Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

Kansas City Chiefs var en af ligaens største positive overraskelser i 2010, hvor de ikke alene vandt 10 kampe, men også hentede AFC West-titlen for første gang siden 2003, på bekostning af de seneste fire års vindere af divisionen, San Diego Chargers. Et overraskende effektivt angreb og et solidt forsvar – især mod kastet – banede vejen for den overraskende titel, inden Chiefs blev ekspederet ud af slutspillet med et brag af Baltimore Ravens, der fik lukket ned for Chiefs’ angreb og derfor uden større besvær vandt med 30-7, og tildelte Chiefs deres syvende slutspilsnederlag i træk. Chiefs er dermed uden sejr i slutspilssammenhæng siden 28-20-sejren over de daværende Houston Oilers i Divisional Playoffs i 1993-sæsonen. I de sensete fem slutspilsnederlag har Chiefs kun én gang formået at sætte mere end 10 points på tavlen.

 

Kampprogrammet i 2010 var dog ganske barmhjertigt for Chiefs, som i den regulære sæson blot var oppe mod to senere slutspilsdeltagere (det færrest mulige antal – Colts og Seahawks var de to for Chiefs sidste år). Den luksus kan Chiefs næppe nyde i år, hvor de foruden AFC East og NFC North skal op mod Colts og Steelers som vindere af de to øvrige AFC-divisioner, og det kan gøre det svært at forsvare titlen og finde vej til slutspillet igen.

 

Angrebet:

Head coach Todd Haley overlod ansvaret for angrebet til den erfarne Charlie Weis, der dirigerede New England Patriots’ angreb i holdets tre Super Bowl-triumfer i første halvdel af sidste årti og kørte et system lignende det quarterback Matt Cassel havde succes i hos Patriots i 2008 da Tom Brady var ude for sæsonen med en skade. Weis og Chiefs’ general manager Scott Pioli kender hinanden fra Patriots-dagene og genforeningen – som også inkluderede defensive coordaintor Romeo Crennel (der havde ansvaret for Patriots’ forsvar i de tre Super Bowl-sejre) – var succesfuld for Chiefs.

 

Matt Cassel blomstrede op og leverede en fornem sæson, hvor han før sidste spillerunde i 14 kampe havde kastet for 3001 yards, 27 touchdowns og blot 5 interceptions, og ført Chiefs til 10 sejre. Omkring nytår begyndte så rygtestrømmen at melde at Charlie Weis ville udskifte Kansas City med en tilværelse i Florida, som offensiv koordinator for University of Florida, hvor han ville kunne være tættere på sin søn. På dagen for Chiefs’ sidste regulære sæsonkamp – en hjemmekamp mod Raiders – blev beslutningen offentliggjort, og Cassel gik ud og leverede sæsonens dårligste præstation (11 af 33 for 115 yards (3,5 yards pr. attempt) med to interceptions), og fulgte op på det ugen efter i slutspilskampen mod Ravens med en statline på 9 af 18 for 70 yards (3,9 yards pr. attempt) med tre interceptions.

 

Cassel virkede ganske enkelt rystet og stærkt mentalt påvirket af Weis’ beslutning om at forlade holdet, og årets preseason har ikke givet megen grund til at tro at han har fået vendt bøtten efter nogle jammerlige præstationer. Spillerne omkring Cassel er stort set de samme som sidste år, ligesom det naturligvis også var da Cassel pludselig ramte muren efter nytår, men problematikken virker simpelthen til at stikke dybere. Ny offensiv koordinator er Bill Muir, der hidtil har fungeret som offensive line-coach, men har erfaring som offensiv koordinator fra sin tid hos Tampa Bay Buccaneers under Jon Gruden. Muir har dog aldrig tidligere selv været play-caller på angrebet (Jon Gruden var det hos Buccaneers), men har været involveret i beslutningsprocessen omkring hvilke spil der skal kaldes, så helt nyt for ham vil det næppe være.

