Af Peter Jensen

 

Sidste sæson:

Med ligaens statistisk bedste angreb og bedste forsvar burde det have været en formsag for Chargers at sikre sig ikke bare AFC West, men også en god seedning i AFCs slutspil – men nej. Takket være ligaens suverænt dårligste special teams måtte Chargers tage til takke med andenpladsen i AFC West og se på udefra i slutspillet.

 

Chargers kom igen i 2010 dårligt fra land med nederlag i fire af sæsonens første seks kampe trods et på papiret ret enkelt kampprogram, og dette har været det helt store problem for klubben under head coach Norv Turner. Talentmassen er enorm, men år efter år er de næsten snublet ud af porten, hviklet har lagt pres på klubben mod slutningen af sæsonen for enten bare at sikre sig divisionstitlen eller sikre en god seedning. 2010-sæsonen var ligeledes præget af to nøglespilleres utilfredshed med deres kontraktsituation – left tackle Marcus McNeill og wide receiver Vincent Jackson lavede således begge holdouts, der svækkede holdet. Begge er med fra starten af denne sæson, hvor der er betydeligt mere ro på de interne linjer, og det bør kunne komme klubben, der yderligere har haft masser af fokus på special teams i offseason, til gode.

 

Angrebet:

Ligaens bedste angreb anno 2010, målt i offensive yards pr. kamp, blev anført af quarterback Philip Rivers, som præsterede hvad der meget vel kan betragtes som hans bedste sæson hidtil i karrieren, på trods af at det altså ikke var nok til at nå i slutspillet. 4710 yards, 30 touchdowns og 13 interceptions blev det til for Rivers, som måtte undvære sin startende left tackle, Marcus McNeill, i de første fem kampe, sin bedste receiver Vincent Jackson i 11 kampe og derudover måtte se sin receivergruppe svækket i flere omgange med skader til bl.a. tight end Antonio Gates og receiver Malcom Floyd.

 

Statistisk set vavr sæsonen ikke på niveau med 2008 – og hans passer rating rating var lavere end i 2009 – men med tanke på hvad han havde at arbejde med var sæsonen uhyre imponerende, og han blev også efterfølgende kåret til Quarterback of the Year af foreningen af tidligere NFL-spillere (NFL Alumni). Undervejs i sæsonen satte Rivers en NFL-rekord for flest passing yards i de første ti uger af en sæson med 3251, og var, med kurs mod 5200 yards for sæsonen, på vej til at slå Dan Marinos legendariske rekord, inden tempoet blev sat ned over de sidste seks uger, hvor Rivers end ikke snittede 250 yards pr. kamp.

 

Forventningerne er store til Rivers, der fylder 30 til december og er på vej til at blive far for sjette gang, og med tanke på sidste år er der ikke meget at sige til det. Han er et fantastisk fit i Norv Turners angreb, er ikke bange for at tage chancer og belønnes ofte for det – få quarterbacks holder et så højt niveau på kast over 20 yards ned ad banen som Rivers, og med en rask receivergruppe bør han være endnu farligere på disse kast i år.

 

Sidste års førsterundevalg, running back Ryan Mathews, havde en samlet set skuffende første sæson i ligaen, hvor han kæmpede med at holde sig skadesfri og måtte se den lille, tunge Mike Tolbert, få en større rolle end ventet pga. manglende produktivitet. Mathews reddede en del af æren i sæsonfinalen mod Broncos med 120 yards og tre touchdowns, men inden den kamp havde Mathews blot samlet 558 rushing yards og fire touchdowns sammen i 11 optrædener (heraf otte fra start), og det var skuffende for en spiller, som mange anså som den perfekte arvtager for LaDainian Tomlinson – de 1000 yards som næsten blev taget for givet kom han aldrig i nærheden af. Mathews går ind til denne sæson som starter, men det er velvidende at Mike Tolbert også vil se en god portion spilletid og som udgangspunkt vil være holdets goal-line back. Tolbert excellerede i den rolle sidste år og løb for 735 yards med 11 touchdowns, og han ventes også at agere third-down back efter Darren Sproles’ afsked med klubben – Tolbert viste sig sidste år som bedre end Mathews både som pass catcher og i pass protection. Mathews har dog ifølge Norv Turner forbedret sig som blokeringsspiller i training camp, men han må altså formentlig som udgangspunkt tage til takke med et job på første og anden down – udenfor modstandernes ti-yard linje. Fullback Jacob Hester lader en del tilbage at ønske som lead blocker, men kompenserer delvist for dette ved at være en solid pass catcher.

