Af Henrik Hansen

 

Sidste sæson:

Seahawks blev det første hold nogensinde, der kvalificerede sig til slutspillet med en negative record. Det skete i sidste sæson, hvor 7-9 viste sig at være nok for vinderen af NFC West. Derefter slog holdet i deres første slutspilskamp de regerende Super Bowl-mestre fra New Orleans, og Seahawks bekræftede dermed, at de var værdige deltagere i slutspillet. Sæsonen i NFC West havde ellers ikke været den helt store succes. Kæmpe nedbrud hos Cardinals og 49ers åbnede divisionen op for Seahawks og Rams, og først i den regulære sæsons sidste runde, der bød på et direkte opgør mellem de to hold, lykkedes det Seattle endegyldigt at holde Sam Bradford og hans hold bag sig. Faktisk endte Seattle med en record på 3-7 i de sidste ti regulære sæsonkampe, mens slutspillet altså blev en noget mere positiv oplevelse med 1-1. Seahawks fik ny head coach før sæsonen, da Pete Carroll droppede sit job hos USC, for at vende tilbage til NFL. Det betød blandt andet, at holdet gennemgik en massiv udskiftning med næsten 300 ændringer på rosteren i løbet af året.

 

Angrebet:

Angrebet som helhed var dårligt i sidste sæson, men løbeangrebet var næsten urimeligt skidt. Det kostede den offensive koordinator, Jeremy Bates, sit job efter sæsonen. En stor del af forklaring på angrebets problemer skal dog findes i, at der var hele ti forskellige startopstillinger på den offensive linie, der derfor aldrig fandt ind i en rytme. Nogle af udskiftningerne var på grund af skader, andre var på grund af dårligt spil, men ligegyldig årsagen virkede det bare ikke for Seattle. Derfor har Carroll op til denne sæson ansat den tidligere Oakland Raiders-head coach, Tom Cable, der skal give linien noget mere kontinuitet, ligesom han skal gøre den mere fysisk. Det er også påkrævet, for det ser meget ud til, at netop løbeangrebet bliver afgørende for Seattles sæson.

 

Matt Hasselbeck startede 14 kampe som quarterback i sidste sæson uden den store succes, og selvom Seahawks gerne havde beholdt ham, valgte Hasselbeck at tage til Tennessee i free agency. Charlie Whitehurst startede i de resterende to kampe, men hans præstation kan mildest talt heller ikke kaldes succesfuld. Whitehurst var del af en højst overraskende handel inden sæsonen, hvor Seahawks og Cardinals kæmpede om Chargers-backuppen, der aldrig havde startet en kamp i NFL. I fire år i NFL havde Whitehurst fået spilletid i to kampe. I de to kampe havde han kørt to spil. På begge de to spil valgte Whitehurst at løbe selv. Det endte ikke desto mindre med, at Seattle betalte en vanvittig pris på et tredjerundevalg, samtidig med at Seahawks og Chargers byttede andenrundevalg.

 

Om Seattle allerede har opgivet Whitehurst er ikke til at sige, men i hvert fald hentede de i free agency Tavaris Jackson, der kommer til fra Minnesota. Der har han ikke været ret god, men alligevel har jeg lidt fidus til ham lige nu. Det skal bogstavelig talt forstås som lige nu, for jeg kan ikke se ham have en fremtid i NFL, men tillad mig at forklare. I stedet for Jeremy Bates har Seattle ansat Darrell Bevell som offensiv koordinator. Han kommer ligesom Tavaris Jackson fra Minnesota, hvor Bevell også var offensiv koordinator. Altså kender Jackson allerede Bevells system, og i en kraftigt forkortet sæson, hvor der stort set ikke er tid til at lære en playbook, virker det oplagt, at de hold, der har de færreste ændringer, har de bedste forudsætninger. Desuden har Seattle også hentet Sidney Rice, som ligeledes kommer fra Vikings og dermed kender Bevells angreb. Det bør alt sammen betyde, at Seattle har en fordel i den henseende i forhold til hold, der skal have implementeret forskellige ting på angrebet, for eksempel såsom Seattles tre divisionsrivaler.

