Af Henrik Hansen

 

Sidste sæson:

Rams vandt ikke NFC West sidste år, men alligevel var sæsonen en succes og gav i høj grad løfter om mere for fremtiden. I 2009 vandt Rams kun en enkelt kamp og endte som det dårligste hold i NFL. Det betød, at de fik lov at vælge først i draften, og dér tog de quarterback Sam Bradford. Han viste sig med det samme som et rigtig godt valg, og i sidste sæson førte ham Rams til syv sejre, hvilket var én mere end de seks, holdet havde vundet samlet set i de tre foregående sæsoner. Rams løb ganske vist ind i nogle store nederlag, men de fleste kampe sluttede med en snæver sejr til den ene side, og først og fremmest viste det unge hold, at de havde forstået head coach Steve Spagnuolos tanker i hans anden sæson. Sæsonen sluttede for Rams i sidste runde af den regulære sæson, da de tabte i Seattle til divisionsrivalerne, der dermed løb med divisionstitlen med en intern divisionssejr mere end St. Louis.

 

Angreb:

Rams har fået flere spændende tilføjelser til denne sæson, men ingen af dem er mere interessante end Josh McDaniels som offensiv koordinator. Efter en turbulent tid som head coach i Denver, er McDaniels nu tilbage som koordinator, og med hans tidligere meritter in mente kan man forvente et festfyrværkeri fra Rams-angrebet, om ikke i næste sæson så i næste igen.

 

Josh McDaniels blev kendt som offensiv koordinator i New England, hvor han blev forfremmet til jobbet i 2006. Det siges, at han kaldte de offensive spil for holdet i 2005, hvor de vandt Super Bowl, men det kan ikke bekræftes. Siden han officielt begyndte at kalde spillene, har Patriots ikke været ude af top ti i scorede point og opnåede yards (dog var de nummer 11 i 2006) i den regulære sæson, samtidig med at Tom Bradys statistikker lå på et konstant højt niveau i de tre sæsoner, hvor McDaniels fungerede som koordinator. Således stod McDaniels bag Bradys fantastiske sæson i 2007, hvor holdet gik 16-0, og hvor Brady kastede for over 4.800 yards, 50 touchdowns mod ligegyldige otte interceptions og sluttede med en passer rating på 117.2.

Alligevel er McDaniels måske største præstation med en anden Patriots-quarterback. Efter den nævnte fantastiske sæson blev Brady skadet i 2008-sæsonens første kamp, og Matt Cassel måtte træde til. Cassel havde indtil da aldrig starter en NFL-kamp og havde i det hele taget kun kastet bolden 39 gange på begrænsede spilletid. Så skulle man tro, at McDaniels ville gå over til et mere konservativt angreb, med større fokus på at løbe bolden, men det blev ikke tilfældet. Tværtimod viste han Cassel stor tillid ved at lade ham kaste hele 516 gange, hvilket endte med knap 3.700 yards, 21 touchdowns, 11 interceptions og en fin quarterback rating på 89.4. New Englands sæson sluttede med mindst mulig margin, da de gik glip af et wildcard, fordi Ravens havde vundet en sejr mere indenfor konferencen, men den magi McDaniels viste med Cassel har senere betydet, at Cassel nu er den startende quarterback for Kansas City Chiefs, mens McDaniels i den følgende sæson blev ansat som head coach i Denver. Her hentede han Kyle Orton hos Bears som sin quarterback, og selvom Orton aldrig havde været kendt som en særlig god quarterback, kastede han for næsten 4.000 yards og 21 touchdowns i McDaniels’ system. Den næste sæson var næsten identisk for Orton, men denne gang var det i tre kampe mindre under McDaniels’ vinger, dels på grund af en skade, dels fordi McDaniels blev fyret. I øvrigt var det bestemt ikke hans evner ’på banen’, der kostede McDaniels jobbet hos Broncos.

 

Desuden er det ikke kun quarterbacks, der lader til at blive bedre under McDaniels. Såvel store navne som Randy Moss og Brandon Marshall som mindre kendte spillere som Eddie Royal og Reche Caldwell har haft store sæsoner under McDaniels. I sin tid i Denver gjorde han endda Brandon Lloyd, der indtil da havde levet en skyggetilværelse hos forskellige hold, til en superstjerne, der førte NFL i receiving yards med 1.448. Med et snit på 18.8 yards og 11 touchdowns var Lloyd Denvers klart største (og næsten eneste) offensive playmaker.