 

Efter sit lange holdout i sidste sæson er Vincent Jackson atter at finde fra starten af sæsonen i år, og med den kemi han og Rivers gang på gang har vist at have med hinanden er der bestemt potentiale for at ”V-Jax” leverer sin hidtil bedste sæson i ligaen. Den 6’5”, 230 pund store receiver er et mismatch for stort set enhver cornerback i ligaen pga. sin fysik og trods sin størrelse er han en ganske hurtig herre. 2009-sæsonen var Jacksons hidtil bedste med 68 catches for 1167 yards og ni touchdowns – og alle disse tre statistikker kan blive forbedret i år. Jacksons motivation har sjældent været større end i år, hvor han spiller på et franchise tag og har udsigt til en stor ”payday” efter sæsonen, hvis han leverer en stor sæson. Andenreceiver Malcom Floyd ramte free agency i år, men endte med at re-signe med Chargers, og det ligner en god idé for receiveren – der ligesom Jackson er et mismatch for mange cornerbacks med sin størrelse (6’5”, 225 pund) – for få steder giver ham samme chance for personlig, og klubmæssig, succes som Chargers. Hans rolle er måske ikke den allerstørste, som tredjevalg i kastespillet, men Floyd har gang på gang vist sig som en farlig dyb trussel. Det blev kun til 37 catches i sidste sæson, men med 19,4 yards pr. catch og 6 touchdowns var han effektiv når han endelig fik bolden. Patrick Crayton vil som udgangspunkt arbejde i slotten, men kan blive presset bagfra af rookie Vincent Brown, som Chargers valgte i tredje runde af årets draft. Brown missede dog en del af training camp, hvorfor han kan få en begrænset rolle i starten af sæsonen.

 

Tight end Antonio Gates var i gang med sin flotte karrieres bedste sæson da han fik ødelagt sidste sæson af en fodskade. Over sæsonens første otte kampe noterede Gates sig for 40 catches for 663 yards og 9 touchdowns, inden han første gang måtte sidde udenfor med skader – efter tre ugers pause vendte Gates tilbage og greb over to kampe 10 bolde for 119 yards og et touchdown, inden fodskaden endegyldigt afsluttede hans sæson. Selvom han har misset lidt af training camp pga. skaden har det været en ventet del af processen og Gates bør være klar til at levere igen fra starten af sæsonen, hvor han sammen med Vincent Jackson vil være Rivers’ primære mål i kastespillet. Gates tilbyder dog stort set kun noget i kastespillet, da hans blokeringsevner ikke er meget bevendt – backup Randy McMichael er en bedre run blocker, uden dog på nogen måde at være fremragene, og viste sig i perioder også som en ganske habil pass catcher i Gates’ fravær.

 

