Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

Bill Belichicks mandskab sammensatte en uhyre imponerende regular season, hvor holdet sluttede med NFLs bedste record, 14-2, og kunne se quarterback Tom Brady løbe af sted med NFLs MVP- og Offensive Player of the Year-titel for anden gang (2007) efter en af de statistisk set mest imponerende sæsoner af en quarterback i NFLs historie. Af 492 kast blev blot 4 intercepted, mens 324 blev grebet for 3900 yards og 36 touchdowns. Hans passer rating på 111,0 giver ham nu to af de fem højeste passer ratings for en sæson i NFL-historien og Brady skrev sig yderligere ind i historiebøgerne da han slog Bernie Kosars NFL-rekord for flest kast i træk uden en interception – Bradys 338 sidste kast i den regulære sæson blev ikke intercepted, og han står foran en udbygning af denne rekord når 2011-sæsonen starter.

 

Det flotte spil udmøntede sig i AFCs førsteseedning og en bye-week i slutspillet – men skuffende måtte Patriots se sig slået ud i slutspillets førstekampe da ærkerivalerne fra New York Jets kom på besøg på Gillette Stadium og hentede en imponerende sejr (og undervejs interceptede Brady – men da rekorden kun tæller for den regulære sæson kan han altså stadig bygge på den).

 

Angrebet:

2010-sæsonen markerede et mindre skift i Patriots’ offensive filosofi. Efter i flere år at have spredt angrebet ud og primært bruge tight ends som blockers så vi et relativt højt antal to tight end-sets i 2010. Tom Brady trivedes i angrebet, der – hvad enten det var til Wes Welker eller en af de to rookie-tight ends Aaron Hernandez og Rob Gronkowski – primært fokuserede på korte kast, hvor receiveren selv skaffede ekstra yards. Et angreb med fokus på stille og roligt at flytte kæderne, med solid afveksling på jorden, hvor BenJarvus Green-Ellis og den store overraskelse, Danny Woodhead, gjorde god figur, fik Patriots i god position sæsonen igennem – men systemets problemer blev vist frem i slutspilsnederlaget til Jets.

 

Angrebet var – og er – ganske enkelt ikke bygget til quick-scoring. Fokus er på at flytte kæderne stille og roligt, og selvom chancen dybt selvfølgelig kan tages – det har Brady gjort før med succes, og det er der ingen grund til at tro at han ikke stadig kan – så var det ikke sådan det fungerede bedst. Når Patriots var foran – som de var det i det meste af den regulære sæson – var det et fremragende system, hvor Brady med sin lave fejlprocent kunne trække hvert eneste sekund ud af klokken i fjerde quarter, men da de kom bagud og skulle score hurtigt virkede angrebet næsten handlingslammet, og uden den seriøse dybe trussel, som man sagde farvel til i Randy Moss tidligt på sæsonen, kunne Patriots ikke få flyttet bolden hurtigt nok til at hente det tabte. Ethvert system har sine fordele – og sine ulemper. For Patriots var ulempen at komme bagud og skulle score hurtigt.

 

Den mangel ser jeg stadig være der. Belichick har ganske vist fået tilføjet Chad Ochocinco til receivergruppenn, men han har næppe den speed i fødderne, der skal til for konstant at kunne være en trussl dybt. Dermed vil Patriots stadig – naturligvis kun til en vis grad – være afhængig af ikke at være stort bagud i slutningen af kampen. Håbet var at Brandon Tate kunne være løsningen, men han viste ikke nok i 2010 til at jeg kan tro på at Patriots tør lade ham være løsningen. I stedet kan de håbe på at sidste års tredjerundevalg Taylor Price viser sig at være den manglende brik, men det er ikke meget at basere håbet på efter Price kun så stærkt begrænset spilletid i den forgangne sæson. Han har dog haft en fin training camp, men må alligevel kun forventes atter at få en begrænset rolle.

 

I det korte spil er Patriots uhyggeligt stærkt besat med Deion Branch, Wes Welker og Ochocinco på receiverpositionen foruden Hernandez og Gronkowski på tight end. Da Patriots sidste år hentede Branch hos Seahawks inden trade-deadlinen var det til en vis undren, men Branch viste sig hurtigt at være en af de helt store oplevelser i angrebet og greb i elleve kampe, heraf ni fra start, 48 bolde for 706 yards og fem touchdowns. Wes Welker, tilbagevendt fra en alvorlig knæskade, var ligeledes en positiv overraskelse, med tanke på at mange spillere før ham har haft en svær første sæson ovenpå den type korsbåndsskade.