 

Josh McDaniels er en uhyre intelligent og kreativ offensiv koordinator, der bruger samtlige af sine våben til at skabe mismatches overalt på banen. Han lægger stor vægt på kasteangrebet, men bruger jævnligt sine runningbacks til at give balance i angrebet og sørge for, at forsvaret ikke bare kan dække receiverne. McDaniels’ angreb lever af alsidighed hos samtlige spillere, og derfor skal både wide receivere, tight ends og runningbacks kunne gribe bolden, ligesom de også alle sammen skal kunne løbe mange forskellige ruter. Han har en forkærlighed for tight ends og bruger meget gerne two-tight end-sets så ofte som muligt. McDaniels er kendt som en dygtig motivator, der kan få det bedste frem i spillerne, samtidig med at han får dem til at påtage sig det påkrævede ansvar.

 

Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, om han allerede kan skabe små mirakler i den første sæson hos Rams, men der skal man så huske på, at han med Cassel viste, at han ret hurtigt kan gøre en forskel, ligesom hans angrebssystem er både alsidigt og varierende, hvilket taler for, at han kan skabe succes med mange forskellige slags spillere. Desuden ville det ikke være første gang, at en ny offensiv koordinator revolutionerede St. Louis. Da Mike Martz i 1999 blev ansat i stillingen, vandt Rams Super Bowl dén sæson, efter at førsteårsstarteren Kurt Warner i samarbejde med blandt andre den netop erhvervede runningback, Marshall Faulk, samt rookie receiver Torry Holt skabte ’The Greatest Show on Turf’. Martz kunne gøre det, fordi Rams havde samlet de rette spillere omkring ham.

 

Det er måske nok lige i overkanten at forvente det samme af McDaniels, men ligesom tilfældet var med Martz, har Rams samlet en gruppe spillere, som passer til McDaniels.

 

McDaniels var som nævnt fremragende hos Patriots, og derfor var han eftertragtet som offensiv koordinator, efter at han blev afskediget af Broncos. Han valgte specifikt Rams, fordi de havde Sam Bradford som quarterback.

Bradford leverede en rigtig flot rookie-sæson, der endte med at få ham kåret til Offensive Rookie of the Year. Han kastede i alt for over 3.500 yards, og var altså ved at føre Rams til divisionstitlen. Han er ofte blevet sammenlignet med Tom Brady, og han er i hvert fald en ligeså intelligent quarterback, der samtidig har en imponerende arbejdsmoral og desuden har de fysiske forudsætninger på plads. Da han kom ind i NFL var et af de helt store spørgsmål, om han ville være i stand til at kunne læse et forsvar, eftersom han aldrig blev bedt om at gøre det hos Oklahoma University. Den tvivl gjorde Bradford dog til skamme ved at holde en acceptabel completion percentage på 60. Det store spørgsmål ved Bradford bliver dels, hvordan han klarer sin anden sæson, der traditionelt er svær for en quarterback (bare spørg Matt Ryan), og dels hvor hurtigt han kan lære et nyt angrebssystem for andet år i træk. Meldingerne fra St. Louis har dog været gode i offseason, så måske viser kombinationen af McDaniels og Bradford sig at være en succes hurtigere end forventet.

 

Rams har en – for dem – positiv tradition for at have gode runningbacks. De sidste syv sæsoner har det været Steven Jackson, der i sidste sæson både overgik legenden Eric Dickerson som den mest succesfulde runningback i Rams’ historie, samt nåede over 10.000 løbeyards i sin karriere. Trods dét gik hans gennemsnit faktisk lidt ned til 3.8 yards per løb. Alligevel nåede han op på 1.241 løbeyards for seks touchdowns, og til hans forsvar var han næsten konstant småskadet i hele sæsonen. Jackson kommer sandsynligvis til at få en lidt anden rolle i angrebet under McDaniels, der som sagt ønsker, at alle hans spillere er ret alsidige. Derfor skal Jackson formentlig til at bruges mere i kastespillet, og i den forstand var det yderst positivt, at han i sidste sæson formåede at gribe 46 bolde. Desuden har han længe været en dygtig pass blocker, så der er næppe grund til at frygte, at han nu ikke længere skulle passe ind. Ikke desto mindre har Rams op til sæsonen hentet både Cadillac Williams og Jerious Norwood, der begge er vældig gode receivere og som begge kan lave store spil på den konto.

