Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

Der har ikke været meget at juble over i Cleveland siden den højst overraskende 10-6-sæson. Siden er det blot blevet til 14 sejre i tre sæsoner – hhv. 4, 5 og 5 – og den udeblevne fremgang i de seneste to sæsoner kostede head coach Eric Mangini jobbet. At det ikke blev til mange sejre var der ellers ikke så meget at sige til med en relativt uprøvet receivergruppe og en rookie-quarterback til at kaste til dem. Defensivt og på løbeangrebet var der til gengæld positive takter at spore, og det er nu op til den nye head coach Pat Shurmur, der kommer fra et job som offensive coordinator hos Rams, at forsøge at videreføre de positive ting og forbedre holdet på de øvrige områder. Shurmur vil foruden det overordnede ansvar som head coach også være fungerende offensive coordinator. Også defensivt er der blevet skiftet ud efter defensive coordinator Rob Ryan er taget til Dallas.

 

Browns er nu oppe på 10 sæsoner med flere nederlag end sejre siden de vendte tilbage til ligaen i 1999 – kun i 2002 (9-7) og 2007 (10-6) har de undgået at slutte sæsonen med ni nederlag, og Browns er sluttet sidst i AFC North i seks af de seneste otte sæsoner – to af de seneste fire år er det dog ikke blevet til sidstepladsen; man tog en andenplads i 2007 og en tredjeplads sidste år.

 

Angrebet:

Offensiven anføres af tredjerundevalget i sidste års draft, Colt McCoy. Oprindeligt var McCoy kun udset en rolle som backup som rookie, men pga. skader til de to spillere foran ham, Jake Delhomme og Seneca Wallace, blev McCoy tvunget i aktion blot seks uger inde i sæsonen. I de otte kampe McCoy nåede at spille gjorde han samlet set ganske god foigur, selvom hans statistik – med seks touchdowns og ni interceptions – ikke umiddelbart giver et godt indtryk. Statistikken trækkes ned af de to sidste uge, hvor han – mod divisionsrivalerne Ravens og Steelers med deres stærke forsvar – kastede ét touchdown mod seks interceptions. Det er selvfølgelig to forsvar han vil skulle op mod to gange om året, så på den baggrund er det naturligvis bekymrende. McCoy er dog et godt fit i Pat Shurmurs West Coast-angreb hvor korte kast og præcisionen er i højsædet – armstyrken er begrænset hos McCoy, men præcisionen har han til gengæld, og efter en generelt fin preseason er der så småt begrundet håb om at McCoy kan være løsningen på Browns’ mange-årige quarterback-problemer. Mens Jake Delhomme er væk er Seneca Wallace stadig at finde hos Browns, som McCoys backup.

 

Den helt store oplevelse på Browns’ angreb i sidste sæson var dog ikke McCoy – det var running back Peyton Hillis. Efter at være blevet hentet til klubben i en handel med Broncos var forventningen til Hillis, at han kun ville få en begrænset rolle i angrebet. I stedet gik Hillis ud og imponerede fra start og sluttede sæsonen med 1177 yards og 11 touchdowns samt 61 grebne bolde for 477 yards og to touchdowns. Alle Hillis’ 13 scoringer kom dog i sæsonens første 11 kampe, hvorefter hans effektivitet dalede pga. den store arbejdsbyrde han var blevet pålagt. Hillis – der lidt overraskende vandt afstemningen om hvem der skulle være på forsiden af 2012-versionen af NFL-spillet Madden – fumblede dog også otte gange i sæsonen, og det er et problem, der har krævet noget arbejde. Offseason blev således dedikeret til at skære ned på fumbles. Backup Brandon Jackson, der er hentet hos Packers, vil misse en stor portion af sæsonen, hvorfor Montario Hardesty – der missede hele sin rookiesæson med korsbåndsskade og også har misset træningstid i training camp i år pga. skadesproblemer – vil åbne sæsonen som den primære backup. Risikoen for at problemerne hos Hillis’ backups betyder at Hillis igen vil blive bedt om at trække et større læs end han burde, er til stede og er en bekymring for hans effektivitet over hele sæsonen. Fullback Owen Marecic er en fysisk spiller, der kan blive en bonus for angrebet – og tanken om at have Marecic som lead blocker foran en spiller som Hillis, der løber meget tungt, og har en fortid som fullback, kan godt gøre ondt på modstanderne på forhånd.

