Af Henrik Hansen

 

Angrebet:

Seattles angreb rangerede i sidste sæson som nummer 28 i NFL, og da forsvaret tilsvarende var godt og ekstremt talentfuldt, var det logisk, at ændringerne primært skulle komme på angrebet. I draften brugte Seattle deres valg i tredje runde på quarterback Russell Wilson, men de i free agency hentede backuppen fra Green Bay, Matt Flynn. Derefter stod den på direkte kamp mellem de to, samt Tavaris Jackson, som ikke imponerede som starter i sidste sæson.

 

Efter flere fremragende preseason-kampe er valget faldet på Russell Wilson som startende quarterback. Det bliver vældig interessant at se, hvordan han kommer til at klare sig, for hovedårsagen til at han faldt helt til tredje runde er, at han er alt for lav til at være NFL-quarterback. Det siger de uskrevne regler i hvert fald, og de bliver bakket op af historien, der viser at kun otte quarterbacks på under seks fod har startet i NFL, og af dem har kun fem kastet for over 5000 yards i karrieren. Hvis man tæller quarterbacks på præcis seks fod med, kommer antallet af startende quarterbacks siden 1948 op på 17.

 

Oddsene er altså ikke med Russell Wilson, men han har gennem sin college-karriere hos både N.C. State og Wisconsin vist, at han er rigtig dygtig til at rykke sig rundt i lommen, så han hele tiden forbedrer sit udsyn markant. Derudover har Wisconsin en offensiv linje, der i gennemsnit ville ligge i top ti over de fysisk største offensive linjer i NFL, så Wilson har trods alt noget erfaring med opgaven. Man skal selvfølgelig ikke glemme, at han vandt jobbet på baggrund af nogle preseason-kampe, hvor modstanderne aldrig lægger en gameplan for forsvaret. Derfor har Wilson formentlig ingen anelse om hvad der venter ham, når NFL-holdene og deres koordinatorer slipper alt løs mod ham, og eftersom Wilson ikke bare er mindre end gennemsnittet, men trods alt også er en rookie, kan det hurtigt gå helt galt for ham. På den anden side har han vist en ro, situationsfornemmelse og modenhed både ved sin personlighed og i sit spil som er en sjældenhed for en så ung spiller. Derfor er det slet ikke urealistisk, at Wilson kan blive en af de meget få, der går imod strømmen og bryder ’forbandelse’ der hviler over quarterbacks under seks fod.

 

Antonio Bryant, Terrell Owens, Braylon Edwards. Der mangler selvfølgelig lige Randy Moss og Chad Johnson, men så havde Seahawks også haft mere eller mindre samtlige aldrende problem-receivere gennem træningslokalerne i staten Washington. Nu endte det med, at kun Braylon Edwards kom i den endelige trup – ganske vist efter en stærk training camp – men det i sig selv kan også godt betegnes som en lille overraskelse. Efter sit store gennembrud i Cleveland i 2007, har han måske på nær en god sæson hos Jets i 2010 ikke rigtig præsteret noget. Det kan han jo så passende gøre hos Seattle, der faktisk kun returnerer Doug Baldwin af receivere, der kan siges at have været over middel-produktive i sidste sæson. Han har endda været småskadet gennem hele training camp, så lige nu er han begravet bagest på depth charten, selvom det nu nok ændrer sig.

 

Baldwin formåede ellers at gribe 51 bolde for 788 yards og fire touchdowns i sidste sæson, selvom han som undrafted rookie bestemt ikke stod til at blive Tavaris Jacksons go-to-guy. Det er måske heller ikke statistikker, der ligefrem lyser op, men på et dårligt angreb, hvor den næstmest produktive receiver greb 37 bolde, er det egentlig godkendt. Netop den næstmest produktive var Ben Obomanu, der nåede 436 yards med de 37 bolde, mens det underpræsterende andenrundevalg, Golden Tate, kun greb 35 bolde for 382 yards og tre touchdowns.

