Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

For andet år i træk lykkedes det Jets at spille sig blandt de sidste fire hold i slutspillet, men efter AFC-finalenederlaget til Colts i 2009 blev det til et nederlag til Steelers i 2010. Jets var i den regulære sæson særdeles svære at blive kloge på efter de til tider viste fremragende spil, men også i flere tilfælde var heldige med at hente snævre sejre – man kan jo så spørge sig selv om det er held eller dygtighed når man gør det så ofte. Tre uger i træk midte i sæsonen blev en sejr hentet i de døende sekunder takket være store spil af wide receiver Santonio Holmes. Halvdelen af Jets’ kampe i den regulære sæson blev afgjort med en margin mellem 1 og 7 points og alle holdets tre slutspilskampe blev også afgjort indenfor én scoring, og på den baggrund var en record på 11-5 flor at hente, men måske heller ikke helt retvisende for det niveau holdet viste i løbet af sæsonen, hvor kun få sejre for alvor var imponerende.

 

For første gang siden Rex Ryan tiltrådte som head coach har der været bare nogenlunde stille omkring Jets i offseason. Ambitionerne er stadig store og troen på at holdet kan hente den Super Bowl-titel, som både klubben og dens fans har sukket efter siden den overraskende sejr i Super Bowl III i januar 1969, er stadig til stede.

 

Angrebet:

Ved indgangen til sin tredje sæson i ligaen står 2009-draftens femtevalg, quarterback Mark Sanchez, overfor den sæson med mest pres på sine skuldre. Rookiesæsonen var svær for Sanchez, der dog viste prøver på sit talent i slutspillet, og førte noget af det gode spil med sig ind til til 2010-sæsonen, hvor han for det meste leverede fint spil – herunder tre stærke kampe indenfor divisionen fra uge 2 til 4, hvor Patriots, Dolphins og Bills alle blev besejret. Niveauet dalede dog en smule i anden halvdel af sæsonen og hans completionprocent på 54,8 for sæsonen er slet ikke høj nok. Igen i slutspillet trådte Sanchez dog i karakter og leverede de spil der skulle laves for at få holdet i position til at vinde. I AFC-finalen var det dog Ben Roethlisberger, som i sidste ende leverede det afgørende spil, der holdt Jets fra at levere et forrygende comeback i anden halvleg.

 

Niveauet skal hæves endnu mere i denne sæson hvor Sanchez skal nå op på et niveau, der mindst er betydeligt tættere på den gruppe af quarterbacks, der ligger bag de bedste i ligaen. Super Bowl kan godt hentes uden dette, men det vil gøre det betydeligt lettere for klubben at nå dertil hvis han kan gøre det. Backup Mark Brunell er en rutineret herre, der dog formentlig bedre vil kunne bidrage med sin rutine udenfor banen end på den, mens rookie Greg McElroy, der var udset som tredjevalg er blevet sat på injured reserve, hvor han formentlig vil komme til at kaste ligeså få kast som hvis han havde været aktiv på kampdage som tredjevalg. Håbet er fortsat at han kan blive groomet til at være Sanchez’ backup i årene fremover.

 

Presset på Sanchez’ skuldre er større, og Jets har da også forsøgt at omgive ham med en gruppe af gode våben. Der er dog sket en større udskiftning i receivergruppen, hvor kun Santonio Holmes stadig er tilbage. Holmes leverede de tidligere omtalte store spil tre uger i træk – først en stor completion i overtiden mod Lions, der fik holdet i field goal-afstand og sikrede en 23-20-sejr, siden et langt touchdown mod Browns i de døende sekunder af overtiden og slutteligt et touchdown kort før slutningen af fjerde quarter mod Texans, der sikrede Jets sejren på tre points.

 

Mens Holmes stadig er at finde i truppen er der sagt farvel til både Braylon Edwards, Brad Smith og Jerricho Cotchery. Erstatningerne er fundet i nogle ældre herrer. Bysbørnene Giants’ Super Bowl-helt Plaxico Burress (34 år) er atter klar at gøre sit indtog i NFL efter to sæsoners fravær pga. den fængselsdom han fik for ulovlig våbenbesiddelse efter at have taget en pistol med på en natklub, hvor han kom til at skyde sig selv i låret, og derudover er Ravens-veteranen Derrick Mason (37 år) blevet hentet. Mason er ikke hvad han har været, men er en solid pass-catcher, der bør vise sig som et solidt våben for Sanchez i slotten. Hvad Burress har i tanken er svært at vurdere og efter to år uden hits på football-banen kan skader meget let gå hen og blive et problem for ham. Rookie Jeremy Kerley er udset til at overtage Brad Smiths rolle, men så længe de tre spillere foran ham holder sig raske vil Kerley næppe se megen spilletid. Går Burress ned med en skade vil Kerley formentlig glide ind i slotten med Mason på ydersiden.