 

Som skrevet er Sidney Rice kommet til holdet, og sammen med Mike Williams bør han danne en ret god receiver-duo, der dog selvfølgelig er afhængige af, at Tavaris Jackson finder et mere konstant, højt niveau end tilfældet var hos Vikings. Williams fik i sidste sæson lidt af en genfødsel, efter at han havde været ude af NFL i to år. Det tidligere top ti-valg i draften havde i flere år kæmpet med forskellige problemer, så egentlig havde de fleste regnet med, at han var færdig for altid, da Titans valgte at fyre ham i 2008. Det var han bare ikke, for hans tidligere head coach hos University of Southern California, Pete Carroll, valgte at tage en chance med ham og hentede ham til Seattle. Det har han sikkert ikke fortrudt, for selvom Williams missede to kampe, førte han klart holdet i receiving yards. Han har været imponerende i training camp, og visse journalister peger på, at han i år vil blive en endnu større trussel for modstanderne, og ikke kun fordi Sidney Rice også vil fjerne noget fokus fra ham. Golden Tate er en ung receivere, der sagtens kan blive plads til i angrebet. Han kan nemlig bruges som slot-receivere til de lidt kortere ruter, og det er ikke noget, der passer til hverken Williams eller Rice. Derfor vil det gøre Seattles angreb langt farligere, hvis de kan bruge den hurtige spiller til at løbe de lidt kortere ruter indover midten. Tate har ikke vist det helt store endnu, men det gjorde han til gengæld hos Notre Dame University, og da han kun er i sin anden sæson er der endnu ingen grund til at tro, at han ikke skulle producere noget bedre end i sidste sæson.

 

Efter min mening er den vigtigste tilføjelse til kasteangrebet dog tight end Zach Miller, der er kommet til fra Oakland. Han har altid været stærkt undervurderet – måske fordi han spillede i Oakland, - men i ubemærkethed har han støt forbedret sig fra år til år, og han fremstår nu som en af NFLs bedste all-round tight ends. I kastespillet har han de seneste tre år været i top ti i grebne bolde blandt tight ends, og i løbespillet har han været en stor årsag til, at Darren McFadden og Michael Bush er blevet dygtige runningbacks i Oakland. Samtidig kan man helt generelt sige, at det som oftest er nemmest for en quarterback at ramme en tight end, og at Miller derfor bør blive et ret godt mål for Tavaris Jackson.

Seattle havde i forvejen en dygtig tight end i John Carlson, men han er blevet skadet og er ude hele sæsonen. Derfor er Anthony McCoy den bedste backup til Miller, og McCoy har da også gjort det fint i training camp. Hans primære styrke er i kasteangrebet, så man skal ikke blive overrasket, hvis Seahawks kører nogle two-tight end-set.

 

Hvis Tom Cable kan få stablet en bedre offensiv linie på benene, bør løbeangrebet også blive bedre i denne sæson. Holdet råder nemlig over flere dygtige runningbacks, men i sidste sæson var de alligevel det næstdårligste løbehold med kun 89 yards per løb, og på hele 26 procent af deres løbespil fik de enten ingen yards eller tabte yards. Marshawn Lynch gav alligevel håb for fremtiden, efter at Seahawks betalte to lavere draftpicks for det tidligere førsterundevalg hos Buffalo, der lod ham gå på grund af en kombination af, at Fred Jackson havde overtaget hans starterrolle, samt at de ganske enkelt var blevet trætte af ham, fordi han havde haft nogle problemer med loven. I hans 12 kampe for Seattle snittede han ganske vist kun 3.5 yards per løb, men han viste flere gange ret godt spil og i slutspilskampen mod Saints præsterede han, hvad ganske mange efterfølgende har kaldt det bedste løbespil nogensinde. Lynch er en tætbygget runningback, der løber ualmindelig hårdt, og det passer glimrende ind i Carrolls filosofi om et mere fysisk hold. Justin Forsett bliver sandsynligvis førstereserve til Lynch, efter at han i de seneste to sæsoner har ramt et gennemsnit på 5.4 og 4.4 yards per løb på lige knap 120 carries per sæson. Forsett er også et våben i kastespillet, og jo mere hjælp Tavaris Jackson kan få, jo bedre er det naturligvis. Leon Washington står til at få en større rolle i år, men han er primært en change of pace-back, der derfor sandsynligvis vil blive brugt på forskellige specielle spil, som er designet præcis til ham som type.

