Af Jesper Christensen

 

Sidste sæson:

Før sæsonen 2010 var der ikke mange eksperter ude og male sorte skyer på himlen over Carolina. Faktisk så det relativt lovende ud og flere NFL-skribenter havde eksempelvis forudset en playoff-plads med hjælp fra et kraftfuldt løbeangreb og et dominerende forsvar under kyndigt intellektuel ledelse af head coach John Fox. Det skule dog vise sig langt, langt fra at gå som flere havde spået og som sæsonen skred frem havde mange af fansene indstillet kikkerten imod Stanford QB Andrew Luck (potentielt junior-førsterundevalg i draften) og glemt alt om muligheden for playoffs i hvad de i forvejen godt vidste ville blive en konkurrencepræget NFC South med de på det tidspunkt forsvarende Super Bowl mestre, New Orleans Saints.

 

Særligt på quarterback-positionen skulle det vise sig at Panthers anno 2010 havde en hel del spørgsmålstegn, hvor Matt Moore fik chancen samt spilleren med det vidunderligt dansk-klingende navn, Jimmy Clausen. Ja, selv navnkundige Brian St. Pierre fik en plads i startopstillingen i en enkelt kamp. Lige lidt hjalp det. På trods af et af de bedre reciever-mål i ligaen overhovedet i Steve Smith og et ganske talentfuldt løbeangreb lykkedes det på ingen måde nogen af de tre at vise, at de havde potentiale til at starte i ligaen på banens vigtigste plads.

 

Oven i det helt igennem pauvre quarterbackspil kunne Panthers-fans også med rette synge en klagesang om et hav af skader på vigtige positioner. Eksempelvis måtte førnævnte Matt Moore en tur på IR sammen med sin oppasser i tackle Jeff Otah. Også sjernerunningback DeAngelo Williams røg på IR sammen med et væld forsvarsspillere. Og så måtte det jo gå som det gik. Og med den værste record af samtlige hold i hele ligaen (2-14) fik holdet fra Charlotte så den tvivlsomme ære at vælge først i draften i Radio City Music Hall, hvor QB Cam Newton blev valgt som manden sydstatsholdet må sætte sin lid til i 2011 og frem...

 

Angrebet:

Og netop Cam Newton er den helt store joker for Carolina i år, eftersom han er blevet udnævnt som starter allerede i sin første sæson. Og netop den beslutning mener jeg personligt kan blive katastrofal. Nok har Newton på alle måder de fysiske karakteristika, der kan bringe enhver spiller langt i snart set enhver sportsgren, men hvor mange gange har vi ikke netop set den type quarterback med alle de fysiske redskaber til sin umiddelbare disposition blive kastet for løverne i en alt for tidlig alder med det resultat at selvtilliden lider et alvorligt knæk? Jeg frygter selvsagt det værste for en spiller, der på ingen måde synes at have modenheden på plads, hverken på eller uden for banen. Hvis man var så heldig at se tidligere Super Bowl coach Jon Gruden interviewe Newton for ESPN umiddelbart inden årets draft, fik man eksempelvis et indtryk af hvor simplificeret et offensivt system Newton havde stået i spidsen for hos Auburn. Mens mange andre quarterbacks allerede i college kender til mere eller mindre bizar og kryptisk spilkaldsterminologi såsom ”43 flat double stingray blue right side” eller det, der er meget værre, så har Newton derimod opereret med begreber ofte blot sammensat af ét enkelt tal og én enkelt farve hos Auburn... Hvis det ikke siger noget om hvor stort et spring, der nødvendigvis må være for Newton til NFL, så ved jeg ikke hvad, der gør. Hos Newton ligger mit klart største forbehold over for Panthers i 2011; særligt fordi ingen QB på bænken ser ud til at kunne gøre det meget bedre.

 

Til at beskytte sig troede Newton så bl.a., at han havde guard Geoff Schwartz, men den 30. august stod det klart, at han var ude resten af sæsonen. Mackenzy Bernadeau har i løbet af preseason fungeret som stand-in for Schwartz, men han ligner på alle måder et meget ufærdigt produkt på positionen og selvom han er ung er han i min bog sæsonens do-or-die player, som nemt kan ende med at få kniven selv før sæsonen er afsluttet endda. På den anden guard-plads huserer solide Travelle Wharton, mens Pro Bowl spiller Ryan Kalil tager sig sikkert af midten af linjen. På tackle-positionerne ser det også fornuftigt ud, hvor Jordan Gross og Jeff Otah nok skal holde Newton ren et langt stykke henne af vejen.

