Af Jesper Christensen

 

Sidste sæson:

I et land hvor bare navnet “Washington D.C.” kan skabe hovedrysten og dybe suk hos langt de fleste indbyggere blot ved tanken om deres eget politiske system er det måske kun på sin plads, at football-holdet også skulle i blive en skueplads for altødelæggende personspørgsmål og generelle pinligheder i sidste sæson. Sæsonen blev den første under den tidligere så succesfulde coach for Denver Broncos, Mike Shanahan, som med sig bragte sin søn, Kyle, ind for at styre det komplekse offensive system; samt nok så vigtigt tidligere Rams head coach, Jim Haslett, der skulle indvarsle et helt nyt forsvarssystem baseret på den succesfulde 3-4 formation, der bl.a. skulle få en naturlig pass-rusher som Brian Orakpo til for alvor at cementere sin plads, som en af ligaens største forsvarsprofiler. Det skulle dog hurtigt vise sig at blive godt og grundigt spoleret af DT Albert Haynesworth, der på ingen måde kunne affinde sig med at skulle agere anker på den defensive linje. Haynesworth var kommet til hovedstaden for at spille pass-rushende DT ud af en 4-3 formation og så måtte holdet da bare rette ind. Redskins front office havde dog ikke regnet med, at de havde handlet sig til et fire-årigt barn, da de hentede Haynesworth i Titans og satte hårdt mod hårdt, så Haynesworth sad på bænken i store dele af sæsonen og i de tilfælde vi så ham på banen gav han sig sjældent 100%.

 

Og hvis Haslett fik en primadonna af de store at bakse med, så fik Kyle Shanahan også sit hyr med den før sæsonen udsete stjerne på angrebet, Donavan McNabb. McNabb var blevet hentet relativt billigt i Eagles mente de fleste observatører - og 2010 skulle være sæsonen hvor han beviste over for Andy Reid og resten af Philadelphia-organisationen, at de tog godt og grundigt fejl ved at sende ham til Redskins. Men i uge 15 og med en passer rating på 77.1 på daværende tidspunkt blev McNabb endegyldigt bænket og tøjlerne overladt til Rex Grossman.

 

Sæsonens overordnede resultat blev en skuffende sidste plads i NFC East og en 6-10 record for det notorisk dyre hold fra hovedstaden. Den megen uro hos enkelte spillere i truppen viste sig at have forplantet sig til næsten alle led hos holdet, som med bøjet hoved kunne gå i gang med en ny dyr off-season.

 

Angrebet:

Som nævnt skete der ting og sager i Redskins i 2010. Et helt nyt system blev inkorporeret og det skal nu for alvor vise sit værd her i 2011. Mike Shanahans søn, Kyle, er stadig manden, der skal trække i trådene, men nu hedder quarterbacken ikke længere McNabb, men derimod “designated ball-thrower X”. For i en liga, der kun er blevet mere og mere baseret på de specifikke og personlige evner hos nogle få åbenlyse stjernespillere på netop quarterback-positionen, så er Redskins gået i en helt anden retning. Her er det ikke en særligt talentfuld spiller, der er det bærende element. I stedet er selve systemet og filosofien ophøjet til at være vejen til sejr. Og i det lys er QB-positionen naturligvis blot en af mange roller, der skal udfyldes. Og spilleren, der udfylder netop systemets rolle bedst, ja, han får jobbet i her i 2011. Dermed også sagt, at jeg langt fra er sikker på, at herren, der begynder sæsonen under center hos Redskins også slutter sæsonen under center hos Redskins, for træder man for meget ved siden af og måske bliver lidt for modig og optimistisk på egne vegne, så kan man hurtigt komme ud i kulden hos den notorisk iltre Mike Shanahan.

 

