Af Jonathan Morell

 

Sidste sæson:

Efter sølle 3 sejre i 2008 og 2009-sæsonerne tilsammen var der brug for store forbedringer i Detroit i 2010-sæsonen, og set i det lys var sidste sæsons 6-10 record også et ganske tilfredsstillende resultat for Lions. Hvad Lions i langt højere grad kunne juble over i løbet af sæsonen, var den flotte udvikling der generelt var på spillet på banen, der først og fremmest var båret af en række unge spillere med stort potentiale som byggesten for fremtidens hold. Her var defensive tackle Ndamukong Suh den klart største opgradering på holdet, da han allerede som rookie lavede skræmmende 10 sacks, blev valg til pro bowl og blev årets defensive rookie of the year. Samtidig har Wide receiver Calvin Johnson har i en alder af 25 år udviklet sig til en af ligaens absolut bedste på positionen. Med de to som bærende kræfter på hhv. defensiven og offensiven sluttede Detroit Lions 2010-sæsonen af med 4 sejre i træk, selvom den tredje byggesten, quarterback Matthew Stafford, mistede sæsonen med en skade. Det bemærkelsesværdige med de sidste 4 sejre var, at ingen af dem var på mere end 7 point, hvilket faktisk kan ses som et positivt tegn fordi Lions dermed formåede at vende en ond ånd om at tabe de tætte kampe, som de ellers gjorde mod Bears i uge 1 og 13, Bills i uge 10, Jets i uge 9 og Packers i uge 4. Sidstnævnte modstander fik Lions i øvrigt hævn mod, da de i uge 14 vandt 7-3 og dermed også fik afsluttet en lang række af nederlag mod divisionsrivalerne. Trods alt den ovenstående ros skal det dog igen huskes, at det betegnes som fremgang fordi Lions var så dårlige før, for i sidste ende var Lions ikke et slutspilshold og hverken et top 10 hold på defensiven eller offensiven. De fik bare skabt et grundlag for optimisme fremover.

 

Angrebet:

Som nævnt i indledningen fik Matthew Stafford en meget kort sæson i 2010, hvor han blot nåede at spille 3 kampe før en skade gjorde en ende på hans sæson. I de 3 kampe Matthew Stafford spillede, nåede han dog at vise stor fremgang i forhold til hans rookie-sæson. 6 touchdowns mod blot en enkelt interception blev det til, med hans 4 touchdowns i 37-25 mod Redskins som den største præstation. Den udvikling har han fortsat i preseason hvor han og resten af holdet har været helt suveræne. 34-3 over Bengals, 30-28 over Browns, 34-10 over Patriots og 16-6 over Bills er imponerende hvadenten det er træningskampe eller ej. Stafford har naturligvis kun været på banen en lille smule af tiden, men på hans 33 kast nåede han at kaste for 395 yards, 5 touchdowns og 0 interceptions. Det giver en passer rating på imponerende 154,7 og en god portion optimisme om, at han kan præstere flotte præstationer i den kommende sæson. Den største frygt i Detroit bør dermed være om han kan holde sig skadesfri i denne sæson, for godt nok ligner Drew Stanton og sidste års starter, Shaun Hill, gode reserver, men Lions har brug for at kunne bygge omkring Stafford, som holdet forventer bliver deres franchise quarterback mange år frem.

 

Rundt omkring Stafford har offensive coordinator Scott Linehan også, trods enkelte meget middelmådige spillere, fået bygget et godt fundament op for et stærkt kasteangreb. Left tackle Jeff Backus er efter min mening en af ligaens mest undervurderede tackles og den påstand underbygges af, at han trods sine nu 33 år har spillet 160 kampe i træk og i 4 sæsoner af sin karriere, heriblandt den seneste, tillod han færre end 5 sacks. Det er altså en rigtig stabil pass blocker Lions har fået i den ofte lidt udskældte left tackle, der måske bare fik et lidt for dårligt ry efter hans katastrofale 2007-sæson, hvor han tillod 16 sacks for første og eneste gang i karrieren. På højre side spillede det tidligere førsterundevalg, Gosder Cherilus, sin klart bedste sæson i 2010. Godt nok blev det kun til 12 kampe, men hans tidligere problem med for mange penalties blev markant bedre, da han kun lavede 3 af slagsen, og desuden tillod han også kun 2 sacks. At kalde nogen af de to tackles for dominerende, ville dog være en ret klar overdrivelse og de tre på indersiden, Rob Sims, Dominic Raiola og Stephen Peterman, er heller ikke skræmmende omend meget solidt. Det er altså en linje udelukkende bestående af spillere der også spillede i sidste sæson, så de bør have en fordel i indbyrdes forståelse, men det bliver også nødvendigt efter en offseason hvor flere af Lions' linjemænd har haft skadesproblemer. Netop skader må i det hele taget betragtes som det største spørgsmålstegn omkring holdet.

