Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

For første gang siden 2002-sæsonen, hvor de nåede hele vejen til Super Bowl, og tabte til Buccaneers, formåede Oakland Raiders sidste år at vinde mere end fem kampe. Syv år i træk var det blevet til mellem to og fem sejre, men i 2010 blev det sejrsantal overgået alene i kampene indenfor AFC West, hvor Raiders meget overraskende vandt alle sine seks kampe. Udenfor divisionen gik det knapt så godt og med blot to sejre i disse ti kampe endte Raiders med en 8-8-record.

 

Trods en 8-8 valgte Raiders-ejer Al Davis ikke at bruge en option, der ville fastholde Tom Cable som head coach, og klubben går dermed ind til 2011-sæsonen med sin femte head coach siden 2004 – Hue Jackson, der i 2008-2009 var med til at udvikle Joe Flacco hos Baltimore Ravens som quarterbacks-coach, er blevet forfremmet fra det job som offensive coordinator han bestred i sidste soæson hos Raiders.

 

Angrebet:

Jason Campbell blev hentet i en trade med Washington Redskins under 2010-draften, og Campbells første sæson i Oakland var præget af både op- og nedture. Tre kampe sad Campbell udenfor med en skade – og en fjerde startede han på bænken – og når han spillede var der både nogle fremragende og nogle rigtig dårlige præstationer imellem. To kampe – i nederlag til 49ers og Steelers – formåede Campbell end ikke at complete 40% af sine kast og sluttede med passer rating på hhv. 10,7 og 26,2, mens han omvendt leverede fem kampe med en passer rating på over 100. Med sidste års backup Bruce Gradkowskis afgang til Cincinnati Bengals, bliver det Trent Edwards og Kyle Boller der vil agere backups for Campbell i år.

 

Det er to vidt forskellige spillere der står klar i kulissen. Edwards har både hos Bills og Jaguars været en notorisk check-down maskine, med begrænset armstyrke, mens Boller har en stærk arm og ikke er bange for at tage chancen dybt – dog langt fra altid med succes. Supplemental draft-valget Terrelle Pryor er suspenderet i de første fem uger af sæsonen, og vil formentlig ikke se meget spilletid i år, uanset hvad Raiders beslutter at gøre med ham – han kan blive omskolet fra quarterback til tight end eller receiver, eller han kan blive Hue Jacksons quarterback-projekt, som evt. kan se lidt spilletid som Wildcat-quarterback i anden halvdel af sæsonen.

 

Running back Darren McFadden – fjerdevalget i 2008-draften – fik sit længe ventede gennembrud i sidste sæson, hvor han løb for 1157 yards og 7 touchdowns på 223 carries, og yderligere greb 47 bolde for 507 yards og tre touchdowns. Tre kampe missede McFadden pga. skader, men når han endelig var på banen var han effektiv, og i 11 af sine 13 kampe noterede han sig for minimum 114 offensive yards – noget som hverken spillere som Chris Johnson eller Ray Rice kunne prale af. Specielt imponerende var McFadden i 59-14-udraderingen af Denver Broncos i spilleuge 7, hvor han snittede 10,3 yards pr. løb på 16 carries, med tre touchdowns og greb to bolde for 31 yards med yderligere en scoring. Syv gange noterede McFadden sig for mindst 5 yards pr. carry i en kamp, men omvendt var der også kampe hvor han blev holdt effektivt i skak når han løb. Miami Dolphins begrænsede McFadden til sølle to yards på otte løb mens Steelers holdt ham til 14 yards på 10 carries. Mod Dolphins formåede McFadden så i stedet at bidrage i kastespillet med 7 grebne bolde for 63 yards.

