Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

From first to worst. Efter en overraskende flot 2009-sæson, hvor Bengals tog divisionstitlen i AFC North, kom de i den grad ned på jorden i 2010, hvor de ikke alene sluttede sidst i divisionen, men endte som NFLs fjerdedårligste hold. Det overkommelige kampprogram fra 2009 blev afløst af en divisionsvinders program, og da Bengals ikke havde de fornødne marginaler og hverken angreb eller forsvar kunne holde niveauet fra året forinden blev det til en særdeles skuffende sæson i Cincinnati med blot fire sejre.

 

Historien lagde dog også umiddelbart op til at det ikke ville blive en succesfuld sæson – Bengals har blot to winning seasons de seneste tyve år siden 1990-sæsonens divisionstitel i AFC Central, der blev fulgt op af holdets seneste slutspilssejr i Wild Card-runden. Fra 1991-2010 er det blevet til to divisionstitler – de to winning seasons – i 2005 og 2009, og fire 8-8-sæsoner og 14 sæsoner med flere nederlag end sejre. Skal man dog se lidt positivt på det har fem af de seneste otte sæsoner dog ført mindst otte sejr med sig – men tilbage på det negative spor må det også med, at tre af de seneste fire år har været losing seasons.

 

Angrebet:

Bengals’ offseason har haft stor fokus på én spiller – quarterback Carson Palmer. Topvalget i 2003-draften vil væk fra Cincinnati og har svoret aldrig at spille endnu en down for klubben, men ejer Mike Brown vil hverken trade ham (på trods af lidt interesse rundt omkring i ligaen) eller fritstille ham. Palmer truede med pension og Brown kunne så i slutningen af juli erkende at Palmer var gået på pension. Altså, lige bortset fra det faktum at Palmer teknisk set ikke er gået på pension. Han har endnu ikke udfyldt pensionspapirerne og er ”bare” placeret på Bengals’ ”Did not report”-liste, hvor han formentlig vil tilbringe hele denne sæson inden han igen efter sæsonen vil forsøge at slippe ud af Cincinnati.

 

At Bengals var klar over risikoen for at Palmer ikke ville spille i denne sæson viste de da også i årets draft, hvor de i anden runde valgte Andy Dalton. Dalton er talentfuld, men ville have bedst af at kunne lære bag en veteran i et år eller flere inden han skulle starte. Armstyrken og den dybe præscision er ikke imponerende, men i et West Coast-angreb, som det Jay Gruden kører skulle der være potentiale for succes på sigt – på det korte sigt ligner det dog en svær opgave med den korte tid til at lære systemet pga. lockouten, og et angreb, der kan risikere at være i catch-up mode i en god del af sæsonen. Daltons preseason-præstationer har i hvert fald ikke givet indikationer af at Bengals’ angreb bliver rigtig farligt i år. Bruce Gradkowski, der de seneste to år har startet otte kampe som backup hos Raiders med varieret succes. Han er dog en ganske kapabel backup og kunne meget vel give Bengals en bedre chance for at vinde på det korte sigt.

 

At Daltons manglende armstyrke kan vise sig som en hindring for den offensive succes skyldes Bengals’ receivergruppe. Førsterundevalget A.J. Green, et kæmpetalent hvis spillestil er sammenlignet med Randy Moss’, men med en quarterback, der ikke konsekvent kan ramme ham dybt vil en af Greens største styrker blive taget ud af angrebet. Jerome Simpson på den anden side af banen har også fin med fart i stængerne, men ikke den helt store erfaring – på tre sæsoner har han blot grebet 21 bolde for 279 yards og tre touchdowns. Roen på og udenfor banen kan dog være lidt mere sikret end tidligere efter Chad Ochocinco er blevet tradet væk og Terrell Owens’ kontraktudløb. Det efterlader dog også en relativt uprøvet gruppe, hvor Jordan Shipley – der greb 52 bolde for 600 yards i sin rookiesæson sidste år – og Andre Caldwell udgør den primære dybde. Sidste års førsterundevalg, tight end Jermaine Gresham, imponerede ikke vildt i sin rookie sæson med 52 catches for 471 yards og 4 touchdowns, men var også lidt plaget af skader i løbet af sæsonen. Med Dalton under center kan han dog blive et hyppigt brugt våben over midten grundet Daltons manglende armstyrke og Gresham var forud for sidste års draft anset som en stærk pass catcher, der i college leverede flot spil med Sam Bradford som sin quarterback, så der kan være forhåbninger om en fremgang fra hans side. Chase Coffman vil være den primære backup på positionen og gjorde det pænt i begrænset spilletid.