Som det ser ud nu ligner tidligere Chicago Bears-quarterback Rex ”Good Rex, Bad Rex” Grossman den mand, som the Shanahans har udset sig som McNabbs afløser. I hvert fald på kort sigt. Efter at have brugt hele offseason på at tale med store roser om den tidligere BYU-quarterback John Beck var det lidt en overraskelse at Grossman fik tildelt starterjobbet, selvom han har gjort det godt i preseason og også i slutningen af sidste sæson da McNabb blev opgivet. Spørgsmålet er så om det bare er på lånt tid. John Beck startede den sidste preseason kamp for holdet og han har i preseason generelt set rolig og veltilpas ud i angrebet. Glemt er dagene i 2007, hvor han fik lov at starte de sidste kampe for et helt igennem horribelt Dolphins mandskab, der også endte sæsonen med en 1-15 record. Men når alt kommer til alt, så er Beck immervæk et ubeskrevet blad i NFL-sammenhæng og er et af de større spørgsmålstegn på holdet overhovedet. Boldene skal serveres til den netop resignede Santana Moss og sidste års stjerneskud Anthony Armstrong på de to mest fremtrædne receiver-pladser, selvom nytilkomne Jabar Gaffney officielt er anden receiver lige pt. Her må jeg dog personligt sige, at jeg ikke er helt overstadig på Redskins' vegne, når vi overordnet ser på receivergruppen. Særligt frygter jeg, at den topfart, som skal til for at strække forsvaret ud med de dybe ruter, kun delvist er tilstede hos d'herrer Moss, Gaffney og Armstrong og i receiver-korpset generelt. Men at receiverne hos Redskins kommer delvist til kort talentmæssigt kan forhåbentligt for hovedstadsholdet opvejes af en af ligaens mest solide startere på tight end pladsen i Chris Cooley. Personligt vil jeg ikke blive overrasket, hvis vi ser netop Cooley blive sendt dybt oftere end vi så i sidste sæson, hvilket også har været en lille tendens i preseason. Cooley kræver næsten dobbelt-team på hvert spil og er den måske vigtigste brik i dette offense – særligt hvis han parres med sin backup Fred Davis i to tight end sets - når vi ser bort fra løbeangrebet.

 

Og netop løbeangrebet fortjener en del opmærksonhed, når vi har fat Washington; også fordi vi her skal finde den måske mest smarte off-season signing i hele ligaen, hvilket man netop ikke skulle forvente at se fra Dan Snyder og Redskins. Jeg taler om runningback, Tim Hightower. Sidste år fik Tim Hightower næsten helt ubemærket skrabt 4,8 yards pr. løb sammen for et skuffende Arizona-mandskab. Indrømmet, han havde godt nok nogle kampe, hvor han så meget gennemsnitlig ud, men han løb samtidigt heller ikke bag den mest frygtindgydende O-line i ligaen. Og jeg vil påstå, at 4,8 yards pr. løb til en vis grad taler for sig selv. Ikke desto mindre fik nogle lovende rookie-præstationer gjort den langhårede runningback overflødig i Phoenix; og så var Bruce Allen og Redskins' trænerstab ikke langsomme til at foreslå et trade. Og det ligner på mange måder et sandt fornuftægteskab mellem Redskins og Tightower. Sammenlignet med den lettere skadesplagede Ryan Torrain og rookie runningback Roy Helu fra Nebraska er Hightower først og fremmest en langt bedre receiver i mine øjne og langt hen ad vejen også en bedre pass-blocker. Derudover er hans velbeskrevne “one-cut” løbestil rent ud sagt som skabt til det zone-blokeringssystem Mike Shanahan og søn sværger til. Et system som før har gjort mere eller mindre obskure runningbacks til navnkundige stjerner i NFL.

 

For ultrakort at beskrive det zone-blokeringssystem, som praktiseres af Washington, kan man forestille sig, at den offensive linje plus tight ends m.m. som en stor “muskel”, der på bedste vis forsøger at blokere i én bestemt retning i modsætning til et klassisk løbeangreb, hvor hver offensiv blokeringsspiller har ansvaret for én enkelt, og i sjældne tilfælde to, forsvarspillere. Fordelen er så , at et velfungerende zone-blokeringssystem ofte formår at bringe blokeringsspillere længere ned af banen end bare “skyttegraven” ved linjen; sammenlignet med de mere konventionelle løbesystemer. For at et zoneblokeringssystem skal fungere må holdet dog have nogle talentfulde og ikke mindst kloge linjemænd på angrebet. Størrelse derimod har faktisk vist sig ikke at være alpha og omega for linjemænd i netop denne type angreb. Tacklepositionerne kan potentielt være styrken på linjen. Unge Trent Williams tror jeg vil tage et meget stort skridt i den rigtige retning i denne sæson og har set absolut fornuftig ud i preseason, mens hans ven på højre tackle Jammal Brown er en af de mere undervurderede spillere på positionen, men som retfærdigvis må siges stadig at være en lille bitte smule hæmmen af en hofteskade i 2009. Lidt mere tyndt besat er guardspositionerne og center-pladsen, hvor jeg synes at særligt C Will Montgomery ladet noget tilbage at ønske.