 

Forfremmelsen af Hue Jackson til head coach bør komme McFadden – som ifølge meldingerne fra de lokale medier har været haft en stærk training camp – til gode, da Jackson anses for at være en af ”Run DMC”s største støtter, og McFaddens talent er til endnu mere end hvad han viste i sidste sæson. Backup Michael Bush er en tungt løbende spiller, som ligesom McFadden kan bidrage både på jorden og gennem luften. Effektiv var Bush i sidste sæson, hvor han noterede sig for hele otte touchdowns trods 158 carries (65 færre end McFadden) – det skal naturligvis ses i lyset af at Bush fungerede som Raiders’ goal-line back, hvilket han også vil gøre i denne sæson. Bush har tidligere været prøvet af som fullback – hvilket hans størrelse også kunne indikere at han kunne spille – men hans talent som running back er for stort til for alvor at kunne forsvare det skifte. Bag McFadden og Bush – der vil se langt størstedelen af spilletiden på positionen, så længe de holder sig fri af skader – vil rookie Taiwan Jones også se en smule spilletid. Den lynhurtige spiller har dog været uhyggeligt skadesplaget gennem hele sin collegekarriere, og flere draft-eksperter var allerede før draften ude og sige at de ikke troede på at han nogensinde ville komme gennem en NFL-sæson med spilletid i 16 kampe. Fullback Marcel Reese er en anstændig run blocker, som også kan være en stor hjælp for Campbell i kastespillet som pass catcher – og også gerne bruges i den rolle.

 

Mens løbeangrebet ser stærkt ud er der flere bekymringer ved kasteangrebet – hvilket bl.a. skyldes Campbells manglende stabilitet, men i højere grad skyldes manglen på solide mål for Campbell. Jacoby Ford havde en lovende rookiesæson, hvor han primært viste sig som en af ligaens farligste returners med tre return-touchdowns, men også flashede sit receiver-talent i flere omgange. 10 af hans 23 catches – og 256 af hans 470 receiving yards – i sæsonen blev fordelt på to kampe; hjemmekampene mod Chiefs og Dolphins, hvor han for alvor viste sig som den farlige dybe trussel som Al Davis håbede han havde fundet i Darrius Heyward-Bey i første runde af 2009-draften. Fords lovende takter har sikret ham en starterplads i denne sæson, mens netop Heyward-Bey som udgangspunkt vil starte på den anden side af banen. Heyward-Bey har haft to skuffende sæsoner i ligaen hidtil, hvor han trods masser af spilletid har været så tæt på en non-faktor som det næsten er muligt. I 26 kampe er det blot blevet til 35 catches for 490 yards og to touchdowns – et par enkelte anstændige kampe blev det dog til sidste år (6 catches for 80 yards mod Rams i uge 2, 5 catches for 105 yards og et touchdown mod Seahawks i uge 8), men det ændrer ikke på det samlede billede af ”DHB” efter to sæsoner i ligaen. I sidste sæson greb han blot 26 af 60 bolde kastet i hans retning (og tabte syv bolde) – 20 af disse kast i hans retning (og blot tre catches) kom 20+ yards nede ad banen. Værre var det som rookie hvor han kun greb 9 af 38 bolde (og tabte fem). Tendensen med de dybe ruter kan dog stå foran et skifte i år, hvor meldingerne går på at han har gjort det ganske pænt på de korte og mellemlange ruter.

 

Rookie Denarius Moore har haft en fremragende training camp og står klar i kulissen til at tage over hvis ikke Heyward-Bey kan finde spillet, og han ventes sammen med Heyward-Bey at spille på ydersiden i tre-receiver sets, hvor Jacoby Ford vil rykke indvendigt. Louis Murphy, der har været den mest fremtrædende receiver de seneste år, er ude på ubestemt tid med en skade, og Chaz Schilens, der ofte har været store forventninger til inden han er gået ned med en skade, er ligeledes ude, men ventes tilbage tidligt på sæsonen – det er bare tvivlsomt hvor længe han så holder sig skadefri når han endelig vender tilbage. Er alle mand klar er der masser af talent, men også mange spørgsmålstegn – og tight end Zach Millers beslutning om at forlade klubben til fordel for Seahawks har ikke forbedret udsigterne for kasteangrebet. Miller har været det mest stabile mål for den skiftende gruppe af quarterbacks i klubben, og selvom Kevin Boss tidligere har vist sig som en ganske solid all-round tight end, er der tale om en klar talentmæssig nedgradering. Kan Boss efter en skidt 2010-sæsonen genfinde det niveau han ramte i 2009 kan han dog vise sig som et fint mål. Gruppen af tight ends bag Boss er relativt uprøvet, om end det umiddelbare tredje-/fjerdevalg på positionen, David Ausberry – holdets syvenderundevalg i årets draft – kan blive en positiv overraskelse med tiden.