 

Running back Cedric Benson har to år i træk noteret sig for 1000-yard sæsoner for Bengals – 1251 yards på 301 carries over 13 kampe i 2009 og 1111 yards på 321 carries over 16 kampe sidste år. Hans 3,5 yards pr. carry i sidste sæson var dog ikke voldsomt imponerende, og i fem af Bengals’ sidste seks kampe i sæsonen – og syv af de sidste ni – blev Benson holdt til max. 3,0 yards pr. carry. Kun mod Bills og Browns formåede han at komme over de 3,0 yards pr. carry. Bensons er blevet idømt 20 dages fængsel, som han påbegyndte afsoningen af den sidste tirsdag i august – hans håb er at han med god opførsel kan blive sluppet fri efter syv dage og dermed være klar til sæsonstarten. Risikoen for en karantæne er dog til stede for ham. Backup Bernard Scott er mere eksplosiv end Benson og har snittet 4,3 hhv. 4,9 yards pr. carry i sine første to år i ligaen, og er klar til at tage over hvis Benson går ned. Brian Leonard gør det fint som third-down back, hvor han især i pass protection er en bedre spiller end Benson og Scott. Fullback Chris Pressley så kun begrænset spilletid sidste år og viste ikke meget som lead blocker når han fik chancen.

 

Left tackle Andrew Whitworth leverede en fremragende 2010-sæson og er blevet belønnet for det med en ny, stor kontrakt op til denne sæson. Med en stærk run blocker, der også holder skansen fornemt på kastespil, som Whitworth er Dalton godt beskyttet på sin blinde side. Indvendigt på linjen er center Kyle Cook og right guard Bobbie Williams en solid duo, mens Nate Livings på left guard sammen med right tackle Andre Smith ligner de svage led på linjen. Smith fik afsluttet sin sæson før tid, men leverede nogle forfærdelige præstationer i de sidste kampe han nåede at spille. Evan Mathis er skiftet til Eagles, hvilket har kostet Bengals en af deres mest undervurderede spillere – han blev degraderet til backup på trods af at han leverede varen stort set hver gang han var på banen. Dybden udgøres af nogle ikke specielt imponerende spillere.

 

Forsvaret:

Divisionstitlen i 2009 kom bl.a. på baggrund at et stærkt forsvar – især de bageste syv – under ledelse af defensive coordinator Mike Zimmer. Enheden gjorde det overordnet set også ganske pænt sidste år, men kunne ikke spille op til niveauet fra den foregående sæson. Defensive end Robert Geathers var gennemgående uimponerende i sit spil og noterede sig blot for et enkelt sack trods masser af pass rush-muligheder. Trods den uimponerende sæson – og flot spil af sidste års andetrundevalg Carlos Dunlap, der samlede 9,5 sacks sammen i tolv kampe som pass rush-specialist – har Geathers fastholdt sit starterjob, mens Dunlap stadig må tage til takke med et job som backup. For Dunlap selv er det dog ikke helt dårligt, da han stadig bør få masser af chancer som pass rusher uden at skulle bekymre sig så meget om at forsvare løbet, hvilket han ikke gør ligeså imponerende – han vil dog uundgåeligt miste nogle chancer for at hente sacks, da han ikke ser fast spilletid på tidlige downs. Michael Johnson er den anden starter på positionen og han gjorde det noget bedre end Geathers, uden dog at spille op til det potentiale han har.

 

I midten af linjen har Domata Peko aldrig rigtig leveret storspil, men han er en spiller der går forreste på og udenfor banen, og han var – sammen med Andrew Whitworth – med til at arrangere workouts for spillerne under lockouten, hvilket vidner om nogle lederevner. Ved siden af Peko er det mere interessant at skulle følge Geno Atkins, der gjorde det fornemt i sin rookiesæson, og især viste sig som en farlig pass rusher fra indersiden af linjen. Backup Pat Sims er solid i de fleste facetter af spillet – og kunne snildt vise sig som en opgradering over Peko hvis han fik chancen for at vise det – mens Jonathan Fanene giver yderligere dybde på positionen.

 

Linebackerkæden ser ganske interessant ud med Rey Maualuga i midten og Thomas Howard og Manny Lawson på kanterne. Lawson er hentet som free agent efter fem sæsoner hos 49ers og skal nu vise sig frem som strong side-linebacker i et 4-3-forsvar, frem for at spille på ydersiden i et 3-4-forsvar. Mange observatører har udtalt, at Lawson kan være et bedre fit i 4-3 – og hæver han sit niveau i forhold til sidste år kan det vise sig som en rigtig god signing af Bengals. Maualuga er stærk mod løbet, men kan blive udstillet når han dropper tilbage i opdækning, og han er endnu et stykke fra de bedste på positionen. Keith Rivers, der har gjort det godt når han har spillet, åbner sæsonen på PUP-listen og kan dermed tidligst komme i aktion i spilleuge 7, og indtil da skal Thomas Howard bemande weak side-linebackerpositionen. Howard så kun begrænset spilletid hos Raiders i sidste sæson efter en halvskidt 2009-sæson, men han gjorde det fint på de snaps han spillede sidste år. Når Rivers vender tilbage ventes han at overtage starterjobbet fra Howard, der så vil være en fin backup. Dan Skuta og Brandon Johnson vil ligeledes agere backups, mens rookie Dontay Moch vil misse den første måneds tid af sæsonen med en skade, og ellers primært gøre sig gældende på special teams.