 

At McCoys rookiesæson ikke var specielt imponerende statistisk skal findes i receivergruppen, der kandiderede – og kandiderer – kraftigt til at være ligaens dårligste. Browns’ rookie Greg Little er et fysisk pragteksemplar, der er et godt fit i angrebet, men han har kæmpet med tabte bolde og manglende stabilitet i training camp, hvorfor han vil åbne sæsonen som backup. Andenrundevalget bør dog, som sæsonen skrider frem, forbedre sig på de problematiske områder, og han er det største talent i gruppen hos Browns, hvorfor han har god chance for at overtage en starterplads. De to spillere, der vil åbne sæsonen som startere er Mohamed Massaqouoi og Brian Robiskie, men der er klare spørgsmålstegn ved dem begge. Robiskie viste nogle positive takter i slutningen af sidste sæson og greb et touchdown i hver af de sidste tre kampe i sæsonen – men efter to sæsoner i ligaen har han endnu ikke for alvor formået at levere varen. Massaquoi har vist lidt mere end Robiskie i sine to sæsoner, men havde en uimponerende 2010-sæson og har misset en del af årets training camp med en fodskade. I slotten har Jordan Norwood – der blot har set spilletid i én kamp siden han kom ind i ligaen som undrafted rookie i 2009 (for Eagles i 2009) – sikret sig starterjobbet. En særdeles uprøvet spiller, som dog har givet Shurmur minder om Danny Amendola, der greb over fem bolde i snit pr. kamp i slotten hos Rams. Alt-mulig-manden Joshua Cribbs er fanget som femtevalg, og skal næppe vente megen spilletid på angrebet.

 

Tight end Ben Watson viste sig som McCoys bedste mål sidste år med 68 catches for 763 yards og tre touchdowns, men Watson er i bedste fald en lidt bedre end gennemsnitlig spiller på positionen. Evan Moore er en spændende backup med evner som en wide receiver, tight end-størrelse, og god kemi med McCoy i preseason. Moore har dog været ramt af to hjernerystelser på ligeså mange år, hvilket er en bekymring. Rookie Jordan Cameron er et spændende projekt, som dog næppe vil bidrage med meget i år.

 

I left tackle Joe Thomas og center Alex Mack har Browns to vigtige byggesten på plads til de næste mange år. Begge er blandt ligaens bedste på deres respektive positioner, og Thomas, der er blevet valgt til Pro Bowl i hver af sine fire sæsoner i ligaen, og de seneste to år har været på NFLs All-Pro-mandskab, blev i offseason belønnet for sit flotte spil med en ny kontrakt. Resten af linjen giver dog anledning til lidt bekymring. Left guard Eric Steinbach er ude for sæsonen, men trods rutinen havde han sin bedste tid et godt stykke bag sig, hvorfor det kan vise sig som en god ting at rookie Jason Pinkston ser ud til at overtage pladsen – det giver om ikke andet potentiale for en dominerende venstre side af linjen. Right guard Shawn Lauavo gjorde det elendigt i sin ene start på positionen sidste år, men han er ung og har potentiale, så der er stadig mulighed for at han forbedrer sig. Right tackle Tony Pashos bidrager ikke med meget i pass protection, men er lidt bedre som run blocker. Den tidligere Raven Oniel Cousins er blevet signet, og han kan potentielt overtage både på guard og tackle, hvis det bliver nødvendigt – han tager dog næppe et starterjob til sæsonpremieren, men både Pinkston og Pashos’ plads i startopstillingen kan være i fare for at bliver overtaget af Cousins hvis de ikke leverer varen. John Greco giver yderligere dybde indvendigt.

 

Forsvaret:

Efter defensive coordinator Rob Ryans beslutning om at fortsætte karrieren hos Cowboys blev Dick Jauron ansat som ny defesniv styrmand. Ansættelsen betød et skifte fra 3-4 til 4-3 på forsvaret, og sådanne skift betyder ofte en del udskiftning i truppen.

