Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

For niende sæson i træk var Colts i 2010 at finde i slutspillet, men for femte gang i de ni år blev det one-and-done for klubben, der måtte kæmpe hårdere end mange ventede for at spille sig i slutspillet. En dårlig start på sæsonen med nederlag til divisionsrivalerne Texans og Jaguars i de første fire uger og noget så sjældent som tre nederlag på stribe midt i sæsonen (hvor holdet over fem kampe gik 1-4) besværliggjorde jagten på divisionstitlen, som dog blev sikret med fire sejre til at lukke sæsonen – herunder tre vundet med max. fem points. Slutspillet bød på et hjemmebanenederlag til Jets på et field goal i sidste sekund.

 

Sæsonen var også præget af nogle nøglespilleres fravær – Dallas Clark og Austin Collie missede således sammenlagt 17 kampe, mens Reggie Wayne kæmpede lidt med en knæskade uden at misse kampe – og selvom erstatningerne producerede var der en klar nedgang i angrebets effektivitet. Peyton Manning kastede ukarakteristisk mange interceptions i sæsonen – 17 styk var det højeste antal siden 2002. Hele 13 af disse kom dog i de fire nederlag i den ovenfor nævne periode på fem kampe.

 

Angrebet:

2010-sæsonen blev en frustrerende en af slagsen for Peyton Manning, der leverede sjældent mange fejl. Som beskrevet ovenfor hang det delvist sammen med skader blandt sine pass catchers – og her kan Dallas Clarks sæsonafsluttende skade næsten ikke undervurderes – men også et atter engang manglende løbeangreb og dårlig beskyttelse fra den offensive linje bidrog til Mannings problemer. Presset af omstændighederne forcerede han kast og leverede sin hidtil dårligste stime med 11 intereptions over tre kampe – 3 mod Patriots, 4 mod Chargers og 4 mod Cowboys – inden han genfandt noget at sit spil mod slutningen af sæsonen i mere overkommelige matchups. Samlet lod sæsonen dog meget tilbage at ønske for Manning, hvis offseason har været præget af en nakkeskade, der også kan tvinge ham til for første gang i sin professionelle karriere at misse en kamp. Han betragtes således som stærkt tvivlsom til sæsonpremieren mod Texans her mindre end en uge før sæsonen starter, og meldingerne går på at han kommer sig langsommere over skaden end ønsket, hvilket potentielt kan betyde mere end én misset kamp – der spekuleres i op til 4-5 uger.

 

Selv hvis Manning spiller med fra starten af sæsonen – hvis ikke han gør vil veteranen Kerry Collins trække starten, efter klubben i august talte ham ud af sin kortvarige pensiontilværelse – skal forventningerne dog holdes nede. Manning har misset hele training camp, hvilket han også gjorde i 2008. Dengang vandt han ganske vist titlen som NFL MVP, men det var på baggrund af en solid anden halvdel af sæsonen. Manning var tydeligt påvirket af den knæskade han kæmpede med i de første uger af sæsonen, og Colts åbnede sæsonen 3-4 inden de gik på et 9-0-run frem mod slutspillet. Collins er som nævnt den primære backup, mens den hidtidige indehaver af den titel, Curtis Painter, er degraderet til tredjevalg.

 