 

Jim Zorn er hentet ind som quarterbacks-coach, men selvom han er dygtig, så er det ikke en optimal situation for Chiefs og Cassel, der ville have nydt godt af at fortsætte under Weis, som ifølge alle meldinger fra Kansas City var vellidt af spillerne og havde stor ære i angrebets præstation. Tyler Palko vil åbne sæsonen som backup for Cassel, mens rookie Ricky Stanzi næppe skal forvente spilletid som tredjevalg.

 

Running back Jamaal Charles havde ligesom Cassel også en flot sæson sidste år, og slog for alvor sit navn fast som en af ligaens største playmakers. 1467 rushing yards, 468 receiving yards med i alt otte touchdowns blev det til for Charles, der snittede vanvittige 6,4 yards pr. carry over 230 løb i sæsonen. Det var en forbedring af de i forvejen fornemme 5,9 yards pr. carry han nettede i 2009, hvor han hentede 1120 rushing yards for sæsonen. Veteranen Thomas Jones var næsten ene mand skyld i at Charles ikke nåede i end zone flere gange, da han som goal-line back fik ansvaret for at banke bolden de sidste yards over stregen – det udnyttede Jones til at nette seks touchdowns for sæsonen. Todd Haley virkede til at være overraskende længe om at indse hvor speciel en spiller han havde i Charles, og han insisterede på at give modstanderne en tung dosis af Thomas Jones, frem for at lade sin mest talentfulde spiller klare jobbet. Jones havde gode kampe undervejs, men falmede mod slutningen af sæsonen, og nettede i sine sidste fem kampe i sæsonen (inkl. slutspilskampen) ikke mere end 3,0 yards pr. carry – det inkluderede 22 løb for 2,8 yards i snit mod Rams og 23 løb for 2,2 yards pr. carry mod Titans.

 

I år har Charles dog taget starterjobbet og det bør betyde at forsvarene kan se frem til en forøget mængde spilletid overfor den elektriske spiller, mens Jones primært vil blive brugt som goal-line back. Le’Ron McClain er tilføjet som fullback, hvilket bør give bedre betingelser for Charles og Jones – dertil kommer at McClain hvis det bliver nødvendigt også har vist at han kan agere traditionel running back, og kan træde ind i tilfælde af skader.

 

Wide receiver Dwayne Bowe viste nogle af de takter, der fik Cheifs til at vælge ham i første runde af 2007-draften. Efter en svær første sæson under Todd Haley i 2009 trivedes også Bowe i Charlie Weis’ angreb og greb 72 bolde for 1162 yards og 15 touchdowns – sine første tre sæsoner i ligaen havde Bowe samlet 16 scoringer sammen. En gentagelse af sidste års statline skal dog næppe forventes. Ikke kun fordi Weis er væk og Cassel ikke virker til at kunne gentage niveauet, men også fordi kampprogrammet er hårdere end sidste års program, hvor få hold havde bedre matchups for kasteangrebet end Chiefs. Bowe meldes dog i kanonform, og kan Cassel genfinde lidt af magien og få bolden i hænderne på Bowe kan det stadig blive en flot sæson for Bowe. Jerheme Urban og Steve Breaston, der begge har spillet under Todd Haley hos Cardinals er toer og treer på depth chartet – Urban havde en flot training camp for Chiefs sidste år, men missede hele sæsonen med en håndskade, mens Breaston blev signet i årets free agency og har været lidt begrænset i sin deltagelse i training camp pga. en knæoperation. Rookie Jonathan Baldwin – Chiefs’ førsterundevalg – har haft en skuffende training camp, der kulminerede med et slagsmål i omklædningsrummet med Thomas Jones, som kostede Baldwin en fingerskade. Baldwin kan se spilletid i løbet af sæsonen, men i et løbeglad angreb skal han næppe vente en ret stor rolle. Dexter McCluster – et andetrundevalg i sidste års draft – kan se spilletid både som receiver og som running back, men ventes primært at blive brugt som running back. Her er han bl.a. andetvalg som third-down back bag Jamaal Charles. En stor rolle skal han næppe vente sig i år.

