Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

Forventningerne til Dolphins var relativt høje forud for sidste sæson. Med tilføjelsen af receiver Brandon Marshall til angrebet, Mike Nolan til at styre et talentfuldt forsvar og quarterback Chad Henne med mere rutine – og ekstra hjælp i form af Marshall – ventede mange at Dolphins ville kunne blande sig i toppen af divisionen med en forbedring af 2009-sæsonens 7-9-record. Sådan skulle det dog ikke gå, og det skyldtes i høj grad at Dolphins var NFLs dårligste hjemmehold. Blot én gang kunne hjemmepublikummet glæde sig over en sejr, og for et hold, der samtidig vandt seks af sine otte udekampe var det naturligvis slet ikke acceptabelt.

 

Offseason har været præget af spekulation om både Chad Henne og head coach Tony Sparanos fremtid, men selvom begge i flere omgange har set ud til at være på vej væk er de begge stadig at finde i klubben. Det lykkedes ikke Dolphins at lokke Jim Harbaugh ind som ny head coach og i stedet valgte de at give Sparano en kontraktforlængelse – på trods af denne skal Sparano dog næppe føle sig sikker i sædet og en skidt start på sæsonen kan meget vel koste en fyring.

 

Angrebet:

Quarterback Chad Henne har i flere omgange lignet en spiller, der næsten skulle være glad for at få lov til bare at være backup i denne sæson. Men på samme måde som det ikke lykkedes for ejer Stephen Ross at få fat i Jim Harbaugh som head coach kunne Dolphins’ front office heller ikke nå til enighed med Broncos’ quarterback Kyle Orton om et skifte. Meldingerne har gået på, at Dolphins og Broncos var blevet enige om kompensationen for at lade Orton skifte, men da Dolphins ikke kunne blive enige med Orton om betingelserne for en ny kontrakt faldt det sammen og Henne står nu alligevel som holdets starter forud for sæsonstart. Matt Moore, der åbnede sæsonen som starter hos Carolina Panthers i sidste sæson, er hentet ind som backup og jeg vil bestemt ikke udelukke at han også kan få flere kampe som starter i år.

 

Hvorvidt det sker hænger naturligvis i høj grad på Chad Hennes præstationer, men efter 15 touchdowns og 19 interceptions i sidste sæson og den manglende forbedring trods et forstærket receiverkorps, er snoren næppe lang for Henne. Trænersituationen – og dermed indirekte også holdets præstation i forhold til sejre – må også få sin indflydelse på quarterbacksituationen. Skal Tony Sparano fastholde jobbet skal han spille den quarterback, der giver bedst chance for at vinde – og her må det formodes at Henne som den ventede starter er den spiller – men ender det med nederlag og en trænerfyring vil en ny midlertidig træner næppe have det store pres på skuldrene. Naturligvis vil en træner i så fald gøre sit for at hente sejre med henblik på at kunne holde fast i jobbet når der skal ske en fastansættelse, men det kan bedre forsvares at tage nogle chancer, herunder et skifte på quarterback-positionen.

 

Yderligere en bekymring omkring offensiven er det faktum at der er kommet en ny offensiv koordinator til. Brian Daboll skal styre angrebet og med Daboll kommer et nyt system, som Dolphins pga. lockouten kun har begrænset tid til at få på plads. Chad Henne kan måske nyde godt af at nyt system, men om det er nok til at få ham til at tage et stort skridt frem i år er jeg ikke sikker på.

 

Den største udskiftning på angrebet er sket i det offensive backfield. Ronnie Brown og Ricky Williams er begge væk. De to spillere har været de to dominerende figurer når Dolphins har løbet bolden i de seneste sæsoner. Over de seneste tre sæsoner (siden Sparano overtog trænerjobbet) har de to stået for 80,01% af alle carries (inkl. løb fra quarterbacks, herunder bl.a. Wildcat-quarterback Pat White, samt quarterback-kneels i slutningen af halvlege), med samlet 1121 carries ud af 1401. Med disse to spillere væk er ansvaret for løbeangrebet nu lagt i hænderne på bl.a. årets andetrundevalg i draften, Daniel Thomas. Den talentfulde og hårdføre back har både styrken til at tage bolden op gennem midten, men er samtidig også en fin pass catcher, der potentielt kan etablere sig som featured back.