 

Forsvaret:

Med Haynesworth sendt til New England skulle der være nogenlunde ro om forsvaret i år. Og vi må forvente, at der er fuld tiltro til Haslett og 3-4 systemet. I sidste sæson så vi, at Redskins havde en hel del, der skulle rettes på, før skiftet til 3-4 entydigt lignede en god idé. Og medgivet, de gange vi har set hold skifte fra en 4-3 til en 3-4 opstilling, har vi netop set en række opstartsvanskeligheder, og mens jeg er en smule forbeholden over for angrebets muligheder i år, så ser jeg noget mere lyst på mulighederne for Hasletts forsvar til at tage en betydningsfuldt skridt i den rigtige retning.

 

Først og fremmest er der kommet en hel del nye spillere til, som i langt højere grad passer til netop 3-4 formationen end vi så det i sidste sæson. Så i mine øjne er spillermaterialet i år ganske enkelt bare et bedre fit. Åbenlyst vil de være at pege på den enormt talentfulde rookie Ryan Kerrigan, som er kommet til via draften, men ham gemmer vi lige et øjeblik for i stedet at kigge lidt på tilgangen af defensive backs, hvor særligt S Oshiomogho Atogwe springer i øjnene. Hvor vi tidligere har set Redskins kaste sig frådende over de absolut største og dyreste spillere, når free agency åbnede, så vil tilgangen af en spiller som Atogwe måske varsle en ny og langt mindre flashy free agency strategi under den relativt nye GM Bruce Allen. Atogwe har du måske ikke hørt for meget om, men havde han spillet i eksempelvis AFC East eller her i NFC East i de seneste sæsonen, så er jeg sikker på, at du ville kende hans navn. Skæbnen ville bare, at manden har gået og gemt sig i NFC West hos Rams, hvor han til gengæld har været en af de bærende kræfter på et forsvar, som længe har haft pilen pegende opad. Atogwe kan dominere midten af banen som få andre, han har fysikken til at tage matchups mod tight ends og har vist hurtighed fra sidelinje til sidelinje. Derudover er han en sikker tackler og har generelt få mangler i sit spil. Desuden kender Haslett naturligvis Atogwe fra sin tid i St. Louis og hvis du kender lidt til hvad der adskiller Hasletts 3-4 sceme fra mange andre lignende 3-4 scemes rundt omkring i ligaen, så vil du bemærke hvor vigtig netop safeties er ikke blot i pass defense, men i run-stopping i udtalt grad. Spørg bare LaRon Landry, som sidste år skinnede i systemet og netop formåede at udføre Hasletts idéer til perfektion med sin årvågenhed og sin hurtighed, når det kommer til at lukke run-lanes. Landry var sidste år en sand tacklemaskine, med hjælp fra Atogwe vil jeg tro, at han bliver om muligt endnu bedre i den sammenhæng. Alene af den grund ligner Atogwe den helt rigtige mand at hente ind. Så må Landry bare sørge for at holde sig skadesfri.

 

På cornerpladserne rumsterer først og fremmest DeAngelo Hall, der sandt for dyden ikke bliver fremhævet som den bedste corner i ligaen af nogen som helst. Og rigtigt er det, at Hall ofte har vist, at han kan brændes godt og grundigt på de store spil, men jeg føler, at kritikken af Hall er ved at være en smule overdrevent. Halls achilleshæl er på sin vis også hans styrke. Netop grunden til, at han bliver brændt dybt lidt for ofte, skal findes i hans forfriskende opportunistiske spillestil, der igen og igen forsøger at anticipere ruterne og momentet for quarterbackens kast. Det kan gå rigtigt godt, og så kan det, ja, også gå rigtigt skidt. Forvent igen i år en del interceptions fra Hall samt en del fejltagelser, hvor modstanderne får lov at complete de lange kast i hans side. Modsat har han Josh Wilson, som er kommet til fra Ravens og ligner i mine øjne en klar opgradering over Carlos Rogers, som nu er røget til San Francisco. Wilson kan gå tæt ind på linjen og dække de vævre slot-receiver typer, hvilket så nødvendigvis vil give outside-opgaverne til de mere uprøvede kræfter i Kevin Barnes og Byron Westbrook, hvilket bør kunne udnyttes af modstandernes QB, hvis han vel og mærke får tid i lommen.