Left tackle Marcus McNeill er – efter han fik sit ønske om en langvarig kontrakt opfyldt i sidste sæson – klar fra starten af denne sæson, og det bør Philip Rivers takke de højere magter for. Brandyn Dombrowski, der erstattede McNeill på positionen sidste år, var nemlig en mindre katastrofe, og tillod i én kamp – mod Seahawks i uge 3 – to sacks, to hits og 14(!) pressures, i hvad der må betragtes som en af de dårligste præstationer af en offensiv linjemand i nyere tid. McNeill var milevidt bedre end Dombrowski, selvom han ikke for alvor imponerede i pass protection, og bør hæve sit niveau til denne sæson. Han har dog misset en del af training camp efter en mindre knæoperation, og måtte i februar gennem en operation i knæet, hvilket kan give grundlag for en smule bekymring, om end det formentlig er mere relevant at være bekymret på det lange end det korte sigt. På højre side af linjen valgte Chargers lidt overraskende at give en ny fire-årig kontrakt til Jeromey Clary, på trods af at han leverede en skidt sæson – om det er en konsekvens af at han trods alt imponerede i 2009 og de har en forventning om at han vender tilbage til det niveau er uvist, men det må i hvert fald være håbet for Chargerss. Den indvendige del af linjen besættes af et par solide guards i Kris Dielman og Louis Vasquez, der begge har deres styrke i løbespillet, samt center Nick Hardwick. Hardwick, der missede en stor del af 2009-sæsonen med en ankelskade, startede alle kampe i sidste sæson uden for alvor at levere storspil – en solid skanse i midten er han dog. Scott Mruczkowski er en stærk backup på indersiden, der gjorde det fremragende i Hardwicks fravær i 2009, men kun så begrænset spilletid sidste år, hvor Tyronne Green var førstereserven på guard-positionen. Dumbrowski returnerer som backup på ydersiden, mens rookie Stephen Schilling giver dybde på guard og right tackle.

 

Forsvaret:

Defensivt har Chargers måttet sige farvel til defensive coordinator Ron Rivera, der har takket ja til et job som head coach for Carolina Panthers. Erstatningen blev hentet indenfor staten, da San Francisco 49ers’ defensive coordinator de seneste fire sæsoner, Greg Manusky – der fra 2002 til 2006 var linebacker-coach hos Chargers.

 

Manusky skal forsøge at videreføre det forsvar i ligaen, der tillod færrest yards pr. kamp sidste år. I midten af sin defensive linje har Manusky nose tackle Antonio Garay, der havde en fremragende 2010-sæson, og både var stærk mod løbet og som pass rusher. Cam Thomas, et femterundevalg i sidste års draft, vil være den primære backup for Garay i midten, men også Ogemdi Nwagbuo, der gjorde det pænt de gange han fik spilletid på positionen sidste år kan komme i aktion her. Garay vil som udgangspunkt blive omgivet på linjen af Luis Castillo og rookie Corey Liuget, som Chargers valgte i første runde af årets draft. Der er spørgsmålstegn ved dem begge – Castillo har ikke leveret spil på ret højt niveau de seneste par sæsoner, og Liuget er en uprøvet rookie, som umiddelbart ville passe bedre i et 4-3-forsvar. Liuget har taget starterjobbet fra Jacques Cesaire, der i stedet vil gøre sig som en erfaren backup. Antwan Barnes er en undervurderet pass rusher, der primært har set spilletid på defensive end på kastedowns, men også vil kunne bruges på outside linebacker, hvis behovet er for det.

 

Outside linebacker Shaun Phillips havde 11 sacks i sidste sæson. Fire af disse samt hans eneste interception i sæsonen – som han returnerede for touchdown – kom dog i ét opgør, mod Arizona Cardinals, og overordnet set havde Phillips, trods en flot statistik, en sæson, der gik meget op og ned og blev afsluttet med tre kampe under niveau. Manglen på en trussel på den anden side af kæden var gav problemer, og spørgsmålet er om det problem er blevet løst i offseason. Det tidligere førsterundevalg, Larry English, der har skuffet hidtil i sine første to år i ligaen, ligner starteren på den anden yderside af kæden. English missede otte kampe med skader i sidste sæson og har efter to sæsoner i ligaen blot startet fire af de 24 kampe han har fået spilletid i, og kun noteret sig for fem sacks. Travis LaBoy har sammen med Manusky taget turen sydpå fra San Francisco, hvor han sidste år noterede sig for fem sacks. LaBoy viste gode takter i begrænset spilletid for 49ers efter at have været ude i hele 2009-sæsonen, men spørgsmålet er om han vil kunne have samme succes som starter – hvis ikke English kan præstere godt nok til at holde starterjobbet – eller om hans succes er en af kun at være på banen i begrænset tid i løbet af kampen, så han holder sig frisk. Muligheden for at den gode sæson skyldes at Manusky fik tændt lyset i ham skal dog heller ikke udelukkes og er det tilfældet giver det jo god mening for LaBoy at tage turen til Chargers sammen med Manusky.