 

Tight end Dustin Keller har generelt været en fin pass catcher, der har Sanchez’ tillid. Efter en god start på sidste sæson – især mens Santonio Holmes afsonede fire spilledages karantæne i starten af sæsonen – så han dog sin rolle blive mindre som sæsonen skred frem, og de fem touchdowns han greb fra uge 2 til 4 endte med at blive de eneste han greb i hele sæsonen. Efter hele ni tabte bolde i sidste sæson skal han forbedre sig væsentligt på den front i år. Som blokeringsspiller lader Keller stadig en del tilbage at ønske selvom han viste fremgang på det punkt sidste år.

 

Tilføjelsen til trænerstaben af den tidligere offensive koordinator hos Indianapolis Colts, Tom Moore, som offensiv konsulent, kan være med til at give Keller en større rolle – både fordi Moore kan bidrage til finde måder at udnytte Keller på som offensive coordinator Brian Schottenheimer ikke har gjort, og fordi han kan hjælpe med Sanchez’ udvikling. Keller vil dog formentlig skulle kæmpe med Derrick Mason om bolde i det korte spil og her vil jeg umiddelbart holde Mason som favorit til at trække det længste strå i første omgang. Matthew Mulligan og Jeff Cumberland ligner de primære backups for Keller, og vil formentlig begge hovedsageligt blive brugt som blokeringsspillere.

 

Jets’ 2009-draft bød blot på tre spillere, men alle tre spillere er i dag startere – quarterback Mark Sanchez, guard Matt Slauson, og så running back Shonn Greene. Greene har hidtil måttet tage til takke med en backup-rolle i begge sine to hidtidige sæsoner, først for Thomas Jones og sidste år for LaDainian Tomlinson efter denne overstrålede Greene tidligt i sæsonen. I år går Greene dog ind til sæsonen som den utvetydige starter, og trænerstaben har store forventninger til den 26-årige running back, som i sine to første sæsoner har noteret sig for i alt 293 carries for 1306 yards og fire touchdowns. De få touchdowns er en direkte konsekvens af at han har måttet se Jones og ”LT” stå for goal-line carries. Som rookie viste Greene dog i slutspillet hvad han er i stand til hvis han for alvor får chancen og i de første to kampe (mod Bengals og Chargers) løb han i alt 44 gange for 263 yards og to touchdowns (hhv. 39 og 54 yard-touchdowns), og i sidste års slutspil noterede han sig også for en scoring mod Patriots inden han mod Steelers på 9 carries samlede 52 yards.

 

Talentet er uomtviseligt og Greene ligner helt klart et bedre valg som starter end Tomlinson, der dog via sine evner i kastespillet – både som pass catcher og blokeringsspiller – nok skal se spilletid som third-down back. Den 32-årige back har accepteret den begrænsede rolle i angrebet og med tanke på hvordan hans 2010-sæson forløb er det nok også den bedste beslutning. Tomlinson startede stærkt ud og overtog efter blot to kampe Greenes starterplads, men som sæsonen skred frem tærede de mange carries på Tomlinsons kræfter og hans effektivitet faldt. Over de første fem kampe i sæsonen snittede Tomlinson mindst 4,7 yards pr. carry pr. kamp og noterede sig for 435 yards og tre touchdowns på 76 carries, svarende til 5,72 yards pr. carry. I den resterende del af sæsonen nåede Tomlinson kun én gang (i slutspilskampen mod Colts) over 4,7 yards pr. carry og snittede blot 3,35 yards pr. carry over de sidste 11 regulære sæsonkampe med tre touchdowns.