 

Det er til gengæld langt fra sikkert, at han vil få det her i 2011. Først og fremmest er førnævnte Ryan Kerrigan kommet til via første runde i årets draft. Kerrigan har speed og styrke – samt en hel unik næse for at fremprovokere fumbles – til at være netop den trussel, der skal til for at komplimentere Redskins største forsvarsstjerne Brian Orakpo. Orakpo går nu ind i sin tredje sæson som NFL-spiller og er allerede nu blevet rigtigt godt bekendt med de for ham allestedsnærverende doubleteams. Det har dog ikke formået sådan for alvor at ødelægge hans relativt imponerende produktion, som vi allerede så fra ham i college-tiden, hvor han gjorde livet hårdt for Texas Longhorns modstandere. I de to første sæsoner i hovedstadsklubben er det blevet til i alt 19 sacks, som spilleren, der også har en hel del at byde på, når det kommer til at stoppe løbet. Forvent at se Orakpo komme op på ti eller flere sacks efter tilgangen af Kerrigan, hvis han kan holde sig skadesfri.

 

Imellem Orakpo og Kerrigan huserer gamle, gamle, gamle London Fletcher samt vidunderligt navngivede Rocky McIntosh, begge er solide startere, men så heller ikke mere end det. Desuden er Haslett som tidligere nævnt også kendt for at have relativt større kærlighed til safeties i sit system sammenlignet med ILBs, også når det handler om at stoppe løbet. Washington kan så udmærket få succes i år uden at Fletcher eller McIntosh decideret bryder igennem lydmuren.

 

DE Adam Carriker er det mest lovende indslag på D-line, i år som jeg ser det; han flankeres af tidligere Cowboy backup Stephen Bowen, men mest interessant bliver det at følge med helt inde i midten, hvor vi skal se om Barry Cofield kan udfylde rollen som nosetackle. Han har set rimeligt komfortabel ud på positionen i preseason, men husk dog alligevel, at han kommer fra Giants, hvor han har udfyldt en mere klassisk DT-rolle de sidste fem sæsoner og derfor nemt kan have visse opstartsvanskeligheder.

 

Special teams:

Graham Gano bemander igen i år positionen som placekicker for en Redskins special teams unit, der næppe kan karakteriseres som holdets deciderede styrke. Gano viste at han kunne holde nerverne i ro sidste år ved at banke hele tre game-winners op i mellem stængerne. Til gengæld blev det også til 11 missere på blot 34 forsøg, og jeg er personligt en smule overrasket over at se ham tilbage som sparker for Washington.

 

Sav Rocca ligner et anderledes positivt islæt med sin fortid i australsk fodbold. Mens Brandon Banks ligner en ganske gennemsnitlig returner i en liga, hvor netop hans speciale har mistet en stor del af sin værdi.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Giants

Week 2: vs. Cardinals

Week 3: @ Cowboys (MNF)

Week 4: @ Rams

Week 5: Bye

Week 6: vs. Eagles

Week 7: @ Panthers

Week 8: @ Bills (spilles i Toronto)

Week 9: vs. 49ers

Week 10: @ Dolphins

Week 11: vs. Cowboys

Week 12: @ Seahawks

Week 13: vs. Jets

Week 14: vs. Patriots

Week 15: @ Giants

Week 16: vs. Vikings (spilles lørdag den 24. december)

Week 17: @ Eagles

 

Do or die player: K Graham Gano

Breakout player: RB Tim Hightower

Rookie impact: OLB Ryan Kerrigan

 

Konklusion:

Redskins ligner et forbedret mandskab i en meget, meget hård divison. Implementeringen af Hasletts forsvarssystem og Shanahans angrebsidéer bør være kommet længere end vi så i 2010, men vi har som jeg ser det at gøre med en noget mere langvarig process, selvom Redskins' fans og enkelte kommentatorer, bl.a. NFL Networks Mike Lombardi, tror på holdet allerede i år. I preseason har holdet set stærkt ud, men jeg nægter stædigt at lade en enten opløftende eller skuffende preseason influere for meget på konklusionerne for noget hold, så jeg ser Redskins som klar favorit til sidstepladsen i NFC East. Forvent et forsvar, der formår at lægge pres på modstanderens QB, men som også opgiver nogle store spil både på løb og ikke mindst på kast. Forvent derudover et løftet løbeangreb, der vil forsøge på bedste vis at udligne det faktum, at Washington ganske enkelt ikke har den elite quarterback, som vi igen og igen har set er blevet afgørende for et holds succes i moderne NFL.

 

Bud på endelig record:

Jesper: 6-10

Peter: 4-12

Jonathan: 3-13

Henrik: 3-13

Analyser af de andre hold i NFC East

Dallas Cowboys
New York Giants
Philadelphia Eagles