 

Indvendigt i kæden har Takeo Spikes også taget turen fra San Francisco til San Diego og Spikes havde også en fornem sæson under Manusky sidste år, og viste sig som en af de mest tackle-stærke spillere i ligaen. Trods sine 34 år (fylder 35 i december) er Spikes stadig en impact-player på forsvaret og få spillere på positionen er stærkere mod løbet end Spikes. Hos Chargers vil Spikes line op ved siden af Donald Butler, Chargers’ tredjerundevalg i 2010-draften, der missede hele sin rookiesæson med en akillesskade. Butler bør nyde godt af at spille ved siden af den erfarne Spikes, men ville formentlig have været bedst tjent med et job som backup i år. Kevin Burnetts skifte til Dolphins og Stephen Coopers sæsonafsluttende skade har dog tvunget Butler ind som starter, mens Jonas Mouton – klubbens overraskende andetrundevalg i årets draft – vil være den primære backup, og formentlig se en god portion spilletid i løbet af sæsonen. Situationen indvendigt er ikke optimal og skader på den position vil hurtigt efterlade en svækket gruppe.

 

De to startende cornerbacks, Quintin Jammer og Antoine Cason, udgør en fin duo – og specielt sidstnævnte viste i flere perioder af sidste sæson flot spil. Der var enkelte udfald, men overordnet set viste Cason langt om længe noget af det der gjorde ham til Chargers’ førsterundevalg i 2008-draften, og kan han bygge videre på fremgangen til denne sæson kan han blive en spiller, der er værd at holde øje med. Jammer er en garvet veteran og generelt en solid herre, der får gjort sit job. Bag de to er dybden dog lidt tvivlsom med Dante Hughes og rookie Marcus Gilchrist – der dog har et stort potentiale som nickelback – og Shareece Wright, der havde en skadesplaget karriere hos USC. Der er et klart drop-off fra de to startere til deres backups og går en af de to ned med en skade bør det være noget de bedste quarterbacks kan udnytte.

 

Chargers gjorde safety Eric Weddle til den næstbedst betalte safety i NFL-historien i offseason (kun overgået af Chiefs’ safety Eric Berrys rookiekontrakt sidste år), og selvom det måske var lidt en overbetaling, er Weddle en uhyggeligt stærk spiller, der især er stærk mod løbet, men generelt må betragtes som en komplet spiller på positionen. Ved siden af ham vil den tidligere Defensive Player of the Year, Bob Sanders åbne sæsonen som starter. Sanders, der har været uhyggeligt skadesramt i sin NFL-karriere, og har misset flere kampe end han har spillet i sine syv sæsoner hos Indianapolis Colts, er en fænomenal spiller, når han er i topform, men spørgsmålet er efterhånden hvad de mange skader har gjort ved ham – og om han overhovedet er i stand til at holde sig på banen. Når/Hvis han går ned med en skade vil Steve Gregory være klar i kulissen til at overtage starterjobbet, men det vil baseret på hans spil sidste år være en klar svækkelse på positionen.