 

Medmindre skader gør sit indtog hos Greene eller Tomlinson skal Joe McKnight næppe forvente mere end en begrænset rolle, og det samme kan siges for rookie Bilal Powell. Til gengæld kan fullback John ”Terminator” Conner se frem til en stor rolle efter sidste år at have ageret backup for den erfarne Tony Richardson. Conner var Rex Ryans eget valg i 2010-draften, men levede ikke helt op til de forventninger der var til ham sidste år trods den begrænsede spilletid. I år skal han stå på egne ben, og han har brugt en del af sin offseason på at forbedre sig som pass catcher for at blive en mere alsidig spiller – han skal dog næppe forvente en stor rolle i kasteangrebet næsten uanset hvor meget han måtte forbedre sig på det punkt.

 

Den offensive linje har i de seneste sæsoner været ligaens bedste. Center Nick Mangold har sæson efter sæson holdt et uhyre højt niveau, og mens left tackle D’Brickashaw Ferguson ikke helt når op på niveau med de allerbedste på positionen, er han i gruppen lige bag dem. Right tackle Damien Woody har indstillet karrieren og det vil betyde en svækkelse af linjen. Sidste års andetrundevalg, Vladimir Ducasse, var blevet stillet starterjobbet på right tackle i udsigt efter at have ageret backup-guard sidste år, men det ser ud til at blive Wayne Hunter, der overtager jobbet i stedet, og det kan godt give anledning til lidt bekymring med tanke på hvad han præsterede sidste år. På guard-positionen ser det fint ud med en stærk og undervurderet spiller i Brandon Moore, mens sjetterundevalget fra 2009-draften, Matt Slauson slap hæderligt fra sin første sæson som starter, men skal forbedre sig i kastespillet. Dybden kan blive et problem da det reelt set kun er Ducasse der har erfaring her, mens den lidt mere erfarne Robert Turner efter at have brækket et ben i preseason først kan se frem til at komme på banen omkring november.

 

Forsvaret:

Forsvaret har sammen med løbeangrebet været den bærende enhed på Jets’ mandskab under Rex Ryan. At forsvaret samlet set er den stærkeste enhed er ikke den store overraskelse med tanke på at det er Ryan, der er et defensivt geni, der står i spidsen for holdet. Der venter dog lidt af en udfordring for holdet i år efter de har fået svækket dybden i alle kæder.

 

Veteran-nose tackle Kris Jenkins har indstillet karrieren, men i forhold til sidste sæson kan det ikke kaldes den store svækkelse efter han blot nåede at være på banen til fem spil før han gik ned med en skade. Sione Pouha har over de seneste år vist sig som en mere end fuldgod erstatning for store Jenkins. Pouha tilbyder så godt som intet mod kastet, men er til gengæld uhyggeligt stærk mod løbet. Ved siden af sig på linjen vil han have en anden stærk run-stopper i Mike DeVito, mens rookie Muhammed Wilkerson – Jets’ førsterundevalg i årets draft – vil starte på den anden side af linjen. Wilkerson har et stort talent og Jets føler sig trygge ved ham, men han skal løfte en tung arv efter Shaun Ellis, der er skiftet til ærkerivalerne fra Patriots.

 

Ellis var den helt dominerende force i Jets’ slutspilssejr over Patriots og en stærk pass rusher. Det bliver svært for en rookie at leve op til det niveau, og selvom Jets var indstillet på at starte Wilkerson selv hvis de havde hentet Ellis tilbage vil Ellis’ skifte ramme dem. Dybden er nemlig ikke voldsomt skræmmende. Rookie Kenrick Ellis vil agere backup for Pouha i midten, mens Marcus Dixon, der blot var på banen på 44 spil i sidste sæson uden for alvor at imponere, er den primære backup på defensive end, og Jets har trods den begrænsede spilletid Dixon har fået, tiltro til at Dixon kan blive en vigtig del af forsvaret i år. Ropati Pitoitua vil også se en smule spilletid på linjen efter at have siddet ude i hele 2010 efter at have overrevet akilessenen.

 

Midten af linebackerkæden udgøres af en af de stærkeste duoer i ligaen i form af David Harris og Bart Scott. Sidstnævnte er en af ligaens allerbedste forsvarsspillere og har meget stor ære i at Jets under Rex Ryan har været svære at løbe mod – hvilket naturligvis også de tre store spillere på den defensive linje skal have kredit for – mens David Harris støt og roligt har forbedret sig år for år og har nydt godt af en dominerende spiller som Scott ved siden af sig. Harris blev i offseason tildelt klubbens franchise tag og har siden underskrevet en stor kontrakt, der holder ham i klubben de næste fire sæsoner. Harris og Scott er et par udholdende spillere, der vil være på banen på langt størstedelen af holdets defensive snaps, hvorfor dybden ikke har det store at sige medmindre en af de to går ned med skader. Nick Bellore, en undrafted free agent, der har gjort det fremragende i Jets’ training camp, og Josh Mauga er de primære backups.

