Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

Heller ikke 2010 skulle blive året hvor NFLs yngste franchise skulle nå slutspillet for første gang. Siden indlemmelsen i det fornemme selskab i 2002 har Texans forsøgt flere gange, men aldrig haft succes med at spille sig videre fra den regulære sæson. Sæsonen blev ellers åbnet fornemt med en sjælden sejr over Indianapolis Colts, men efter 4-2 ved bye week blev fulgt op med fire nederlag inden en 20-0-udradering af et Titans-mandskab med Rusty Smith under center gav lidt fornyet håb – for blot at få det ødelagt med yderligere fire nederlag på stribe inden en sejr i sæsonens sidste kamp. 6-10 – Texans’ dårligste record siden 2006 var en realitet, og stimen på tre sæsoner med mindst 8 sejre brudt. Forsvaret – især kasteforsvaret – var den store synder og det har kostet defensive coordinator Frank Bush jobbet.

 

Angrebet:

Med Matt Schaub under center har Texans’ angreb de seneste år været et af ligaens mest produktive. Schaub var dog knapt så fremtrædende i sidste sæson som tidligere – takket være et effektivt løbeangreb – men han sluttede alligevel sæsonen med 4370 yards, 24 touchdowns og 12 interceptions. Schaub har over de seneste sæsoner langt om længe formået at holde sig fri af skader og efter at have misset fem kampe i begge sine to første sæsoner i klubben har han startet samtlige kampe i 2009-2010. Samlet har hen over de to sæsoner kun misset samlet 19 offensive spil (18 i 2009 – i én kamp mod Jaguars – og blot 1 sidste år), og med kvaliteten af spillerne bag ham er det uhyre vigtigt for Texans at Schaub holder sig rask gennem hele sæsonen. Backup er Cardinals’ tidligere førsterundevalg Matt Leinart, der har haft en god training camp – han bør nok kunne flytte angrebet hvis han får chancen, men der er en klar kvalitetsforskel mellem ham og Schaub.

 

Det var dog løbeangrebet, der var den store oplevelse i sidste sæson. Der havde været masser af snak om Arian Foster forud for sæsonen og mange så ham som en mulig breakout-kandidat – men hvilket breakout. I sæsonpremieren mod Colts løb Foster 33 gange for 231 yards og tre touchdowns og føjede et enkelt catch for 7 yards til. Yderligere syv kampe med mindst 100 rushing yards fulgte – og yderligere fire kampe med mindst 100 yards from scrimmage. 1616 rushing yards var flest i ligaen og dertil kom 604 receiving yards for Foster, som sammenlagt nåede i end zone 10 gange i sæsonen. Foster har kæmpet med en skade i baglåret, der kan hæmme ham i starten af sæsonen, men Ben Tate – der missede hele sin rookiesæson med en brækket ankel – er klar til at tage over hvis det bliver nødvendigt, og med Derrick Ward og Steve Slaton som yderligere dybde er få hold i ligaen (om nogen) bedre besat på running back-positionen. Fosters flotte præstation mod Colts var dog ikke kun hans egen fortjeneste – fullback Vonta Leach leverede en fantastisk præstation i kampen som lead blocker. Leach er dog skiftet til Ravens og erstatningen Lawrence Vickers holder ikke samme niveau.

 

En af ligaens absolutte top-receivers, Andre Johnson, leverede endnu en fornem sæson. For tredje sæson i træk krydsede han 1200 receiving yards, med 86 catches for 1216 yards og otte touchdowns – i 13 kampe. Efter to sæsoner i træk med over 1550 yards var det en tilbagegang, men efter at have misset tre kampe var det så også forventet. Schaub og Johnson har en fremragende kemi på banen, og såfremt de begge holder sig fri af skader bør Johnson atter engang komme op omkring 1500 yards. Kevin Walter er en uspektakulær, men solid pass catcher på den anden side af banen, der dog har set sin rolle minimeret en smule de seneste par år. Det skyldes bl.a. en forøget rolle i angrebet til Jacoby Jones, der også bør se en god portion spilletid i denne sæson i tre-receiver sets efter at have grebet 51 bolde for 562 yards og tre touchdowns sidste år – i 2009 scorede han seks touchdowns på 29 catches. Bryant Johnson er den eneste dybde på positionen efter David Anderson er skiftet til Broncos. På tight end har Owen Daniels kæmpet med skader siden han fik afsluttet sin 2009-sæson før tid med en knæskade, og sidste år missede han også fem kampe undervejs i sæsonen og sluttede med karrierelaveste 38 catches, 471 yards og to touchdowns. Han skulle nu være tilbage på 100% og klar til at vende tilbage til 2008-sæsonens niveau. Joel Dreessen og James Casey giver fin dybde på positionen – Casey kan også spille fullback, og kan potentielt ende som starteren på den position.

