Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

For første gang siden NFL i 1978 gik over til at spille 16 regulære sæsonkampe formåede Denver Broncos ikke at vinde mindst fem kampe. Med en 4-12-record leverede Broncos for kun femte gang siden 1990 en sæson med flere nederlag end sejre. Sæsonen, der ellers startede ganske hæderligt med to sejre i de første fire kampe, udviklede sig til en stor skuffelse (bl.a. med en 14-59-udradering hjemme mod Oakland Raiders (der var foran 38-0 efter blot 22 minutters spil) i slutningen af oktober, ugen inden holdet tog til Wembley og tabte til 49ers) og kostede i december head coach Josh McDaniels jobbet. Klubbens ene førsterundevalg, Tim Tebow, overtog starterjobbet på quarterback i de sidste uger af sæsonen og var med til at sikre klubben sæsonens fjerde sejr i næstsidste spillerunde.

 

Offseason bød på udskiftninger både i front office (hvor Broncos-legenden John Elway er tiltrådt som Executive Vice President of Football Operations) og på trænerfronten, hvor den tidligere Panthers-head coach John Fox har overtaget, mens ny defensive coordinator er Dennis Allen, der kommer fra et job som secondary-coach hos Saints.

 

Angrebet:

Som stort set ethvert angreb Josh McDaniels og hans system kom i nærheden af udviklede Broncos’ angreb sig til et uhyre produktivt et af slagsen. Kyle Orton – en solid spiller, med begrænset armstyrke og mere begrænset upside – lignede til tider en superstjerne undervejs i hans hidtil mest produktive sæson i NFL. 3653 yards på 13 kampe med 20 touchdowns og 9 interceptions blev det til før Orton måtte se de sidste tre kampe i sæsonen fra sidelinjen med en skade.

 

Ortons offseason har været præget af rygter om hans fremtid og han lignede i lang tid en spiller, der var på vej til Miami Dolphins som ny startende quarterback. Meldingerne gik på at Dolphins og Broncos var enige om kompensationen, men da Orton ikke kunne nå til enighed med Dolphins om en ny kontrakt faldt handlen til jorden og Dolphins hentede i stedet Matt Moore. I Denver gik Orton på kort tid fra at være på vej ud af porten til at vise sig som holdets klart bedste option på quarterback-positionen. Til træningerne overstrålede han klart Tim Tebow og Brady Quinn, og i preseason-kampene har mønstret været det samme. Orton står nu som klokkeklar starter ved indgangen til sæsonen.

 

En sæson fra Orton, der kommer i nærheden af sidste sæsons produktion, skal dog næppe ventes. Med John Fox som head coach vil det offensive fokus være på et stærkt løbeangreb – som han havde det hos Carolina Panthers – og Orton skal dermed primært fungere som en game manager. Det er dog også umiddelbart i denne funktion han har størst chance for at få succes med sit skill-set. Bag Orton har Brady Quinn lidt overraskende overtaget jobbet som backup, mens Tim Tebow er røget ned som tredjevalg. Tebow, der var Josh McDaniels’ valg og projekt sidste år, kan potentielt stadig få lidt spilletid i samme funktion som tidligt på sæsonen sidste år – som goal-line quarterback – men jeg tvivler på at det bliver tilfældet. Det ville i min optik ikke ligne John Fox at gøre det, og der har heller ikke været meldinger, der peger i den retning.

 

Et angreb som John Fox ønsker det kræver running backs, og her satser Broncos på at have fået en fin duo i Knowshon Moreno og Willis McGahee. Moreno – Broncos’ førsterundevalg i 2009-draften, McDaniels’ første draft som head coach for klubben – har ikke for alvor leveret den ventede vare endnu, selvom han på ingen måder har været et flop. 1726 yards og 12 touchdowns har han løbet for på to sæsoner, mens han har grebet 65 bolde for 585 yards og fem touchdowns. I denne sæson vil Moreno være det primære omdrejningspunkt på angrebet, og efter at have trimmet vægten til omkring 200 pund har Moreno fået lidt mere fart i stængerne og eksplosivitet at bidrage med. Willis McGahee, der blev hentet ind efter at være blevet fyret hos Baltimore Ravens, vil være holdets short-yardage og goal-line back – et job han tidligere har udført fornemt hos Ravens – mens Moreno vil agere third-down back. Hvor meget McGahee, der fylder 30 i slutningen af oktober, har at byde ind med er dog lidt svært at vurdere efter en 2010-sæson, der ikke levede op til det flotte spil i 2009, og risikoen for at han ikke genfinder det niveau er bestemt til stede (man kan også argumentere for at han præsterede lidt over evne i 2009-sæsonen, der var hans klart bedste i de seneste tre år). Fullback Spencer Larsen er ikke noget specielt talent, men han får generelt gjort jobbet fint, uden at falde helt igennem – men også uden at imponere voldsomt.