 

Nok om de spillere, der skal sørge for at holde Stafford skadesfri. Dem der kommer til at stjæle overskrifter bliver formentlig først og fremmest Brandon Pettigrew, Nate Burleson og ikke mindst Calvin Johnson. Ja, måske kan nyerhvervelser som Maurice Stovall og tight end Tony Scheffler også lave et par store spil. Sidstnævnte har i hvert fald tidligere bevist sit værd i ligaen som en yderst kompetent pass catcher. Der er altså nok spillere at kaste til i receiver-gruppen og eftersom Lions har scoret flere point i preseason end noget andet hold, er der også indikationer på at angrebet er på vej til at blive en velsmurt maskine. Calvin Johnson er et godt bud på at blive en top 3 receiver i produktion i år efter, at han for anden gang på tre sæsoner greb 12 touchdowns i sidste sæson og hans udvikling går formentlig stadig kun i den positive retning. Med Stafford bag center i forhåbentlig en hel sæson bør produktionen for CJ i hvert fald stige yderligere. Brandon Pettigrew er egentlig mest kendt som en fremragende blocker, men i mine øjne har han vist sig som et overraskende godt mål i NFL, hvilket blev understreget med hans 71 grebne bolde for 722 yards i sidste sæson.

 

På runningback satsede Detroit Lions på Mikel Leshoure i draften hvor de valgte ham i anden runde. Han ligner et perfekt supplement til Jahvid Best idet Mikel Leshoure er den store og kraftfulde runningback, der kan tage de svære løb op gennem midten – herunder short-yardage situationer – mens Jahvid Best er den dynamiske runningback, der til hver en tid kan tage bolden hele vejen til endzone både når han løber, men for den sags skyld også på screens. Desværre blev den plan bare ødelagt for Detroit Lions i offseason da Leshoure blev skadet for sæsonen. I Jahvid Best har de dog stadig en virkelig talentfuld runningback, der sandsynligvis kan få sit store gennembrud i denne sæson, hvis ikke også han bliver skadet, og Lions har nok af muligheder bag ham da de hentede Jerome Harrison og Mike Bell lige så snart de kendte omfanget af Leshoures skade. Alt i alt er der altså stort potentiale i det her angreb, men når ”potentiale” er nøgleordet er det jo også fordi, at Lions endnu ikke har bevist at de har nået det niveau som mange forventer de kommer op på.

 

Forsvaret:

Head coach Jim Schwartz er først og fremmest en defensiv træner og det er hans defensive skema, der spiller en kæmpe rolle i den styrke der er ved at blive opbygget på holdet. Jim Schwartz kan godt lide at bruge begge defensive tackles til at pass rushe med samtidig med, at han har en defensive end der primært er run stopper og 'bare' låser en offensive tackle mens den anden defensive end aggressivt stormer frem mod quarterbacken. Denne strategi har han fået bygget en perfekt defensiv linje op til med Cliff Avril og Lawrence Jackson som de mest effektive pass rushing defensive ends og Kyle Vanden Bosch på den anden side. Cliff Avril og Lawrence Jackson havde begge et lille gennembrud i sidste sæson, hvor Cliff Avril med 9 sacks og 43 quarterback pressures var den mest produktive pass rusher samlet set, men i forhold til antallet af spil han var på banen, var det Lawrence Jackson der både lavede flest sacks og vigtige tacklinger af Lions' defensive ends. På defensive tackle har Lions som bekendt Ndamukong Suh, der allerede i sidste sæson muligvis var ligaens bedste defensive tackle, eller i hvert fald klart en af dem. Derudover har Lions også Corey Williams og ny-draftede Nick Fairley som defensive tackles, der begge har ry for at være meget effektive pass rushere. Fairley kommer ikke til at spille en stor rolle fra starten som Suh gjorde, men han har et kæmpe potentiale og Lions har tid nok til at vente, fordi dybden på defensive tackle er så imponerende. Ikke alene har de de 3 førnævnte defensive tackles, Sammie Hill og Andre Fluellen er også dygtige reserver.

 

Kort sagt er der ikke nogen grund til at stille spørgsmålstegn ved Lions' defensive linje, der er godt på vej til at blive blandt ligaens bedste, hvis ellers Kyle Vanden Bosch bliver udskiftet inden hans niveau falder for drastisk og Fairley samtidig slår igennem. På linebacker er der et noget længere stykke vej til at have en elite-enhed. Godt nok har Lions forstærket sig med Stephen Tulloch, der imponerede med 160 tacklinger i sidste sæson, og kender Jim Schwartz fra deres fælles tid i Tennessee. Men hverken DeAndre Levy eller Justin Durant, der er de to øvrige startere, er uden svagheder. Justin Durant er dygtig mod løbet, men han er en yderst ensidig linebacker der vil blive udstillet når han kommer i den forkerte situationer, som f.eks. at skulle opdække en dygtig tight end. DeAndre Levy får chancen som startende middle linebacker, men han har endnu sit gennembrud til gode, og reserver som Bobby Carpenter og Ashlee Palmer kommer næppe heller til at slå de andre af og gøre en stor forskel efterfølgende. Udmærket reserver er de dog.

