tackle sidste år, hvor han viste sig at have problemer. Fire sacks tillod Oher alene i holdets to slutspilskampe – to til Chiefs’ Tamba Hali og to til Steelers’ James Harrison. Ganske vist var det overfor to af ligaens bedste på positionen, men præstationerne lod rigtig meget tilbage at ønske, som det meste af sæsonen også gjorde det. Efter hele offseason at have slået fast at Oher ville forblive på left tackle i 2011 er Oher dog nu blevet rykket til højre side efter signingen af den tidligere Viking Bryant McKinnie. McKinnie leverede en ganske fin 2010-sæson – bedre end han får kredit for – og med ham på venstre side og Oher på højre ser linjen samlet set rigtig stærk ud, hvis spillerne kan holde niveau. Mark LeVoir og rookie Jah Reid giver dybde på tackle-positionen, mens dybden indvendigt udgøres af rookies Justin Boren og Tim Barnes samt Bryan Mattison.

 

Forsvaret:

Den stærke defensiv har længe været Ravens’ varemærke, men også her er der sket lidt udskiftning. Der er sagt farvel til veteranen Kelly Gregg, men hans plads i startopstillingen vil blive overtaget af den store Terrence ”Mount” Cody, der efter en forholdsvis stille rookiesæson er klar til at gå ind og starte i midten af linjen ved siden af den frygtindgydende Haloti Ngata, der blev tildelt Ravens’ franchise tag tidligere på året, men endnu ikke er nået til enighed med klubben om en ny, langvarig kontrakt. Sammen udgør de en stærk duo mod løbet – Codys bidrag på kastespil er dog stærkt begrænset, så han kan meget vel komme af banen på åbenlyse kastedowns. Indvendigt er endnu en stærk run stopper, Brandon McKinney den primære backup. Udvendigt på linjen havde Terrell Suggs en forrygende 2010-sæson, hvor han noterede sig for 11 sacks i den regulære sæson, inden han eksploderede for fem sacks i de to slutspilskampe (to mod Chiefs, tre mod Steelers), og rejste sig dermed flot ovenpå sin skuffende 2009-sæson. Ofte glemt når man snakker om Suggs er at han ikke bare er en stærk pass rusher, men også en af de bedste mod løbet på forsvaret. Modsat Suggs har den talentfulde Arthur Jones – der faldt til femte runde i sidste års draft pga. skadesbekymringer, men havde talent til et meget tidligere valg – overtaget starterpladsen fra Cory Redding, om end det ventes at de to vil rotere en del på positionen. Rookies Pernell McPhee og Michael McAdoo – sidstnævnte hentet i august som undrafted free agent efter NFLs Supplemental draft – giver yderligere dybde på ydersiden, men de to skal næppe vente at se megen spilletid.

 

Ray Lewis er blevet synonym med Baltimore Ravevns og deres forsvar og den 36-årige veteran, der er blevet valgt til tolv Pro Bowls, syv gange har været en NFL All-Pro (og yderligere 3 gange Second team All-Pro) og to gange er blevet valgt til NFLs Defensive Player of the Year, går ind til sin 16. sæson i ligaen, og selvom Lewis ikke spiller på samme niveau som tidligere, er han stadig en force i midten af forsvaret og en stor leder på forsvaret. Han omgives af den stærke Jarret Johnson på strong side-linebacker og den talentfulde Jameel McClain på weak side-linebackerpositionen. Johnson har sin styrke mod løbet og i opdækning, mens han ikke har vist det store som pass rusher – selvom han ofte bruges på den måde – mens McClain er solid uden for alvor at imponere på nogle punkter. Dannell Ellerbe er en fin backup, mens Sergio Kindle – Ravens’ andetrundevalg i sidste års draft – der missede hele 2010-sæsonen efter at have pådraget sig et kraniebrud efter et fald, er klar til at være med fra sæsonstart. Sammen med Paul Kruger, der er blevet omskolet fra defensive end til outside linebacker agerer Kindle backup for Johnson og kan se spilletid på åbenlyse kastedowns.

 

I det bageste forsvar viste Josh Wilson sig som en overraskende god spiller sidste år, og af de spillere der har forladt klubben i free agency er tabet af Wilson muligvis det største. Chris Carr blev dog re-signet og med Domonique Foxworth tilbage efter en skade samt Lardarius Webb er dybden på plads. Klubbens førsterundevalg, Jimmy Smith var betragtet som et af de største cornerbacktalenter i draften, og måske baseret alene på talentet den bedste covercorner – men bekymringer om hans personlighed og adfærd udenfor banen fik ham til at falde til slutningen af første runde hvor Ravens slog til. Ravens har meldt ud at de vil bruge Smith fra dag 1 og vil lade ham skygge modstandernes bedste receiver. Det betyder at Cary Williams, der blot var på banen på syv spil sidste år, men efter en flot training camp har overtaget starterjobbet på den anden side af banen, vil tage sig af at dække modstandernes næstbedste receiver.