 

St. Louis har rigtig mange dygtige receivere, men deres problem kan blive, at de fleste af dem minder en del om hinanden og at de derfor ikke giver så mange forskellige muligheder. Det ville nemlig ikke passe ind i McDaniels’ system, men på den anden side har han tidligere med succes brugt receivere, som man ellers ikke havde spået nogen særlig rolle.

 

Både hos Patriots og Broncos har McDaniels haft en klar #1 receiver. I New England var det Randy Moss, mens det i Denver først var Brandon Marshall og derefter Brandon Lloyd. Hos McDaniels er der altid en receiver, der har omkring 200 receiving yards mere end de andre, og udover at dét er for at tvinge modstanderne til at holde øje med ham, er det også for simpelthen at have et sikkert mål. Det er der ikke noget revolutionært over, for det er det samme hos næsten alle hold. Spørgsmålet er derfor bare, hvem det mon kan blive hos Rams. Skal man tro rapporterne fra training camp og preseason-kampene kunne det godt blive Mike Sims-Walker, som Rams hentede hos Jaguars i offseason. Sims-Walker er ikke noget lyn, og han har haft problemer med at holde sig skadefri, men når han ellers spiller, er han et solidt mål, der har gode hænder og god kontrol over sine bevægelser.

 

McDaniels’ angreb gør desuden meget brug af en slot-receiver. Wes Welker og Eddie Royal har haft den rolle hos henholdsvis Patriots og Broncos, og hos Rams ligner det helt oplagte valg Danny Amendola. Han førte holdet i receptions sidste år, selvom han egentlig ikke var specielt imponerende. Kun 689 yards, tre touchdowns og et snit på 8.1 yards per grebet bold kunne det blive til, og specielt det sidste skal han have forbedret. Både Welker og Royal havde et bedre gennemsnit hos McDaniels, men for begges vedkommende handlede det måske også om, at de netop blev brugt mere. Derfor er der som udgangspunkt ingen grund til panik hos Amendola, men han skal helst over de ti yards i snit for at blive rigtig effektiv.

 

Som #2 receiver har McDaniels brugt flere forskellige typer. Hos Patriots anvendte han for eksempel både Jabar Gaffney og Donté Stallworth, mens Demaryius Thomas var tiltænkt den rolle i Denver, inden han gik ned med en skade. Det er tre forskellige typer wide receivere, og det viser egentlig bare, at McDaniels kan bruge mange spillere i den rolle, samt at det helst ikke skal være en spiller, der er alt for identisk med receiveren på den anden side.

Kampen om pladsen er hård hos Rams, for med de mange receivere, der ikke rigtig adskiller sig væsentligt fra hinanden, handler det nærmest udelukkende om evnerne hos den enkelte, frem for hvis man kunne vælge mellem forskellige typer, der kunne komplimentere hinanden. Brandon Gibson gik glip af et par kampe i sidste sæson, men gjorde det ellers hæderligt med 53 grebne bolde for 620 yards. Han er hverken høj eller hurtig, men han har gode hænder og er god til at finde plads i opdækningen. Danario Alexander har et vældig stort talent, men han har svært ved at komme helt af med sine skader – noget som også forfulgte ham i college og var årsagen til, at han slet ikke blev draftet. I sidste sæson nåede han kun at få spilletid i otte kamp, fordi han røg ind og ud af holdet med konstante skader, men i de otte kampe gjorde han det godt med 20 grebne bolde for 306 yards. Han er en stor og stærk receiver, der bruger sin krop godt mod forsvarsspillerne og samtidig har gode nok hænder til at holde bolden fra dem. Med de mange receivere er det dog et godt spørgsmål, om Rams kan forsvare at beholde Alexander. Greg Salas og Austin Pettis er begge rookies, og man kan undre sig over, at Rams valgte lige de to, for det ville måske have været mere oplagt med nogle anderledes typer. De har dog begge talent, og umiddelbart er det nok tvivlsomt, om Rams allerede nu vil fyre et tredje- og et fjerderundevalg fra dette års draft. Samtidig har McDaniels det med at anvende mange receivere i sit kastespil, så selvom jeg her har listet flere (og endda har udeladt Mark Clayton), er det ikke helt utænkeligt, at de beholder i hvert fald de fleste af dem.