 

Louis Delmas og Amari Spievey er to unge safeties som Lions har sat deres lid til, men uden at kritisere de to for meget  (Delmas var trods alt lidt underskyldt efter at have spillet skadet igennem sidste sæson), havde Lions nok håbet på at enheden så stærkere ud end den har gjort indtil videre. Men det er en ung enhed der kan udvikle sig og hvis ikke Spievey udvikler sig, står veteranen Erik Coleman klar til at overtage pladsen. En udmærket backup-løsning. På cornerback er dybden rigtig god med interessante spillere som Chris Houston, Eric Wright og Alphonso Smith, samt veteranen Nathan Vasher, men hvem af de 4 der skal kunne dække Miles Austin, Roddy White, Greg Jennings, Vincent Jackson og Marques Colston op senere på sæsonen, er svært at se. Lions mangler ganske enkelt en cornerback eller to, der kan være med på det allerhøjeste niveau og det kan til tider komme til at koste holdet.

 

Special teams:

Der er ikke så meget nyt at rapportere om Detroit Lions' special teams i forhold til tidligere sæsoner. Punter Nick Harris og kicker Jason Hanson har begge bevist deres værd i årevis og der er ingen grund til at tro, at det ikke bliver en stærk duo igen i denne sæson. De skal heller ikke frygte for deres long snapper, der igen hedder Don Muhlbach og fortsat er en af ligaens mest solide long snappers. Det spændende ved Detroit Lions' special teams i år bliver om deres coverage enhed forstærker sig og om Lions kan få lige så stor succes med Stefan Logan som returner, som de havde i sidste sæson hvor han blandt andet scorede en touchdown og havde et kick return gennemsnit på 26,3 yards.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Buccaneers

Week 2: vs. Chiefs

Week 3: @ Vikings

Week 4: @ Cowboys

Week 5: vs. Bears (MNF)

Week 6: vs. 49ers

Week 7: vs. Falcons

Week 8: @ Broncos

Week 9: Bye

Week 10: @ Bears

Week 11: vs. Panthers

Week 12: vs. Packers (Thanksgiving)

Week 13: @ Saints

Week 14: vs. Vikings

Week 15: @ Raiders

Week 16: vs. Chargers (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: @ Packers

 

Do or die player: SS Amari Spievey

Breakout player: QB Matthew Stafford

Rookie impact: DT Nick Fairley

 

Konklusion:

Lions' sæson afhænger i meget høj grad af, at Matthew Stafford får sit gennembrud i denne sæson. Nu skriver jeg at jeg tror på det sker, men det hænger meget sammen med det de har bygget op omkring ham. Jeg tvivler på at Stafford nogensinde bliver en top QB i NFL og jeg synes der er en alt for stor risiko for, at hans karriere bliver meget skadespræget, men der er mange lovende elementer i hans spil og angrebet som helhed ser meget ungt og dynamisk ud. Ndamukong Suh har flere gange udtalt at han ikke kan se, at en 16-0 sæson er urealistisk for Lions. Selvom vi før har hørt lignende udtalelser fra den lejr inden katastrofale sæsoner, så synes jeg at det denne gang virker som et momentum de bygger videre på efter sidste sæsons gode afslutning. Der er en spirrende optimisme i Detroit der kan gøre ondt, hvis først dette unge hold møder for stor modstand, men alt kan også nemt gå op i en højere enhed og i så fald er det bestemt ikke urealistisk, at Lions snupper andenpladsen i NFC North og kommer i wild card-weekenden. Jeg tror det bliver afgørende hvordan de klarer de første 5 runder, hvor de har et rimelig svært program med kampe mod Buccaneers, Chiefs, Vikings, Cowboys og til sidst Bears. Dels fordi det ikke bliver nemt at fortsætte den sejrsrække de er inde i, og dels fordi den 5. kamp er mod divisionsrivalerne Bears. Bears er for det første den nok største konkurrent til andenpladsen og for det andet kan jeg levende forestille mig, at Lions kommer til at lægge mange følelser i at slå Bears i denne sæson efter 2 ekstremt uheldige nederlag mod rivalerne i sidste sæson.

 

Bud på endelig record:

Jesper: 10-6

Peter: 9-7

Jonathan: 7-9

Henrik: 7-9

Analyser af de andre hold i NFC North

Chicago Bears
Green Bay Packers
Minnesota Vikings