 

Den store playmaker, safety Ed Reed, havde en flot sæson sidste år. Efter at have tilbragt de første seks uger på PUP-listen kom Reed ind fra syvende spillerunde og noterede sig i ti kampe for otte interceptions. Tre gange noterede Reed sig for to interceptions i en kamp, herunder de to sidste kampe i den regulære sæson, mod divisionsrivalerne Browns og Bengals. Ved siden af Reed vil Tom Zbikowski – der brugte lockouten på at genoptage sin boksekarriere og nåede at vinde tre af tre kampe – overtage som starter fra Dawan Landry. Bernard Pollard og Haruki Nakamura giver dybde i det bageste forsvar.

 

Special teams:

Kicker Billy Cundiff noterede sig for absurde 40 touchbacks på kickoffs i sidste sæson og med regelændringen, der rykker kickoffs fra 30- til 35-yard linjen kan Cundiff næsten (men også kun næsten) begynde at sparke sine kickoffs gennem målstængerne. Hans snit på 71,4 yards pr. kickoff vil gøre det endnu sværere for modstanderne at forsvare et return i denne sæson. Cundiff ramte på 30 af 33 field goals – og gik 0/1 fra 50+ yards – og er tæt på automatisk fra 40 yards og ind. Punter Sam Koch havde en flot sæson og har underskrevet en ny kontrakt med Ravens i offseason. David Reed ventes at dele kick returns sammen med Lardarius Webbm som til gengæld formentlig vil være den primære punt returner. Ravens har dog mange der kan bidrage her – og Ed Reed har også vist sig som en farlig herre – og både Chris Carr og Tom Zbikowski er også kandidater.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Steelers

Week 2: @ Titans

Week 3: @ Rams

Week 4: vs. Jets (SNF)

Week 5: Bye

Week 6: vs. Texans

Week 7: @ Jaguars (MNF)

Week 8: vs. Cardinals

Week 9: @ Steelers (SNF)

Week 10: @ Seahawks

Week 11: vs. Bengals

Week 12: vs. 49ers (Thanksgiving)

Week 13: @ Browns

Week 14: vs. Colts

Week 15: @ Chargers (SNF)

Week 16: vs. Browns (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: @ Bengals

 

Do or die player: CB Domonique Foxworth

Breakout player: DT Terrence Cody

Rookie impact: CB Jimmy Smith

 

Konklusion:

Ravens har gjort sig en hel del yngre i denne offseason med deres farvel til flere veteraner. Troen på at spillerne, der kan tage over, er naturligvis til stede, men selvom de måske har potentialet og talentet til at gøre det bedre har de ikke den samme erfaring, og det kan risikere at koste lidt i år. Der er dog også hentet nogle solide veteraner ind til at udfylde huller – Lee Evans, Ricky Williams og Vonta Leach ligner alle gode signings. Efter tre andenpladser – og slutspilsdeltagelser – i træk er målet selvfølgelig at få divisionstitlen og den medfølgende hjemmebanefordel i slutspillet, der kan hjælpe Ravens til atter at nå frem til Super Bowl. Kampen i toppen af divisoinen kan blive særdeles hård og det kan meget vel blive de to opgør mod Steelers – det første i uge 1, på hjemmebane – der bliver afgørende for hvem der vinder AFC North.

 

Sæsonen åbnes som nævnt hjemme mod Steelers og bliver det til sejr her vil Ravens’ tro på at de kan tage divisionstitlen få et boost. Ved den tidlige bye week i uge 5 skal der gerne være hentet mindst tre sejre, men ude mod Rams og hjemme mod Jets er – ligesom kampen mod Steelers – bestemt ikke kampe Ravens uden videre kan forvente at vinde. Efter friugen venter en hjemmekamp mod Texans inden et lidt mere overkommeligt kampprogram over den næste måned – hvor der dog lige venter en udekamp i Pittsburgh undervejs. Hjemme mod Colts og ude mod Chargers i uge 14 og 15 bliver de sidste store prøvelser, inden to divisionsopgør, hvor der naturligvis også skal være fuldt fokus, lukker sæsonen. En svær start og en halvsvær afslutning – men et relativt overkommeligt program samlet set.

 

Bud på endelig record:

Henrik: 12-4

Peter: 12-4

Jonathan: 12-4

Jesper: 9-7

Analyser af de andre hold i AFC North

Cincinnati Bengals
Cleveland Browns
Pittsburgh Steelers