 

Den offensive linje leverede fint spil sidste år, og især center Chris Myers og left guard Wade Smith holdt et højt niveau over sæsonen – det var dog på forskellige baggrunde, da Smith havde sin styrke i pass protection, mens Myers var en fremragende run blocker. Right tackle Eric Winston leverede også solidt spil, mens left tackle Duane Brown endelig viste noget af det, der fik Texans til at trade op i første runde efter ham i 2008-draften. På right guard er Mike Briesel ligeledes en yderst solid spiller, der både gør det fint på løbe- og kastespil. Backup-left tackle Rashad Butler gjorde det skidt da han i en periode måtte vikariere for en skadet Brown, men han vender tilbage som backup i år, mens Kasey Studdard og Antoine Caldwell er et par fine reserver indvendigt på linjen.

 

Forsvaret:

Efter defensiven i 2010 var NFLs absolut dårligste mod kastet – et faktum, der kom til at koste dyrt for Texans – er der sket en del på texanernes forsvar. Defensive coordinator Frank Bush blev fritstillet og ind er kommet Wade Phillips. Phillips blev fyret som head coach for Cowboys i sidste sæson, men har tidligere vist sig som en særdeles succesfuld defensive coordinator. Han skal forsøge at forbedre et kasteforsvar, der rangerede sidst i ligaen i yards pr. game (267,5), tilladt passer rating (100,5), tilladte touchdowns (33 – samme antal som Cowboys) og tilladte completions for 40+ yards (18 – fem flere end noget andet hold i ligaen). Phillips har taget sit 3-4-forsvarssystem med til Houston, hvilket betyder nye roller til nogle af spillerne, og efter en draft med fokus på forsvaret ser det ud til at spillerne er ved at være på plads.

 

Førsterundevalget i årets draft blev brugt på defensive end J.J. Watt, der vil gå ind og starte på den ene side af linjen fra dag 1, mens Antonio Smith tager sig af starterjobbet på den anden side. Smith har sin styrke som pass rusher, og kan udnyttes i løbespillet, mens nose tackle Earl Mitchell ikke var voldsomt imponerende i sin spilletid sidste år. Watt kan til gengæld vise sig stærk mod både løb og kast. Dybden på ydersiden er ikke den bedste med Tim Bulman og Tim Jamison, mens Shaun Cody er en fin backup for Mitchell.

 

Skiftet til 3-4 betyder at draftens topvalget anno 2006, Mario Williams, er rykket fra defensive end til outside linebacker. Trods skiftet til linebacker kan Williams fokusere udelukkende på det han gør bedst – at jagte quarterbacken – og han kan blive særdeles succesfuld i den rolle. Williams har samlet 43,5 sacks sammen over de seneste fire sæsoner og det vil ikke være nogen stor overraskelse hvis han under Phillips’ vejledning kan gå ud og overgå de karrierehøjeste 14 sacks han hentede i 2007. På den anden side vil den talentfulde Connor Barwin tage starterpladsen. Det tidligere andenrundevalg blev sendt ud for sæsonen i sæsonpremieren mod Colts sidste år, og hentede 4,5 sacks som rookie. Han har endnu ikke vist meget, men Barwin er som skræddersyet til 3-4-forsvaret og forventningerne til ham er store i Houston. Indvendigt i kæden vil DeMeco Ryans og forrige års Defensive Rookie of the Year Brian Cushing tage sig af de to starterpladser. Det ligner en rigtig stærk duo, hvis Ryans er kommet sig helt over den akillesskade, der sendte ham ud for sæsonen sidste år, og Cushing ovenpå en knæoperation også vender tilbage på 100%. Der er lidt spørgsmålstegn ved dem begge, men potentialet er gigantisk i linebackerkæden. Dybde ser stærk ud med rookie Brooks Reed på ydersiden og Darryl Sharpton og Tim Dobbins indvendigt.

 

Det bageste forsvar var den helt store synder i sidste sæson. Sidste års førsterundevalg Kareem Jackson havde en mareridt-agtig første sæson i ligaen, og tillod 924 yards og fem touchdowns på de 57 bolde kastet i hans retning, som modstanderne greb. Jackson noterede sig for et par interceptions, men det ændrer ikke på at det samlede indtryk af rookiesæsonen langt fra er positivt. Texans har forsøge at afhjælpe Jackson ved at tilføje Johnathan Joseph som den anden starter på positionen. Joseph, der underpræsterede en smule i 2010 ovenpå et stærkt 2009, valgt at skrive under med Texans frem for at blive i galehuset i Cincinnati. Nye omgivelser bør hjælpe Joseph til at genfinde sit niveau. Brice McGain og Jason Allen vil sammen med rookie Brandon Harris give dybde, men medmindre Kareem Jackson hæver sit niveau fra sidste år gevaldigt vil han stadig være et svagt punkt. Foruden Joseph blev også safety Danieal Manning hentet, og den tidligere Chicago Bears-safety ligner – ligesom Joseph – en markant opgrardering på sin position i forhold til hvad Texans tidligere havde. Glover Quin har udskiftet tilværelsen som den ene starter på cornerback med et job som strong safety. Quin var den eneste spiller i enheden, der kunne være sin indsats bekendt sidste år, så det virker ganske fair at de har fundet en plads il ham trods alt, selvom han godt kan virke lidt malplaceret med tanke på at han hidtil har spillet cornerback. Ligesom Williams skifte til linebacker og Cushings skifte til inside linebacker er Quins skifte til safety dog forløbet ganske fin i følge flere medier. Troy Nolan og Dominique Barber giver anstændig dybde på positionen.