 

Den største problematik for Raiders er dog ikke receivergruppen – det er den offensive linje. En svært uimponerende gruppe i 2010, som næppe kan forventes at være meget bedre til denne sæson. Rookie Stefen Wisniewski har haft en fin preseason og vil gå ind som starter på linjen, enten på center (den position han blev draftet til) eller, mere sandsynligt, på left guard. Sammen med en anden rookie, Joseph Barksdale, som bør overtage jobbet på right tackle fra Khalif Barnes indenfor kort tid, er håbet at de to rookies kan forbedre en af ligaens dårligste offensive linjer. På left tackle vil Jared Veldheer, som i perioder var tæt på en decideret katastrofe på positionen sidste år, atter starte. Veldheer har fint med talent, men er rå, og det kan vare noget tid endnu før han begynder at vise sig ordentligt frem på positionen. Indvendigt er der sagt farvel til Robert Gallery, hvis plads nu altså ventes overtaget af Wisniewski, mens Samson Satele forventes at fortsætte på center med Cooper Carlisle – der var elendig som run blocker sidste år – på right guard. Stephon Heyer og Khalif Barnes giver rutineret, men ikke specielt imponerende spillemæssig, dybde på tackle, mens Daniel Loper er det bedste talent blandt reserverne indvendigt på linjen.

 

Forsvaret:

Mens den offensive linje er fyldt med spørgsmålstegn ser det betydeligt bedre ud på den defensive linje, hvor både startere og reserver leverede flot spil i sidste sæson. Indvendigt bemandes linjen af en stærk duo i Richard Seymour og Tommy Kelly, mens veteranen John Henderson og den talentfulde Desmond Bryant giver solid dybde. Henderson og Bryant viste sig især stærke mod løbet, hvor både Kelly og Seymour primært var stærke som pass rushers – om end Seymour også er en stærk run stopper. Udvendigt på linjen vil Matt Shaughnessy og Lamarr Houston åbne sæsonen som startere – Shaughnessy overtog jobbet som starter midtvejs i sæsonen da Trevor Scott gik ned med en skade, og leverede stærkt spil, især mod løbet. Også Houston var primært stærk mod løbet, men har også masser af potentiale som pass rusher. De to spillere går ind til deres blot tredje hhv. anden sæson i ligaen og med nogle rutinerede herrer ved siden af sig er der masser af potentiale for fremgang. Trevor Scott og Jarvis Moss er de primære backups og begge bør se spilletid i en rotation – muligvis med en tendens i retning af mest spilletid på kastedowns, da de begge er bedre pass rushers end run stoppers (og det modsatte sidste år var tilfældet for de to startere).

 

I linebackerkæden havde Rolando McClain en stærk rookiesæson. Mens hans evner i opdækning ikke for alvor imponerede, viste han sig stærk mod løbet og med McClain ved siden af Kamerion Wimbley, som Raiders valgte at tildele sit franchise tag, ser Raiders rigtig godt besat ud på disse to positioner. Quintin Groves vil starte på den sidste plads i kæden, men han ligner det svageste led blandt de tre startere. Dybden er tvivlsom, ikke mindst efter Travis Goethel i preseason røg ud for sæsonen med en skade.