Receivergruppen føres an af veteranen Reggie Wayne (fylder 33 til november), som pga. de øvrige fravær i angrebet greb karrierehøjeste 111 bolde for 1355 yards (næsthøjest i karrieren) og 6 touchdowns i sæsonen. Wayne, der har kontraktudløb efter sæsonen, har udtrykt ønske om en ny kontrakt, men har måttet klare sig uden, hvilket måske kan fungere som ekstra motivation forud for denne sæson. Wayne har ikke længere den fornødne fart til at fungere som en effektiv dyb trussel, men er til gengæld en af ligaens bedste route-runners, hvilket bør komme ham til gode – især med en quarterback som Peyton Manning under center. Den bedste dybe trussel er i stedet Pierre Garcon, der missede to kampe i sidste sæson med skader, men i 14 kampe greb 17 bolde for 784 yards. Det giver et snit på blot 11,7 yards pr. catch, og vidner om et kasteangreb, der i høj grad var hæmmet af en pivringe offensiv linje, der ikke var i stand til at give Manning den fornødne tid til at lade spillene udvikle sig, så han kunne lave det dybe kast. I 2009 greb Garcon for 16,3 yards pr. catch, og kan Manning få mere tid i lommen bør der være potentiale for at Garcon igen kan blive effektiv som dyb trussel. Slot receiver Austin Collie havde gang i en fremragende sæson i 2010, da den blev afbrudt før tid af to hjernerystelser. I sine første seks kampe i sæsonen – inden Colts’ bye week, som han gik ind i efter at have pådraget sig sin første hjernerystelse i en sejr over Redskins – greb Collie 44 bolde for 503 yards og 6 touchdowns, men herfra gik det ned ad bakke for Collie, der måtte udgå tidligt i opgøret mod Eagles efter han blev ramt hårdt på sit eneste catch i kampen pga. frygten for endnu en hjernerystelse. Han vendte tilbage i nederlaget mod Patriots, men missede efterfølgende tre kampe inden han i Colts’ vigtige sejr over Jaguars greb otte bolde for 87 yards og to touchdowns. Efter den kamp blev han sat på injured reserve.

 

Collie har kæmpet lidt med en fodskade i preseason, men vil være klar til sæsonstarten, og han har vist sig som et fremragende våben – og med en specielt designet hjelm, der er ekstra polstret indvendigt (og blot vejer to pund, i modsætning til de normale 5-7 pund) er der gjort en del for at forsøge at mindske risikoen for endnu en hjernerystelse. Tight end Dallas Clark blev – ligesom Collie – skadet i opgøret mod Redskins, hvor han brækkede et håndled. Jacob Tamme overtog på fornem vis – men kunne bare ikke tiltrække sig den samme opmærksomhed fra forsvaret som Clark (der i seks kampe greb tre touchdowns og havde over 6 catches i snit pr. kamp). Reelt set betød det lettere ironisk, at det fravær, som mange ikke anså som et helt stort tab – fordi erstatningen leverede godt spil – i realiteten var det største fravær af dem alle. Clark er tilbage til denne sæson og Tamme glider atter tilbage til sin rolle som backup. Blair White, en undrafted rookie sidste år, der også leverede nogle fine præstationer da skaderne ramlede ned over receiverpositionen, vil åbne sæsonen på PUP-listen, mens det tidligere førsterundevalg Anthony Gonzalez atter missede en stor del af en sæson med en skade. Gonzalez har igen været ramt af skader i preseason og han står formentlig foran sin sidste chance i klubben i år.

 

Løbeangrebet var igen i 2010 tæt på ikke-eksisterende for Colts – bortset fra tæt på end zone. Blot 92,7 yards pr. kamp og 3,8 yards pr. carry blev det til over hele sæsonen – hvilket var en forbedring i forhold til 2009 – men til gengæld noterede angrebet sig for hele 13 rushing touchdowns. Hvor ineffektivt løbet end ofte har vist sig at være ”between the 20’s”, har det vist sig at fungere ganske godt når bolden skal de sidste yards ind i end zone. Tre scoringer fra 1-yard linjen, tre fra 2-yard linjen og yderligere fire indenfor 7 yards blev det til, foruden et 11-, 13- og 43-yard rushing touchdown. Konsevensen af Colts’ problemer med at løbe bolden, og især konvertere short-yardage situationer midt på banen, blev da også taget i årets draft hvor holdet i fjerde runde valgte Delone Carter, som de håber kan vise sig som en effektiv short-yardage back. Som udgangspunkt er det dog Joseph Addais løbeangreb, og Colts valgte at holde fast i Addai i årets free agency-periode. Addai var også bedste mand i løbeangrebet i sidste sæson og løb for 4,3 yards pr. carry – det højeste siden hans rookiesæson i 2006 – men noterede sig kun for fire touchdowns i sæsonen, hvor han dog også missede otte kampe pga. skader. Donald Brown, Colts’ førsterundevalg anno 2009, viste sig atter engang ineffektiv, og har efter to sæsoner blot nettet 3,8 yards pr. løb. Javarris James var den mest effektive spiller i angrebet og scorede alle Colts’ tre touchdowns fra 1-yard linjen i sidste sæson. Han blev dog dog fanget langt nede på holdets depth chart og fritstillet, hvilket har givet undrafted rookie Darren Evans pladsen som fjerdevalg.