 

Lance Kendricks blev overraskende for mange draftet i anden runde i år, men det skal med stor sandsynlighed ses i lyset af, at McDaniels som skrevet er meget glad for two-tight end-sets, og at Kendricks på flere måder passer rigtig godt til systemet. Han er en relativt lille tight end, der ofte kan minde om en wide receiver. Han har rigtig gode hænder, han er en dygtig ruteløber og han er ikke bange for at spille fysisk, selvom han ikke er særlig god til det. Således kan McDaniels sagtens bruge Kendricks til at skabe fordelagtige matchups på stort set samtlige kastespil, og allerede i training camp og i preseason-kampene har Kendricks vist sig som et stærkt mål og han er måske allerede blevet en lille favorit hos Bradford.

Michael Hoomanawanui går ind til sin anden sæson i NFL. Den første blev skæmmet af skader, men Hoomanawanui nåede at vise flere prøver på sit talent både i løbe- og kastespillet. Han er på mange måder også skræddersyet til systemet, og det ville ikke være en stor overraskelse, hvis det bliver netop de to, der bliver McDaniels’ foretrukne tight ends.

Billy Bajema kommer sandsynligvis med på holdet, men må belave sig på at kæmpe hårdt for spilletiden. I sidste sæson var han højest acceptabel, men han er en udmærket spiller at have, fordi han er udmærket til det meste.

 

Jason Smith og Rodger Saffold udgør et godt makkerpar som offensive tackles, og eftersom Rams har draftet begge to indenfor de seneste tre år, er Rams ret godt stillet på den position i årevis. Samlet opgav den offensive linie kun hæderlige 34 sacks, mens de ikke hjalp specielt meget til i løbeangrebet.

 

Både Smith og Saffold viste til tider, at de stadig er ganske unge spillere. Ingen af dem var fremragende i hverken pass protection eller run blocking, men der var fremskridt i løbet af sæsonen. Begge passer også fint til McDaniels’ ønske om store, stærke og atletiske offensive linemen.

Jason Brown er lederen af den offensive linie fra sin center-position. Siden Rams gav ham en kæmpe kontrakt i free agency for et par år siden, har han levet op til det ved at være en rigtig dygtig pass blocker. Til gengæld halter det noget i run blocking, men alt andet lige er hans vigtigste rolle at holde styr på den offensive linie, hvilket han gør upåklageligt.

Det bliver selvfølgelig et problem med Browns dårlige run blocking, når hverken de to tackles eller de to guards heller ikke gør det særlig godt. Jacob Bell gjorde det rigtig godt i pass protection, men hjalp ikke ret meget til i løbespillet, mens Adam Goldberg statistisk set var den dårligste guard overhovedet i ligaen.

Derfor kommer han heller ikke til at spille det i år, efter at St. Louis har hentet Harvey Dahl i free agency. Dahl spillede fremragende for Falcons i sidste sæson, og alle indikationer går også på, at Atlanta meget gerne havde beholdt ham. Det lykkedes ikke, og det giver Rams en kraftig opgradering på den offensive linie. Hvis de fire andre kan blive bedre til run blocking, mens de fortsætter eller forbedrer sig i pass protection, vil Josh McDaniels, Sam Bradford og Steven Jackson have rigtig gode forudsætninger i næste sæson.

 

Forsvaret:

Det kan godt være, at Ken Flajole har titel af defensiv koordinator, men reelt er det head coach Steve Spagnuolo, der styrer det meste. I forrige sæson rangerede forsvaret som nummer 31 i opgivede point, 29 i tilladte yards og 31 i tilladte første downs. Det blev kraftigt forbedret i sidste sæson, hvor forsvaret samlet set rangerede som nummer 19. Løbeforsvaret var den bedste enhed, men også kasteforsvaret tog store skridt frem og sammenlagt tillod holdet kun 20.5 point imod sig per kamp, hvilket var det 12. bedste i NFL. Samtidig lavede Rams 7. flest sacks af alle hold, og de sluttede i top ti i turnovers med en difference på +5.

 

Chris Long har klart sin styrke i løbespillet, men det haltede faktisk lidt i sidste sæson, mens han til gengæld blev en bedre pass rusher med 8.5 sacks. Han bliver sandsynligvis endnu bedre i næste sæson med de spillere han har omkring sig på den defensive linie.