 

Retfærdigvis skal det med, at Sidney Rice, der blev hentet til en kæmpe kontrakt i free agency med håbet om at blive holdets store receiving-stjerne, kun nåede at spille ni kampe, før han blev sat på skadeslisten. På de kampe nåede han at gribe 32 bolde for 484 yards og to touchdowns. Han blev egentlig sat på skadeslisten, fordi han på tre kampe havde pådraget sig to hjernerystelser, men faktisk mistede han også sæsonens to første kampe med en skulderskade, mens han også missede flere træningssessioner med et ømt knæ. Så selvom Rice er tilbage i mere eller mindre fuld kampform, kan det ikke undgås at stille spørgsmålstegn ved, om han virkelig er ovre alle de skadesproblemer han har haft i sin fem-årige karriere, eller om han vil fortsætte med hele tiden at skulle sidde udenfor. Alt andet lige må det dog give forhåbninger hos Seattle, at Rice i hvert fald lige nu ser ud til at nærme sig topformen.

 

På samme måde må det give forhåbninger, at tight end Zach Miller endnu ikke har været i nærheden af at ramme sit topniveau, siden han i sidste offseason blev hentet i free agency og fik en kæmpe kontrakt. Det var dog mere et resultat af dårlig quarterback-spil og at han selv underpræsterede, for hos Raiders viste Miller sit store potentiale. 25 grebne bolde for 233 og nul touchdowns er langt under hans standard, så Seattle må forvente at få mere ud ham i denne sæson. Derfor er det også stærkt bekymrende, at han i en preseason-kamp for nyligt fik sin fjerde hjernerystelse i sin kun sjette sæson. Med NFLs store fokus på hjernerystelser, og i øvrigt Millers eget fornuftige syn på dem, må det give panderykker hos Seahawks. Efter et kort ophold i Seattle er Kellen Winslow nu blevet fyret igen, og i stedet har holdet hentet Evan Moore, der blev fyret i Cleveland. Han har været en dygtig tight end hos Browns, men kommer næppe til at gøre den store forskel i denne sæson. Sidst men ikke mindst er der Anthony McCoy. McCoy greb kun 13 bolde for 146 yards i sin anden sæson i NFL, og han skal nok forvente at bruge rigtig meget tid på bænken.

 

Som det blev insinueret med de først omtalte receivere (og Kellen Winslow), kan Pete Carroll godt lide at give folk en anden, tredje og fjerde chance. Det gjorde han også i 2010, da han slog til og hentede running back Marshawn Lynch i Buffalo, hvor han i den grad var kørt fast. Det fortryder Carroll næppe, efter at Lynch har vist sig som en ganske produktiv running back hos Seattle med 1.204 rushing yards på 285 carries i sidste sæson. Det giver et snit pr. carry på 4.2 yards og det resulterede i 12 touchdowns. Lynch er Seattles arbejdshest, og indtil Wilson eller Flynn beviser, at de kan præstere som startende quarterback, vil Lynch også nærmest være garant for hele Seattles angrebs produktion. Leon Washington gjorde det egentlig fint med 4.7 yards i snit på 53 carries, men han er langtfra en fast del af angrebet og som sådan mere et fint lille afledningsvåben, som offensive coordinator Darrell Bevell kan trække frem fra playbooken. Rookie Robert Turbin erstatter Justin Forsett, der efter to lovende sæsoner, faldt helt sammen i sidste sæson. Michael Robinson er holdets fullback, og han bliver ind imellem involveret aktivt i spillene.

 

De sidste tre år har Seattle haft fire forskellige offensive line-coaches og benyttet mere end 20 forskellige spillere rundt omkring på linjen. Det er den direkte vej til kaos, og sådan har det også været for enheden i flere år. Nu er der måske nye tider på vej, for op til denne sæson har de ikke skiftet træner, og der har ikke helt været samme store udskiftning blandt spillerne. Left guard Robert Gallery er blevet fyret, right tacke James Carpenter er skadet og der er usikker omkring, hvem der skal starte på right guard. Resten ligger fast, og hvis John Moffitt ender med at spille right guard, er det faktisk fire af de fem, som sluttede sæsonen, der også starter denne.

