Af Jesper Christensen

 

Sidste sæson:

New Orleans Saints gik ind til 2010 sæsonen på den allerbedste måde man kan forestille sig: Med en Super Bowl ring om fingeren. Samtidigt kunne holdets ejer Tom Benson glæde sig over, at næsten hele holdet kunne genmønstre ovenpå succes-sæsonen i 2009. Men allerede i tredje spillerunde begyndte konturrerne at tegne sig for hvilket hold, der var det stærkeste i NFC South i 2010 og hvilket hold, der måtte affinde sig med at spille andenviolin. Her lykkedes det nemlig for Matt Ryan og Falcons at tage til Superdome i New Orleans og slå de forsvarende mestre på eget turf med en overtidssejr på 27-24 i en af de kampe, der står klarest i min egen erindring fra sidste sæson. Og det skulle også rigtigt nok vise sig, at Falcons blev holdet, der løb med ikke blot NFC South, men også NFCs første seed. Til gengæld lykkedes det for Saints med 11 sejre at slippe igennem til playoffs via et velfortjent wildcard og et femte seed, der sendte dem netop derhen, hvor det så allermest lovende ud for videre avancement: Nemlig til vinderen af den svage NFC West division, Seattle Seahawks. Og mens New Orleans' fans allerede var i gang med at bestille flybilletter til den kommende kamp i NFC-slutspillet og oddsene styrtede op på Seahawks, så forberedte Seattle sig perfekt til en højtscorende affære imod det notorisk eksplosive Saints-angreb, og ganske som det nu går i en liga med ofte forglemt jævnbyrdighed, så gik den store underdog, Seattle, hen og vandt kampen med 36-41. Og dermed var Saints' drøm om mesterskabsgentagelse bristet næsten før den overhovedet var gået i gang.

 

Angrebet:

I Saints' angreb er der slet ingen tvivl om hvem, der er den ubestridte hersker over universet og verdenshavene. Drew Brees er i sin bedste alder som quarterback og strør om sig med præcise kast og guldstøv. Brees har gjort enhver kritik om en quarterbacks evt. manglende højde til skamme og ligner en mand, der befinder sig særligt godt i domes, hvor det hurtige underlag kan vendes til hans egen fordel. Særligt timing med sine receivers er et Brees-varemærke, såvel som forsvars-diagnosticering og almindelig forberedelse ligeledes er det. Derudover fortjener Brees også ros for sin mobilitet, som er over gennemsnittet, hvilket dog alt for ofte udelades, når talen falder på ham. For denne sæson beviste Brees desuden sine enorme lederevner, da han formåede at samle en hel række spillere til offseason træning, mens lockout'en gjorde det umuligt for holdene at arrangere denne type sæsonforberedelse. Og ja, så var han en af de mest aktive spillerrepræsentanter, der vel og mærke fik forhandlet en ny overenskomst på plads med ejerne. Brees er med andre ord ganske enkelt definitionen af ”hele pakken”.

 

Til at modtage kast og ovennævnte guddommelig inspiration fra Brees har New Orleans den måske allerstærkeste kvartet af receivers i ligaen. Marques Colston, Devery Henderson, Lance Moore og Robert Meachem holder alle et meget højt niveau med Colston som den åbenlyst mest værdifulde med sine knivskarpe ruter, mens en type som Meachem excellerer i disciplinen at komme fri dybt. Hvad der på mange måder gør angrebet så spektakulært er dog i ligeså grad kompleksiteten i ruterne som det er receivernes talent. Dybe post-ruter og seam-ruter kombineres med slants i et mindre virvar, der i sidste ende får kampen til at handle om hvorvidt forsvaret eller Brees tænker hurtigst, og den kamp vinder Brees oftest. Samlet blev det til 4441 yards for Brees i sidste sæson, hvilket svarer til 6,5 yards pr. kasteforsøg. Og intet tyder på, at formen er for nedadgående.

 

Den måske lille svaghed kan måske findes fremme på linjen, hvor reserven Zach Strief står til at overtage på højre tackle, mens Jermon Bushrod beskytter Brees' ryg. Blitzes og generelt pres på Strief og ydersiden generelt kan ligne den rigtige vej at gå for modstanderene i år, så spillene ikke når at udvikle sig for meget nede af banen. På guards er Carl Nicks og Jahri Evans nogle af ligaens bedste på positionen, mens tidligere Bear Olin Kreutz skal bemande center-pladsen.

 

På tight end positionen er der endda meget lovende takter fra Jimmy Graham, der nu går ind i sin anden sæson i ligaen og som så mange andre succesfulde spillere på positionen har spillet basketball i college. Ifølge holdets depth chart er han bag David Thomas i hierakiet, personligt er det dog min forventning, at Graham er en af de spillere, der tager et betydeligt spring i denne sæson og overtager rollen som første tight end i løbet af sæsonen.

 

Slutteligt skal der siges et godt ord eller to om runningback-enheden, der har fået en smule fornyelse: Ud er gået den tidligere USC-stjerne Reggie Bush, og ind er kommet et nyt førsterundevalg i Mark Ingram, mens Bush typemæssigt rettere er blevet erstattet af Darren Sproles, tidligere Chargers. Regn dog med at se Pierre Thomas få størstedelen af arbejdsbyrden i løbet af året, hvis han formår at holde sig skadesfri i modsætning til sidste sæson.