 

I første omgang er det dog ikke nødvendigt, da Dolphins også har tradet sig til Reggie Bush hos New Orleans Saints. Bush vil åbne sæsonen som starter, og på trods af at han hidtil i karrieren ikke har vist sig i stand til at holde sig skadesfri eller specielt effektiv når han løber, men til gengæld som en fin pass catcher, vil han som udgangspunkt have den største rolle. Talentet er uomtvisteligt, men jeg stiller mig dog lidt tvivlende overfor om han pludselig lever op til det efter sine skuffende år hos Saints, hvor man må sige at det angreb han var omgivet af var betydeligt stærkere. Fullback Lousaka Polite er ikke hvad han har været som leadblocker, men han er stadig en solid short-yardage back – for nogle år siden var han 19 af 20 på konverteringer på 3. og 1 eller 4. og 1.

 

Mange forventede at tilføjelsen af Brandon Marshall til receivergruppen forud for sidste sæson ville være den manglende brik, der fik angrebet til at falde på plads, men selvom Marshall på papiret havde en ganske fin sæson med 86 catches for 1014 yards, kunne det have været meget bedre. Det blev blot til tre touchdowns og kemien mellem Marshall og Henne virkede ganske enkelt ikke til for alvor at være der. Marshall har været gennem mediemøllen i offseason, efter han i maj blev stukket i maven af sin kone efter et skænderi. Siden kom det frem at Marshall er blevet diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse – han har været gennem terapi og med tanke på at han har haft lidelsen i noget tid, og det altså ikke som sådan er noget nyt, vil det næppe få negativ indvirkning på hans præstation fremadrettet. Om noget kan diagnosen måske hjælpe ham på rette spor. Heller ikke hændelsen fra maj ventes at påvirke ham i år, efter han har virket til at være tilbage på toppen i training camp.

 

På den anden side af banen vil den solide Brian Hartline være starter, mens slot receiver Davone Bess skal forsøge at følge op på en flot 2010-sæson, hvor han slog sit navn fast som en af ligaens allerbedste i slotten. Mens det ser ganske fint ud med de tre startere er der grund til bekymring hvis man ser på gruppen bag dem, hvor fjerderundevalget Clyde Gates ligner den primære backup. Foruden receiverne kommer tight end Anthony Fasano, der er en solid all-round tight end, der både kan bidrage som pass catcher og som run blocker. Dybden bag Fasano er ikke imponerende med Mickey Shuler som den primære backup. Det er dog også forholdsvis sjældent Shuler, eller tight ends længere nede på depth chartet, kommer i kamp, så medmindre Fasano misser spilletid med en skade er det næppe nogen større bekymring.

 

Left tackle Jake Long er spillets måske allerbedste på sin position. På trods af at 2008-draftens topvalg spillede anden halvdel af 2010-sæsonen med en skulderskade, der krævede en operation i offseason, var han dominerende i stort set hver eneste kamp. Han havde sin dårligste sæson hidtil i karrieren, men med skulderskaden var det ikke nogen overraskelse, og niveauet fra de første to sæsoner var altså også sat temmelig højt. Førsterundevalget i årets draft, Mike Pouncey, ventes at starte i midten af linjen fra dag 1. Pouncey har masser af talent, men var en spiller som jeg personligt hellere havde set blive rykket ud som guard. Pouncey rykkede ind som center til sin seniorsæson i college efter hans tvillingebror Maurkice Pouncey gik i draften hvor han blev valgt af Steelers. Mike Pouncey havde dog problemer med sine snaps hvilket kostede en del fumbles, og de problemer har også været der i training camp i år. Den slags fejl skal udryddes helt, især for et angreb der i forvejen er visse spørgsmålstegn ved – det vil simpelthen være for dumt at give modstanderne bolden på baggrund af dårlige snaps, når man i forvejen står for for mange turnovers.

 

Pouncey omgives på indersiden af linjen af Richie Incognito og Vernon Carey. Sidstnævnte er rykket ind som guard efter hidtil at have spillet på right tackle, som Marc Colombo, der blev hentet i free agency efter at være blevet fyret hos Cowboys, ventes at overtage. Colombo er langt fra sit tidligere niveau og var en af ligaens dårligste tackles i sidste sæson, og havde det svært både som run blocker og (især) i pass protection. Lydon Murtha, der ellers er en spiller og formentlig ville være en opgradering over Colombo på right tackle, er blevet sat på injured reserve, så Allen Barbre er den primære backup på tackle-positionen. Indvendigt agerer John Jerry backup på guard, mens Joe Berger er skubbet ud af startopstillingen af Pouncey.