 

Tight end Tony Moeaki gjorde pæn figur i dele af sin rookiesæson, hvor han greb 47 bolde for 556 yards og tre touchdowns. Efter en stærk start på sæsonen med to touchdowns i de første tre uger falmede han en smule midt på sæsonen hvor han også missede en kamp pga. en skade, inden han viste lidt lys igen mod slutningen. Efter en knæoperation i offseason havde Moeaki kæmpet med at nå tilbage på 100%, inden han i holdets sidste preseasonkamp pådrog sig en knæskade der har sendt ham på injured reserve. Det efterlader en tyndt besat position, hvor Leonard Pope foreløbig ligner starteren. Hans primære rolle er umiddelbart som blokeringsspiller, men det er noget bekymrende at det specielt var hér han havde problemer i 2010. Jake O’Connell er den primære backup, men hverken blandt starter eller backups er der meget kvalitet at finde.

 

Den offensive linje kan stå foran en del forandring. Den rutinerede – og stadig ret velspillende – guard Brian Waters blev fritstillet efter eget ønske i juli. Hans run blocking holdt ikke samme niveau som tidligere og for et hold hvis offensive fokus er på løbet er det selvfølgelig langt fra optimalt – hans rutine og evner i pass protection, hvor han var holdets bedste linjemand, vil dog blive savnet. Hans plads i startopstillingen overtages af Jon Asamoah, der efter en rookiesæson som backup er klar til at tage over. Chiefs har store forventninger til Asamoah, men det er dog tvivlsomt om han kan gå ind og udfylde Waters’ plads på linjen uden at der mærkes et lille fald i niveau. Center Casey Wiegmann, der stadig holder et pænt niveau trods sine 38 år tager endnu en sæson i midten og vil have Ryan Lilja ved siden af sig. Lilja vil rykke til Waters’ plads på left guard, mens Asamoah tager Liljas plads på right guard. Branden Albert ligner starteren på left tackle fra starten af sæsonen, men efter Chiefs’ signing af Jared Gaither, som de har slået fast skal spille på venstre side – hvor han også er bedst – er  det nok kun et spørgsmål om tid før Albert overtager fra Rayn O’Callaghan på right tackle. O’Callaghan gjorde det godt i begrænset spilletid sidste år og har fået skubbet den skidt spillende Barry Richardson ud af startopstillingen – men Gaither på left tackle og Albert på right tackle ligner stadig en noget bedre løsning end Albert og O’Callaghan som de to startere. Gaither kæmper stadig med at komme tilbage på 100% efter nogle problemer med en rygskade – som pga. et dumpet lægetjek kostede ham en kontrakt med Oakland Raiders tidligere i offseason – så hvornår han er klar til at træde ind i startopstillingen er uvist. O’Callaghan vil i så fald blive en værdifuld backup sammen med Barry Richardson på tackle, mens rookie Rodney Hudson giver dybde indvendigt.

 

Forsvaret:

Defensiven, under ledelse af Romeo Crennel, havde en stærk sæson i 2010 og med nogle få forstærkninger kommet til skulle det være muligt at fastholde det gode spil i år.

 

Den eneste af forstærkningerne, der umiddelbart ventes at skulle spille en starterrolle i år, er den rutinerede nose tackle Kelly Gregg. Den store linjemand er stærk mod løbet, mens han ikke tilbyder det store som pass rusher. Chiefs vil dog kun spille ham 25-30 snaps pr. kamp, og tage ham ud i nickel-pakker, hvor de i stedet vil bruge linjemænd med mere pass rush-potentiale. Rookie Jerrell Powe vil kunne nyde godt af Greggs tilstedeværelse og bruge sin rookiesæson på at blive lært op, så han kan overtage jobbet senere. Det tidligere førsterundevalg Glenn Dorsey blomstrede op under Crennel og viste stærkt spil mod løbet. I kastespillet tilbyder han ikke meget, men her vil Wallace Gilberry – der er en stærk pass rusher, men har mangler i sin evner mod løbet – kunne tage den ene af pladserne mens rookie Allen Bailey også kan se spilletid. Gilberry så næstmest spilletid på linjen sidste år og roterede en del af sæsonen med førsterundevalget i 2009-draften, Tyson Jackson. Jackson viste efter en aldeles forfærdelig rookiesæson, masser af fremskridt i 2010, selvom hans niveau stadig ikke var så højt som ønsket. De to kan fortsat rotere ind og ud – med Jackson som den ventede starter af de to.