 

Det bageste forsvar har, takket være en stærk cornerbackduo i Leon Hall og Johnathan Joseph, været en stærk enhed for Bengals de seneste år, men Joseph har skiftet tilværelsen i Ohio ud med en ny i Texas hos Houston Texans, og Nate Clements – der ligesom Manny Lawson spillede hos 49ers sidste år – skal forsøge at overtage jobbet. Leon Hall viste fornemt spil i 2009, og skal efter et knapt så godt 2010 forsøge at finde tilbage til formen fra forrige år. Clements gjorde det fint for 49ers sidste år, og ligner en solid starter på den anden side af banen. Adam ”Pacman” Jones lignede inden signingen af Clements den anden starter, men han er nu skadet og ude i en stor del af sæsonen. Bengals tradede sig til Seahawks’ Kelly Jennings, der vil agere nickelback, mens Jonathan Wade giver mere dybde, men bliver rykket ned på depth chartet når Jones vender tilbage.

 

Jaguars’ tidligere førsterundevalg, Reggie Nelson, havde en ganske anstændig sæson for Bengals sidste år som den ene startende safety, og han vil vende tilbage i den rolle i år, mens Chris Crocker tager den anden starterplads. De to er ikke på samme niveau som de startende cornerbacks, men de bør gøre det anstændigt og i hvert fald ikke være en decideret svaghed på forsvaret. Gibril Wilson og rookie Robert Sands er de to backups.

 

Special teams:

Kicker Mike Nugent ramte på 15 af 19 field-goal forsøg sidste år – og var 12 af 12 indenfor 40 yards inden han pådrog sig en knæskade, der har krævet en operation i offseason. I training camp har han dog vist sit ben frem og bl.a. ramt en 54-yarder som bekræftelse af benstyrken. Punter Kevin Huber havde ikke en overbevisende rookiesæson og snittede blot 41,9 yards pr. punt. Han har dog et stærkt ben og med lidt mere rutine bør han kunne forbedre sig i år.

 

Bernard Scott ventes at fortsætte som kick returner, hvor han snittede 22,4 yards pr. return sidste år, mens Quan Cosby gjorde det pænt som punt returner og også holder fast i det job. Jordan Shipley står dog klar i kulissen hvis Cosby bliver skadet eller ikke præsterer, mens Andre Caldwell måske får nogle chancer som kick returner – det kunne især blive tilfældet hvis Benson misser nogle kampe og Scott skal ind og starte – i så fald vil han kunne blive sparet som returner.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Browns

Week 2: @ Broncos

Week 3: vs. 49ers

Week 4: vs. Bills

Week 5: @ Jaguars

Week 6: vs. Colts

Week 7: Bye

Week 8: @ Seahawks

Week 9: @ Titans

Week 10: vs. Steelers

Week 11: @ Ravens

Week 12: vs. Browns

Week 13: @ Steelers

Week 14: vs. Texans

Week 15: @ Rams

Week 16: vs. Cardinals (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: vs. Ravens

 

Do or die player: RB Cedric Benson

Breakout player: DT Geno Atkins

Rookie impact: WR A.J. Green

 

Konklusion:

Bengals har ikke de store traditioner for at vinde mange kampe i en sæson, og efter en offseason, hvor al fokus har været rettet mod problemer udenfor banen med Carson Palmer – og til dels Cedric Benson – ligner det en svær sæson for Bengals. Rookie-quarterback, rookie-receiver og en førstegangs-offensive coordinator lugter ikke umiddelbart af opskriften på succes. Forsvaret bør stadig levere anstændigt spil, men offensiven virker ikke på papiret som en der kan sætte mange points på tavlen. Kan forsvaret holde modstanderne ude af end zone er der naturligvis altid en chance, men det er meget tvivlsomt om det er nok til ikke at skulle kæmpe mere for at undgå sidstepladsen i AFC North end for at skulle vinde divisionen.

 

Kampprogrammet åbnes forholdsvis blødt med Browns, Broncos, 49ers, Bills og Jaguars i de første fem uger – tre af disse, herunder de to første, er dog på udebane, hvilket kan besværliggøre muligheden for succes. Efter friugen venter igen to udekampe på stribe, som – selvom det er mod nogenlunde overkommelige modstandere – ikke giver de bedste muligheder for succes. Det følges op med fire divisionskampe på stribe inden de sidste uger byder på tre hold, der anses som klare slutspilskandidater, samt et Cardinals-hold, der ventes at være bedre i år og måske også kæmpe med om NFC West-titlen.

 

Bud på endelig record:

Peter: 5-11

Jesper: 4-12

Jonathan: 4-12

Henrik: 3-13

Analyser af de andre hold i AFC North

Baltimore Ravens
Cleveland Browns
Pittsburgh Steelers