 

Lidt forsøg på at opgradere running back-positionen er dog ikke den primære grund til at der kan være lidt grobund for optimisme omkring Colts’ løbeangreb i år. Colts erkendte at den offensive linje som helhed har været en skuffelse de seneste år og brugte sine to første valg i årets draft på offensive linjemænd. Førsterundevalget Anthony Castonzo vil fra dag 1 træde ind som Peyton Mannings (eller Kerry Collins’) primære oppasser på left tackle, hvor han overtager fra Mannings favorit, Charles Johnson, der dog ret beset var en af ligaens absolut dårligste på positionen. Andenrundevalget Ben Ijalana åbner sæsonen som backup på right tackle, hvor Jeff Linkenbach har trukket starterjobbet. Linkenbach havde en første sæson på godt og ondt efter han blev signet som undrafted free agent. Som guard var han en mindre katastrofe, mens han til gengæld gjorde det ganske fint som tackle, og bl.a. i slutspilsnederlaget til Jets leverede en god indsats som startende right tackle. I midten af linjen er Jeff Saturday en bundsolid center, der over de seneste år har været en af de eneste – hvis ikke den eneste – linjemand der har kunnet være sin indsats bekendt. Han vil i år blive omgivet af Ryan Diem, der er rykket indvendigt fra right tackle for at give plads til Linkenbach, på right guard, mens Joe Reitz – en undrafted free agent i 2008, der for første gang i karrieren er en del af et holds endelige 53-mandstrup (han har tidligere tilbragt tid på Ravens’ practice squad og var tre dage hos Dolphins sidste år op til sæsonstart) – vil starte på left guard. Enheden ligner stadig en af de svageste i ligaen på papiret, selvom der er lidt potentiale i den. Mike Pollak giver dybde indvendigt på linjen.

 

Forsvaret:

Pass rush-duoen Robert Mathis og Dwight Freeney findes ikke bedre blandt 4-3-mandskaberne i ligaen. År efter år har de to spillere konsekvent leveret varen. Mathis har samlet 32 sacks sammen over de seneste tre sæsoner – foruden masser af quarterback-hits og –pressures – mens Freeney har leveret 34 sacks over den samme periode. 2010-sæsonen var ikke på helt samme niveau som 2009 fra de to herrer, men de er tilsammen en aldeles uhyggelig duo, som især trives når Colts er foran. Colts’ forsvar er bygget til at forsvare føringer med undersized og atletiske spillere, der kan komme efter quarterbacken. To tidligere førsterundevalg, Jamaal Anderson (Falcons 2007) og Jerry Hughes (Colts’ eget sidste år) giver noget af den på papiret bedste dybde på ydersiden Colts har haft i nyere tid. Anderson betragtes som et stort bust, men det hænger ganske enkelt sammen med at han ikke har levet til ottendevalget, som konsekvens af at han som pass rusher ikke har vist det store. Til gengæld har Anderson over de seneste år vist sig som en ganske glimrende run stopper, og han kan se spilletid i den rolle på ydersiden, og evt. rykke indvendigt for at give lidt pass rush fra defensive tackle-positionen på kastedowns. Hughes havde en skuffende første sæson i ligaen, og har heller ikke vist meget i preseason, så hans rolle vil formentlig også i år være ret begrænset. Talentet er der dog ingen tvivl om at han har.