 

BenJarvus Green-Ellis havde en statistisk fornem sæson med 1008 yards og 13 touchdowns. Mange af Green-Ellis’ yards og touchdowns kom dog sent i kampe Patriots allerede førte, hvor tiden bare skulle køres af klokken, og ret beset var det den lille Danny Woodhead, der for alvor sprang i øjnene på running back-positionen. Hentet på Jets’ practice squad op til de to holds møde i uge 2 – i manges øjne bare for at få noget viden om Jets’ angreb inden han ville blive fritstillet igen – leverede han flere fremragende præstationer og blev i november belønnet med en to-årig kontrakt. Tilføjet til gruppen af running backs er blevet de to rookies Shane Vereen og Stevan Ridley, som begge bør se spilletid i løbet af sæsonen. Ridleys rolle var umiddelbart forventet at være begrænset i år, men en god preseason kan have mindsket afstanden til spilletid bag Green-Ellis. Veteranen Kevin Faulk er også at finde i truppen, men tiden som en fremragende third-down back er ved at være lagt bag ham, og han skal næppe forvente en større rolle i år.

 

Hvad angår Brady, så virker det umiddelbart som utopi at forvente en sæson på samme niveau som 2010 – han bør stadig være god for fremragende præstationer, men at han i 2010 holdt sig til fire interceptions var til tider mere held end forstand. Flere modstandere havde chancen, men formåede bare ikke at holde fast i bolden. Det vil være en overraskelse for mig hvis han igen leverer en så statistisk fremragende sæson. Bag Brady har Patriots Brian Hoyer som en solid backup, mens den stærkarmekde rookie Ryan Mallett agerer tredjevalg på positionen og næppe skal vente at se spilletid.

 

Den offensive linje har krævet udskiftning på en enkelt plads siden sidste år. Guard Stephen Neal er gået på pension og vil blive erstattet af Dan Connolly, der er linjens svageste led, men har masser af startererfaring efter bl.a. at have startet i Logan Mankins’ fravær sidste år. Netop Mankins, der lavede et langt holdout sidste år, er klar fra sæsonstart i år, og er blevet belønnet for sit fornemme spil med en stor kontraktforlængelse. Mankins er bedste mand på en solid linje. Left tackle Matt Light blev lidt overraskende re-signet på trods af at Patriots brugte deres førsterundevalg i årets draft på den talentfulde tackle Nate Solder, som dermed ventes at blive ret begrænset i spilletiden som rookie, medmindre Light eller right tackle Sebastian Vollmer bliver skadet. Mankins og Connolly bemander indersiden af linjen sammen med den rutinerede center Dan Koppen. Veteranen Brian Waters blev signet kort før sæsonstart og kan vise sig som en værdifuld backup – og potentielt starte nogle kampe.

 

Forsvaret:

Mens angrebet kørte som smurt gennem stort set hele 2010-sæsonen var det ikke helt den samme historie på forsvaret for Patriots. Løbeforsvaret gjorde det anstændigt med 108 tilladte yards pr. game – hvilket dog også var en konsekvens af at Patriots så ofte var foran og modstanderne derfor tvunget til at kaste fremfor løbe – men kasteforsvaret var, trods flere gode præstationer rundt omkring, holdets største svaghed sidste år.

 

Som med løbeforsvaret skal det hele dog ses i den større sammenhæng. Patriots’ evne til at bringe sig foran og tvinge modstanderne til at kaste betød naturligvis flere tilladte yards og touchdowns gennem luften, end hvis alle kampene havde været tætte og modstanderne kunne løbe. Samtidig var det så naturligvis også en medvirkende årsag til de 25 interceptions forsvaret noterede sig for. Patriots’ forsvar rangerede sidst i ligaen på tredje down, med hele 47% af modstandernes tredje downs konverteret til nye forsøg. Ikke en god statistik, men igen også noget der skal ses i sammenhæng med at Patriots ikke var tvunget til at komme af banen på forsvaret, og sagtens kunne tillade konverteringer af tredje downs, så længe modstanderne blev holdt ude af end zone, og med 19,6 points imod sig i snit var Patriots’ ottendebedst i ligaen på dette punkt.