 

Wide receiver Brandon Lloyd fik sit helt store gennembrud i 2010. Efter syv sæsoner i ligaen, for fire forskellige hold (49ers, Redskins, Bears og Broncos) havde han notertet sig for 48 starter (og yderligere 33 kampe hvor han var på banen) med 164 catches for 2370 yards og 15 touchdowns. I 2011 alene (i 16 kampe, heraf 11 fra start) greb Lloyd 77 bolde for 1448 yards og 11 touchdowns og var til tider ustoppelig. Ingen receiver i NFL greb for flere yards end Lloyd, men var 2010-sæsonen en enlig svale? Tanken er oplagt når en spiller pludselig i sin ottende sæson pludselig leverer en stor sæson – og jeg skal ærligt indrømme at jeg selv er i tvivl om hvad jeg skal forvente. Mens det er oplagt at tænke at han nød godt af at spille under Josh McDaniels – der muligvis er en elendig head coach, men uden tvivl er et offensivt geni – og en sæson med ny trænerstab og et angreb med fokus på løbet, så var 2010-sæsonen altså bare ualmindeligt imponerende, og jeg tør ikke være ham der påstår at det var et ”fluke”. Jeg tror ikke på en ligeså produktiv sæson, men det kunne godt ligne at lyset gik op for Lloyd og med Orton under center, må noget af kemien fra sidste år kunne genskabes og om ikke andet sikre at Broncos har en solid førstereceiver i denne sæson.

 

På den anden side af banen vil Eddie Royal være starteren. Mange – inklusive denne skribent – havde store forventninger til Royal med McDaniels’ ankomst til klubben. McDaniels der havde fået en fantastisk produktion ud af Wes Welker hos Patriots havde hos Broncos muligheden for at arbejde med en spiller i Royal, der på mange måder kunne blive Broncos’ version af Welker. Det skete bare aldrig. 2010-sæsonen blev bedre end 2009, men 59 catches for 627 yards og tre touchdowns var ikke just i nærheden af de 80+ catches forventningen var. Royal vil i tre-receiver sets rykke ind i slotten og give plads til Eric Decker på ydersiden. Decker har haft en forrygende training camp og efter en stille rookiesæson med kun seks catches for 106 yards og et touchdown kan han stå foran en god sæson, og potentielt overhale Eddie Royal i kampen om spilletid i to-receiver sets. Decker er bygget til at spille på ydersiden med sine 6’3 og 220 pund, og selvom hurtigheden ikke helt er der til at blive en dyb trussel bør han stadig kunne bidrage positivt. Fokuset på løbeangrebet gør dog at Decker formentlig skal overhale Royal på Broncos’ depth chart før han for alvor kan bryde ud – antallet af tre-receiver sets forventes nemlig at være drastisk lavere under John Fox end under McDaniels. Demaryius Thomas – ét af førsterundevalg i sidste års draft – har pådraget sig en alvorlig skade i akillessenen og er næppe klar før tidligst omkring slutningen af november. Skaden er af alvorlig karat og mange spillere har aldrig med succes fundet vejen tilbage til NFL efter den slags skade.

 

Tight end-positionen fik ikke bidraget med meget under McDaniels, og selvom det næppe heller bliver voldsomt meget under Fox er der sket en del udskiftning på positionen. Daniel Fells – der hidtil har spillet for Rams – er umiddelbart starteren, men rookie Julius Thomas, der har et betydeligt større potentiale end Fells, især som receiver, kan overtage starterjobbet i løbet af sæsonen.