 

Den offensive linie var som nævnt et par gange et kæmpe problem i sidste sæson. Faktisk var guard Sean Locklear holdets bedste offensive lineman, men han har forladt holdet i free agency til fordel for Washington. Mere positivt for Seattle er det, at katastroferne Stacy Andrews og Chris Spencer ligeledes har fundet nye hold, og med de tre væk kan Tom Cable nu begynde arbejdet med at sammenspille en ny og ung offensiv linie.

 

Hjørnestenen bliver venstre tackle Russell Okung, der i sidste sæson spillede svingende i de ti kampe, hvor han ikke var skadet. Det er acceptabelt at tillade fire sacks og fire quarterback-hits i ti kampe, men til gengæld var han ikke ret god i run blocking. Han var dog også rookie, så det bør alt andet lige blive mere stabilt i hans anden sæson. Ved sin side får han et tidligere #2 overall pick i Robert Gallery, som er kommet til fra Raiders. Selvom Robert Gallery i mange kredse bliver betegnet som et spildt draftvalg, virker det mest, som om at han bliver kaldt det, fordi han ikke levede op til sin draft spot – en guard kan bare aldrig blive #2 overall værd, uanset hvor god han så er, end fordi han ikke blev den dominerende venstre tackle, Raiders havde reget med. Faktum er nemlig, at Gallery er en dygtig guard, der specielt i run bloking kommer til sin ret, men på nær i sidste sæson også er en habil pass blocker. Max Unger får i sin tredje sæson endelig lov at være startende center. I hans rookie-sæson overtog han start pladsen som højre guard, men det blev en lettere tumultarisk sæson, hvor han viste sig som en fremragende pass protector, men til gengæld også som fornærmende ringe i run blocking. I sidste sæson blev han skadet i den første kamp og gik derfor glip af resten af sæsonen, men hans evner i hans første år indikerer, at han formentlig vil blive en bedre center end guard, og det var da også som center at han var bedst hos Oregon University, selvom de brugte ham på forskellige pladser. Højre guard ser ud til at blive rookie John Moffitt, som har imponeret i training camp og preseason-kampene, efter at Seahawks brugte deres andet valg i årets draft på ham. Moffitt var hos Wisconsin University en vældig hårdfør type, der gik hårdt til modstanderne og var en force i løbespillet. Det er nogenlunde den præcise definition på de offensive linemen Tom Cable ønsker, og Seattle er uden tvivl blevet både større og stærkere på indersiden af den offensive linie med tilgangene af Gallery og Moffitt. Spørgsmålet er så bare, om de også er blevet bedre, men på den anden side kan det dårligt blive værre. På højre tackle kunne det se ud til, at rookie James Carpenter får lov at starte. Carpenter blev valgt i første runde af årets draft, og uden at det skal være en indikation på hans niveau, var hans træner hos Alabama, Nick Saban – der var til stede i Radio City Music Hall under draften, - tydeligt overrasket, da han blev valgt. Dog skal det også pointeres, at Carpenter har været præcis den spiller, Seattle ville have, for de fravalgte samtidig flere offensive tackles, der var rangeret langt højere af stort set samtlige draft-eksperter, og de har nu to unge offensive tackles, som de kan have glæde af i mange år. I øvrigt skal det lige med, at James Carpenter havde en ganske pæn andel i, at runningback Mark Ingram vandt The Heisman Trophy forrige år.

 

Den offensive linie har dog set svingende ud i training camp og i preseason-kampene, så det kan godt ske, at der går noget tid, før holdet for alvor får noget ud af deres fremtidsinvesteringer.

 

Forsvaret:

Seattles forsvar var i den dårlige ende statistisk i sidste sæson. Ganske vist registrerede holdet et hæderligt antal sacks (37), men under halvdelen af dem kom fra deres ’base-package’ med et firemands pass rush. De fleste gange var de nødt til at blitze, for at få lagt pres på quarterbacken, og det resulterede i et mere sårbart forsvar. Samtidig døjede de med skader på den defensive linie, en underpræsterende linebacker-enhed og et ganske dårligt bageste forsvar.