 

WR Steve Smith havde ikke sit bedste år i sidste sæson med bare 554 yards, og manden er også ved at blæse en del lys ud på fødselsdagskagerne med sine 32 år og modsat ham huserer den ikke særligt iøjenfaldende Brandon LaFell. I stedet vil jeg være langt mere interesseret i at se Newton passing-samarbejde med tight end gruppen, som pass-catching mæssigt ligner noget af det bedste noget hold kan stille med i NFL. Først og fremmest springer Jeremy Shockeys navn i øjnene, men hold også rigtigt godt øje med Ben Hartsock; for slet ikke at tale om tidligere Chicago Bear, Greg Olsen. Jeg forventer en hel række spil med to tight ends, der også skal være med til at give Newton nogle store mål, så han forhåbentligt kan få gang i en egentlig passing-rytme.

 

Angrebets store styrke er dog løbespillet, hvor det lykkedes at skrabe 1846 yards sammen i sidste sæson på 428 løb, hvilket svarer til 4,3 yards pr. løbespil, hvilket er hæderligt de mange skader i sidste sæson taget i betragtning. DeAngelo Williams holder forhåbentligt hele sæsonen denne gang og bliver aflastet af særdeles kapable Jonathan Stewart og Mike Goodson, der minimum kunne agere 2. runningback hos de fleste andre hold. Lægger man dertil, at Newton har et stort talent for netop løbet, så tror jeg roligt, at vi kan konstatere hvad der bliver det bærende element hos Panthers i denne sæson.

 

Forsvaret:

Den måske allervigtigste tilføjelse til Panthers' forsvar skal i år sandsynligvis ikke findes inden på banen, men derimod uden for kridtstregerne, hvor den succesfulde San Diego Chargers defensiv koordinator, Ron Rivera, har overtaget head coaching ansvaret fra John Fox, som nu selv er taget et skridt tilbage i NFL-hierakiet og takket ja til jobbet som netop defensiv koordinator hos Chargers' rivaler, Denver Broncos. Ron Rivera betragtes af mange observatører, som et rendyrket forsvarsgeni, og på mange måder overtager han det skrantende Panthers-hold på toppen af hans egen trænerkarriere, i hvert fald statistisk set, hvor det lykkedes ham at stable et Chargers-forsvar på benene i 2010, der rangerede, som nummer ét i næsten samtlige betydningsfulde kategorier på den defensive side af bolden. Rivera ligner på mange måder netop den træner holdet fra North Carolina har sukket efter. Først og fremmest har han nok så vigtigt bevist, at han kan få både et 3-4 forsvar, såvel som et 4-3 forsvar til at rangere helt i top i NFL, statistisk set. Forvent at se primært et 4-3 forsvar fra Rivera hos Panthers, og vær så forvis på, at vi får 3-4 looks mikset ind i håb om at skabe størst mulig forvirring for modstanderens quarterback. Og med ansættelsen af Sean McDermott som defensiv koordinator er det også tydeligt, at der vil gå flere sæsonen før Rivera vil overveje at skifte til et 3-4 forsvar permanent.

 

På forsvaret er et af de helt store spørgsmål her på dørstærsklen til 2011-sæsonen uden tvivl defensive tackle-positionerne. For mens det i mine øjne ser endda rigtigt lovende ud på DE-positionerne for Panthers, der altid forsvarsmæssigt har levet højt på godt D-line spil, så ser det en smule usikkert ud inde i midten af linjen. Her har rookies Sione Fua og Terrell McClain nemlig vundet de to starterjobs. Begge er naturligvis lidt af et gamble fra McDermott og Riveras side, men særligt ser McClain relativt lovende ud på positionen, dog er begge meget afhængige af støtte til at bringe presset fra først og fremmest DE Charles Johnson, der netop har underskrevet en saftig kontraktforlængelse, samt DE Greg Hardy. Hardy er andenårsspiller og er for mange et meget ubeskrevet blad. Jeg synes dog personligt, at pilen peger opad for ham på alle måder. Først og fremmest er der slet ingen tvivl om, at Hardy vil få ubeskriveligt meget gavn af modstandernes opmærksomhed på dødsensfarlige Johnson på modsatte side; det element vil sig selv betyde, at banen bør åbne sig for Hardy, men derudover havde Hardy faktisk næsten helt ubemærket en ganske hæderlig rookie-sæson sidste år, der bl.a. talte tre sacks, ni quarterback pressures samt hele to forced fumbles – særligt det sidste er en evne jeg personligt holder meget af. Desuden fremtvang han en safety på special teams. Forvent et stort spring fremad for #76 Hardy i år.