 

Pass rush kom der masser af fra Tamba Hali, der havde en forrygende sæson. 14,5 sacks, 16 yderligere hits og hele 68 hurries præsterede Hali, der også forcerede fire fumbles og var en konstant trussel i modstandernes backfield. Hali er blevet belønnet med en ny, stor kontrakt i offseason og er dermed klar til atter at terrorisere modstandernes left tackles. Problemet for Chiefs er dog på den anden side af kæden, hvor Andy Studebaker ikke viste sig så effektiv som håbet som pass rusher. Studebaker vil åbne denne sæson som starter og formentlig fastholde jobbet på første og anden down. På kastedowns kan han dog blive presset af såvel Cameron Sheffield som rookie Justin Houston, der begge har masser af potentiale som pass rushers. Sheffield ventes dog at have den største rolle af de to. Indvendigt havde Derrick Johnson endnu en fornem sæson – og i modsætning til 2009 virkede det sidste år til at Todd Haley var klar over hvor speciel en spiller han havde i Johnson. En komplet linebacker, der er en af de bedste mod løbet i ligaen på sin position, og samtidig både kan bidrage positivt når han blitzer og når han dropper tilbage i opdækning. Ved siden af Johnson vil Jovan Belcher fortsætte som starter, men på åbenlyse kastedowns vil han formentlig blive taget af banen for at give plads til flere defensive backs.

 

Og defensive backs har Chiefs faktisk flere dygtige af. Blandt de fire starere er der ikke én der kan betragtes som et svagt led. Bedste mand i gruppen er cornerback Brandon Flowers, der leverede en formidabel sæson og slog sig fast som en top 5-cornerback i ligaen. 102 gange kastede modstandernes quarterbacks i Flowers’ retning. 52 af disse blev grebet, men kun ét af disse kast resulterede i touchdown, og Flowers tillod kun receiveren at skaffe i snit 1,6 yards efter catchet. Flowers noterede sig kun for to interceptions hvilket måske er det man mest kan kritisere ham for i det samlede billede når der blev kastet så meget i hans retning. På den anden side af banen var Brandon Carr under kraftigere beskydning fra modstandernes quarterbacks. 110 gange blev der kastet i Carrs retning, men kun 50 af disse blev grebet – det blev de dog for fem touchdowns, mens Carr kun selv noterede sig for én interception. Manglen på interceptions fra de to cornerbacks er en lille bekymring, men det overstråler ikke det positive der er at sige om dem begge – hvoraf den klart største ros skal gå til Flowers, der også er stærk mod løbet. Reserverne på cornerback – nickelback Javier Arenas samt Travis Daniels og Jalil Brown – er nogle fine spillere, som dog ikke har starternes niveau. Arenas viste gode takter sidste år, men passer bedst ind som nickelback.

 

Safety Eric Berry – Chiefs’ førsterundevalg i sidste års draft – havde en solid første sæson, hvor han efter en svær debut mod Chargers (to tilladte touchdowns på tre kast i hans retning) spillede sig flot op som sæsonen skred frem. Både mod løbet og som pass rusher viste Berry gode takter det meste af sæsonen, mens det tog noget tid at få hans evner i opdækning vist frem – det kom mod slutningen af sæsonen, og kulminerede i en flot præstation mod Ravens i slutspillet, og den vil Berry forsøge at bygge videre på i år. Han har playmaker-evnerne og får Chiefs gang i et endnu stærkere pass rush kan det blive vist frem i år. Kendrick Lewis var en markant opgradering over Jon McGraw på alle punkter, men især i opdækning. Lewis går ligesom Berry ind til sin anden sæson i ligaen, og sammen med Flowers og Carr udgør de altså et ungt, men uhyre talentfuldt secondary.