 

På left tackle spiller det tidligere førsterundevalg Russell Okung. Efter flere skader i sin rookie-sæson, sluttede hans andet år brat i spiluge 13, da han rev en muskel i brystmuskulaturen over. Okung har tidligere haft to sæsonafsluttende knæskader, så der blev bare tilføjede til Seattles bekymringer med den nye skade. Det er især ærgerligt, fordi Okung havde gjort det rigtig godt indtil da, og er generelt hele tiden blevet bedre siden han blev draftet i 2010. Han starter i hvert fald sæsonen på den offensive linje, så man kan kun håbe, at hans udvikling fortsætter og at han ikke bliver skadet igen. Ved siden side får han Paul McQuistan, der afløser Robert Gallery. McQuistan vikarierede på flere forskellige pladser i sidste sæson, men har aldrig været en oplagt starter på nogen plads.

 

Seattle håber strengt taget, at McQuistan hurtigt bliver erstattet, for det vil betyde, at førsterundevalget fra sidste års draft, James Carpenter, er tilbage i kampform. Carpenter startede ni kampe i sidste sæson (otte som right tacke, en som left guard), før han pådrog sig en slem ledbåndskade i knæet, der faktisk stadig holder han ude. Dog ikke mere, end at han genoptræner for fulde gardiner, og hvis alt går som planlagt er det ikke usandsynligt, at han kan spille i måske spiluge 4 eller 5. I så fald går han direkte ind på left guard. Max Unger tager sig af center-positionen, hvilket han indtil videre har gjort så godt, at Seattle har belønnet ham med en stor kontraktforlængelse. Unger er ved at udvikle sig til en af ligaens bedre centere, og med de mange omrokeringer på den offensive linje, er han efterhånden også et af de få, men faste holdepunkter.

 

John Moffitt startede ni kampe på right guard, før han fik sig en alvorlig knæskade, der effektivt stoppede hans sæson. Han var egentlig klar igen, men for nogle uger siden fik han så en skade i albuen, som igen satte ham udenfor. Den nuværende skadespause til Moffitt har åbnet en mulighed for J.R. Sweezy. Seattle valgte Sweezy i syvende runde af årets draft, fordi de så noget potentiale i ham. Det er ikke så underligt, men det imponerende er, at Sweezy egentlig var tilmeldt draften som en defensive lineman. Det var der, han spillede i college hos N.C. State. Han spillede heller ikke offensive lineman i high school. Han havde med andre ord aldrig spillet på den offensive linje før, og han startede i øvrigt hos Seahawks bag offensive guard Rishaw Johnson, en undrafted rookie, der for længst er blevet fyret.

 

Det er Sweezy til gengæld ikke, og nu kan han faktisk ende som starter som rookie på den offensive linje, som han begyndte at træne til for under et halvt år siden. Det kan dog også være, at Moffitt overtager pladsen igen, når han kommer helt tilbage fra sin skade. På right tacke starter Breno Giacomini, som efter en sløj start på karrieren hos Green Bay, virkelig har imponeret offensive line-coach Tom Cable, og som også fik en ny toårig kontrakt tidligere på året.

 

Forsvaret:

Hurtigt! – Nævn tre startere på Seattles forsvar. Det er ikke helt så nemt, og det er faktisk underligt. For ikke nok med, at Seattles forsvar rangerede som det 9. bedste af alle i NFL. De var også det 4. bedste red zone defense og det 13. bedste third down defense. Desuden lavede de hele 31 takeaways. Samtidig er det en vigtig pointe, at det først var i anden halvdel af sæsonen, at forsvaret begyndte at spille virkelig godt. Seattles forsvar er måske det mest talentfulde og interessante i hele NFL, fordi det ikke består af de store navne som for eksempel Ravens, 49ers eller Giants, men til gengæld har Seattle et hav af spillere, der producerer på et konstant højt niveau, og som enten flyver kraftigt under radaren eller er lige ved at tage skridtet op til profilstatus.

 

Defensive coordinator, Gus Bradley, blev i sin tid personlig anbefalet til daværende head coach Jim Mora af legendariske Monte Kiffin. Bradley imponerede, så da Pete Carroll overtog tjansen fra Mora, valgte han at beholde Bradley, hvilket er temmelig usædvanligt ved en større trænerrokade. Bradley kører et 4-3-system, der inkluderer en såkaldt ’elephant’-position. Det betyder reelt bare, at Seattle spiller med de traditionelle fire defensive linemen, men én af dem starter fra en stående position, så han egentlig ligner en linebacker. Han bliver dog uhyre sjældent brugt til andet end pass rush. Til gengæld er der andre mere utraditionelle ting på forsvaret. Først og fremmest kæmpestore Red Bryant, som hos Seattle bliver brugt som defensive end.