 

På den offensive linje er left tackle Ryan Clady bedste mand. Ortons bodyguard har, siden han blev valgt i første runde af 2008-draften, været en af de bedste spillere på linjen, og især i de seneste to år har han været et af få lyspunkter på den, mens Josh McDaniels kæmpede (forgæves) med at omstille de linjemænd han overtog fra Mike Shanahans og dennes zoneblokeringsangreb, til sit eget offensive system. Clady var tvivlsom til sidste sæson pga. en knæskade, men var med fra start og missede kun 14 snaps i hele sæsonen (alle i sæsonpremieren). Selvom Clady ikke helt lever op til det ry han har fået er han en solid spiller at have på venstre side af linjen. På højre side vil rookie Orlando Franklin blive kastet for løverne fra dag 1 efter Ryan Harris valgte at fortsætte karrieren i Philadelphia. Indersiden af linjen bemandes af J.D. Walton på center og Zane Beadles og Chris Kuper på de to guard-positioner. Walton åbnede sidste sæson forfærdeligt, men voksede med opgaven og spillede ganske pænt i slutningen af sæsonen. Kuper havde flere fine kampe undervejs, men når han så endelig spillede under niveau var det også langt under niveau. Beadles fik en forfærdelig start på sin karriere med en jammerlig præstation mod Jaguars i uge 1, men spillede sig ligesom Walton op som rookiesæsonen skred frem. Veteranen Russ Hochstein er det mest prominente navn blandt reserverne og dybden på linjen er langt fra overbevisende. Hvis ikke de unge linjemænd fortsætter udviklingen kan linjespillet blive et alvorligt problem for Broncos.

 

Forsvaret:

Mens angrebet har været ganske produktivt – i hvert fald ”between the 20’s”, og ikke nødvendigvis altid har fået masser af points ud af produktionen – har forsvaret været Broncos’ problem de seneste år. 2009-sæsonen under Mike Nolans ledelse startede stærkt ud indtil det kollapsede i de sidste uger af sæsonen. Mike Nolan tog til Miami, hvor Dolphins siden har nydt godt af hans evner. Don Martindale overtog jobbet, men hans enhed havde en skuffende sæson, og de 29,4 points pr. kamp forsvaret tillod var flest i ligaen. Løbeforsvaret var ligeledes blandt ligaens to dårligste i stort set samtlige kategorier. 154,6 rushing yards pr. kamp, 4,7 yards pr. carry, 5 tilladte løb for mindst 40 yards rangerede alle Broncos’ løbeforsvar som ligaens næstdårligste (kun Bills var dårligere i den kategori), mens 26 tilladte rushing touchdowns var hele seks flere end Carolina Panthers – under ledelse af Broncos’ nye head coach John Fox – der tillod næstflest i den kategori. Også de 22 tilladte løb for mindst 20 yards var flest i ligaen – tre flere end Arizona Cardinals.

 

Kasteforsvaret var betydeligt bedre, men stadig ikke nogen stærk enhed. Den tilladte passer rating på 93,0 for sæsonen og 7,8 yards pr. attempt var begge tredjehøjest i ligaen, og 26 passing touchdowns var ottendeflest i ligaen, mens kun ét hold (Saints) lavede færre interceptions end Broncos’ 10 (samme antal som Colts). 23 sacks var alt hvad et tandløst Broncos-forsvar kunne præstere – og det gjorde ingen hold dårligere – ligesom ingen hold tillod flere completions for 20+ yards end Broncos’ 62 (12 completions for 40+ yards var fjerdeflest i ligaen).

 

Problemerne for kasteforsvaret var en konsekvens af det manglende pass rush samt løbeforsvaret. Et problem der startede på den defensive linje. Til denne sæson er det defensive system skiftet og John Fox har indført et 4-3-forsvar. Det ser dog ret tyndt ud besat indvendigt hvor Brodrick Bunkley og Kevin Vickerson ser ud til at skulle åbne sæsonen som startere, efter Ty Warren, der blev hentet efter sin fyring hos Patriots, er blevet skadet og vil misse en god portion af sæsonen – hvis ikke hele sæsonen. Warrens skade var en slem bet for Fox og hans stab og det efterlader en ret tyndt besat gruppe på positionen, hvor Marcus Thomas, der var en af klubbens bedste løbeforsvarer i sidste sæson, har misset det meste af preseason med en skade, mens Jeremy Jarmon er blevet konverteret fra defensive end til defensive tackle for at have mere dybde på positionen.