 

Special teams:

Veteranen Brad Maynard har måske ikke den store benstyrke længere, men han er præcis og kan blive en nøglebrik i kampen om field position. Kicker Neil Rackers har efter nogle magre sæsoner fundet sig selv de seneste år og ramte på 27 af 30 spark sidste år (16 af 17 i 2009 og 25 af 28 i 2008), herunder 3 af 4 fra 50+ yards ude – og 19 af 19 fra under 40 yards. Jacoby Jones og Danieal Manning vil stå for returns. Jones har flere gange tidligere vist sig som en farlig returner, både af punts og kickoffs, men en forøget rolle på angrebet har betydet at han har fået lidt færre chancer som kick returner – et job Steve Slaton tog sig af sidste år uden den helt store succes. Jones ventes i år at koncentrere sig om punt returns, mens Manning tager sig af kick returns.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Colts

Week 2: @ Dolphins

Week 3: @ Saints

Week 4: vs. Steelers

Week 5: vs. Raiders

Week 6: @ Ravens

Week 7: @ Titans

Week 8: vs. Jaguars

Week 9: vs. Browns

Week 10: @ Buccaneers

Week 11: Bye

Week 12: @ Jaguars

Week 13: vs. Falcons

Week 14: @ Bengals

Week 15: vs. Panthers

Week 16: @ Colts (Thu.)

Week 17: vs. Titans

 

Do or die player: Head coach Gary Kubiak

Breakout player: OLB Connor Barwin

Rookie impact: DE J.J. Watt

 

Konklusion:

Er det nu det skal være for Texans? Hvis Wade Phillips med en kort offseason pga. lockouten kan få styr på forsvaret, så er der bestemt muligheder i en division, hvor Colts ikke længere virker til at have et så stort forspring som tidligere. Løbeangrebet ser giftigt ud og Matt Schaub til Andre Johnson er uhyggeligt effektiv. Med de investeringer der er blevet gjort i forsvaret skal der være fremgang at spore i år, og kravet til head coach Gary Kubiak kan meget vel være en slutspilsoptræden. Få personer har fået lov at sidde så længe på et head coach-job uden at ny i slutspillet én eneste gang, og med hyringen af Wade Phillips har Texans ikke alene givet Kubiak en gylden chance for succes, men også fundet en oplagt kandidat til at overtage jobbet hvis Kubiak er fortid efter sæsonen (eller i løbet af den). Der er mange positive ting at sige om Texans, men deres evne til gang på gang ikke at formå at spille op til niveau over alle fire quarters hver uge i en hel sæson er bekymrende, og spørgsmålet er om det ikke er noget der falder tilbgae på Kubiak. Med en hel offseason til at installere forsvaret ville Texans være en god kandidat til at nuppe divisionstitlen, og selvom det stadig kan nås besværliggøres det af den forkortede tid til at lære systemet og få bl.a. rookie J.J. Watt installeret i det.

 

Foruden ovenstående har Texans heller ikke fordel af et let kampprogram. Colts, Saints, Steelers og Ravens venter i de første seks uger, foruden Raiders – som de tabte til sidste år, og Dolphins, som også tidligere har voldt dem problemer. Divisionsopgørene mod Titans er uforudsigelige og Jaguars har også besejret dem før. Skal Texans i slutspillet i år kræver det formentlig ikke alene at de går bedre end 3-3 i divisionen, men også at de henter sejre i alle kampene mod de på papiret overkommelige modstandere udenfor divisionen – Dolphins, Raiders, Browns, Bengals og Panthers – og formår at vinde nogle af de andre svære kampe på programmet (Saints, Steelers, Ravens, Buccaneers, Falcons). Potentialet er der til at gøre det, men let bliver det ikke.

 

Bud på endelig record:

Peter: 10-6

Jesper: 9-7

Jonathan: 8-8

Henrik: 7-9

Analyser af de andre hold i AFC South

Indianapolis Colts
Jacksonville Jaguars
Tennessee Titans