 

Det er mildest talt alternativt at have en spillere, der er på størrelse med en 3-4 nose tackle, som defensive end, men Bryants tilstedeværelse er en afgørende grund til, at Seattle i sidste sæson havde et stærkt løbeforsvar, der kun tillod 3.8 yards pr. spil. Bryant er selv ikke den store playmaker, med kun 32 tacklinger, et sack og dog to interceptions i sidste sæson, men hans tilstedeværelse og indflydelse på næsten samtlige spil er uvurderlig for Seahawks. På den anden defensive end, og altså denne ’elephant’-position starter Chris Clemons. Han blev op til 2010-sæsonen hentet i Philadelphia, og siden har han præsteret to sæsoner med 11 sacks i hver. Derudover lavede han i sidste sæson 51 tacklinger og forcerede tre fumbles. Han er en undervurderet del af Seattles forsvar, men i eksponerings lys er han også hæmmet af, at Seahawks laver alt for få sacks. Således blev det kun til 33 i sidste sæson (19. bedst i NFL), og Clemons stod altså alene for en tredjedel af dem. Han er i øvrigt den eneste starter på forsvaret, der er over 30 år, og blandt alle startere på holdet er det kun punter Jon Ryan, der også er over de 30.

 

I midten af den defensive linje starter Brandon Mebane, som i sine hidtidige fem sæsoner i NFL har været yderst solid, men ofte blevet overset fordi han ikke laver særlig mange store spil. I sidste sæson blev det kun til 56 tacklinger og ingen sack, og man skal helt tilbage til 2008, før Mebane sidst lavede over to sacks i en sæson (og i øvrigt forcerede nogen fumbles overhovedet), men alligevel er Mebane en yderst vigtig brik på forsvaret, fordi han laver en masse ballade i modstandernes offensive linje og dermed skaber plads til sine medspillere. Alan Branch var en kæmpe skuffelse hos Arizona, men siden han i 2010 kom til Seahawks, er han blomstret op. I hvert fald præsterede han i sin første sæson 34 tacklinger og tre sacks, mens han sammen med Mebane gjorde livet surt for modstandernes offensive linemen. I free agency hentede Seattle den alsidige Jason Jones, som kommer fra fire sæsoner hos Titans. Der er Jones blevet rykket rundt mellem defensive tackle og defensive end, og i sidste sæson formåede han at lave 27 tacklinger, tre sacks og forcere en fumble. Han er således ikke en stor playmaker, men han er en solid og stabil spiller, som Seahawks som udgangspunkt vil bruge på defensive end.

 

Udover Jones har Seahawks draftet to spillere til den defensive linje. Først og fremmest valgte de til stor overraskelse at bruge deres første valg på defensive end Bruce Irvin. Der kan siges rigtig meget dårligt om det valg, men der er også nogle argumenter, der taler for det. Som nævnt tidligere har Seattle problemer med at skabe sacks, og dem præsterede Irvin at lave hele 22 af på sine to sæsoner i college. Derudover er Irvins helt store styrke hans hurtighed. Det mangler måske lidt hos Chris Clemons, og når man samtidig praktisk talt har tre defensive tackles på en firemandfront, er der brug for spillere, som kan true modstanderne med deres fart. Hos West Virginia spiller de et 3-3-5-system, hvilket har betydet, at Irvin ofte er blevet brugt som en slags defensive tackle. Det er slet ikke han oplagte position, så udover at hans produktion er ganske imponerende fra den plads, kan det også være svært konkret at sige, hvad han egentlig kan i en mere naturlig rolle for ham. Den anden rookie er defensive tackle Jaye Howard, som Seahawks tog i fjerde runde. Howard har været over middel i training camp, og han kan hurtigt blive en vigtig spiller i rotationen. Det samme kan Clinton McDonald, der i sit tredje sæson i NFL endnu ikke rigtig har vist noget.