 

På ydersiden af linjen er der på papiret lidt mere grund til optimisme. Elvis Dumervil, der missede hele 2010-sæsonen med en skade i brystmuskulaturen. Dumervil havde en fornem 2009-sæson under Mike Nolan, hvor han fra en position som 3-4-outside linebacker noterede sig for hele 17 sacks. Skiftet til 4-3 betyder så et skifte til defensive end for Dumervil, og det kan umiddelbart godt vække lidt bekymring, da han trivedes så flot i 3-4-forsvaret. Dumervil har dog tidligere vist sig i stand til at levere godt spil i 4-3 og samlede i sin anden sæson i ligaen – i 2007 – 12,5 sacks sammen fra positionen. På den anden side af linjen vil det tidligere førsterundevalg Robert Ayers starte, men Ayers har endnu til gode for alvor at vise sig som en stærk pass rusher, og har efter to sæsoner blot nettet 1,5 sacks. Nu skal også Ayers skifte til 4-3-forsvaret og det er ikke utænkeligt at det vil kunne komme ham til gode – det var den position han spillede i college. På oplagte kastedowns vil Ayers dog til tider rykke indvendigt og give plads til andenvalget i årets draft, Von Miller, på ydersiden. Jason Hunter og Jaguars’ tidligere førsterundebust Derrick Harvey er de primære backups.

 

Von Miller kan se frem til en stor rolle på forsvaret i år. Mens han på oplagte kastedowns kan rykke frem på den defensive linje og vise sig at blive en farlig pass rush-duo sammen med Dumervil, vil hans primære rolle var som strongside linebacker, hvorfra han også vil få mulighed for at blitze fra tid til anden. Med et lynhurtigt første skridt kan han overrumle nogle linjemænd, og Miller anses generelt for at være en af frontkandidaterne til titlen som Defensive Player of the Year. Jeg havde helst set Miller blive valgt til et 3-4-forsvar, men selv i 4-3 bør han kunne få en god karriere – om den vil leve op til hans status som valg nummer to i draften er så en anden side af sagen. På den anden side af kæden vil den stærke løbeforsvarer D.J. Williams være starteren, når han kommer sig over den albueskade han pådrog sig i holdets tredje preseasonkamp – en skade der vil koste ham sæsonpremieren mod Oakland Raiders. I midten ligner Joe Mays starteren fra uge 1, men både Mario Haggan, der havde en ganske fin 2010-sæson, og rookie Nate Irving vil kunne presse på. Haggan vil dog som udgangspunkt være en solid backup for Miller på strongside-positionen.

 

I det bageste forsvar lever Champ Bailey stadig op til sit fornavn. Bailey er fyldt 33 år og har mistet en smule af sin hastighed, men han leverede alligevel en fornem 2010-sæson – et skifte til safety kan vente i fremtiden, men Bailey bør stadig have mindst én og måske to gode sæsoner i sig endnu på cornerback-positionen. Perrish Cox havde en ganske pæn rookiesæson, men efter at være strandet langt nede på Broncos’ depth chart – som en konsekvens af hans involvering i en alvorlig voldtægtssag, der kan koste ham en fængselsdom på alt mellem 2 år og livstid, hvis han kendes skyldig – blev han fritstillet lige inden sæsonstart. Med en retssag ventende fra oktober og fremefter har Cox formentlig også vigtigere ting at bekymre sig om. Andre’ Goodman vil trække den anden starterplads med Cox’ fyring, mens Nathan Jones, Cassius Vaughn og Syd’Quan Thompson giver dybde. Det efter – uden Cox – en relativt tyndt besat gruppe.

 

Rookie Rahim Moore vil sammen med veteranen Brian Dawkins udfylde de to starterpladser. Den snart 38-årige Dawkins er stadig en solid spiller mod løbet, mens evnerne i opdækning lader lidt tilbage at ønske. Meningerne om Moore var delte blandt NFL-holdene i årets draft, og ret beset ville han nok have haft bedst af et år med en begrænset rolle til at vænne sig til NFL. Med Broncos’ beslutning om at fortsætte uden Renaldo Hill blev Moore dog indsat som starter ved åbningen af Broncos’ training camp, og i en sæson der formentlig mest af alt byder på genopbygning vil lidt hårdt lært erfaring næppe skade ham. Kyle McCarthy (en undrafted rookie i sidste års draft) tjener som ikke voldsomt imponerende dybde bagest i forsvaret.