 

Mens det ser ganske fint ud på ydersiden er den indvendige del af linjen knapt så stærkt besat og Colts’ notoriske problemer med at stoppe løbet hænger da også sammen med den manglende kvalitet på indersiden. Det er ikke fordi Colts ikke har forsøgt at gøre noget for at forbedre det, men hjulpet har det bare ikke rigtig gjort. Fili Moala – et andetrundevalg i 2009 – vil starte i midten sammen med Antonio Johnson. Moala havde det svært mod løbet sidste år, mens Johnson leverede en anstændig præstation når han var på banen. Dybden udgøres af rookie Drake Nevis, der er et fremragende fit i forsvaret, hvor han kan give noget pass rush fra indersiden, samt Eric Foster, der viste sig som en af holdets bedste spillere mod løbet i sidste sæson.

 

Linebackerkæden anføres af Gary Brackett i midten. Brackett, der underskrev en ny kontrakt forud for sidste sæson, ”fejrede” den kontrakt med en forfærdelig første kamp mod Texans, hvor han gang på gang blev taget ud af spillet når Texans løb bolden, hvilket bidrog til at Arian Foster dominerede Colts’ forsvar og Texans for en sjælden gangs skyld besejrede Colts. Brackett spillede sig dog op som sæsonen skred frem, med enkelte undtagelser. Undervejs i sæsonen missede han fire kampe, men han er på 100% til sæsonstart i år. Han flankeres af Kavell Conner, et syvenderundevalg i sidste års draft, der startede ni kampe (ti inkl. slutspillet) og generelt gjorde god figur, samt Pat Angerer, der fra tid til anden viste sit talent frem som rookie sidste år, men overordnet set ikke var den store oplevelse. Begge har dog fået noget erfaring de kan tage med ind til denne sæson. Lions’ tidligere førsterundevalg Pat Sims er blevet hentet i free agency og udgør sammen med Philip Wheeler og undrafted rookie Adrian Moten de primære backups i kæden. Både Sims og Wheeler har masser af erfaring og Wheeler kan spille flere pladser i kæden, hvorfor Moten formentlig er den af de tre backups der vil se mindst spilletid i år.

 

Den bageste enhed havde en skuffende 2010-sæson. Den tidligere Defensive Player of the Year, Bob Sanders, var tilbage, men forhåbningerne om at han endelig kunne levere storspil igen blev afblæst hurtigt. Blot 10 defensive spil nåede Sanders at spille før hans sæson blev afsluttet med endnu en skade. Backup Melvin Bullitt røg ud for sæsonen med en skade i fjerde runde og pludselig måtte special teamer Aaron Francisco overtage starterjobbet – hvilket han ikke gjorde specielt godt. I år er Bullitt tilbage og vil tage sig af jobbet. Free safety Antoine Bethea er vigtigste mand i det bageste forsvar og havde en fin 2010-sæson – han har ikke nogle deciderede svagheder, men gør heller ikke mange ting exceptionelt godt. Den unge cornerback-duo Jerraud Powers og Jacob Lacey havde en skidt sæson efter et fint 2009, og de skal have hævet niveauet til i år, efter Colts har sagt farvel til Kelvin Hayden, der var den primære backup. Det job varetages nu af Justin Tryon, der samlet set gjorde ganske fin figur sidste år, mens sidste års tredjerundevalg Kevin Thomas, der missede hele sin rookiesæson med en skade, samt dette års sjetterundevalg Chris Rucker giver yderligere dybde.

 

Special teams:

Den firedobbelte Super Bowl-vinder, erfarne Adam Vinatieri, havde et forrygende 2010, hvor han ramte på 26 af 28 spark (29 af 31 inkl. slutspil) – og gjorde sit til at hjælpe Colts i slutspilsnederlaget til Jets. Vinatieri satte et 51-yard field goal kort før tid, der sendte Colts i front med 16-14 – for blot at se Jets’ Nick Folk sparke et field goal mellem stængerne til Jets-sejr som tiden løb ud. Vinatieri, der fylder 39 kort før nytår, har underskrevet en tre-årig kontrakt i offseason, og mens hans benstyrke ikke helt er hvad den har været, vidner sidste år om at han stadig har præcisionen der er påkrævet. Punter Pat McAfee gør det fint på kickoffs med sit stærke ben, mens hans punts lod lidt tilbage at ønske sidste år. Undraftede rookies vil stå for returns i år, da safety Joe Lefeged, der er Betheas umiddelbare backup på safety-positionen, vil agere kickoff-returner, mens Darren Evans tager sig af punt returns.