 

Forsvaret:

Den defensive koordinator Gregg Williams har i år fået lidt nyt legetøj at lege med. På defensive end er kommet den ganske lovende rookie Cameron Jordan, mens undervuderede DE Turk McBride er kommet til fra Lions. Forvent at se McBride starte foran Jordan modsat Jeff Charleston i uge 1 mod Packers, men glem ikke DE Will Smith, der tidligere har funklet under Gregg Williams og som vil kræve sin retmæssige plads i rotationen i uge 3, hvor hans karantæne for doping er udløbet. Men også fra indersiden kan der bringes pres fra denne D-line, navnligt store DT Shaun Rogers kan komme efter quarterbacken, mens DT Sedrick Ellis og DT Aubrayo Franklin mere evner at stoppe løbet samt suge O-line folk til sig, så andre forsvarere kan få mere plads.

 

På linebacker-positionerne beviste Jonathan Vilma sidste år, at han ikke kun er en sand tacklemaskine, men også har timingen til at blitze med fire sacks til følge. Dette giver Gregg Williams en hel del fleksibilitet i år, men her er det værd at bemærke, at sendes #51, Vilma, efter quarterbacken, så er der kun Will Heering og Scott Shanle tilbage i midten af banen. Begge kan i bedste fald betegnes som gennemsnitlige linebackers.

 

Meget bedre ser det ud på defensive backs, hvor strong safety Malcolm Jenkins er ved at udvikle sig til en af de bedre i NFL på positionen, mens free safety Roman Harper ofte benyttes i blitzpakkerne. Det giver cornerback Tracy Porter og Jabari Greer en hel del mand-til-mand opdækning, hvilket dog langt fra bør bekymre Saints' fans, og slet ikke i sidstnævntes tilfælde. Forvent at se sidste års førsterundevalg Patrick Robinson dække modstanderens slot-receiver som sæsonen skrider frem.

 

Alt i alt har Saints et forsvar med et højt bundniveau og i hvert fald hører til blandt de ti bedste i ligaen. Uden at blande for megen statistisk ind i denne type optakt skal det med at points pr. kamp mæssigt lå forsvaret syvende bedst af alle hold i ligaen i 2010 med 19,2 tilladte points pr. kamp, mens Saints lå helt oppe som nummer fire i statistikken for tilladte yards pr. kamp med 4900 samlede tilladte yards i regular season. Et lignende niveau er realistisk for holdet igen i år. Den vigtigste statistik for dette hold er dog turnovers, som er hele grundessensen af hvad Gregg Williams prædiker. Sidste år blev det til 25 i alt i løbet af sæsonen, hvilket gerne skal ændres til et tal et sted i 30erne her i 2011.

 

Special teams:

Punter Thomas Morstead er tilbage fra sidste sæson hvor han sparkede sig til respektable 45,9 yards i gennemsnit. Dog var det kicker Garrett Hartley, der modtog en ordentlig forlængelse i offseason, da han satte sin underskrift på en ny femårig aftale. Hartley har dog været svingende nok i sine præstationer, at jeg tror den femårige kontrakt er noget misvisende, hvis han vælger at tolke den som folkeskolelærer-agtig jobsikkerhed. Lance Moore står for punt returns, mens Devery Henderson ligner manden, der skal tage boldene ud af endzone på kickoffs, hvis de da ikke sejler over hovedet på ham.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Packers (Thu.)

Week 2: vs. Bears

Week 3: vs. Texans

Week 4: @ Jaguars

Week 5: @ Panthers

Week 6: @ Buccaneers

Week 7: vs. Colts (SNF)

Week 8: @ Rams

Week 9: vs. Buccaneers

Week 10: @ Falcons

Week 11: Bye

Week 12: vs. Giants (MNF)

Week 13: vs. Lions

Week 14: @ Titans

Week 15: @ Vikings

Week 16: vs. Falcons (MNF)

Week 17: vs. Panthers

 

Do or die player: K Garrett Hartley

Breakout player: TE Jimmy Graham

Rookie impact: DE Cameron Jordan

 

Konklusion:

Når jeg skal opsummere på Saints, så er det faktisk svært at finde noget rigtigt negativt at bringe frem. Brees er i sin bedste alder og intet tyder på, at det potente angreb vil begynde at hænge med næbbet i år. Samtidigt lå forsvaret virkeligt godt til i snart set samtlige defensive kategorier i sidste sæson, på nær lige turnovers, hvilket ellers skulle være New Orleans' defensive varemærke. Men netop turnsover har også et dybt funderet element af tilfældighed og held indbygget. Hvis det lykkes for Gregg Williams og forsvaret at kommet helt op på de høje tangenter i den kategori, så bliver Saints et decideret powerhouse i NFC generelt og NFC South i særdeleshed. Både Falcons og Saints ligner hold, der kan ende sæsonen med 11, 12, 13, jo måske endda 14 sejre, og mere eller mindre gøre det til 50/50, hvem der tager divisionstitlen og den medfølgende højere playoff-seedning.

 

Bud på endelig record:

Henrik: 14-2

Jonathan: 13-3

Peter: 12-4

Jesper: 12-4

 

Analyser af de andre hold i NFC South

Atlanta Falcons
Carolina Panthers
Tampa Bay Buccaneers