 

Udvendigt ser det knapt så godt ud med Calvin Pace og Bryan Thomas som de to startere. Ligesom størstedelen af holdet har de to spillere reelt set deres styrke mod løbet og ikke som pass rushers. I Rex Ryans system er det dog ikke nogen decideret katastrofe da han gerne blitzer fra alle ledder og kanter og ikke på den måde er afhængig af den konstante trussel fra ydersiden, men det ændrer dog ikke på at det ville være en klar fordel for holdet hvis de havde en reel 10-sack trussel i linebackerkæden. Pace og Thomas noterede sig samlet blot for 11,5 sacks (hhv. 5,5 og 6,0) sidste år, og ingen af dem var regelmæssigt at finde i nærheden af quarterbacken på kastespil. Det hører dog i den forbindelse også med at Pace brugte omkring 25% af modstandernes kastespil i opdækning mens det var tilfældet for Thomas på lige over 36% af kastespillene.

 

Jeg havde gerne set et forsøg på at opgradere pass rushet, men det har ikke været en prioritet fra Jets, som altså virker til at satse på at de to spillere samt det defensive system kan give nok pres. Jason Taylor blev hentet ind sidste år som pass rush-specialist, men viste sig i sidste ende at være mere effektiv mod løbet end kastet. Taylor er taget tilbage til Miami Dolphins og hans rolle er overtaget af Jamaal Westerman, der så stærkt begrænset spilletid i 2010.

 

En væsentlig grund til at det umiddelbart manglende pass rush næppe bekymrer Rex Ryan specielt meget skal findes på i forsvarets bageste del. Cornerback Darrelle Revis, hvis 2009-sæson var en af de bedste en cornerback nogensinde har præsteret, udelukkende baseret på evnerne i opdækning, er efter en sæson plaget af småskader tilbage for fuld udblæsning til i år og selvom det ikke lykkedes Jets at få signet Nnamdi Asomugha føler de sig ganske trygge ved at have holdt fast i Antonio Cromartie som starter på den anden side. Med udsigt til at Revis vil dække modstandernes bedste receiver – og i størstedelen af tilfældene holde ham næsten helt ude af kampen – kan Cromartie formentlig se frem til at få en del bolde kastet i sin retning. Den store playmaker havde en op-og-ned sæson sidste år, hvor han kun tillod 44,6% af de 101 bolde kastet i hans retning at blive grebet, men til gengæld tillod 7 touchdowns på de 45 catches det blev til fra modstanderne. Det er lidt for meget enten-eller og Cromartie skal forbedre sig på den konto i år.

 

Kyle Wilson fik en skidt start på sin rookiesæson og måtte se sig overhalet i kampen om defensiv spilletid. Det hjalp umiddelbart en smule og han voksede med opgaven som sæsonen skred frem og havde en fin kamp som afslutning på den regulære sæson da han startede og spillede alle defensive snaps i sæsonfinalen mod Bills. Lockouten har formentlig besværligggjort Wilsons udvikling en smule, men talentet er der og efter Drew Colemans afgang skal han træde mere i karakter i år. Donald Strickland giver yderligere dybde på positionen.

 

Jim Leonhard er sammen med Eric Smith udpeget som de to startere på safety-positionen, men det vil overraske mig en smule hvis ikke Brodney Pool tager starterjobbet fra Smith i løbet af sæsonen. Pool var en af klubbens bedste spillere i det bageste forsvar sidste år, mens Smith trods gode kampe overordnet set var mindst ét niveau under Pool set over hele sæsonen.