 

I linebackerkæden er kun den otteårige veteran, LeRoy Hill, et rigtig kendt navn. Han er blevet hentet tilbage på en etårig kontrakt, mest fordi Seattle ved, hvad de har i Hill, mens de to andre startere er mere usikre kort. Hill havde en god sidste sæson med 89 tacklinger, fire sacks og en forceret fumble. I midten har Seahawks mistet David Hawthorne, der er smuttet til New Orleans, og med sig har taget sine 115 tacklinger, to sacks og tre interceptions. Det er et stort tab for Seattle, men de håber, at rookie Bobby Wagner kan overtage på tilfredsstilende vis. I hvert fald har han indtil videre ikke givet trænerne grund til at tvivle, for selvom han ikke har været alt for produktiv i preseason-kampene, har han straks overtaget rollen som forsvarets leder, der sørger for at alle er stillet korrekt op og kalder spillene ind til medspillerne. Den rolle var egentlig tiltænkt K. J. Wright, som efter en imponerende rookie-sæson, hvor fjerderundevalget lavede 65 tacklinger, to sacks og forcerede en fumble fra sin plads som strongside linebacker.

 

Det var altså tanken, at han skulle erstatte Hawthorne, men med Wagners hurtig tilvænning til systemet, kan Seattle glæde sig over, at de ikke behøver at rykke Wright væk fra sin position. Dybden i linebacker-korpset er ikke imponerende. Heath Farwell er en dygtig special teamer, men han er ikke særlig god som linebacker. Derudover har Seattle anden- og tredjeårsspillerne Mike Morgan og Malcolm Smith, som måske i virkeligheden mest er på holdet, fordi Pete Carroll trænede dem hos USC, så de kender hans metoder og systemer. Smith præsterede dog 16 tacklinger, et sack og en forceret fumble i sidste sæson, så måske kan han overraske. Matt McCoy er den fjerde backup, men heller ikke han forventes at levere noget specielt.

 

Den største styrke på Seattles forsvar er deres secondary. Alle fire spillere er allerede profiler på holdet, og alle fire burde kunne forvente langt mere eksponering i den nærmeste fremtid. Seattle havde i sidste sæson det 6. bedste kasteforsvar, samtidig med at de kun tillod 18 touchdowns i luften. Efter at have tilbragt fem år i den canadiske liga og et enkelt på bænken i Denver, bragede Brandon Browner ind på scenen i sidste sæson.

 

Med seks interceptions, hvoraf to af dem blev returneret for touchdowns, blev han hurtigt en frygtet spiller for modstanderne. Browner formåede endda også at forsvare sig mod hele 29 kast, hvilket var nok til at føre NFL i den statistik. Richard Sherman var ikke en mindre overraskelse som den anden cornerback, efter at have Seattle havde brugt et valg i femte runde på ham samme år. Sherman lavede 55 tacklinger, fire interceptions og forcerede en fumble. Han forsvarede sig mod 21 kast og tillod langt under halvdelen af boldene kastet i hans retning at blive grebet af receiveren.

 

Begge er meget høje for cornerbacks, og det er vigtigt i en division med bl.a. Larry Fitzgerald. På safety-positionerne har Seattle Earl Thomas, som de valgte i første runde i 2010. Han har holdt et stabilt, højt niveau i sine to første sæsoner, og lavede i sidste sæson hele 98 tacklinger, mens det blev til en forcerede fumble og to interceptions. Han opgav kun et enkelt touchdown i hele sidste sæson. Han ligger som den dybe safety, der patruljere det bageste forsvar, men han kan dog også bruges længere fremme i boksen. Den rolle er ellers primært forbeholdt Kam Chancellor, der i sin anden sæson nærmest gik amok og lavede 97 tacklinger, et sack, forcerede to fumbles og greb fire interceptions.

 

Chancellor er en meget fysisk spiller, der mest bliver brugt fremme i boksen, men som også viste et stort potentiale i opdækningen, hvor han jævnligt bliver brugt til at skygge tight ends. Tredjeårsspilleren Walter Thurmond har vist lovende takter i sine to første sæsoner, men desværre pådrog han sig tidligere på året et benbrud, der holder ham ude i mindst halvdelen af sæsonen. Derfor gav Seattle den tidligere store profil, Marcus Trufant, en etårig kontrakt, for at kunne bruge ham som nickelback. Den rolle bør han kunne udfylde mindst acceptabelt, for selvom han slet ikke har sit tidligere høje niveau, kan han stadig dække op. Jeremy Lane og Winston Guy er rookies, mens Byron Maxwell og Jeron Johnson er andenårsspillere. Alle fire har været gode i training camp og preseason-kampene, og de skal give dybde til enheden.