 

Special teams:

Den enhed, der får mindst opmærksomhed, fik masser af det sidste år – og det var af den dårlige slags for chargers’ vedkommende. Enhver der på forhånd måtte være i tvivl om hvor vigtig en del af holdet special teams er fik tvivlen udvisket totalt ved at kigge på Chargers’ special teams anno 2010. Fire gange fik stabile Mike Scifres pga. elendigt spil fra linjen foran ham blokeret et punt, yderligere ét punt blev rettet af (hvilket ikke tæller som en blokering), og derudover tillod Chargers ét punt return-touchdown og tre kick return-touchdowns (foruden flere store returns, der ikke endte i touchdowns) i hvad der blev et helt og totalt kollaps og ganske logisk betød at special teams coach Steve Crosby ikke fik sin kontrakt forlænget efter sæsonen. Mere end én gang var det forfærdelige special teams-spil med til at koste Chargers en sejr, og det er tydeligt at en opgradering af enheden har været en prioritet for klubben i offseason, bl.a. med en draft der inkluderede flere gode special teams-spillere.

 

Specialisterne, Mike Scifres og kicker Nate Kaeding, er nogle solide herrer – om end Kaeding endnu mangler at vise sit værd i slutspillet. Kaeding missede tre kampe i sidste med en skade og i hans sted overtog Kris Brown og ramte på fire af fem spark – hans enlige misser ville have sikret overtid mod Patriots, men fra 50 yards ude skal han ikke klandres for voldsomt for at brænde. Returner Darren Sproles fortsætter karrieren hos Saints, og det betyder at Chargers har skullet finde en anden spiller til at klare jobbet i år. Bryan Walters ser ud til at tage jobbet efter en flot preseason, men klarer han ikke cuttet kan Antoine Cason og rookie Marcus Gilchrist tage jobbet – Cason snittede fornemme 16,4 yards pr. punt return sidste år på de chancer han fik.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Vikings

Week 2: @ Patriots

Week 3: vs. Chiefs

Week 4: vs. Colphins

Week 5: @ Broncos

Week 6: Bye

Week 7: @ Jets

Week 8: @ Chiefs (MNF)

Week 9: vs. Packers

Week 10: vs. Raiders (Thu.)

Week 11: @ Bears

Week 12: vs. Broncos

Week 13: @ Jaguars (MNF)

Week 14: vs. Billls

Week 15: vs. Ravens (SNF)

Week 16: @ Lions (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: @ Raiders

 

Do or die player: OLB Larry English

Breakout player: RB Ryan Mathews

Rookie impact: DE Corey Liuget

 

Konklusion:

Næsten alt der kunne gå galt for Chargers i 2010 gik galt og den dårlige vane med at få en skidt sæsonstart var denne gang med til at koste en slutspilsplads. Motivationen for at revanchere sig må være helt i top, og kan special teams bare halvere antallet af pinagtigheder fra sidste sæson, mens forsvar og angreb holder niveauet, bør Chargers kunne tage AFC West-titlen. Divisionen ser ikke helt så stærk ud som sidste år, og Chargers ligner til gengæld et sultent hold. Angrebet bør kunne klikke tidligt i sæsonen og de spørgsmålstegn der er på forsvaret er ikke umiddelbart så store, at det er bekymrende med tanke på at en del af dem også var der sidste år, hvor forsvaret stadig tillod færrest yards pr. kamp i ligaen. Kan Chargers undgå den dårlige sæsonstart og forbedre deres spil på udebane (3-5 sidste år) bør de være i spil til en af AFCs topseedninger, og på papiret er Chargers i min optik en af favoritterne til AFCs plads i Super Bowl i år.

 

Som nummer to i AFC West sidste år slipper Chargers i denne sæson for at skulle op mod Steelers og Colts, mens parringen med AFC West betyder at der venter et besøg på Foxborough hos New England Patriots, og udenfor konferecen venter NFC North med NFCs to deltagere i konferencefinalen sidste år, Packers og Bears, samt et forbedret Lions-mandskab – og et Vikings-hold, som i uge 1 måske kan drage fordel af det hvis ikke Chargers er klar fra sæsonstart i år.

 

Bud på endelig record:

Jesper: 13-3

Peter: 12-4

Jonathan: 12-4

Henrik: 11-5

Analyser af de andre hold i AFC West

Denver Broncos
Kansas City Chiefs
Oakland Raiders