Én af dem er James Hall, der i sin 11. sæson producerede hele 10.5 sacks og gik fra at have været en fin rotationsspiller til at være en force fra sin defensive end-position. Steve Spagnuolo har siden sin tid som defensiv koordinator hos Giants været garant for pres på quarterbacken, og selvom det gik fint i sidste sæson valgte Rams at bruge deres første valg i draften på Robert Quinn. Det var et modigt valg, for Quinn spillede slet ikke i sidste sæson, fordi college-forbundet havde givet ham karantæne for at bryde deres (alt for stramme) regler. Alligevel havde han i forrige sæson vist så meget, at det ikke overraskede, at et hold ville bruge et højt valg på ham, og at det lige blev Rams kan heller ikke rigtig undre. Rams spiller et 4-3 system, hvilket vil sige at de fire forrestes primære opgave er at skabe pass rush. Det vil også sige, at Quinn ikke behøver at kende alt for mange af nuancerne ved spillet i NFL, eller for den sags skyld hos hverken Flajole eller Spagnuolo, men at han kan koncentrere sig om det han gør bedst, nemlig at jagte quarterbacken. I samme øjeblik Spagnuolo slipper Quinn fri, vil samtlige offensive koordinatorer i ligaen givetvis ryste lidt i bukserne, for Quinn er en imponerende defensive end, der både har størrelsen, fysikken, hurtigheden og de atletiske evner til at blive en force i ligaen. Desuden er han en intelligent fyr, der med tiden nok skal lære Spagnuolos system. Indtil da kan han skabe skræk og rædsel i enhver backfield.

Fred Robbins blev hentet ind før sidste sæson for at stabilisere mod løbet. Det gjorde han rigtig godt, og dertil kommer at han også registrerede seks sacks og forcerede en fumble. Gary Gibson var solid ved siden af Robbins, men trods alt ikke mere end at Rams har hentet Justin Bannan, der kommer fra en sløj sæson i Denver.

 

James Laurinaitis bekræftede efter en rigtig god rookie-sæson, at han er lederen af forsvaret. Med hele 114 kombinerede tacklinger, tre sacks, en interception, samt et stort overblik og en imponerende attitude har Laurinaitis hurtigt etableret sig som en af NFL absolut bedste inside linebackers. Til gengæld var det knapt så imponerende, hvad der ellers var i linebackerkæden hos Rams. Na’il Diggs var ikke elendig, men han var bestemt heller ikke imponerende, og han er nu blevet fyret. Hans erstatning bliver Ben Leber, der kommer til fra Vikings. Leber leverede en god 2010-sæson med blandt andet to forcerede fumbles og en interception. Den anden linebackerplads var også noget rod i sidste sæson, hvor Chris Chamberlain, Larry Grant, David Vobora og Bryan Kehl alle startede på skift uden den store succes. Det har St. Louis forsøgt at råde bod på ved at hente Brady Poppinga hos Packers. Han mistede det meste af sidste sæson med en skade, men han har tidligere vist sig at være en udmærket linebacker, der dog ikke får nogen til at hæve øjenbrynene. Bryan Kehl giver lidt dybde til enheden.

 

Bradley Fletcher går ind til sin tredje sæson – nu som holdets bedste cornerback. Han gjorde til tider store fremskridt i sidste sæson med kampe, hvor han var direkte fremragende, men desværre for ham og Rams var der også kampe, hvor han blev udstillet alt for meget. Modstanderne kastede ikke så meget mod ham, og han tillod da også kun 12.5 yards i snit per grebne bold. I alt tillod han kun receiverne at gribe lige over halvdelen af de bolde, der blev kastet mod ham. Ron Bartell starter som den anden cornerback, og det er egentlig samme historie med ham. Han tillod også kun at lidt mere end halvdelen af de bolde, der kom imod ham, blev grebet af modtageren, mens han var helt nede på at tillade 10.8 yards i snit per grebne bold. De to laver til gengæld slet ikke nok interceptions, men det kan trods alt godt gå, når de heller ikke tillader ret mange store spil. Samlet opgav de seks touchdowns.

Til at lette opgaven lidt for de to har holdet hentet veteranen Al Harris. Han var rigtig god for Packers, men det er ved at være nogle år siden, og bortset fra at lære de to startere (og skadede Jerome Murphy) en masse, er det måske lidt svært at se, hvor meget Harris har tilbage at bidrage med.