 

Men selvom der er formildende omstændigheder kan det ikke benægtes, at der var visse problemer på forsvaret i 2010. Pass rushet var uimponerende og selvom 36 sacks er ganske pænt og rangerede klubben ca. midt i ligaen, var det en årsag til bekymring. De mange sacks kom fra mange forskellige spillere og ingen spiller slog defensive end Mike Wrights 5,5 sacks, og selvom det selvfølgelig ikke skader at kunne få sine sacks mange steder fra, var manglen på en stor pass rush-trussel en af holdets store mangler forud for denne sæson.

 

Og det er en mangel der næppe er blevet løst. Tilføjelsen af defensive tackle Albert Haynesworth, der blev hentet i en trade med Redskins, giver potentiale for et stærkt rush fra indersiden af Patriots’ nyinstallerede 4-3-forsvar, men den konstante trussel fra ydersiden er stadig næppe at finde i truppen.

 

I midten af 4-3-forsvaret vil Haynesworth danne en stærk defensive tackle-duo med Vince Wilfork, der efter årevis i 3-4-forsvaret som nose tackle, nu skal spille på en fire-mandslinje. Det er dog næppe nogen større svækkelse, og Patriots har også ofte tidligere spillet med fire mand på linjen. På løbespil kan Patriots blive næsten umulige at løbe mod op gennem midten – i hvert fald hvis Belichick får genfundet den Haynesworth der spillede hos Titans. Haynesworth har haft et par frustrerede sæsoner hos Redskins, men midt i al virakken omkring hans utilfredshed over sin situation i den amerikanske hovedstad, har han i al ubemærkethed faktisk leveret stærkt spil når han endelig har fået chancen. Med den ekstra motivation han i hvert fald har givet udtryk for at have efter skiftet til Boston, kan Haynesworth blive fantastisk for Patriots, og hans bidrag kan blive mærkbart både på løbe- og kastespil.

 

På ydersiden af den defensive linje ventes Mike Wright og Jermaine Cunningham at starte. Wright viste sig som en fin pass rusher fra sin tidligere position som 3-4-end, men om han kan begå sig som 4-3-end er jeg ikke helt overbevist om. Hans measurables ligner i hvert mere en 4-3-tackles. Cunningham vender med skiftet tilbage til det system han havde succes i i sin collegetid hos Florida Gators, men han havde i al stilfærdighed allerede en solid sæson sidste år, som han kan forsøge at bygge på. På åbenlyse kastedowns har Patriots flere muligheder og både veteranen Shaun Ellis, der er hentet hos ærkerivalerne fra Jets, efter at han næsten ene mand dominerede Patriots i slutspillet sidste år, Mark Anderson (12 sacks som rookie for Bears – siden næsten anonym), Veteranen Andre Carter, hentet hos Redskins, og Rob Ninkovich, der ellers vil gøre sig som linebacker i forsvaret, kan gå ind og rushe på disse spil. Flere muligheder, men der er spørgsmålstegn ved de, hvad enten det er alderen eller den tidligere produktion.

 

I linebackerkæden vil Jerod Mayo rykke ud på ydersiden som weak-side linebacker med skiftet til en kæde på tre mand. Brandon Spikes, der gjorde god figur som rookie sidste år, vil bemande midten. Spikes var stærk mod løbet, men der kan stilles spørgsmålstegn ved hans evner i opdækning, og det kan være noget modstanderne vil forsøge at udnytte. Rob Ninkovich vil som udgangspunkt starte som strong-side linebacker, men som nævnt kan han på kastedowns rykke frem på den defensive linje. Gary Guyton er en fin backup, men derudover er dybden i kæden ikke specielt imponerende.

 

Cornerback Devin McCourty havde en forrygende rookiesæson med syv interceptions. Hans evne til at slå til på den store scene underbygges af at seks af disse interceptions kom i Patriots’ primetime-kampe. Mens McCourty imponerede var der ikke det helt store at juble over på starterpladsen på den anden side af banen. Darius Butler gjorde det anstændigt, mens den hyppigste starter Kyle Arrington ikke imponerede. Patriots kan dog glæde sig over at det ikke er nogle af de to, der står til at tage starterpladsen i år. Efter at have misset hele 2010-sæsonen med en skade er Leigh Bodden, der gjorde det fremragende for klubben i 2009-sæsonen, tilbage og rookie Ras-I-Dowling, som Patriots valgte med det første valg i anden runde af årets draft, vil være den primære backup. Der er dermed lagt op til en klar forbedring på positionen, men det kommer dog med de forbehold der altid vil være når den ene spiller har misset en hel sæson med en skade, og den anden er en uprøvet rookie.