 

Special teams:

Chiefs’ returnenheder er stærkt besat med Javier Arenas og Dexter McCluster, der samlet stod for 54 af 62 kick returns og alle punt returns. Begge er stærke returners og begge flashede det også i sæsonpremieren mod Chiefs, hvor McCluster bl.a. returnerede et punt for touchdown. De helt store spil blev det dog ikke til i sæsonen ellers, men potentiale er der nok af på positionen med de to.

 

Kicker Ryan Succop leverede ikke nogen stor sæson – hans anses for en stærkbenet spiller, men sendte blot sine kickoffs 61,8 yards ned ad banen i snit, hvilket ikke just vidner om den store benstyrke. To brændte field goals fra mellem 30 og 39 yards er heller ikke overbevisende, og han gik 6 af 8 mellem 40 og 49 yards og 1 af 3 fra 50+ yards ude. Det var en nedgang i forhold til 2009, og han skal ud og hæve niveauet i år. Punter Dustin Colquitt kommer fra en punterfamilie, hvor både hans far og onkel har spillet positionen i NFL og hans lillebror Britton er punter for divisionsrivalerne fra Broncos. Colquitt havde overordnet set et fint 2010 og er ganske stabil, uden dog at kunne nå det niveau som de allerbedste punters i ligaen holder.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Bills

Week 2: @ Lions

Week 3: @ Chargers

Week 4: vs. Vikings

Week 5: @ Colts

Week 6: Bye

Week 7: @ Raiders

Week 8: vs. Chargers (MNF)

Week 9: vs. Dolphins

Week 10: vs. Broncos

Week 11: @ Patriots (MNF)

Week 12: vs. Steelers

Week 13: @ Bears

Week 14: @ Jets

Week 15: vs. Packers

Week 16: vs. Raiders (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: @ Broncos

 

Do or die player: DE Tyson Jackson

Breakout player: SS Eric Berry

Rookie impact: OLB Justin Houston

 

Konklusion:

Chiefs nød godt af et overkommeligt kampprogram i sidste sæson, og det er ikke en luksus de har i år, hvor de som divisionsvindere skal op mod alle de forsvarende mestre i AFC-divisionerne. Det gør det noget sværere at forsvare titlen for et Chiefs-mandskab hvor det ikke skorter på talent. Der er masser af unge talenter på begge sider af bolden og kan de spille op til potentialet kan Chiefs igen i år være konkurrencedygtige. Spørgsmålet er dog hvor meget ære Charlie Weis havde for angrebets positive udvikling sidste år – holdet, og især Matt Cassel, så fortabt ud da det blev annonceret at han stoppede i klubben, og det er en tendens, der er fortsat ind i preseason i år. Kan Cassel ikke genfinde sit niveau venter der en meget svær opgave for Chiefs, der dog alene  på et stærkt løbeangreb og solidt forsvar kan blive svære at bide skeer med. 10-6 bliver svært at nå, og jeg vil såmænd ikke udelukke et totalt kollaps, men udelukke dem helt tør jeg ikke.

 

Udekampe udenfor divisionen mod Lions, Colts, Patriots, Bears og Jets og et par hjemmekampe udenfor divisionen mod Steelers og Packers vidner om at det ikke bliver let for Chiefs at genvinde AFC West i år. Der er meget få kampe, der på pepiret ser overkommelige ud, men skal Chiefs nå langt må et krav næsten være hjemmesejre over hold som Bills, Vikings og Dolphins udenfor divisionen – og Broncos og Raiders skal også gerne besejres mindst to gange i fire kampe. Udekampene mod Lions, Chargers og Colts i de første fem uger inden bye week kan gøre det svært for Chiefs at vinde mere end to eller tre kampe før friugen – men en enkelt udesejr i de kampe vil gøre meget for at få det til at se bedre ud, så længe hjemmekampene også vindes.

 

Bud på endelig record:

Jonathan: 9-7

Henrik: 7-9

Peter: 6-10

Jesper: 6-10

Analyser af de andre hold i AFC West

Denver Broncos
Oakland Raiders
San Diego Chargers