 

Med ovenstående kommentarer i betragtning skulle man tro at Raiders havde et statistisk stærkt løbeforsvar sidste sæson, men det var langt fra tilfældet. 4,5 yards pr. carry og 14 touchdowns tillod Raiders mod løbet – og det hang i høj grad sammen med deres evner til at tillade store spil. Hele syv gange tillod Raiders et løb for mindst 40 yards – to gange flere end de nærmeste hold i den kategori – og 17 tilladte løb for mindst 20 yards rangerede som det tredjedårligste i ligaen. Mentale fejl koster dyrt, og det er min umiddelbare forklaring på at et generelt stærkt løbeforsvar kan rangere så dårligt i statistikken. Kan forsvaret holde fokus hele vejen igennem og begrænse de store spil er der potentiale for en markant forbedring af forsvaret i denne sæson.

 

Kasteforsvaret har mistet den helt store stjerne – cornerback Nnamdi Asomugha, der har valgt at fortsætte karrieren hos Philadelphia Eagles – og det efterlader en relativt tynd gruppe af cornerbacks, og et genrelt tvivlsomt secondary. Stanford Routt blev tildelt en stor kontrakt i offseason, og umiddelbart er det svært at se hvilken baggrund den blev uddelt på – Routt gjorde det ganske vist overordnet set fint i opdækning (kun 42,4% af kast i hans retning blev completed), men han blev kaldt for hele 11 fejl i sæsonen og tillod ofte yards efter bolden blev grebet. Dertil kommer at hans bidrog mod løbet ikke var ret imponerende. Chris Johnson, der havde en ganske fin 2008-sæson inden han de seneste to år kun har haft begrænset succes, vil være starteren modsat Routt. Johnson så kun begrænset spilletid i sidste sæson, og tillod kun 17 af 40 kast at blive completed (tre af disse blev dog touchdowns), men syv gange blev han kaldt for en fejl, hvilket trækker ned. Johnson har misset en stor del af training camp med en skade og det har givet rookie DeMarcus Van Dyke træningstid med starterne. Van Dyke er – som Al Davis elsker sine skill-position spillere – lynhurtig, men hans evner som footballspiller er lidt mere tvivlsomme, og generelt ligner cornerback-positionen ikke en store styrk på forsvaret, om end det ikke står helt så slemt til blandt starterne som man kunne tro med Asomugha væk. Det er primært dybden der er ramt af Asomughas fravær.

 

Mens Asomugha forsvandt fik Raiders holdt fast i safety Michael Huff. Det tidligere førsterundevalg, der har haft en svær start på karrieren i Oakland, leverede endelig noget af det spil Raiders håbede han kunne levere, da de i 2006 valgte ham med sjettevalget i draften. Ved siden af Huff er Tyvon Branch en fin starter – der dog ikke havde meget at byde ind med i opdækning sidste år. Det var dog heller ikke nogen katastrofe, da Raiders gerne bruger Branch tæt på line of scrimmage, hvor han kan bidrage mod løbet og rushe quarterbacken, hvilket han gør ganske flot. Mike Mitchell, Raiders’ overraskende andetrundevalg i 2009-draften, vil være den primære backup, og det skal ikke udelukkes at han kan rotere ind på kastedowns, hvis ikke Branch genfinder sit tidligere ganske anstændige niveau i opdækning.

 

Special teams:

Få hold er bedre besat på special teams end Raiders. Kicker Sebastian Janikowski har ligaens formentlig stærkeste ben – og kan meget vel en dag tage NFL-rekorden for længste field goal (pt. 63 yards). I 2007 ramte Janikowski – på et vindstille hjemmebanestadion – den ene opstander fra 64 yards ude, og i 2009 satte trænerstaben ham til at prøve et afsindigt 76-yard field goal kort før pausen i en kamp mod Chargers (forsøget var dog ikke i nærheden af at give bonus), og undervejs i 2009-sæsonen ramte han med succes fra 61 yards. I sidste sæson sendte ”Seabass” et field goal ind fra 59 yards ude og han ramte samlet på 4 af 7 spark fra mindst 50 yards ude – han var 6 af 8 fra 50+ yards i 2009, og har i sine 11 sæsoner i ligaen ramt på 29 af 56 forsøg af den længde (hvilket altså inkluderer hans umulige 76-yard forsøg). Med Janikowskis stærke ben bør Raiders også være sikret en del touchbacks på kickoffs i denne sæson efter disse er blevet rykket til 35-yard linjen.