 

Mens cornerback-positionen ser stærk ud er der lidt mere grund til bekymring hos de to bageste. Eller, reelt set er det kun hos den ene af dem. Strong safety Patrick Chung havde en fin 2010-sæson, hvor højdepunktet må siges at være hans præstation mod Dolphins i Miami, hvor han blokerede to spark – et punt og et field goal – som begge blev omsat til Patriots-touchdowns og selv returnerede en interception for touchdown. Forventningerne til tredjeårsspilleren er store hos Patriots, og efter en stærk afslutning på sæsonen, er der også grund til optimisme på Chungs vegne. Mere bekymrende er situationen ved hans makker. Det tidligere førsterundevalg Brandon Meriweather havde en god 2009-sæsonen, men var til tider en decideret katastrofe i 2010, og han blev fritstillet på ”cut day”. Da også James Sanders er blevet fritstillet betyder at pladsen ved siden af Chung udfyldes af Sergio Brown, der gik undrafted i sidste års draft og tilbragte størstedelen af sin rookiesæson på Patriots’ practice squad.

 

Special teams:

Kicker Stephen Gostkowski er tilbage for fuld styrke efter at have misset en stor del af 2010-sæsonen med en skade. Benet er stærkt og præcisionen upåklagelig, så Patriots har næppe grund til at frygte noget her. Efter flere år med tvivlsomt punter-niveau gjorde Zoltan Mesko god figur i sin rookiesæson sidste år og sammen med Gostkowski har Patriots en fin duo her. Julian Edelman ventes at være den primære punt returner, selvom også bl.a. Wes Welker kan få nogle chancer her, mens Matthew Slater ventes at stå for kick returns.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Dolphins (MNF)

Week 2: vs. Chargers

Week 3: @ Bills

Week 4: @ Raiders

Week 5: vs. Jets

Week 6: vs. Cowboys

Week 7: Bye

Week 8: @ Steelers

Week 9: vs. Giants

Week 10: @ Jets (SNF)

Week 11: vs. Chiefs (MNF)

Week 12: @ Eagles

Week 13: vs. Colts (SNF)

Week 14: @ Redskins

Week 15: @ Broncos

Week 16: vs. Dolphins (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: vs. Bills

 

Do or die player: WR Chad Ochocinco

Breakout player: SS Pat Chung

Rookie impact: RB Shane Vereen

 

Konklusion:

Patriots er som altid en af de største favoritter til at gå hele vejen og vinde Super Bowl. Ligaens bedste regular season-record sidste år kan blive svær at forbedre, men holdet ser på papiret endnu stærkere ud end i 2010. Om Tom Brady kan holde sit absurd høje niveau fra sidste sæson er dog tvivlsomt og skiftet til 4-3 kan måske også volde lidt problemer, selvom der ikke umiddelbart er den store grund til at formode det, da Patriots allerede har haft flere defensive pakker, der inkluderede firemands-linjen. Chad Ochocinco giver umiddelbart endnu et godt våben i kasteangrebet, men man må også spørge sig selv hvor meget han efterhånden har tilbage i tanken. Det er let at lade tankerne glide tilbage til 2007 og Randy Moss, men det er urealistisk at forvente noget lignende fra den karismatiske receiver. Ingen enheder ser dårligere ud end sidste år og dybden ser rigtig fin ud overalt – måske med undtagelse af linebackerkæden og til dels safety – så som det længe har været vil Patriots være ”the team to beat” i AFC East. Der er ingen garanti for hverken divisionstitel eller slutspilsoptræden, men det vil være en stor overraskelse hvis ikke Patriots er at finde når det bliver sjovt i januar.

 

Kampprogrammet på hjemmebane er hårdt med Chargers, Cowboys, Giants, Chiefs og Colts udenfor divisionen, og på udebane venter Steelers og Eagles. Dertil kommer naturligvis to to kampe mod divisionsrivalerne fra Jets. Fra uge 5 til 13 venter et hårdt program, hvor fem af kampene dog er på hjemmebane og både Chiefs og Giants er umiddelbart hold der bør besejres. Patriots har dog mandskabet til at klare det hårde program, og i de øvrige syv kampe er det ret beset kun Chargers, der kan ligne en stor mundfuld for Bill Belichicks mandskab.

 

Bud på endelig record:

Henrik: 13-3

Jonathan: 13-3

Peter: 12-4

Jesper: 11-5

Analyser af de andre hold i AFC East

Buffalo Bills
Miami Dolphins
New York Jets