 

Red Bryant, Colin Cole og Brandon Mebane var alle regnet som startere i sidste sæson, og selvom det også var tilfældet i flere kampe, måtte de også alle undvære kampe på grund af skader. Cole er nu blevet fyret. Chris Clemons kom til fra Eagles før sæsonen, og med 13 sacks, 11 quarterback-hits og 62 quarterback-pressures var han suværent holdets bedste pass rusher. Han var desuden en udmærket run stopper, mens hans problem var alt for mange penalties.

Clemons starter igen i år, men på den anden side starter den måske vigtigste tilføjelse til Seattles forsvar (måske til deres hold) forud for denne sæson.

 

Red Bryant er nemlig tilbage, efter at han blev slemt skadet i uge 7 sidste år. Inden han blev skadet rangerede forsvaret som det næstbedste løbeforsvar i ligaen, hvor de opgav 3.3 yards per løb og samlet 82.6 løbeyards per kamp. Uden Bryant endte løbeforsvaret som nummer 21 i ligaen, og opgav i snit 4.7 yards per løb og 130.1 løbeyards per kamp. Red Bryant er en pudsig historie om et fjerderundevalg i 2008-draften, der som udgangspunkt blev draftet som en defensive tackle, der med sin størrelse skulle gøre det svært at løbe ned i midten af Seattles forsvar. Det lykkedes ikke ret godt for ham med en skade i sin første sæson og dårligt spil i den anden, så egentlig regnede mange med, at han var på vej til at blive fyret inden næste sæson. Pete Carroll var bare ikke blandt dem. Han mente, at Bryant stadig kunne have en rolle at spille på forsvaret, men han ønskede at gøre et eksperiment, hvor han flyttede Bryant ud som defensive end. Husk på at Seattle spiller i et 4-3-forsvarssystem, så vi snakker altså om en 335 pund defensive end, der aldrig havde spillet positionen før. Det er måske lige i overkanten at konkludere om eksperimentet lykkedes, eftersom han trods alt kun nåede at spille i syv kampe, men tallene om løbeforsvaret lyver ikke, og i dette års training camp har han virket vældig skarp. Med til historien hører retfærdigvis, at i de nævnte syv kampe mødte Seahawks ikke de bedste løbeangreb, men dog stadig spillere som Frank Gore, Steven Jackson, Matt Forte og Ryan Mathews. Meldingerne fra training camp går på, at ikke bare er løbeforsvaret opgraderet markant med Bryants tilbagekomst, men hans vægt er nu nede på cirka 323 pund og han skulle se atletisk nok ud til, at man med rette kan forvente noget pass rush fra ham. Bryant har altid været atletisk – han kan slamdunke en basketball efter at have drejet 360 grader om sig selv, - men han har aldrig vist sig særlig god til at jagte quarterbacken. I sine 17 kampe i NFL har han kun registreret et enkelt sack, mens han i hele sin college-tid kun nåede op på to.

 

Trods de positive meldinger om Bryant fra Seattle må man nok regne med, at det primære pass rush skal komme fra førnævnte Clemons og fra Raheem Brock, der sidste sæson registrerede 11 sacks og 11 quarterback-hits. Brock er nok bedst kendt fra sin tid hos Colts, men faktisk har han aldrig fået flere sacks end i sidste sæson, og som rotationsspiller kan han vise sig særdeles værdifuld for Seattle.

 

Brandon Mebane valgte i free agency at blive hos Seattle, og det er de nok glade for, eftersom han sidste år var deres bedste run stopper sammen med Colin Cole og altså Red Bryant. Mebane er en uspektakulær defensive tackle, der ikke registrerer de store statistikker, men som til gengæld er rimelig god til lidt af hvert. Det ser umiddelbart ud til, at Alan Branch starter ved siden af Mebane. Branch er kommet til fra Arizona, hvor han i sidste sæson gjorde store fremskridt som rotationsspiller. Han har aldrig levet op til de forventninger, han som det første valg i anden runde automatisk blev mødt med. Det skyldes primært en udtalt mangel på selvmotivation, men når han endelig giver sig fuldt ud, kan han være en ret dominerende spiller.

