Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

Få havde forventet at Chicago Bears ville kunne levere den sæson de gjorde sidste år. Med en hullet offensiv linje, et offensivt system der umiddelbart var afhængigt af en solid offensiv linje, og en trup der generelt ikke virkede til at være den stærkeste i NFC North var Bears umiddelbart i bedste fald spået en andenplads i divisionen. Sådan gik det ikke, og Bears sluttede i stedet med førstepladsen i NFC North og sikrede sig andenseedningen i NFC. Med Seahawks’ overraskende sejr over Saints i Wild Card Weekend var vejen til NFC-finalen pludselig lidt lettere, og med en 35-24-sejr over Seahawks ventede så ærkerivalerne Green Bay Packers i konferencefinalen, som endte med et 14-21-nederlag for Bears.

 

Angrebet:

Jagtsæsonen på Jay Cutler gik ind fra starten af sidste sæson, og han var et eftertragtet bytte. Hele 52 gange i den regulære sæson, hvor Cutler missede halvanden kamp pga. en hjernerystelse efter at have taget hele ni sacks i første halvleg af et opgør mod Giants. Cutler var – som han ofte har været det – meget op og ned i præstationerne, og mens der var fremragende præstationer imellem, såsom hans 247 yards og fire touchdowns på 14 completions mod Eagles, og 277 yards og tre touchdowns mod Cowboys, uden interceptions i begge kampe, var der også det stik modsatte. Hans fire interceptions mod Redskins var på papiret den dårligste kamp han leverede, men de kunne ikke alle sammen klandes Cutler, der også leverede flere gode spil i den kamp. Til gengæld var han skidt spillende i slutspillet og især mod Packers, hvor han slet ikke kunne få flyttet angrebet effektivt, og forlad kampen i starten af anden halvleg. Cutler blev kritiseret skarpt for ikke at vende tilbage til kampen, men blot stå på sidelinjen – uden at det for alvor lignede at der var noget galt – men efterfølgende viste det sig at han havde pådraget sig en knæskade, der ville kræve nogle ugers pause.

 

Cutler er et fint fit i offensive coordinator Mike Martz’ angreb. Han har en stor arm og er ikke bange for at bruge den, og var den offensive linje i bedre stand ville receivernes ruter få mere tid til at udvikle sig og angrebet kunne fungere endnu bedre. Selvom Cutler umiddelbart godt kan ligne en ret tung quarterback når man ser ham skal man bestemt ikke tage fejl – han er ganske effektiv når han selv løber med bolden og løb for 232 yards og et touchdown i sidste sæson. Der til kom 53 yards og to touchdowns i de to slutspilskampe, og det vidner også om at man som forsvarsspiller ikke bare skal have lagt pres på fra ydersiden – for så kan han bare stikke af op gennem midten. Han er langt fra så spektakulær som andre quarterbacks når han løber med bolden, men når han endelig gør det, så gør han det som regel også godt og intelligent. Caleb Hanie, der overtog fra Cutler i NFC-finalen og gjorde det ganske pænt, vender tilbage som backup – men det virker kun til at være på lånt tid. Martz er vild med rookie Nathan Enderle, og det er nok kun et spørgsmål om tid før han overtager jobbet som backup.

 

Løbeangrebet domineres af Matt Forté, der efter et middelmådigt 2009 på fornem vis spillede sig op igen sidste år og løb for 1069 yards og 6 touchdowns med 51 catches for 547 yards og tre scoringer. Han er en alsidig spiller, der både kan løbe, gribe og blokere på kastespil, og det gør ham til en ganske værdifuld del af Bears’ angreb. Chester Taylor var ikke specielt imponerende som backup og goal-line back sidste år, og det job varetages nu af den tidligere Cowboy Marion Barber, der har set godt ud i preseason-kampene – om det så overføres til den regulære sæsonkamp er et åbent spørgsmål. Fullbacks er ikke noget Mike Martz gør sig i og på de blot 17 spil hvor en fullback linede op på angrebet sidste år var det tight end Desmond Clark – der ikke længere er i klubben – der gjorde det.

 

Receivregruppen har fået tilføjet en anden tidligere Cowboy, Roy Williams, og han er noget uforståeligt blevet indsat direkte som starte – det kan hænge sammen med at han tidligere har præsteret fornemt i Martz’ angreb (da Martz var offensive coordinator hos Lions), men det har ikke grobund i reelt talent for nuværende. Williams har ikke præsteret på et højt niveau i lang tid, mens Johnny Knox – hvis plads Williams har taget i startformationen – har vist sig som et af de bedste våben overhovedet i angrebet. Det bør kun være et spørgsmål ret kort tid før Knox får slået fast at han er den bedste af spillerne og genvinder sin startplads. På den anden side af banen vil Devin Hester trække startpladsen, og også det kan virke lidt underligt eftersom Earl Bennett har vist sig som et bedre våben med flere catches og flere yards på mindre spilletid. Hester har aldrig formået for alvor at etablere sig som en farlig receiver, men Bears insisterer på at fastholde ham i rollen. Bennett bør dog stadig se en del spilletid i slotten i tre-receiver sets, mens også Knox som fjerdereceiver (indtil videre) også bør se lidt spilletid. Tight end Greg Olsen er blevet tradet til Panthers, hvilket nok var bedst for alle parter – Olsen er for talentfuld til at gå til spilde i Mike Martz’ angreb, som ikke har tradition for at bruge pass catching tight ends. Martz’ tight ends skal hellere blive inde på linjen og blokere og Kellen Davis vil nu varetage den rolle med Matt Spaeth i en backup-rolle.