 

Special teams:

Kicker Matt Prater har gennemgået en positiv udvikling over de seneste år – siden han som rookie efter blot at have ramt på 1 af 4 spark for Falcons efter to kampe blev fyret til fordel for Morten Andersen, har han hos Broncos gjort det bedre og bedre som årene er gået. Hans stærke ben passer fint i den tynde luft i ”Mile High City”, og Broncos bør være et af mange hold, der nyder godt af de nye kickoff-regler takket være Praters ben. I 2008 ramte Prater kun på 25 af 34 field goal-forsøg, men med 46 af 53 ramte forsøg over de to seneste år – herunder en 59-yarder sidste år (hvor han ramte på 16 af 18 spark i de 12 kampe han spillede) – har han gjort sig fortjent til jobbet. Punter Britton Colquitt er en fin punter, der efter en ganske fin første sæson (han kom ind i ligaen i 2009, men fik aldrig chancen før sidste år) skal forsøge at bygge videre på den i år.

 

Eddie Royal ventes igen at være den primære punt returner i år efter at have snittet 11,9 yards pr. return i sidste sæson, mens Cassius Vaughn, der blot havde to returns sidste år (et 97-yard touchdown og et 28-yard return) ventes at stå for kick returns. Lance Ball og David Anderson kan også få nogle chancer her. Eric Decker, der stod for de fleste kick returns sidste år, er ikke umiddelbart i spil til jobbet i år, hvilket meget vel kan ses som et tegn på at Broncos’ stab vil bruge ham på angrebet i stedet.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Raiders (MNF)

Week 2: vs. Bengals

Week 3: @ Titans

Week 4: @ Packers

Week 5: vs. Chargers

Week 6: Bye

Week 7: @ Dolphins

Week 8: vs. Lions

Week 9: @ Raiders

Week 10: @ Chiefs

Week 11: vs. Jets (Thu.)

Week 12: @ Chargers

Week 13: @ Vikings

Week 14: vs. Bears

Week 15: vs. Patriots

Week 16: @ Bills (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: vs. Chiefs

 

Do or die player: WR Eddie Royal

Breakout player: RB Knowshon Moreno

Rookie impact: OLB/DE Von Miller

 

Konklusion:

Det ligner mest af alt et genopbygningsår i Denver. Forsvaret er blevet forsøgt forbedret, men har stadig nogle mangler – ikke mindst på defensive tackle – og den offensive linje lader også nogle ting tilbage at ønske. Potentiale er der dog i mandskabet og angrebet viste sidste år at det kan producere, så hvis defensive coordinator Dennis Allen kan få forbedret forsvaret er der potentiale for at Broncos kan levere en ganske fin sæson. Kyle Orton er holdets bedste løsning for nu på quarterback-positionen, men forsøget på at trade til Dolphins må alt andet lige ses som et tegn på at det ikke er ham de satser på langsigtet – og degraderingen af Tim Tebow til tredjevalg indikerer heller ikke just at det er ham de tror på. Der skal formentlig endnu en offseason eller to til før Broncos er klar til at tage det store skridt frem, der kan bringe dem i nærheden af slutspillet.

 

Kampprogrammet byder på en relativt overkommelig åbning – selvom det næsten er aburd at skrive med tanke på at uge 1 byder på et gensyn med Raiders, der storsejrede i Denver sidste år. Men kaster hjemmekampe mod Raiders og Bengals samt en udekamp mod Titans ikke en eneste sejr af sig ser det alt andet lige sort ud for Broncos, for der venter ikke mange lette kampe efterfølgende. Indenfor divisionen kan der nok findes nogle sejre, men næppe mere end tre  og udenfor divisionen venter hjemmekampe mod de to formodet sværeste mandskaber fra AFC East (Patriots og Jets), mens man skal på besøg hos Dolphins og Bills. I NFC North skal man på besøg hos Packers og Vikings mens Bears og Lions kommer på besøg, og der er ingen af disse kampe jeg på forhånd vil udråbe Broncos som favoritter i. Der er ikke mange oplagte sejre til Broncos i år, men kan de få en god start – hvilket kampprogrammet giver lidt mulighed for – ved man aldrig. Går de 0-3 i de kampe, ligner det 0-5 ved bye week, og så er Broncos pludselig i spil til topvalget i næste års draft.

 

Bud på endelig record:

Jesper: 7-9

Peter: 4-12

Jonathan: 4-12

Henrik: 4-12

Analyser af de andre hold i AFC West

Kansas City Chiefs
Oakland Raiders
San Diego Chargers