 

2010 blev sidste år for Lofa Tatupu i Seattle. Efter en sæson hvor han var rimelig god mod løbet, men til gengæld ikke producerede noget pass rush og var rent ud sagt elendig i opdækningen, plus at han var skadesplaget og var relativt dyr, valgte Seahawks at fyre ham. Han har endnu ikke fundet et nyt hold, så det kunne måske tyde på, at Seattle ikke tog helt fejl af ham. En anden skuffelse var Aaron Curry, der siden han blev valgt som #4 overall i 2009 ikke har levet op til forhåbningerne. Selvom Curry startede samtlige kampe i sidste sæson, nåede han kun op på 73 kombinerede tacklinger, mens han kun registrerede 3.5 sack og var en decideret svækkelse i opdækningen. Samtidig fik han hele syv penalties, hvilket er temmelig mange for en linebacker. Han var udmærket i løbespillet, men med den største rookie-kontrakt nogensinde til en spiller, der ikke er en quarterback, forventer Seattle selvfølgelig noget mere af ham. Derfor er det kommet til, at Seattle har skåret den nævnte kontrakt ned fra seks til fire år, hvilket dels sparer dem penge, dels betyder, at de næsten omkostningsfrit kan fyre ham efter næste sæson, hvis han ikke leverer varen. 

 

I sin fjerde sæson har David Hawthorne etableret sig som holdets bedste linebacker, og på grund af Tatupu og Currys svage spil, er han også blevet lederen af forsvaret. Den tidligere undrafted free agent fik sit gennembrud i forrige sæson, da han i spiluge 11 overtog starterjobbet fra Tatupu, der var gået ned med en skade. I den sæson endte han med at føre holdet i tacklinger, hvilket han gentog sidste år og endda krydrede det med tre forcerede fumbles. Hawthorne har indtil videre kun kontrakt til og med næste sæson, men det er svært at forestille sig, at Seattle ikke forlænger den, i særdeleshed hvis han endnu engang leverer imponerende spil. Den sidste linebacker i kæden er Leroy Hill, der fik en ny kontrakt af Seattle i denne offseason. Det er dog kun en etårig kontrakt, for Hill har vist sig at være noget besværlig for Seahawks. Ganske vist er han en dygtig linebacker, men han har haft problemer med at holde sig skadefri, og samtidig har han flere gange været i karambolage med loven. Desuden spillede han kun én kamp i sidste sæson, så han har ikke ligefrem overbevist holdet om noget for nyligt. Faktisk skal man helt tilbage til 2007 for at finde hans sidste rigtig gode sæson, så selvom han går ind til sin syvende sæson i Seattle, er han lidt en ubekendt for holdet.

 

Kasteforsvaret var endnu dårligere end løbeforsvaret, og selvom det til dels skyldes det manglende pass rush, kan man ikke benægte, at det bageste forsvar absolut ikke ser imponerende ud. Marcus Trufant er det helt store navn i enheden, men han var mildest talt ikke god i sidste sæson. Der blev kastet mod Trufant hele 113 gange og over 60 procent af de kast blev grebet af receiveren. I snit opgav Trufant 14.2 yards per kast mod ham, og i alt tillod han 260 yards efter, at receiveren havde grebet bolden. Trufant tillod ligeledes seks touchdowns, mens kun en enkelt interception ikke trækker meget op. Trufant må og skal forbedre sig til denne sæson, blandt andet fordi det ikke ser for imponerende ud på de andre pladser omkring ham. Andenårsspilleren Walter Thurmond ligner starteren på den anden side, efter at Kelly Jennings er blevet sendt til Cincinnati. Thurmond fik spilletid i 14 kampe sidste sæson, men leverede ikke noget specielt godt indtryk. Blandt andet opgav han 369 yards på kun 45 kast mod sig. Rookie Richard Sherman ligner umiddelbart den eneste trussel til de to, men hvis han bliver starter i løbet af sæsonen, kunne det meget vel sige mere om de to andre end om Sherman.