 

NFLs regelændring om at rykke kickoffs fra 30- til 35-yard linjen er umiddelbart en fordel for et hold som Colts, hvis special teams ikke har været specielt godt i de seneste år – og specielt cover-enhederne har været uimponerende. Colts’ returners har sjældent givet angrebet god udgangsposition, og omvendt har modstanderne ofte fået et fint udgangspunkt når de går på banen. Flere touchbacks vil i hvert fald være en fordel for Colts’ forsvar – mens angrebet næppe mister meget på det.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Texans

Week 2: vs. Browns

Week 3: vs. Steelers (SNF)

Week 4: @ Buccaneers (MNF)

Week 5: vs. Chiefs

Week 6: @ Bengals

Week 7: @ Saints (SNF)

Week 8: @ Titans

Week 9: vs. Falcons

Week 10: vs. Jaguars

Week 11: Bye

Week 12: vs. Panthers

Week 13: @ Patriots (SNF)

Week 14: @ Ravens

Week 15: vs. Titans

Week 16: vs. Texans (Thu.)

Week 17: @ Jaguars

 

Do or die player: WR Anthony Gonzalez

Breakout player: DT Fili Moala

Rookie impact: OT Anthony Castonzo

 

Konklusion:

Der er ikke meget nyt under solen i Indianapolis. Det står og falder med Peyton Manning – som det har gjort det de seneste mange år. Med Peyton Manning er Colts et hold, der potentielt kan gå hele vejen til Super Bowl – uden Peyton Manning skal de være glade for at vinde seks kampe på en sæson. Mannings nakkeskade er en bekymring, uanset om den koster ham spilletid eller ej – og skal han som i 2008 bruge tid på at finde kemien med sine receivers efter at have misset training camp, kan det føre til en dårlig start på sæsonen, og så kan der pludselig være pres på. De skader i receivergruppen, der kostede sidste år er fortid, den offensive linje bør være bedre (læs: ikke god - bedre!), og det bør kunne hjælpe løbeangrebet. Forsvaret er et spørgsmålstegn – især mod løbet, som det altid har været det. Det er den samme formel, der har sikret Colts ni slutspilsdeltagelser i træk, der også gerne skal sikre den tiende. Om det lykkes afhænger med al sandsynlighed af Peyton Mannings helbred.

 

Skal Manning bruge nogle uger på at komme i gang kan det blive en rigtig skidt start på sæsonen for Colts. Udekampe mod Texans og Buccaneers og en hjemmekamp mod Steelers i de første fire uger er hård kost hvis ikke man har angrebet på plads. Chiefs hjemme og Bengals ude bør kunne vindes, inden en svær udekamp mod Saints – revanche for Super Bowl-nederlaget i forrige sæson. En udekamp mod Titans er ikke en garanteret sejr, og slet ikke når den ligger som tredje udekamp i træk. Falcons og Jaguars op til bye week er – trods hjemmebane – ikke lette kampe; uanset hvordan Jaguars har klaret sig de seneste mange år har de gang på gang voldt Colts problemer. De sidste seks kampe efter friugen byder på svære udekampe mod Patriots og Ravens samt sæsonafslutning i Jacksonville, mens de tre hjemmekampe i den periode på papiret bør vindes.

 

Bud på endelig record:

Jonathan: 9-7

Henrik: 9-7

Peter: 9-7

Jesper: 7-9

Analyser af de andre hold i AFC South

Houston Texans
Jacksonville Jaguars
Tennessee Titans