 

Den offensive linje er atter engang det helt store spørgsmålstegn for Bears. Klubben brugte sit førsterundevalg i årets draft på offensive tackle Gabe Carimi, der vil åbne sæsonen som starter på right tackle. Carimi har et kæmpe potentiale, og kan specielt på højre side af linjen få en flot karriere – problemet for Bears er bare, at J’Marcus Webb, som de vil starte på left tackle slet ikke er egnet til at starte, uanset side. Han var en katastrofe på right tackle sidste år – hvor han alene tillod 12 sacks – og hans problemer i pass protection bør kun blive endnu mere udstillet på venstre side, hvor han typisk vil stå overfor modstandernes bedste pass rusher. Indvendigt på linjen er Roberto Garza ny mand på center efter Olin Kreutz forsvandt i free agency, og han omgives af Chris Williams og Lance Louis. Sidstnævnte var – i begrænset spilletid – en af de mindst dårlige på linjen sidste år. Bedste mand på linjen – om end også kun med begrænset tid på banen – var backup-guard Edwin Williams, der så lidt spilletid som starter i Chris Williams’ fravær. Chris Williams, et tidligere førsterundevalg, har ikke kunnet få spillet til at fungere på hverken tackle eller guard, og er bare yderligere ét svagt punkt på linjen. Chris Spencer er hentet hos Seahawks, hvor han har været fast starter de seneste fem sæsoner som center, men han vil som udgangspunkt kun være backup for Garza, mens Frank Omiyale ovenpå en sæson som forfærdelig starter på left tackle nu er degraderet til backup – backup for den omtrent ligeså forfærdelige Webb. Højre side af linjen kan potentielt vise sig at blive nogenlunde, men det er svært at være optimist på vegne af venstresiden.

 

Forsvaret:

Mens angrebet kan være lidt svært at blive klog på er forsvaret stadig en stærk enhed. Sidste års store free agent-signing Julius Peppers havde en fornem første sæson i The Windy City og noterede sig for 54 tacklinger, 8 sacks, 3 forced fumbles og to interceptions – foruden et væld af quarterback-hits og –pressures. På den anden side af linjen nød Israel Idonije godt af den opmærksomhed Peppers tiltrak sig fra modstanderne, og det blev udnyttet til at skaffe otte sacks. Backup Corey Wootton viste ikke det helt store, men så også kun begrænset spilletid – han har været ude i en del af preseason og er tvivlsom til de første kampe i sæsonen. I midten af linjen vil køre en rotation med Henry Melton, Matt Toeaina og Anthony Adams – sidstnævnte er dog for tiden ude med en skade, der kan koste ham nogle uger og give Toeaina chancen for at tage starterjobbet. Bag de tre er det tidligere førsterundevalg Amobi Okoye og rookie Stephen Paea ganske fin dybde. Paea bør kunne komme tættere på et starterjob som sæsonen skrider frem, men vil åbne sæsonen lidt nede i hierarkiet. Ingen af spillerne holder et højt niveau, men styrken indvendigt skal findes i dybden.

 

Brian Urlacher og Lance Briggs udgør fortsat en stærk duo i linebackerkæden. Briggs har bedt Bears om at trade ham væk fordi han er utilfreds med at klubben ikke vil forhandle om en ny kontrakt (Briggs har tre år tilbage af sin nuværende aftale), men han har dog også meldt ud at han ikke vil lave et holdout – han vil spille op til sit yderste i hver kamp. På den baggrund har hans ønske næppe nogen betydning for sæsonen. Urlacher i midten holder fortsat et højt niveau og den 33-årige linebacker bør igen i år gøre god figur. Nick Roach på den anden yderside vil overtage starterjobbet fra free agent Pisa Tinoisamoa. Roach vil dog komme af banen når Bears sender deres nickel-defense på banen. Brian Iwuh er en fin og alsidig backup i den stærke kæde.

 

Det bageste forsvar har mistet safety Danieal Manning, men returnerer ellers alle tre startere fra sidste sæson. Charles Tillman og Tim Jennings leverede begge fint spil på cornerback-positionen, hvor også tredjevalget D.J. Moore gjorde det fornemt. Zackary Bowman og Corey Graham giver yderligere dybde på positionen, men styrken skal findes blandt de forreste tre. Safety Chris Harris er en solid in-the-box-safety, med styrken mod løbet og når han blitzer – værre ser det ud når han dropper tilbage i opdækning. Mannings plads i startopstillingen overtages af Major Wright, der generelt gjorde det solidt i sin rookiesæson sidste år, uden dog på nogen måde at levere prangende spil. Brandon Meriweather og rookie Chris Conte agerer backup for Wright, mens Craig Steltz, der primært gør sig på special teams, er førstereserve for Chris Harris.