 

Special teams

Kicker Nick Folk havde ikke nogen imponerende sæson sidste år og ramte blot på 76,9% (30 af 39) af sine field goal-forsøg, og havde herunder tre missere indenfor 40 yards. Han reddede dog lidt af æren da han med en scoring i sidste sekund af slutspilskampen mod Colts sikrede 17-16-sejren til Jets. Efter en fin start på karrieren hos Cowboys har han over de sidste to år blot ramte på 48 af 67 spark og det kan være nødvendigt for ham at hæve det niveau i år hvis han skal fastholde jobbet fremover, hvilket klubben også indikerede ved kun at give ham en ét-årig kontrakt i årets free agency og lade Nick Novak konkurrere med ham om jobbet. Punter Steve Weatherford er skiftet til Giants og det efterlader en kamp om jobbet mellem T.J. Conley og Chris Bryan. Ingen af de to er dog i nærheden af Weatherfords niveau, så det efterlader holdet klart svækket på positionenn. Rookie Jeremy Kerley forventes at være den primære kick returner som erstatning for Brad Smith, mens jobbet som punt returner meget vel kan blive delt mellem flere spillere, herunder Jim Leonhard, Kyle Wilson og Antonio Cromartie – og måske også Kerley.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Cowboys (SNF)

Week 2: vs. Jaguars

Week 3: @ Raiders

Week 4: @ Ravens (SNF)

Week 5: @ Patriots

Week 6: vs. Dolphins (MNF)

Week 7: vs. Chargers

Week 8: Bye

Week 9: @ Bills

Week 10: vs. Patriots (SNF)

Week 11: @ Broncos (Thu.)

Week 12: vs. Bills

Week 13: @ Redskins

Week 14: vs. Chiefs

Week 15: @ Eagles

Week 16: vs. Giants (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: @ Dolphins

 

Do or die player: K Nick Folk

Breakout player: RB Shonn Greene

Rookie impact: DE Muhammed Wilkerson

 

Konklusion:

Ikke alene har Jets mistet nogle veteraner på de to linjer; med deres farvel til Damien Woody og Shaun Ellis, har de ligeledes mistet et par spillere, der trods alderen var blandt de bedste på deres positioner, og det sætter nogle krav til erstatningerne, som de kan få svært ved at leve op til. De mange forsvundne receivere har Jets forsøgt at erstatte, men Burress er et stort spørgsmålstegn efter to år væk fra football, mens Mason med sine 37 år er i fare for at ramme muren og Jeremy Kerley er en uprøvet rookie. Det kan gøre det svært for Mark Sanchez at leve op til det ansvar, han ventes at stå med i år. Shonn Greene skal trække det store læs i løbeangrebet, men det har jeg umiddelbart tiltro til at han kan gøre. Forsvaret bør trods en svækket dybde stadig være uhyggeligt stærkt. Defensiven bør gøre sit til at bringe Jets langt, og det betyder formentlig at sæsonen afhænger af hvad angrebet kan præstere.

 

Ligesom sidste år åbner Jets med to hjemmekampe og efter Ravens og Patriots sidste år er det på papiret lidt lettere i år. Kampen mod Cowboys bliver svær, men slipper de fra den med en sejr bør Jets kunne gå 2-0 inden der venter tre udekampe i streg, herunder to svære mod Ravens og Patriots (og udekampen mod Raiders skal ikke undervurderes – Jets har tidligere haft det svært på vestkysten). Dolphins har ofte voldt Jets problemer og Chargers bliver trods hjemmebane også en svær modstander. Jets skal satse på mindst at være 5-2 ved deres bye week, men rammer holdet ikke niveauet fra start er risikoen for både 3-4 eller 2-5 til stede. Det bløder op efter friugen og kampene mod Bills skal vindes, ligesom udekampene mod Broncos og Redskins er must-win kampe for et hold, der vil i slutspillet. Patriots på hjemmebane ligner en åben affære, mens den på papiret sværeste kamp i sidste halvdel af sæsonen er Eagles på udebane. Hjemmekampene mod Chiefs og Giants er de pt. favoritter i, og det samme ude mod Dolphins – men husk igen, at Dolphins før har drillet Jets. Det kan blive svært at vælte Patriots af pinden i toppen af divisionen, men Jets har troen på at de kan gøre det og kan de hente to sejre mod Patriots vil de pludselig stå i en fordelagtig position. Sandsynligheden taler for at Jets skal kæmpe om et Wild Card, og den kamp kan blive hård.

 

Bud på endelig record:

Jesper: 12-4

Henrik: 11-5

Peter: 10-6

Jonathan: 8-8

Analyser af de andre hold i AFC East

Buffalo Bills
Miami Dolphins
New England Patriots