 

Forsvaret:

At det gik som det gjorde for Dolphins i 2010 var ikke i forsvarets skyld – i hvert fald ikke størstedelen af tiden. Under kyndig ledelse af Mike Nolan var forsvaret nemlig overordnet set en særdeles stærk enhed, ikke mindst løbeforsvaret, som med en særdeles velspillende nose tackle Paul Soliai i midten blot tillod 3,6 yards pr. carry for sæsonen, og kun fire gange tillod en modstander over 20 yards på ét løb. Den statistik var kun Pittsburgh Steelers’ forsvar bedre i (de tillod kun ét løb for over 20 yards).

 

Den defensive linje ser umiddelbart endnu stærkere ud til denne sæson, hvor Soliai vender tilbage i midten og atter omgives af den fine duo Randy Starks og Kendall Langford. Dybden er imponerende, især på defensive end, hvor Tony McDaniel, Phillip Merling og sidste års førsterundevalg Jared Odrick, alle bør se spilletid. Odrick fik ødelagt sin rookiesæson med en skade i sæsonpremieren, men er nu tilbage. Kan han ramme sit topniveau kan han overtage det ene starterjob i løbet af sæsonen – det vil i så fald formentlig blive Starks, der må se sig degraderet til backup. Indvendigt er Ron Fields hentet til som backup for Soliai, og han er formentlig primært hentet pga. sit kendskab til Mike Nolans system. Fields har spillet hele sin karriere, med undtagelse af sidste år hos Broncos, under Mike Nolan – først med Nolan som head coach hos 49ers fra 2005 til 2008, inden begge tog til Broncos i 2009, hvor Nolan var defensiv koordinator. Fields’ spil har dog aldrig for alvor været noget at råbe hurra for, så Dolphins skal håbe at Soliai holder sig rask.

 

Den defensive linje var stærk sidste år og ser stærkere ud i år, men dét til trods er det linebackerkæden, der ligner den stærkeste enhed på forsvaret. Outside linebacker Cameron Wake havde en fornem 2010-sæson, hvor han både blev valgt til Pro Bowl og All-Pro. Ingen spiller ramte quarterbacken flere gange end Wake, som foruden sine 14 sacks også blev noteret for 21 quarterback-hits. Wake vil starte sammen med Koa Misi, der også i perioder viste sit pass rush-talent frem, men primært viste sig stærk mod løbet. Veteranen Jason Taylor er atter vendt tilbage til Miami efter et år hos Jets, og han vil primært skulle jagte quarterbacken på åbenlyse kastespil. I New York virkede Taylor dog sidste år mere som en god spiller mod løbet end som pass rusher, så forventningerne til den 37-årige Taylors pass rush skal holdes godt nede.

 

I midten af kæden valgte Dolphins noget overraskende at sige farvel til den stærke run-stopper Channing Crowder, der efterfølgende endnu mere overraskense gik på pension trods sine kun 27 år. Crowder erstattes af den mere alsidige Kevin Burnett, der ikke har samme styrke mod løbet som Crowder, men til gengæld er betydeligt bedre når han dropper tilbage i coverage. Han går ind på linjen ved siden af stærke Karlos Dansby, der havde en fin første sæson i Miami efter at være blevet hentet hos Cardinals forud for 2010-sæsonen. A.J. Edds, der missede hele sidste sæson med en skade, vil være den primære backup. De startende fire på linjen ligner en rigtig stærk gruppe, men rammer skaderne her kan der komme problemer, da dybden er noget tvivlsom i kæden.

 

Uden på nogen måde at være en svag enhed er det bageste forsvar det mindst stærke led på forsvaret. Cornerbacks Vontae Davis og Sean Smith, der begge går ind til deres tredje sæson i ligaen, udgør en undervurderet duo, som tilsammen blot tillod fire touchdowns i sidste sæson. Der er masser af potentiale at arbejde med her og især Davis har til tider flashet shutdown-potentiale. Benny Sapp og Nolan Carroll giver fin dybde på positionen.

 

Det største problem på kasteforsvaret var at der blev tilladt for mange store spil. 50 gange completede modstanderne et kast for mindst 20 yards og 11 gange for mindst 40 yards – det var hhv. 13. og 5. flest gange i ligaen, og med kun 11 interceptions mod 22 touchdowns er der plads til forbedring her.

 

Safety Yeremiah Bell sværmer konstant om bolden og er stort set altid i position til at lave en tackling, hvilket har bidraget til at han har været i top ti over safeties med flest tacklinger de seneste tre år. Ved siden af Bell er forsvarets svageste led i sidste sæson, Chris Clemons, degraderet til backup, mens Reshad Jones efter lovende takter i begrænset spilletid sidste år, tager starterpladsen. Clemons havde gentagne gange problemer i coverage og her bør Jones være en klar opgradering, ligesom han også ligner en bedre spiller mod løbet.