 

Browns’ draft i år bar bestemt også præg af dette med både et første- og andetrundevalg dedikeret til den defensive linje. Den store defensive tackle blev valgt i første runde, mens holdets næste valg blev brugt på defensive end Jabaal Sheard. Begge vil gå ind og starte fra dag 1 på linjen og håbet er naturligvis at de kan blive nøglespillere for den defensive front og hjælpe med at stoppe løbet (især for Taylors vedkommende) og lægge pres på quarterbacken (Sheard). Ved siden af Taylor i midten vil Ahtyba Rubin trække den anden starterplads. Efter en flot 2009-sæson faldt Rubins niveau markant sidste år, og spilleren der havde været så stærk mod løbet kunne lige pludselig slet ikke fungere som run stopper. Rubin kan blive hjulpet både af skiftet til 4-3 samt tilføjelsen af nogle store talenter på linjen, der kan trække opmærksomhed fra modstandernes offensive linjemænd. Sidste starter på linjen er den tidligere Viking Jayme Mitchell. Hos Vikings kom han stort set aldrig på banen, men Browns’ stab har tiltro til at han kan gå ind og bidrage positivt – han vil dog komme af banen på åbenlyse kastedowns, hvor den stærke pass rusher Marcus Benard vil overtage. Foruden Benard er dybden ind- og udvendigt dog ikke specielt imponerende.

 

Det ser ganske fint ud i linebackerkæden med en fin startende trio. D’Qwell Jackson i midten missede ti kampe i 2009 og sad ude i hele sidste sæson, så der er en klar skadesrisiko ved ham – når han har spillet har han dog generelt gjort det godt. Scott Fujita og – især Chris Gocong – på ydersiden leverede fint spil sidste år, og Fujita påtog sig i offseason en klar lederrolle ved at sørge for at at få introduceret de øvrige forsvarsspillere til Jaurons system. Titus Brown er backup indvendigt for Jackson, men har ikke set megen spilletid i sine tre sæsoner i ligaen. Går Jackson ned kan Browns også vælge at rykke Gocong ind som middle linebacker og lade enten Brown eller Kaluka Maiava tage over på ydersiden. Maiava pådrog sig en alvorlig knæskade tidligt i sidste sæson, og efter en ikke voldsomt imponerende 2009-sæson, er det nok mest sandsynligt at Brown vil være den primære backup i tilfælde af skade.

 

Cornerback Joe Haden leverede en rigtig flot rookiesæson og viste til tider decideret ”shutdown”-potentiale. Seks interceptions blev det til, hvoraf fem kom i anden halvdel af sæsonen. Han ligner en mange-årig starter på positionen og nogle eksperter har allerede spået at han kan blive den næste store cornerback-stjerne i ligaen – om end sammenligninger med Darrelle Revis nok er lige i overkanten endnu. Sheldon Brown starter på den anden side af banen, men er umiddelbart bedre mod løbet end kastet, hvilket er noget modstanderne formentlig vil søge at udnytte ved primært at kaste i hans retning – det vil også hæmme Hadens mulighed for at slå sit navn så stærkt fast, hvis modstanderne vælger ikke at kaste så meget i hans retning. Det hører dog med, at Sheldon Brown ikke tillod et eneste touchdown da han spillede for Eagles i 2009, og altså på den baggrund tidligere har vist sit værd. Usama Young, der er hentet hos Saints, og T.J. Ward vil starte på de to safety-pladser. Ward er en fysisk ”in the box”-safety, der har sin styrke mod løbet, men som kan udnyttes på kastespil. Han spillede sidste sæson på free safety, men rykker i år til strong safety, hvor hans evner vil komme bedre til sin ret. Young, der blot har startet seks kampe i karrieren hos Saints, men dog var en relativt hyppigt brugt backup, bør kunne forbedre kasteforsvaret. Dybden i det bageste forsvar er samlet set ret tvivlsom med Dimitri Patterson og rookie Buster Skrine er de primære backups på cornerback, mens Mike Adams og Ray Ventrone er klar i kulissen på safety.