 

Bag denne linje får vi endnu en gang mulighed for at stifte bekendtskab med MLB Jon Beason, der blev valgt til Pro Bowl i sidste sæson. Beason er slet og ret en stjernespiller, men har levet og lever en relativt skjult tilværelse i det lille marked, Charlotte. Men hvad han ikke har i rampelys, har han så i produktivitet. Sidste år blev det til intet mindre end 121 tacklinger. På hver sin side af sig har han Thomas Davis og James Andersson, så Carolina alt i alt kan mønstre en ganske kapabel linebacker-enhed, der aldersmæssigt har den helt rigtige balance mellem erfaring og blod-på-tanden.

 

På defensive backs siden leder CB Chris Gamble en ikke horribel gruppe, der desuden tæller S Charles Godfrey, S Sherrod Martin samt de unge corners R.J. Stanford, Josh Thomas og starteren modsat Gamble med det henrivende fornavn, Captain Munnerlyn. Alle vil de få deres sag for i en division, der som bekendt tæller QBs som Josh Freeman, Matt Ryan og ikke mindst Drew Brees. Jeg er bange for at det desværre bliver for meget for de bagerste spillere på Panthers forsvar, når alt kommer til alt, men du tror, at det er en gennemgående forsvarsruin, som Rivera i år har fået ansvar for, så tager du fejl. Eksempelvis rangererede Panthers' forsvar som det syvende bedste af alle forsvar i ligaen i kategorien yards pr. spil. Der er et fint fundament at bygge videre på hos Carolina, særligt på defensiven.

 

Special teams:

På special teams er tidligere Seahawk og Dolphin Olindo Mare ansvarlig for at sparke den ovale op imellem stængerne, samt eksekvere de nu forkortede kickoffs. Rutinerede Jason Baker er stadig punter og naturligvis holder, mens det klart mest lovende i min bog ser ud til at være punt-returner Armanti Edwards, der dog lader runningback Mike Goodson om at returnere det kickoffs, der ikke ryger til touchbacks.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Cardinals

Week 2: vs. Packers

Week 3: vs. Jaguars

Week 4: @ Bears

Week 5: vs. Saints

Week 6: @ Falcons

Week 7: vs. Redskins

Week 8: vs. Vikings

Week 9: Bye

Week 10: vs. Titans

Week 11: @ Lions

Week 12: @ Colts

Week 13: @ Buccaneers

Week 14: vs. Falcons

Week 15: @ Texans

Week 16: vs. Buccaneers (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: @ Saints

 

Do or die player: OG Mackenzy Bernadeau

Breakout player: DE Greg Hardy

Rookie impact: DT Terrell McClain

 

Konklusion:

Der er blevet gjort urimeligt meget ud af betydningen af de mange aflysninger af hold- og træningsaktiviteter forårsaget af lockouten. Men mens jeg fornemmer, at disse forstyrrelser frem til denne sæson er blevet blæst lige lovligt meget op, så mener jeg faktisk, at man med rette kan argumentere for, at det vil koste nogle potentielle sejre for Carolina. Ikke kun skal et helt nyt trænerteam med Ron Rivera i spidsen implementere playbook'en og spillefilosofien, samtidigt er spilleren, der først og fremmest skal eksekvere disse idéer, QB Cam Newton, en af de mest grønne og ”rå” talenter, ligaen endnu har set på positionen – netop det relativ korte forberedelsestid pga. lockout'en kan umuligt undgå at spille en rolle, når indlæringskurven er så stejl. Generelt er det naturligvis bare sådan, at det er nemmere at komme ind som ny træner eller ny spiller til et hold, hvor tingene i forvejen fungerer nogenlunde. Dette er øjensynligt langt fra tilfældet i Carolina. Jeg tror meget på Rivera som head coach på den lange bane, men i år tror jeg ikke på, at han når at sætte sit fingeraftryk på holdet i stor nok grad til, at den uheldige 2-14 record fra 2010 forbedres voldsomt meget. Men andre ord er Carolina med i det store Andrew Luck sweepstake. Spørgsmålet vil så blive om  igen vil vælge ny quarterback hvis man for andet år i træk ender med topvalget.

 

Bud på endelig record:

Henrik: 5-11

Peter: 5-11

Jonathan: 5-11

Jesper: 3-13

Analyser af de andre hold i NFC South

Atlanta Falcons
New Orleans Saints
Tampa Bay Buccaneers