 

Special teams:

Hvis snakken falder på Bears’ special teams-enhed vil det i størstedelen af tilfældene være returnenheden, der bliver nævnt først. Devin Hester er vel nok ligaens farligste returner og kan gøre sig gældende på såvel kick returns som punt returns – det er dog især som punt returner han har gjort sig gældende; senest med tre return touchdowns i sidste sæson på 33 punt returns. Hester snittede vanvittige 17,1 yards pr. punt return sidste år, hvilket var bedre end i hans første to sæsoner i ligaen, hvor han slog sit navn fast. Med Danieal Manning væk vil Hesters return-rolle også omfatte flere kick returns, og det vil ikke være overraskende om han for første gang i fire år når end zone på et kick return i denne sæson. Han har kun returneret 19 kickoffs de seneste to år, men har gjort det godt når han har fået chancen – sidste år snittede han 35,6 yards pr. return, og selv uden hans længste return (79 yards) ville han snitte over 30 yards.

 

Kicker Robbie Gould er en solid spiller i den blæsende by. Sidste år ramte han på 25 af 30 forsøg, herunder 3 af 4 fra 50+ yards og 18 af 19 indenfor 40 yards (hvilket så efterlader det mindre flotte 4 af 7 mellem 40 og 49). Punter Brad Maynard er væk og ny mand til at klare det job er Adam Podlesh, der blev hentet fra Jaguars, hvilket ligner en klar opgradering.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Falcons

Week 2: @ Saints

Week 3: vs. Packers

Week 4: vs. Panthers

Week 5: @ Lions (MNF)

Week 6: vs. Vikings (SNF)

Week 7: @ Buccaneers (spilles på Wembley i London)

Week 8: Bye

Week 9: @ Eagles (MNF)

Week 10: vs. Lions

Week 11: vs. Chargers

Week 12: @ Raiders

Week 13: vs. Chiefs

Week 14: @ Broncos

Week 15: vs. Seahawks

Week 16: @ Packers (SNF)

Week 17: @ Vikings

 

Do or die player: OG Chris Williams

Breakout player: OLB Nick Roach

Rookie impact: OT Gabe Carimi

 

Konklusion:

Angrebet kan – når det skal være – eksplodere i et offensivt festfyrværkeri af points, men også ligesåvel implodere totalt og slet ikke flytte bolden. Det gør Bears til et særdeles svært hold at vurdere i år. Situationen var dog på mange måder den samme sidste år, hvor også den offensive linje lignede et så stort spørgsmålstegn at få turde spå dem en slutspilsplads – og her blev det altså til både divisionssejr og NFC-finale. Forsvaret ser stadig stærkt ud, men der er lidt spørgsmålstegn indvendigt på den defensive linje. Systemet har dog gang på gang vist sig stærkt for Bears og enheden bør igen i år være blandt ligaens bedste. På papiret er der ikke meget forskel på holdet i år og det fra sidste år, men spørgsmålet er så også om ikke Bears overpræsterede sidste år, og havde også i flere omgange marginalerne på sin side (bl.a. på Calvin Johnsons underkendte touchdown i uge 1 – et touchdown der havde givet Lions sejren og potentielt givet et helt andet udfald af sæsonen).

 

At det bliver svært at gentage sidste års succes skyldes også kampprogrammet, der er ganske hård. Som divisionsvinder venter flere svære modstandere og med NFC South på programmet venter flere hårde kampe her. Sæsonen åbnes hård og brutalt med Falcons, Saints og Packers i de første tre uger, og en tricky udekamp mod et forbedret Lions-mandskab i uge 5. Derudover venter Buccaneers og Eagles på udebane på hver side af Bears’ bye week. Raiders og Broncos på udebane i anden halvdel af sæsonen er lidt mere overkommeligt inden sæsonen lukkes med to divisionskampe på udebane Hjemmebaneprogrammet er lidt lettere efter den svære start, med bl.a. Panthers, Vikings, Chefs og Seahawks på programmet – kun Chargers ligner en særdeles stor mundfuld på hjemmebane i sidste halvdel af sæsonen. Skal det blive til en gentagelse af divisionssejren kræver det formentlig at der hentes mange sejre på hjemmebane – og i hvert fald at den ikke helt utænkelige 0-3-start på sæsonen undgås – og også nogle af de svære udekampe vindes.

 

Bud på endelig record:

Peter: 9-7

Henrik: 8-8

Jonathan: 7-9

Jesper: 6-10

Analyser af de andre hold i NFC North

Detroit Lions
Green Bay Packers
Minnesota Vikings