 

Punter Shane Lechler er – ganske enkelt – as good as they come. Et uhyggeligt stærkt ben, der både sikrer masser af yards og – ligeså vigtigt – hang time. Kun Cowboys’ Mat McBriar havde et højere net average (gennemsnitsafstand fra punt til hvor modstandernes angreb startede den efterfølgende possession) end Lechlers 40,6 yards (McBriar: 41,8). Lechler er blevet valgt til AFCs Pro Bowl-punter otte gange i sine 11 sæsoner, herunder de seneste fire år – seks gange (herunder også de seneste fire år) er han blevet valgt til All-Pro-mandskabet, og han kom på NFLs All-Decade-mandskab for 2000’erne.

 

Ikke kun sparkerne er dog stærke på Raiders’ hold – også returnerne er det. Jacoby Ford havde som tidligere nævnt tre return touchdowns i sidste sæson og er en elektrisk returner, der altid kan tage et kickoff hele vejen. På punt returns er kvaliteten knapt så stærk med Nick Miller som den primære returner. Ford og Denarius Moore kan også få nogle chancer her.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Broncos (MNF)

Week 2: @ Bills

Week 3: vs. Jets

Week 4: vs. Patriots

Week 5: @ Texans

Week 6: vs. Browns

Week 7: vs. Chiefs

Week 8: Bye

Week 9: vs. Broncos

Week 10: @ Chargers (Thu.)

Week 11: @ Vikings

Week 12: vs. Bears

Week 13: @ Dolphins

Week 14: @ Packers

Week 15: vs. Lions

Week 16: @ Chiefs (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: vs. Chargers

 

Do or die player: WR Darrius Heyward-Bey

Breakout player: DE Lamarr Houston

Rookie impact: C/OG Stefen Wisniewski

 

Konklusion:

6-0 mod AFC West – 2-8 mod resten af NFL. Det var status for Raiders sidste år. Jeg tvivler på en gentagelse af dette – det totale sweep af divisionen bliver særdeles svært at gentage hvis Chargers lever bare nogenlunde op til mine forventninger, mens præstationerne udenfor divisionen umiddelbart bør kunne forbedres, men også meget vel kan forblive hvor de var. Talent er der masser af på Raiders’ mandskab, men der er samtidig også sagt farvel til nogle nøglespillere i form af Zach Miller og Nnamdi Asomugha, og det hænger i høj grad på nogle unge spillere at holde niveauet oppe. Det kan blive rigtig godt – især hvis den offensive linje forbedrer – men det er samtidig et lidt skrøbeligt hold, hvor især reserverne på angrebet og i det bageste forsvar er af noget tvivlsom kvalitet. På papiret er der sådan set ganske fine grunde til at tro på at Raiders kan holde sig omkring de 8-8 fra sidste år, men samtidig er kampprogrammet noget hårdere end sidste år, hvilket kan betyde at Raiders går tilbage i år.

 

Sæsonen åbnes mod et par relativt bløde modstandere, men med udebane i begge kampe er det ingen walkovers – herefter venter tre hårde uger mod slutspilskandidater, inden tre hjemmekampe i træk (med en bye week imellem) mod modstandere, der kan besejres. Fem udekampe – bl.a. mod Chargers og Packers – samt hjemmekampe mod Bears, Lions og Chargers i de sidste otte uger giver en hård afslutning på sæsonen.

 

Bud på endelig record:

Henrik: 7-9

Peter: 5-11

Jesper: 5-11

Jonathan: 4-12

Analyser af de andre hold i AFC West

Denver Broncos
Kansas City Chiefs
San Diego Chargers