 

Earl Thomas blev valgt i første runde sidste år, og selvom han i sin rookie-sæson ikke strålede, gjorde han det heller ikke dårligt. Med fem interceptions og en udmærket præstation i opdækningen, gav han trænerne i Seattle løfter om, at han med årene kan blive rigtig god. Thomas er en ballhawk, der fra sin dybe position patruljerer det bageste forsvar og gerne dukker op, når man mindst venter det. Ret beset er han måske nok det absolut største håb i Seattles secondary. Som den anden safety starter Kam Chancellor formentligt, og andenårsspilleren gjorde det nogenlunde habilt i yderst begrænset spilletid i sidste sæson. Han er en typisk hardhitter og kombinationen med Earl Thomas kan derfor blive ganske god, men reelt er han ikke blevet udfordret endnu, så det er endnu alt for tidligt at bedømme ham retfærdigt.

 

Special teams:

Seattle har ladet Olindo Mare gå i free agency, og i hans sted overtager Steven Hauschka jobbet som kicker. Jon Ryan er en dygtig punter, der i sidste sæson formåede at få 27 spark indenfor 20 yard-linien. Både punt- og kick-returns står Leon Washington for, mens hvis han ikke gør det godt nok, står Golden Tate klar i kulissen. Begge er farlige return men, der sagtens kan tage den hele distancen. Seattle er rimelig gode i opdækningen både på punts og kickoffs.

 

Kampprogram:

Week 1: @ 49ers

Week 2: @ Steelers

Week 3: vs. Cardinals

Week 4: vs. Falcons

Week 5: @ Giants

Week 6: Bye

Week 7: @ Brocns

Week 8: vs. Bengals

Week 9: @ Cowboys

Week 10: vs. Ravens

Week 11: @ Rams

Week 12: vs. Redskins

Week 13: vs. Eagles (Thu.)

Week 14: vs. Rams (MNF)

Week 15: @ Bears

Week 16: vs. 49ers (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: @ Cardinals

 

Do or die player: OLB Aaron Curry

Breakout player: DE Red Bryant

Rookie impact: OG John Moffitt

 

Konklusion:

Seattle vandt NFC West sidste år som det mindst dårlige af de fire hold. Pete Carroll kom ind med flere gode ideer og metoder, men når man taber syv af sine sidste ti kampe, lover det ikke specielt godt for fremtiden. Heldigvis for Seattle besejrede de New Orleans i slutspillet, og selvom det helt givet var på grund af hjemmebanefordelen, var det dog en stor skalp. At de senere tabte på udebane til Chicago betød mindre, for der havde de retfærdiggjort deres tilstedeværelse i slutspillet og de var alligevel ikke et godt nok hold til at nå længere. Problemet for Seattle i denne sæson er formentlig, at de ikke længere kan klare sig med at være bedst af de dårlige, for både St. Louis og Arizona ser klart forstærket ud

Det virker yderst fornuftigt ud, at selvom holdet har hentet nødvendige spillere ind, har de på sin vis bevaret noget kontinuitet ved at hente en quarterback, en receiver og en offensiv koordinator hos det samme hold. Det bør betyde, at angrebet rimelig hurtigt kan finde ind i en rytme, som hverken Rams eller Cardinals kan forvente at finde før senere på sæsonen. Den fordel til Seahawks kan dog blive ødelagt af et svært startprogram med udekampe mod Steelers og Giants samt en hjemmekamp mod Falcons indenfor de første fem runder, hvilket gør det svært at se forbi Seattles friuge, og til den tid skulle de to andre hold gerne have fundet sig selv.

Både den offensive og defensive linie ser forstærket ud, selvom det må være rimeligt at give dem noget tid til at bevise det. Tom Cable er ny mand i Seattle, og selvom han tidligere med succes har været offensive line-coach, så skal han nu til at arbejde med en meget ung gruppe, der trods åbenlyst talent, slet ikke har erfaringen endnu. Den defensive linie er blevet mærkbart forstærket af Red Bryants retur, men stadig er hele forsvaret dybt afhængige af sacks fra Chris Clemons og Raheem Brook. Hvis de ikke kan levere dem, vil en rystende svag secondary sandsynligvis blive udstillet.

 

Bud på endelig record:

Jonathan: 6-10

Henrik: 5-11

Jesper: 5-11

Peter: 4-12

Analyser af de andre hold i NFC West

Arizona Cardinals
San Francisco 49ers
St. Louis Rams