 

Special teams:

Den 36-årige kicker Phil Dawsons benstyrke er ikke hvad den har været. Hans snit på 60,2 yards på kickoffs rangerer blandt ligaens dårligste og vil formentlig bidrage til at give modstanderne bedre udgangsposition end de burde få. Den begrænsede benstyrke understreges også af at Dawson ikke har ramt på nogle af sine fire field goal-forsøg fra mindst 50 yards ude de seneste to år. På field goals fra under 40 yards har han dog ramt på alle sine 29 spark de seneste to sæsoner og samlet ramte han på 23 af 28 spark sidste år, herunder 23 af 25 fra under 50 yards. Den solide punter Reggie Hodges vil misse sæsonen med en skade og hans plads overtages af den uprøvede Richmond McGee. Joshua Cribbs vil stå for returns på både kickoffs og punts, men skal gøre det bedre end sidste år, hvor han slet ikke ramte sit tidligere niveau. En begrænsning af hans offensive rolle kan dog måske hjælpe til at han genfinder niveauet.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Bengals

Week 2: @ Colts

Week 3: vs. Dolphins

Week 4: vs. Titans

Week 5: Bye

Week 6: @ Raiders

Week 7: vs. Seahawks

Week 8: @ 49ers

Week 9: @ Texans

Week 10: vs. Rams

Week 11: vs. Jaguars

Week 12: @ Bengals

Week 13: vs. Ravens

Week 14: @ Steelers (Thu.)

Week 15: @ Cardinals

Week 16: @ Ravens (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: vs. Steelers

 

Do or die player: MLB D’Qwell Jackson

Breakout player: TE Evan Moore

Rookie impact: DE Jabaal Sheard

 

Konklusion:

Der er masser af ungt talent på Browns’ hold, hvor hele otte forventede startere vil være enten i deres første eller anden sæson i ligaen, men med nye systemer både offensivt og defensivt og kort tid til at indføre disse pga. lockouten, er det lidt svært at være optimistisk omkring Browns’ chancer i år. Receivergruppen ligner stadig en af ligaens dårligste og kombineret med en offensiv linje med spørgsmålstegn på tre af fem pladser kan det blive svært for Colt McCoy at få en god sæson. Browns skal derfor formentlig igen i år kæmpe med Bengals om at undgå at slutte sidst i AFC North. Kan McCoy fastholde nogle af de positive takter fra preseason og blomstre op i Shurmurs system samtidig med at den defensive linje får spillet op til potentialet, så løbeforsvaret forbedres, skal det ikke udelukkes at Browns kan blive en overraskelse i år.

 

Kampprogrammet åbnes relativt blødt med tre hjemmekampe i fire opgør inden friugen – udekampen er dog mod Colts, hvilket kan blive en stor mundfuld. De tre hjemmekampe er mod relativt overkommelig modstand, selvom der på ingen måde er garanti for at det bliver til hverken tre eller to sejre. Efter friugen venter tre udekampe på fire uger, herunder to ture til vestkysten. Kun udekampen mod Texans ser dog rigtig svær ud i den periode. Sidste halvdel af sæsonen indledes med en hjemmekamp mod Rams inden nogle på papiret relativt tætte kampe mod Jaguars og Bengals – og så venter en drabelig afslutning på sæsonen med to møder med Ravens og to med Steelers, samt en udekamp mod Cardinals, der ligger som den anden af tre udekampe på stribe. Der virker som utopi at tro på mere end max. to sejre i de sidste fem uger – og selv dét kræver altså en sejr over de formodede tophold i divisionen – så hvis Browns skal have en god sæson kræves formentlig en god start på sæsonen, samt succes i de på papiret overkommelige udekampe. Kampen mod Rams er umiddelbart den sværeste udenfor divisionen på hjemmebane, så der er potentiale for at Browns-fansene kan få noget at juble over når de ser holdet spille hjemme i Cleveland.

 

Bud på endelig record:

Jesper: 8-8

Jonathan: 7-9

Peter: 7-9

Henrik: 5-11

Analyser af de andre hold i AFC North

Baltimore Ravens
Cincinnati Bengals
Pittsburgh Steelers