 

Special teams:

Kicker Dan Carpenter, der i 2009 blev valgt til Pro Bowl, havde en papiret skidt sæson sidste år med kun 30 af 41 ramte field goals. Fire af de brændte spark kom i én og samme kamp – et nederlag på tre points til Bills, men alle fire spark kom fra mindst 48 yards ude, og han blev sågar bedt om at forsøge et spark fra 60 yards i kampen. Statistik kan lyve og det gør den lidt ved Carpenter. Han har et stærkt ben og trods de lange forsøg han er sat til at prøve i sine år hos Dolphins har han ramt på 6 af 11 spark fra mindst 50 yards. Han har yderligere præcisionen på de korte spark og har kun brændt ét forsøg kortere end 40 yards. Med andre bekymringer på holdet er det næppe Carpenter der skal gøres til det store problem trods hans statistik fra sidste år. Punter Brandon Fields var en af ligaens bedste på sin position sidste år og han udgør en fin sparker-duo sammen med Carpenter. Davone Bess vil være den primære punt returner for Dolphins, men også Reggie Bush ventes at få nogle enkelte chancer for at vise sig frem her. Nolan Carroll og Bess ventes at skulle deles om kick returns.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Patriots (MNF)

Week 2: vs. Texans

Week 3: @ Browns

Week 4: @ Chargers

Week 5: Bye

Week 6: @ Jets (MNF)

Week 7: vs. Broncos

Week 8: @ Giants

Week 9: @ Chiefs

Week 10: vs. Redskins

Week 11: vs. Bills

Week 12: @ Cowboys (Thanksgiving)

Week 13: vs. Raiders

Week 14: vs. Eagles

Week 15: @ Bills

Week 16: @ Patriots (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: vs. Jets

 

Do or die player: QB Chad Henne

Breakout player: FS Reshad Jones

Rookie impact: RB Daniel Thomas

 

Konklusion:

Talentet i Dolphins’ trup er aldeles uomtvisteligt, uanset om man ser på offensiven eller defensiven. Forsvaret er en undervurderet, men meget stærk enhed under Mike Nolans vejledning, og med Jared Odrick tilbage på den defensive linje, en fin kvartet i linebackerkæden og Reshad Jones indsat som starter i det bageste forsvar kan enheden blive endnu bedre i år. Offensivt er der tilføjet nogle spændende spillere på running back-positionen, mens også Mike Pouncey har et fint potentiale på den offensive linje. Angrebet skal dog vænne sig til et nyt system under den nye offensive koordinator Brian Daboll, og det kan give problemer – ikke mindst i starten af sæsonen indtil systemet er spillet på plads. Dertil kommer et stort spørgsmålstegn på quarterback-positionen og en head coach, der virker til at sidde på et varmt sæde. Det gør det samlet set svært at vurdere hvordan det går Dolphins i år. Starter de sæsonen svagt kan det ende med trænerfyring og quarterback-skifte, og derfra kan det potentielt gå helt galt, men rammer de topniveauet kan Dolphins meget vel blive en af sæsonens positive overraskelser.

 

Kampprogrammet er langt fra uoverkommeligt, men der venter en hård start. Nok åbner Dolphins med to hjemmekampe, men mod Patriots og Texans er det ikke utænkeligt at man står på 0-2 før to udekampe, hvor der er chancer mod Browns, inden en svær kamp mod Chargers. 1-3 må være minimumskravet før bye week, mens 2-2 vil være helt acceptabelt. Efter friugen venter tre udekampe på fire uger, men ude mod Chiefs og hjemme mod Broncos skulle der være chancer, ligesom en udekamp mod Jets heller ikke er umulig med tanke på at de to ofte spiller tætte opgør. Fire hjemmekampe på fem uger mod bl.a. Redskins, Bills og Raiders skal kaste minimum to sejre og helst tre af sig, mens Cowboys ude og Eagles hjemme ser svære ud. Sæsonen lukkes med tre divisionsopgør, hvor der skal findes mindst én sejr – i udekampen mod Bills.

 

Bud på endelig record:

Jonathan: 9-7

Henrik: 6-10

Peter: 5-11

Jesper: 4-12

Analyser af de andre hold i AFC East

Buffalo Bills
New England Patriots
New York Jets