 

Special teams:

Jon Ryan var sidste sæsons 9. bedste punter i NFL med et gennemsnit på 46,6 yards pr. punt, men han var den bedste til at få bolden indenfor 20-yard-linjen med hele 34 gange, og 18 indenfor 10-yard-linjen, hvilket også var bedst i hele NFL. Hans punts blev kun returneret for samlet 541 yards, hvilket rangerer ham som 6. bedst i NFL. Kicker Steven Hauschka var 10. bedst i NFL på kickoff med et snit på 66,3 yards, mens han ramte på 25 ud af 30 field goal-forsøg, inklusiv to af fire for over 50 yards.

 

Leon Washington returnerede i snit kickoffs for respektable 25.2 yards, mens hans fire returns for over 40 yards var næstbedst i NFL. Washington har i sin seksårige karriere returneret syv kickoffs for touchdowns, de tre af dem så sent som i 2010. Punts returnerede han i sidste sæson snit for 11.3 yards, og var dermed den 9. bedste i NFC.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Cardinals

Week 2: vs. Cowboys

Week 3: vs. Packers (MNF)

Week 4: @ Rams

Week 5: @ Panthers

Week 6: vs. Patriots

Week 7: @ 49ers (TNF)

Week 8: @ Lions

Week 9: vs. Vikings

Week 10: vs. Jets

Week 11: Bye

Week 12: @ Dolphins

Week 13: @ Bears

Week 14: vs. Cardinals

Week 15: @ Bills

Week 16: vs. 49ers

Week 17: vs. Rams

 

Do-or-die player: WR Sidney Rice

Breakout player: CB Richard Sherman

Rookie impact: QB Russell Wilson

 

Konklusion:

Seattle har måske ligaens mest interessante forsvar, med et hav af unge, talentfulde spillere, der burde få noget mere rampelys end de gør. Måske kommer det i næste sæson, for det ligner i hvert fald ikke, at de kommer til at gå ned i niveau. Den defensive linje er styrket, secondarien er styrket og selvom linebackerkæden er svækket med afgangen af Hawthorne, har Wagner indtil videre lignet en ganske god arvtager. Forsvarets store problem indtil videre har været, at det stort set kun er Chris Clemons, der laver sacks kontinuerligt. Derfor er der brug for, at unge spillere som Bruce Irvin, K. J. Wright og Bobby Wagner producere på det punkt, for selvom de tre store drenge på den defensive linje er meget ødelæggende og penetrerende, skaber de ikke rigtig den plads for nogen, hvis ikke de andre bliver bedre pass rushere. Egentlig er det måske ikke så vigtigt, for hvis secondarien kan fortsætte sit niveau fra sidste sæson, eller måske endda blive endnu bedre, er det uanset hvad svært at kaste mod dem.

 

Angrebet var et rod i sidste sæson, men med tilføjelsen af Russell Wilson kan der være åbnet for, at holdet har fundet sin franchise quarterback. Det er stadig for tidligt at sige, for selvom Wilson har været rigtig god i nogle af preseason-kampene, betyder de kampe ikke rigtig noget. Wilson skal stå sin prøve, når sæsonen starter og modstanderne kommer med alt mod ham. Heldigvis for ham har han en udmærket offensiv linje foran sig. Russell Okung og Max Unger kan blive store profiler, mens de tre andre er mindst solide. Sidney Rice er nødt til at holde sig skadesfri, samtidig med at de må håbe på store sæsoner for Braylon Edwards og Zach Miller, og at Doug Baldwin snart kan komme tilbage i topform. Alt i alt er Seattle et af NFLs mest spændende hold. De har tidligere haft problemer med skader, men kan de holde sig væk fra dem, har de potentialet til i hvert fald at gå i slutspillet.

 

Vores bud på Seahawks' record i år:

Henrik: 11-5

Peter: 9-7

Jesper: 8-8

Jonathan: 7-9

Analyser af de andre hold i NFC West

Arizona Cardinals
San Francisco 49ers
St. Louis Rams