 

O.J. Atogwe på safety er en god spiller, der bare ikke rigtig passer ind i systemet. Han er på nogle punkter en playmaker, men han er slet ikke fysisk nok til Spagnuolo. Han er nu skiftet til Redskins, og i hans sted starter Quintin Mikell, der er blevet hentet hos Eagles. Mikell havde en rigtig god sidste sæson med 88 tacklinger, en forcerede fumble og tre interceptions. I modsætning til Atogwe er Mikell er spiller, der absolut ikke går af vejen for et stort hit, så mens Rams ikke mister noget særligt i opdækningen, får de til gengæld mere fysik på det bageste forsvar. Craig Dahl var skidt spillende i sine 15 kampe sidste sæson. Ganske vist lavede han hele 98 tacklinger og to interceptions, men han tillod samtidig at næsten 64 procent af kastene mod ham blev grebet af modstanderen, mens han også opgav 14.4 yards per grebne bold. Om det er derfor skal jeg ikke kunne sige, men forlydenderne går på, at andenårsspilleren Darian Stewart overtager Craig Dahls starterjob. Stewart nåede kun at spille i 13 kampe sidste sæson på grund af skader. I de kampe var han udmærket, men det virker lidt risikabelt, hvis Rams satser på ham som starter. James Butler giver fin dybde, mens rookie Jermale Hines måske kan presse på for noget spilletid.

 

Speciel teams:

Punter Donnie Jones havde endnu en fremragende sæson med snit på 45.5 yards per punt, mens hele 32 af dem endte indenfor 20 yard-linien. Rams behøver heller ikke bekymre sig om kicker-pladsen, for Josh Brown ramte på flotte 84.6 procent af sine 39 field goal-forsøg, og han ramte endda på tre ud af fire forsøg fra 50 yards eller længere væk. Danny Amendola var ikke specielt imponerende som return man, men det ser dog ud til, at han får chancen igen. Mens Amendola sandsynligvis bliver den primære både kickoff- og punt returner, ligner Jerious Norwood reserven på kickoff returns, og Austin Pettis på punt returns.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Eagles

Week 2: @ Giants (MNF)

Week 3: vs. Ravens

Week 4: vs. Redskins

Week 5: Bye

Week 6: @ Packers

Week 7: @ Cowboys

Week 8: vs. Saints

Week 9: @ Cardinals

Week 10: @ Browns

Week 11: vs. Seahawks

Week 12: vs. Cardinals

Week 13: @ 49ers

Week 14: @ Seahawks (MNF)

Week 15: vs. Bengals

Week 16: @ Steelers (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: vs. 49ers

 

Do or die player: Wide receiver Danario Alexander

Breakout player: Tight end Michael Hoomanawanui

Rookie impact: Defensive end Robert Quinn

 

Konklusion:

Rams tog i sidste sæson kæmpe skridt mod igen at blive et hold, man virkelig skal tage seriøst. Valget af Sam Bradford som quarterback ser ud til at være helt rigtigt, og samtidig forbedrede forsvaret sig markant.

Med Josh McDaniels som offensiv koordinator er der åbnet op for, at St. Louis’ angreb kan komme i nærheden af det niveau, der var under ’The Greatest Show on Turf’, for med hans meritter med specielt Matt Cassel og Kyle Orton er det svært at forestille sig de helt store begrænsninger for, hvor god Bradford egentlig kan blive nu. Desuden har han mange gode og solide receivere at vælge mellem til sine spilkald, selvom den manglede variation i udvalget af spillere er lidt bekymrende. Steve Spagnuolo fik bedre styr på forsvaret i sidste sæson, og enheden ser klart bedre ud til denne sæson. Chris Long bliver sandsynligvis endnu bedre, mens også både Jamar Hall og Robert Quinn bør kunne give et kraftigt pass rush. James Laurinaitis er allerede en profil, men mangler måske for alvor at slå til i de største kampe. Quintin Mikell er en stor opgradering på det bageste forsvar, hvor Bradley Fletcher og Ron Bartell givetvis igen vil være solide på cornerback-pladserne. McDaniels, Bradford, Laurinaitis og de andre skal dog også få det til at fungere med det samme, for den første halvdel af spilprogrammet kan blive helt afgørende for Rams. Med hjemmekampe mod Eagles, Ravens og Saints, samt udekampe mod Giants, Cowboys og Packers får Rams hænderne fulde inden den noget mere medgørlige anden halvdel af sæsonen. Hvis de kan vinde mindst halvdelen af de kampe, har jeg svært ved at se, hvordan de skal undgå at vinde divisionen gennem deres kampe i slutningen af programmet.

 

Bud på endelig record:

Peter: 10-6

Jesper: 10-6

Henrik: 9-7

Jonathan: 8-8

Analyser af de andre hold i NFC West

Arizona Cardinals
San Francisco 49ers
Seattle Seahawks